INTRODUKTION
Velkommen til Danmark 2025. Hvor systemet – inklusive Folketingets Ombudsmand – enten taler til dig som var du juraprofessor, eller stemmer dig ude som “psykisk uligevægtig”. Jeg hedder Zahid Latif, og det her er ikke bare min personlige historie. Det er en dokumentation af, hvordan systemet lukker sig om sig selv, når man stiller for mange spørgsmål.
Den 4. maj 2025 ringede jeg til politiet kl. ca. 08:00 – før min fredelige deltagelse i 80-års markeringen i Mindelunden. Svaret jeg fik? En betjent, der kaldte mig “psykisk uligevægtig”. Og da jeg senere skrev til Ombudsmanden for at få svar på de mange brud på mine rettigheder, fik jeg serveret et formelt standardbrev, der hverken anerkendte, forstod eller mødte mit indhold. Bare kolde paragraffer.
Herunder gengiver jeg i fuld ordlyd mit svar til Ombudsmanden, sendt til sagsbehandler Pernille Bjørn Jørgensen som reaktion på hendes skrivelse af 7. maj 2025:
BREV STARTER HER
Til: Folketingets Ombudsmand
Att.: Pernille Bjørn Jørgensen
Dok.nr.: 25/00882-13/PBJ
VEDRØRENDE JERES BREV AF 7. MAJ 2025 – OG SYSTEMETS TOVEJS-GREB PÅ BORGEREN
Kære Pernille Bjørn Jørgensen,
Tak for jeres svar dateret 7. maj 2025. Jeg har læst det grundigt, flere gange, og må desværre konstatere, at det bekræfter præcis det mønster, jeg i forvejen prøver at rejse kritik af.
Når man som borger ringer til politiet – som jeg gjorde den 4. maj 2025 kl. ca. 08.00, før 80-års markeringen i Mindelunden – bliver man mødt med mistænksomhed og nedladende etiketter. En betjent, der tydeligvis følte sig hævet over både sund fornuft og faglig etik, valgte at kalde mig “psykisk uligevægtig” gentagne gange – uden at kende min baggrund, uden helbredsfaglig vurdering og uden nogen form for hjemmel.
Samme dag blev jeg fotograferet af en anden betjent – midt i en fredelig markering – uden nogen forklaring. Jeg kontaktede politiet på forhånd netop for at sikre, at alt foregik lovligt og transparent. Det blev ikke gengældt.
Jeg nævner dette her, fordi det illustrerer en skarp kontrast, som jeres svar også bekræfter:
Når jeg kontakter politiet, bliver jeg sygeliggjort.
Når jeg kontakter ombudsmanden, bliver jeg juridificeret.
I det første tilfælde bliver jeg kaldt syg. I det andet forventes jeg at tale som jurist.
Spørgsmål: Hvor går man hen som borger, når staten enten psykiatriserer én – eller koder én ud med paragrafporno?
Jeg henvender mig til jer, fordi jeg tror (eller troede), at ombudsmanden er borgerens sidste værn.
Men jeres brev lægger vægt på form frem for substans, dokumentationsdatoer frem for menneskeretlig realitet – og det bliver efterladt som en evaluering, ikke en undersøgelse.
Når jeg bliver bedt om at rykke ministerierne og vente “lidt længere”, og samtidig bliver varslet om, at jeg måske ikke vil få svar fremover pga. for mange henvendelser – ja, så virker det som en indirekte straf for at være for opmærksom.
HVAD ER JURIDISK SET PROBLEMET?
- I ignorerer proportionalitetsprincippet:
Jeg har aldrig ønsket andet end gennemsigtighed og svar – men bliver mødt med en mur. - I forsømmer forvaltningsretlig vejledningspligt (§ 7 i forvaltningsloven):
Det kræver mere end standardfraser og afslagsformuleringer at sikre reel adgang til klage. - I udhuler borgerens tillid til systemet:
Når kommunikationen bliver en prøvelse i dekodning af embedsmandsretorik, fremmer det ikke klarsyn – det skaber mistillid.
TIL SIDST – HVAD SIGER DET OM SYSTEMET?
At en borger, som kontakter jer på demokratisk vis, enten bliver mistænkeliggjort af politiet eller afvist med teknikaliteter af ombudsmanden.
Og ja – jeg siger fra.
Jeg skriver ikke for at være venlig. Jeg skriver for at blive behandlet som et menneske.
Med venlig hilsen
Zahid Latif
Tak fordi du læste med.
Hvis du har oplevet lignende mønstre i systemet – så del, skriv eller dokumentér.
Vi er mange, der ikke vil tie stille længere.
