SOM JEG OVERVANDT VED AT TÆNDE MIN SIDSTE SVOVLSTIK I MØRKET

Frygt og social fobi blev tidligt en del af mit liv – en frygt for at være anderledes, og en fobi skabt af andres fordomme og blik. Som barn lærte jeg hurtigt, hvordan det føles at være den brune, udstødt og fanget udenfor flokken.

Nogle gange var det, fordi jeg var perkeren, der aldrig kunne blive rigtig dansker, selvom jeg er født og opvokset i Aabenraa med den tyske mindretal og Sesamstraße. Andre gange var det, fordi min tro og kultur blev set som en trussel mod det, de kaldte vores værdier. Jeg skulle vaske mig ren, til jeg lignede de hvide mennesker, eller acceptere, at min brune hud altid ville blive set som en synd. Hvis jeg blev, risikerede jeg at blive sendt hjem til Pakistan, omvendt til kristendommen, eller fanget i Mette Frederiksens sindelagskontrol, der ville bestemme, hvem jeg måtte være.

HVAD SIGER TALSMAND FOR HAMAS MED LØSE HÅNDLED: GODDAG ELLER SALAAM?

JEG KUNNE IKKE LADE VÆRE…

Jeg kunne ikke lade være at skrive om dette i dag. Nope, det er ikke bims. Eller er jeg bims; eller er vi ikke alle blevet lidt bims i bolden?

Jeg giver op. Jeg giv’ slip på mig selv, og lad mig så møde alle fobierne, enten islamofobi, homofobi, kulturfobi und so weiter. At blive kaldt “bims” eller løbe skrigende væk siger egentlig mere om dem, der gør det, end om mig. For frygt og fordomme er lette at falde i, men det kræver mod at udfordre dem. Når jeg bruger satire og provokerer med mine udtalelser, er det ikke for at skræmme folk – det er for at holde et spejl op for dem. Det spejl viser ikke mig, men deres egen frygt, deres egne normer og deres egne begrænsninger. Jeg kunne ikke lade være..

Det er ikke alle, der er klar til at kigge i det spejl. Og det er okay. Frygt er kraftfuld – den får os til at bygge mure i stedet for broer, til at se “det andet” som en trussel i stedet for en mulighed. Men det er netop her, vi skal mødes. Ikke for at pege fingre eller dømme, men for at spørge: “Hvad er det egentlig, vi frygter? Og hvorfor?”

Denne refleksion begyndte ikke ud af det blå. Det startede med en samtale, da en ven delte noget med mig – et indlæg fyldt med kommentarer, der fik mig til at stoppe op og tænke. Der var en rå ærlighed i ordene, der både provokerede og inspirerede mig. Jeg tog det videre, skrev om det på X, og det satte noget i gang.

At skrive dette var en måde for mig at forstå frygtens dynamik bedre – hvordan den både splitter os og afslører os. Og jo mere jeg skrev, jo mere gik det op for mig, at hvis nogen kalder mig “bims” for at bryde normerne, så tager jeg det som et kompliment. For verden ændrer sig ikke ved at gentage det, vi allerede ved. Den ændrer sig, når vi tør spørge, om vi måske ser tingene på den forkerte måde.

Hvis det kræver, at jeg er “bims,” så er jeg gerne det. Måske er vi alle lidt “bims” – og måske er det dét, der gør os menneskelige.

EKSEMPLER PÅ FRYGT & FOBIER

10 FOBIER DER SKABER HAD, SPLITTELSE & AFSTAND MELLEM DEM & OS

Denne liste er ikke blot et opremsning af begreber – det er et spejl på vores egne frygter. Jeg deler det her, fordi det blev tydeligt for mig, hvor meget frygt kan forme vores relationer. Ikke kun, hvordan andre ser os, men hvordan vi ser os selv gennem deres blik.

Islamofobi: “Han er sikkert en del af en større plan om at bringe sharia til Danmark – en tikkende bombe, der bare venter på at eksplodere.”

Homofobi: “Han prøver sikkert at presse sin ‘livsstil’ ned over os andre og ødelægge de traditionelle værdier, vi har bygget op.”

Kulturfobi: “Han passer ikke ind her – hans kultur er for primitiv og uforenelig med vores værdier.”

Transfobi: “Han ved sikkert ikke engang selv, hvem han er. Hvorfor skal vi ændre os for at passe ind i hans verden?”

Xenofobi: “Han er bare endnu en, der tager ressourcer fra os og nægter at tilpasse sig vores måde at leve på.”

Statusfobi: “Folk som ham gør det sværere for os almindelige danskere at bevare vores rettigheder og vores plads i samfundet.”

Neofobi: “Han repræsenterer alt det nye, der ødelægger vores gamle, trygge måde at leve på.”

Økonomifobi: “Han udnytter systemet og lever på vores skattepenge, mens vi knokler for at få det til at hænge sammen.”

Teofobi: “Han bruger sin tro som et våben for at kontrollere andre og stoppe vores frihed.”

Kontrolfobi: “Han og folk som ham kommer til at ændre vores samfund fuldstændigt, og vi har intet at skulle have sagt længere.”

Denne liste er ikke en opslagsbog. Den er et forsøg på at forstå, hvad frygt gør ved os. Ikke bare hvordan den splitter os, men hvordan vi kan lære at møde den, håndtere den og finde hinanden igen. For kun ved at forstå vores egne fobier, kan vi bryde de mure, de skaber.

NÅR JEG DRUKNER I DERES FOBIER

En fobi er mere end blot en irrationel frygt – den kan føles som en mur mellem os. Social fobi er en af de mest almindelige former for fobi, der skaber afstand mellem mennesker. For mange er frygten for at blive dømt eller afvist en konstant kamp. Når nogen har en fobi over for det fremmede, religion, seksualitet eller kultur, er det ikke kun dem, der mærker konsekvenserne. Deres frygt bliver til had, og det had bliver min egen frygt: Frygten for ikke at blive accepteret for den, man er.

Jeg har mærket deres blikke – ikke bare nysgerrige, men dømmende. Jeg har hørt de skjulte kommentarer og nogle gange mærket det åbenlyse afslag. Det føles som om deres fobi bliver en undskyldning for at holde afstand – en afstand, der skaber endnu mere frygt, ikke kun i dem, men også i mig.

Men hvad nu, hvis vi kunne bryde denne spiral? Hvad nu, hvis det starter med, at vi tør se hinanden i øjnene – og se forbi fobien, fordommene og hadet, der ofte får lov til at dominere vores møder?

MÅ MAN HADE I ET LAND MED YTRINGSFRIHED?

Ytringsfrihed er en grundsten i vores samfund – det er jeg selv taknemmelig for. Men hvor går grænsen mellem frihed og ansvar? Kan retten til at udtrykke sig frit virkelig retfærdiggøre had mod andre? I et land, hvor forskellighed burde være en styrke, ser jeg alt for ofte, hvordan ytringsfriheden bliver brugt som et skjold til at retfærdiggøre diskrimination.

Men had er ikke bare ord. Had er blikke, handlinger og strukturer, der rammer os, som står på den anden side. For mig er spørgsmålet ikke kun, om man må hade, men om vi som samfund kan tåle konsekvenserne af det.

Måske er svaret ikke at begrænse ytringerne, men at bruge vores egne stemmer til at bryde tavsheden. For kun ved at tale kan vi en dag bryde frygten – og måske finde en vej til håb.

HVORFOR SKAL FRYGT DEFINERE OS?

Frygten lever i os alle, men dens styrke ligger i vores tavshed. Når frygt bliver til fobi, og fobi bliver til had, mister vi ikke bare hinanden – vi mister os selv. Jeg tror ikke, at vi kan overleve som samfund, hvis vi tillader frygt at være den kraft, der definerer os.

Der er mange grunde til frygt – religion, kultur, seksualitet – men fælles for dem alle er, at frygten ofte handler mere om os selv end om den anden. Hvis vi tør se det i øjnene, kan vi begynde at tage magten fra frygten og omdanne den til forståelse.

Min egen rejse har lært mig, at frygten kun slipper sit greb, når vi tør møde den direkte. Ikke med had, men med håb. Ikke ved at bygge mure, men ved at bygge broer.

NÅR VI DRUKNER I ANDRES FOBIER, MISTER VI MULIGHEDEN FOR AT TRÆKKE VEJRET I VORES EGEN FRIHED

OG NU LIDT MERE TIL DET SERIØSE

EN PEN AF STÅL, SATIRE SOM SKJOLD

Historien har gentaget sig, fra dengang briterne koloniserede vores lande og fratog os vores identitet, til i dag, hvor frygt og fordomme er de nye våben, der forsøger at knuse os indefra. Allama Iqbal skrev i en tid, hvor briternes greb om Sydasien var stærkt. Hans værker som “Lohe Ki Qalam” symboliserede en opfordring til mod, styrke og intellektuel magt. Med pennen – en pen af stål – kunne man udfordre undertrykkelse og genfinde sin tabte storhed.

Iqbal troede på, at ord havde magt. Han sagde ikke bare, hvad folk ønskede at høre; han udfordrede dem til at reflektere over deres rolle i samfundet. Hans budskaber var en opfordring til selvopdagelse, tro på sin egen styrke, og ikke mindst, en kamp mod uretfærdighed. For ham var pennen stærkere end sværdet, fordi den kunne skabe ideer, som ingen mure kunne holde ude.

KAN VI BEKÆMPE FRYGT OG FORDOMME MED MOD OG VIDEN?

Iqbal levede i en tid, hvor frygt blev brugt som et middel til at kontrollere. Kolonimagterne spillede på frygten for oprør, splittelse og kaos. Han så igennem dette og skrev:

“نا ہو نا امید، نا ہو نا امید، قاتل کے چلانے والے ہاتھ بھی تھکیں گے۔”
(Bliv ikke modløs, bliv ikke modløs, selv morderens hånd vil trættes.)

Hans budskab var klart: Uanset hvor stærk undertrykkelsen synes, vil den en dag brydes. Denne filosofi er lige så relevant i dag, hvor frygt og fordomme stadig bruges til at splitte os.

SOCIAL FOBI OG ANGST – MODGIFTEN TIL EN VERDEN AF FORDOMME

Iqbal troede på “khudi” – selvopdagelse og selvtillid. Han mente, at kun når vi genfinder vores indre styrke, kan vi overvinde frygten og opbygge et mere retfærdigt samfund. Som han skrev:

“لوہا اپنی تاثیر میں گرم ہے، پر مزدور کی مٹھی ابھی ٹھنڈی ہے۔”
(Jernet er varmt og klar til at formes, men arbejderens hånd er endnu kold.)

Jeg ser dette som en opfordring til handling. Frygt og fordomme kan kun overvindes, når vi vælger at bruge vores stemmer. Gennem satire og viden kan vi udfordre de falske narrativer, der holder os fanget.

HVORFOR VALGTE JEG DENNE KAMP?

Min egen kamp er inspireret af Iqbal. Når frygten bliver ubærlig, ændres alt. Jeg har valgt at omfavne den rolle, andre frygter, fordi det er den eneste måde at udfordre fordomme på. Ligesom Iqbal brugte sine ord til at inspirere en generation, vælger jeg satire som mit skjold og viden som mit våben.

Jeg deler denne kamp med jer – en gave, jeg aldrig troede, jeg ville dele. Jeg er her i dag kun for min mors skyld; hun var min første inspiration og mit bånd til Iqbals poesi. Uden hende ville jeg ikke have taget dette skridt.

SHAYARI SOM ET VÅBEN MOD FRYGT

Iqbal troede på shayariens kraft – dens evne til at nå sjæle og inspirere mod. Gennem hans digte fandt mennesker ikke kun trøst, men også mod til at kæmpe for deres rettigheder.

“اپنے من میں ڈوب کر پا جا سراغ زندگی،
تو اگر میرا نہیں بنتا، نہ بن، اپنا تو بن!”
(Dyk ned i dig selv og find livets mening; hvis du ikke kan være min, så vær i det mindste dig selv!)

Disse ord inspirerer mig dagligt til at tro på mig selv og fortsætte kampen mod frygt og fordomme.

MIN KAMP MOD FRYGT, FORDOMME

EN REJSE GENNEM SATIRE OG VIDEN

Hvis du vil tage del i denne rejse og lære mere om, hvordan satire, shayari og viden kan bryde frygtens lænker, så tag et kig på vores blog:

• Hvordan Social Fobi Skaber Frygt og Isolation
• Kan Vi Bryde Muren af Social Fobi og Fordomme?

Jeg håber, at du finder inspiration i denne historie, i Iqbals ord, og i den arv, jeg bærer videre. Gennem ord kan vi bryde frygten, og gennem satire kan vi finde modet til at skabe forandring. Fra min mor til mig, til dig, der når så langt her til.

HJÆLP EN FATTIG PRADA-ELSKENDE HAMAS-TALSMAND

Kære pus, hvis du nyder mine skriverier, er du hjertens velkommen til at støtte mig. Selvom jeg er selvudnævnt Hamas-talsmand for Danmark og har en kærlighed til Prada, kæmper jeg stadig med social fobi og en smule angst over livets absurditeter. Så hvis du vil hjælpe en fattig Prada-elskende “talsmand” med at tackle frygt og fordomme, vil en lille almisse gøre underværker!

Vi arbejder lige nu på en kortlægning af deres forbi (under udvikling, selvfølgelig – nogle gange kræver satire og samfundskritik tid). Men hvis du vil dykke ned i flere historier om frygt, håb og social angst, så tag et kig på vores blog og lad dig inspirere.

• Hvordan frygt og isolation skaber fordomme: Hvordan Social Fobi Skaber Frygt og Isolation
• Kan vi overvinde social angst og fordomme med satire? Kan Vi Bryde Muren af Social Fobi og Fordomme?

Så ja, selv en “talsmand” har brug for lidt hjælp til at overvinde de mørke sider – og måske købe en ny Prada-taske undervejs. Tak for din støtte!