Hvis en sag hviler på én forklaring — hvad sker der, når den ikke holder?
Sag: BS-51190/2024-KBH · Københavns Byret · Dom af 27. januar 2026
Sagen om Rasmus Malver rammer en central grænse i dansk ret: Hvornår er et påbud reelt en frihedsberøvelse?
I videoerne beskrives indgrebet som uden hjemmel. I dommen fremgår det derimod, at politiet var berettiget til at give et påbud — og at frihedsberøvelsen først opstod, da det ikke blev efterkommet.
Aktuelt: Sagen er nu behandlet i Østre Landsret og sætter fokus på politiets praksis i gråzonen mellem påbud og frihedsberøvelse.
NÅR PÅBUD BLIVER MAGT
Politiet kan udstede påbud for at afværge risiko for den offentlige orden eller sikkerhed.
Men sagen rejser et principielt spørgsmål:
Hvis du ikke må gå — er det så stadig et påbud, eller er det i praksis en frihedsberøvelse?
I sagen afgav politiassistent Michael Fischer Sandborg forklaring om forløbet — en forklaring, der på centrale punkter afviger fra det, der fremgår af de offentliggjorte videoer.
@rasmusmalver5 Sagen afgør forhåbentlig også om politiets ulovlige praksis for at udstede påbud om at blive stående, for at undgå at betale godtgørelse for frihedsberøvelse, er lovlig. #dkpol #dkjura #menneskeret #emrk ♬ original sound - Rasmus Malver
HVAD ER FRIHEDSBERØVELSE?
Frihedsberøvelse betyder, at du ikke frit kan forlade et sted. I dansk ret kræver det en konkret og nærliggende fare, jf. politilovens §5, samt at indgrebet er nødvendigt og proportionelt.
KERNEN I SAGEN
Sagen fra Københavns Byret (BS-51190/2024-KBH) rejser spørgsmålet, om et påbud om at blive stående i praksis fungerer som frihedsberøvelse.
GRÅZONEN I PRAKSIS
Politiet kan udstede påbud for at afværge fare. Men hvis du reelt ikke må forlade stedet, opstår spørgsmålet, om indgrebet overskrider grænsen til frihedsberøvelse.
Juridisk set kræver frihedsberøvelse mere end en generel bekymring.
Indgrebet skal bygge på en konkret vurdering af fare og være klart begrundet. Hvis begrundelsen ikke kommunikeres på stedet, kan det skabe tvivl om indgrebets lovlighed.
Kort sagt: Et påbud kan begrænse din bevægelsesfrihed — uden formelt at blive behandlet som frihedsberøvelse.
Spørgsmålet er: Hvornår er du reelt fri — og hvornår er du det kun på papiret?
Hvordan opleves situationen fra den anden side?
I videoerne nedenfor forklarer Rasmus Malver selv forløbet.
Tre videoer. Tre versioner af samme forløb.
Her forklarer Rasmus selv, hvad der skete — og hvad der ikke blev sagt i retten.
SE HVAD DER VIRKELIG SKETE
Efter at have set videoerne — spørgsmålet er:
HVOR GÅR GRÆNSEN?
Sagen handler ikke kun om én person.
Den handler om grænsen mellem påbud og frihedsberøvelse — og hvor langt myndigheder kan gå.
Hvis du ikke må gå — er du så fri?
YTRINGSFRIHED I DANMARK
Sagen rejser også spørgsmål om ytringsfrihed, dokumentation og borgeres ret til at observere og filme offentlige myndigheder.
RELATERET
