OMAR MARZOUK OG JOTAM CONFINO – RETSSAG, YTRINGER OG TROVÆRDIGHED

KRIGSFORBRYDELSER?

Retssagen mellem Jotam Confino og Omar Marzouk ved Københavns Byret handler om grænsen mellem politiske værdidomme og strafbare injurier. Sagen udspringer af en konflikt på sociale medier og rejser principielle spørgsmål om ytringsfrihed, tone og ansvar i den digitale offentlighed.

Flere af de sproglige mønstre, der diskuteres i retten, kan genfindes i ældre kommunikationsanbefalinger. En analyse af det lækkede Global Language Dictionary (2009) viser, hvordan bestemte begreber og rammesætninger systematisk anbefales i offentlig debat.

En særskilt gennemgang af krydsforhøret i retssagen mellem Omar Marzouk og Jotam Confino kan læses her: Krydsforhøret – fuld analyse.

Det er komplekst og derfor bliver siden løbende rettet til i forhold til de oplysninger der er kommet frem.  

RETSSAGEN MELLEM OMAR MARZOUK OG JOTAM CONFINO

Den 20. februar 2026 blev sagen behandlet ved Københavns Byret (BS-15755/2025-KBH). Sagen er en privat straffesag om injurier og angår udtalelser fremsat i den offentlige debat og på sociale medier.

Sagsøger har gjort gældende, at han i debatten er blevet betegnet som “nazist” og tillagt støtte til alvorlige forbrydelser. Sagsøgte har omvendt anført, at der er tale om politiske karakteristikker fremsat i en skarp og polariseret debat.

Kernen i sagen er, hvor grænsen går mellem beskyttet ytringsfrihed og strafbar ærekrænkelse.

Retten skal blandt andet tage stilling til:

• Om stærkt værdiladede betegnelser udgør lovlige værdidomme
• Om beskyldninger om ekstremisme eller støtte til forbrydelser overskrider injurielovgivningens grænser
• Om offentlige debattører må tåle en udvidet grad af kritik
• Hvilken betydning kontekst, tone og sociale medier har for den juridiske vurdering

Sagen illustrerer principielle spørgsmål, hvordan domstolene fremover vurderer politisk retorik i den digitale offentlighed.

SAGENS FORLØB: FRA SOCIALE MEDIER TIL RETSSAL

Konflikten udspringer af en ordveksling på X i 2024. I oktober samme år fremgik det af presseomtale, at Jotam Confino havde politianmeldt Omar Marzouk efter en offentlig debat på platformen.

Ifølge omtalen drejede konflikten sig blandt andet om brugen af betegnelser som “nazist” og “terrorsympatisør”. Se presseomtale fra oktober 2024.

Chefredaktør Simon Richard udtalte i den forbindelse, at anmeldelsen var foretaget af Confino som privatperson, men at han havde forståelse for beslutningen. Samtidig blev det understreget, at mediets generelle praksis i forhold til skarp retorik i den offentlige debat ikke var ændret.

I retten fremhævede Jom også Omar Shargawi flere gange.

Sagen udviklede sig herefter fra en digital ordveksling til en formel privat straffesag, som nu behandles ved domstolene. Retssagen indgår i en bredere debat om journalistisk metode, tone og grænser for retorik på sociale medier.

Spørgsmålet er ikke alene, hvem der sagde hvad – men hvordan domstolene vurderer politiske etiketter i en tid, hvor offentlig debat i høj grad foregår digitalt og ofte i et skærpet toneleje.

OM RETSMØDET OG ADVOKATERNE

Hovedforhandlingen indledtes med forelæggelse, hvor tidligere opslag og udtalelser blev læst op og gennemgået i detaljer. Under denne del af sagen opstod der flere gange uenighed mellem advokaterne om formuleringer og kontekst.

Sagsøgtes advokat greb ved flere lejligheder ind for at præcisere gengivelser eller korrigere det, der efter hans opfattelse var en fortolkning snarere end en ren oplæsning af bilagene. Forelæggelsen kom dermed til at fokusere både på de konkrete dokumenter og på den betydning, parterne tillagde dem.

Jotam Confino er repræsenteret af advokat Heidi Højmark Helveg. Omar Marzouk er repræsenteret af advokat Tyge Trier, som har omfattende erfaring med sager om ytringsfrihed og tidligere har ført principielle sager ved internationale domstole, herunder ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

FORELÆGGELSEN OG DE FØRSTE TIMER

Retsmødet indledtes med forelæggelse af bilag, hvor tidligere opslag, formuleringer og dokumentation blev læst op i retten. Denne del af forhandlingen kom til at fylde de første cirka to timer.

Under gennemgangen opstod der flere gange uenighed om, hvad der skulle medtages, og hvordan formuleringer skulle forstås i deres rette kontekst. Der blev rettet misforståelser og præciseret ordvalg, efterhånden som bilagene blev gennemgået.

Forelæggelsen udviklede sig dermed fra en ren oplæsning til også at handle om fortolkning og sammenhæng, herunder hvilke udsagn der var centrale for sagen, og hvilke der efter parternes opfattelse lå uden for dens kerne.

SAGSØGERS FORKLARING OM BAGGRUND OG VIRKE

Omkring kl. 12 blev sagsøger, Jotam Confino, kaldt i vidneskranken. Herefter fulgte en gennemgang af hans personlige og professionelle baggrund.

BAGGRUND OG UDDANNELSE

Sagsøger oplyste, at han er dansk-israeler, født i Israel og opvokset i Danmark. I 2018 flyttede han til Israel, hvor han begyndte at arbejde som journalist.

Han har en bachelor i internationale studier fra Roskilde Universitet og en kandidatgrad i sikkerhed og diplomati fra Tel Aviv Universitet. Han forklarede, at hans akademiske fokus har været sikkerhedspolitik, krig og diplomatiske relationer, og at han ønskede at kombinere denne baggrund med journalistik for at opnå en dybere kulturel og politisk forståelse.

TÆNKETANK OG PRAKTIK

Under sit studieophold havde han seks måneders praktik ved tænketanken IMSS i Israel, hvor han arbejdede med analyser og research, herunder om Hizbollahs kapacitet og sikkerhedspolitiske forhold. Han beskrev tænketanken som uafhængig og anerkendt og oplyste, at den rangerer blandt internationale top-50 tænketanke.

Inden flytningen til Israel havde han været i praktik hos Ræson i Danmark, hvor han lærte basale journalistiske færdigheder.

ARBEJDE HOS I24NEWS OG HAARETZ

I perioden 2018–2020 arbejdede han hos den israelsk ejede tv-station i24News, som sender på engelsk, fransk og arabisk. Han forklarede, at stationen rummer journalister med forskellige politiske ståsteder og beskrev redaktionen som blandt de mere regeringskritiske.

Herefter arbejdede han fra 2020–2022 hos Haaretz, som han karakteriserede som en venstreorienteret og regeringskritisk avis, anerkendt blandt vestlige medier. Han forklarede, at han ser avisen som saglig og systemkritisk, og at han her fik finpudset sine journalistiske færdigheder. Han oplyste, at han havde skrevet et betydeligt antal artikler og haft ansvar for breaking news og push-notifikationer.

FREELANCEARBEJDE OG INTERNATIONALE MEDIER

Efterfølgende arbejdede han som freelancejournalist for en række internationale medier, herunder britiske og amerikanske publikationer. Han nævnte blandt andet New York Times og britiske medier som samarbejdspartnere.

Han forklarede, at ikke alle medier fremgår af hans LinkedIn-profil, herunder Jewish News (2022–2024), idet han prioriterer at fremhæve de medier, som er mest relevante i forhold til internationale klienter. Han oplyste, at B.T. ikke fremgår centralt i internationale sammenhænge, da hans primære arbejdsmarked er udenlandsk.

Han fortalte desuden, at han for nylig var blevet interviewet af et saudisk medie Al Arabiya, men at han ikke havde modtaget betaling herfor, da han ikke ønskede økonomisk tilknytning til saudiarabiske aktører.

KRITIK OG BESKYLDNINGER EFTER 7. OKTOBER 2023

Efter terrorangrebet den 7. oktober 2023 forklarede sagsøger, at han oplevede en omfattende kritik og det, han beskrev som en smædekampagne mod ham. Han anførte, at kritikken ofte havde karakter af personangreb og var rettet mod hans identitet som jøde og israeler. Ifølge hans forklaring blev hans journalistiske arbejde mistænkeliggjort som værende farvet af hans baggrund.

Han afviste, at han havde modtaget redaktionel kritik fra de medier, han har arbejdet for, for at være pro-israelsk i sin dækning.

FAKTABOKS

FORKLARING I VIDNESSKRANKEN OM KILDEKRITIK OG JOURNALISTISK METODE

Under hovedforhandlingen redegjorde sagsøger for sin journalistiske metode, sine kilder og sin dækning af de omtalte voldtægtsanklager i forbindelse med terrorangrebet den 7. oktober 2023.

Afhøringen kom særligt til at handle om brugen af ord som “dokumenteret” i relation til påstande om massevoldtægt og eventuel systematik. Forsvaret henviste til, at der ikke foreligger en konklusion fra Den Internationale Domstol (ICJ), som fastslår massevoldtægt som en juridisk konstateret krigsstrategi, og spurgte, hvilket grundlag formuleringerne byggede på.

Sagsøger anførte, at hans vurderinger baserer sig på rapporter, undersøgelser og vidneberetninger fra internationale organisationer. Han understregede samtidig, at han som journalist ikke foretager juridiske kvalifikationer på linje med internationale domstole. Afhøringen bevægede sig dermed ind i spørgsmålet om forskellen mellem journalistisk dokumentation og formel retlig konstatering.

I samme sammenhæng redegjorde han for sin kildekritiske tilgang og udtalte, at han betragter Al Jazeera som et propagandistisk medie. Udtalelsen blev fremsat som led i hans forklaring om redaktionel vurdering og mediekritik.

Under forklaringen berørte han også begrebet “zionist”. Han erklærede, at han selv identificerer sig som zionist og beskrev sig som “stolt zionist”, og han anførte, at han finder det problematisk, hvis begrebet anvendes uden forståelse for dets indhold.

KONFLIKTENS KERNE: UENIGHEDEN OM 7. OKTOBER

Efter gennemgangen af metode og kilder bevægede afhøringen sig ind i den konkrete uenighed mellem parterne. Konflikten udsprang af den offentlige debat om, hvorvidt og i hvilket omfang israelske kvinder blev udsat for seksuelle overgreb under angrebet den 7. oktober 2023.

Sagsøger fastholdt, at der foreligger dokumentation fra internationale rapporter og undersøgelser, som understøtter, at voldtægter fandt sted. Forsvaret henviste til tidligere offentlige udsagn, hvor der var blevet rejst tvivl om omfanget eller formuleringen af disse påstande, og der blev talt om såkaldt “debunkede historier” i den tidlige fase af krigen.

Uenigheden angik dermed ikke alene de faktiske begivenheder, men også sprogets præcision, dokumentationskrav og den måde, hvorpå påstande blev fremsat og bestridt i den offentlige debat.

Det spørgsmål, retten skal tage stilling til, vedrører imidlertid ikke den historiske sandhed om begivenhederne, men hvorvidt de konkrete formuleringer mellem parterne overskred grænsen for lovlig kritik og dermed falder ind under injurielovgivningen.

KONTEKST OG TIDSLINJE: REDAKTIONEL ANALYSE

GENNEMGANG AF OPSLAGETS STRUKTUR

Den 23. oktober 2023 offentliggjorde sagsøger en tråd på X, hvor han beskrev videooptagelser fra angrebet den 7. oktober. Han indledte med formuleringen “I just saw indescribable, raw footage…” og angav, at materialet var “provided by Israeli authorities”.

Efterfølgende blev der i samme tråd delt yderligere indhold, herunder materiale fra andre profiler, som gengav eller videreformidlede oplysninger relateret til IDF.

Det er redaktionens vurdering, at det er væsentligt at adskille sagsøgers egne formuleringer fra de indlæg, der blev delt eller kommenteret af andre i tråden.

RÆKKEVIDDE OG GENNEMSLAG

Ifølge de synlige visningstal på X havde opslagene samlet over 12 millioner visninger samt betydelige interaktioner i form af delinger, kommentarer og likes.

Rækkevidden er relevant i forhold til den efterfølgende debat og den offentlige reaktion, som dannede baggrund for konflikten mellem parterne.

SELVE DISPUTSEN

Efter gennemgangen af sagsøgers baggrund og journalistiske metode bevægede afhøringen sig ind i den konkrete ordveksling mellem parterne…

DEN KONKRETE DISPUT: SPØRGSMÅLET OM VOLDTÆGTERNE 7. OKTOBER

Konflikten mellem parterne blev under hovedafhøringen udfoldet gennem en række åbne og forklarende spørgsmål fra sagsøgers advokat Heidi. Hun bad ham redegøre for den “store konflikt” bag den offentlige ordveksling – ikke blot uenigheden mellem ham og sagsøgte, men den bredere debat.

Sagsøger forklarede, at kernen efter hans opfattelse er spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang der blev begået voldtægter under angrebet den 7. oktober 2023.

Han henviste til rapporter og undersøgelser fra internationale organisationer, herunder FN, og fastholdt, at der foreligger dokumentation for seksuelle overgreb – herunder voldtægter og gruppevoldtægter flere steder. Dokumentationen fremstod for ham indiskutabel.

Han anførte, at der i den offentlige debat fortsat sås tvivl om overgrebenes omfang og karakter, og at denne tvivl efter hans opfattelse ikke harmonerer med de internationale konklusioner.

I forlængelse heraf blev han spurgt ind til sin kronik i Politiken den 23. marts 2024, hvor han anvendte betegnelsen “voldtægtsapologetisk”. Han forklarede, at han fandt det problematisk, hvis dokumentation fra blandt andet retsmedicinske undersøgelser og internationale instanser blev tilsidesat, og at han opfattede visse indlæg som en relativisering eller bortforklaring af overgreb.

Under afhøringen blev det også drøftet, hvordan sagsøgtes formulering om, at “voldtægtshistorierne er blevet debunked”, skulle forstås. Kommentaren var formuleret i flertal (“I”), men sagsøger forklarede, at han opfattede den som rettet personligt mod ham, blandt andet fordi han var tagget i opslaget.

Disputsen kom dermed til at handle både om faktuel uenighed og om sproglig adressering: Om der var tale om legitim kritik af dokumentationsgrundlaget – eller om formuleringerne udgjorde en personlig og ærekrænkende beskyldning.

HOVEDAFHØRING OG KRYDSFORHØR

ANALYSE: RETORIK, ROLLE OG RETLIG AFGRÆNSNING

Dette afsnit udgør en redaktionel analyse og er ikke et referat af rettens ord.

Sagen illustrerer den vanskelige grænse mellem politisk værdidom og strafbar ærekrænkelse i en digital offentlighed, hvor debattonen ofte er konfrontatorisk.

Begreber som “islamist”, “nazist” og “terrorsympatisør” fungerer både som politiske etiketter og som moralsk diskvalifikation. Den retlige vurdering afhænger derfor ikke alene af ordenes styrke, men af kontekst, adressat og formål.

Det centrale spørgsmål er, om udsagnene skal forstås som subjektive vurderinger i en politisk konflikt – eller som konkrete faktiske beskyldninger om ekstremisme eller støtte til terror.

Sagen rejser samtidig et principielt spørgsmål om journalistens rolle: Hvornår er man refererende, og hvornår bliver man selv aktør i konflikten?

Endelig aktualiserer sagen den udvidede tålepligt for offentlige debattører. Jo mere aktiv man selv deltager i den offentlige debat, desto videre er rammen for kritik – men ikke uden grænser.

Analytiske perspektiver

• Juridisk afgrænsning mellem værdidom og faktuel beskyldning
• Retorisk brug af politiske etiketter
• Mediernes rolle i konfliktintensiveret debat

HVAD HANDLER DET I VIRKELIGHEDEN OM?

Retssagen angår ikke alene to personer, men de sproglige grænser i den politiske debat. Den handler om, hvornår stærke betegnelser som “nazist”, “islamist” og “voldtægtsapologet” forbliver politiske karakteristikker – og hvornår de bliver retligt relevante. Spørgsmålet er derfor ikke blot, hvad der blev sagt – men hvordan det retligt skal forstås. 

Den videre behandling af sagen, herunder krydsforhøret og de konkrete formuleringer, gennemgås i næste del.

For en bredere juridisk og begrebsmæssig analyse af terrorklassifikation og definitionsmagt, se: Hamas, terrorlisten og den retlige afgrænsning.

FÅ HELE BAGGRUNDEN MED

Denne gennemgang bør læses i sammenhæng med en tidligere analyse af journalistisk rolleforståelse, retorik og offentlig fremtoning i den digitale debat. Læs også: Jotam Confino – journalistisk rolle og digital debat

En særskilt gennemgang af krydsforhøret i retssagen mellem Omar Marzouk og Jotam Confino kan læses her: Krydsforhøret – fuld analyse

Heidi Helveg, Jotams Confinos advokat,  har tidligere deltaget i offentlige debatter om folkeretlige begreber som folkedrab. Dette indgår ikke i sagen, men illustrerer hendes juridiske engagement i emnet.

KRIGSFORBRYDELSER?