DANISH GENOCIDE DESIGN

DET ER DET GAZA HAR LÆRT MIG OM DANMARK

“..Møjn. Bare rolig – det her er ikke en opfordring til reemigration. Det er bare vores ‘Home’-knap.

Jeg er født i Sønderjylland, opvokset i Danmark, båret af punjabi kultur. Jeg hader de danske værdier, når de skal tvinges ned i halsen på mig. Jeg vælger ikke side. Jeg designer min egen..”

– Zahid Latif, ZLCOPENHAGEN

Hvis Gaza har lært mig noget, så er det, hvor gennemsyret uretfærdig og korrumperet denne verden er. Vi siger “Befri Palæstina” – men i virkeligheden var det Palæstina, der befriede os.

BEFRIELSENS DAG 7. OKTOBER

7. oktober 2023 ændrede alt. Den dag blev smerten virkelig. Den blev personlig. Og stilhed blev ikke længere en mulighed. Igennem mit hobby virksomhed, følgtes alt det jeg havde bygget op så ligegyldigt nu.

På Facebook må du gerne vise nøgne mænd i undertøj.
Men hvis du deler billeder af børn med sprængte kranier i Gaza, så bliver du shadowbannet.

Det var dér, jeg vågnede. 7. oktober ændrede alt. Smerten blev personlig. Stilhed blev umulig. Mit livsprojekt — ZLCOPENHAGEN — føltes pludselig ligegyldigt. Men så fandt jeg retning. Hos ZLC fandt jeg ikke bare min stemme. Jeg fandt mit sprog. Det er skarpt men ægt.

Et sprog af modstand. Vi designer ikke trends. Vi designer svar.

Et sted, hvor aktivisme og design smelter sammen. Hvor vi ikke designer trends – vi designer modstand. Før i tiden var jeg stolt. Jeg brugte ord som “This is Danish Design” – jeg koblede mit brandnavn med min by. ZLC. Zahid Latif Copenhagen. Copenhagen var mit stempel. Mit fundament. Min tryghed.

Men i dag? Jeg kan finde på at sige:

This is Danish Genocide Design. 

Og det lyder absurd. Men det er virkeligt. Alt det, jeg lærte på Danmarks Designskole — Hele fortællingen om “god smag”, “skandinavisk æstetik”, “funktionelt design” — Det smuldrer, når det dækker over våbeneksport og tavshed. Når Danmark stiller sig tavst bag bomberne. Når design bliver en medskyldig kulisse.

Hvad nytter “form og funktion”, når funktionen er død? Derfor måtte jeg skabe mit eget sprog. Et design, der ikke dækker over magt — men river sløret væk.

HVORFOR MODE?

Fordi mode aldrig kun handler om stil. Mode er valg. Mode er stemme. Et snit kan sige mere end en slogan-T-shirt. Et armbånd kan blive en protest. Et design kan blive et råb.

Hos ZLCOPENHAGEN er hvert produkt et statement:
Vi står med Palæstina. Men også med Sudan, Yemen, Congo —
alle dem, verden lukker øjnene for.

MIN 4. ERKENDELSE

Jeg afviser den “danskhed”, der i dag pakkes ind i hygge og selvgodhed.
Der hvor kolonial nostalgi males over med pastelfarver og eksporttal.
Mit opgør startede ikke i vrede — det begyndte med stilhed. Og det blev brudt den 7. oktober.

Jeg forsøger ikke længere at passe ind. Jeg bygger mit eget rum. Med mit navn. Mit blik. Min stemme. ZLC er ikke bare et brand. Det er min oprørserklæring.

IT’S BURNED

SÅDAN HAR JEG DET SGU OGSÅ MED DE DANSKE VÆRDIER

Det smager brændt.
Ligesom når Østen møder Vesten —
det ser fint ud,
men lugter af noget, der ikke vil blande sig.

BÆREDYGTIGT, JA – MEN IKKE NAIVT

Genbrugsmaterialer. Miljøbevidst produktion. Men hvad nytter det, når regeringen selv lever af krig, rov og ressourcetyveri?

Hos ZLCOPENHAGEN bruger vi genanvendte metaller, upcyclede materialer og slow fashion–principper. Men det gør vi ikke for at pynte os med grønne fjer. Vi gør det, fordi vi ved, at systemet selv er rådnet.

GRØN KAPITALISME ER STADIG KAPITALISME

Regeringen taler om “bæredygtighed” – mens de skubber nye handelsaftaler ind ad bagdøren. Mens Grønland stadig tømmes for råstoffer. Mens Lars Løkke smiler over nye eksportveje. Mens Mette Frederiksen snakker krise – og støtter krig. Og hendes bror? Han tjener penge på det. Dansk våbenindustri har kronede dage.

Det er ikke bæredygtigt. Det er blodigt.

VI ER DESIGN, DER PEGER FINGRE

Hos ZLCOPENHAGEN skaber vi ikke tøj for at passe ind i modens fine kredse. Vi skaber modstand. Vi bærer ikke etiketter. Vi bærer råhed. Sandhed. Stilhedens modsætning.

Det her er ikke bæredygtighed for samvittighedens skyld. Det er bæredygtighed som våben mod hykleri.

FRA MILJØTILTAG TIL SYSTEMOPGØR

Du kan ikke lave “grøn omstilling”, når dine hænder er røde. Du kan ikke sælge “skandinavisk etik” – når du bomber børn i det næste budget.
Du kan ikke tale om ansvar – når du selv gemmer dit ansvar i Excel-ark og aktieposter.

VORES MATERIALER KOMMER FRA JORDEN – IKKE FRA SKRUFLIGE MINISTERRÅD

Vi bruger genanvendt stål. Organisk bomuld.
Vi kender vores leverandører.
Vi kender konsekvenserne.

Vi designer ikke for Danmark™
Vi designer for dem, der er blevet trampet på, glemt eller censureret.

ZLC ER ET OPRØR I STIL

Dette er ikke en kollektion. Det er ikke branding. Det er et råb.
Et oprør i metervarer. Et stille FUCK JER til systemet – og en kærlig hånd til dem, der kæmper uden kamera på.

KAN JEG FORENE TO VERDENER I ÉN?

Spurgte jeg engang. Men hmm, nej tak. Jeg skal splitte disse 2 verdener fra nu af. Til den bitre ende.

GENOCIDE DESIGN COPENHAGEN

Jeg plejede at ville forene to verdener. Nu ved jeg, at der skal skabes modsætninger, før nogen lytter. To verdener. Ét design. Ét opgør. Og ingen forenelse.

Hvis du leder efter en pæn webshop med slogans om “skandinavisk livsstil” – så klik videre. ZLCOPENHAGEN handler ikke om at passe ind.
Det handler om at afsløre alt det, der gemmer sig bag Danmarks pæne facade.

JEG ER FØDT I AABENRAA. MEN MIT BLOD KOMMER FRA ET ANDET STED

Mit navn er Zahid.
Jeg har Danmark i fødselsattesten og Pakistan i knoglerne.
Min far rejste gennem Europa i en bus.
Han blev gift med min mor over telefon.
Der begyndte det: En kærlighed uden grænser – og et liv i krydsilden mellem to verdener.

“Før ville jeg bevise, at jeg var en af de gode. I dag nægter jeg at opføre mig pænt for at blive accepteret.”

MIT DESIGN ER EN KONFRONTATION

Jeg designer ikke “multikulturel mode”.
Jeg skaber modstand.
ZLC betyder ikke “etnisk krydderi i minimalistisk indpakning”.
ZLC betyder: Jeg nægter at blive oversat.

“Jeg troede, jeg skulle bygge bro mellem Danmark og Pakistan. Men hvordan bygger man bro til nogen, der bygger mure?”

Mit navn – Zahid – betyder “selvfornægtelse”.
Men mit arbejde er det modsatte: At tage plads. Tage form. Tage farve.

PUNJAB ER EN SJÆL – IKKE ET SALGSARGUMENT

Min familie stammer fra Punjab.
Et område delt af kolonimagt, men forenet i sang, krydderier og styrke.
Vesten kalder det “eksotisk”.
Jeg kalder det mit udgangspunkt.

“De ville have mig til at være symbol på integration. I stedet blev jeg en spejlflade for deres hykleri.”

ZLC er punjabi styrke i skandinavisk snit.
Det er ikke tøj. Det er identitet med elastik.
Og ja – næste gang laver vi underbukser med “GENOCIDE DESIGN COPENHAGEN” printet på elastikken.
Fordi sandheden skal bæres helt ind på kroppen.

HVAD ER DANSK DESIGN?

DANSK DESIGN DÆKKER OVER DANSK DØD

Danmark sælger sig selv som neutral, empatisk og grøn.
Men vi ved bedre.

Dansk design er blevet et cover-up for kolonialisme, våbeneksport og værdihykleri. Et æstetisk alibi for en stat, der støtter folkemord i Gaza, og kalder det udenrigspolitik.

Et land, der leverer til besættelsen, tier om imperialismer og markedsfører medvind som moral.

Et land, der engang byggede rigdom på sukker fra slaver i Vestindien – og i dag kalder det kulturarv.

Et land, hvor bomuld engang blev høstet af slaver – og i dag sys af billig arbejdskraft på den anden side af kloden.

Hvor tekstiler kaldes bæredygtige, men syes med sved og tavshed.
Hvor tøj designes med etiketter om ansvar – mens kroppen bag glemmes.

Et land, hvor Mette Frederiksen taler om fred, mens hendes netværk kapitaliserer på krig, mens Mettes bror tjener på krigen.

Jeg forsøgte at få alt til at passe sammen. Men nogle gange er det mere ægte at rive det hele fra hinanden.

Det her er mit modsvar.
Mit design er ikke pynt – det er protest. Jeg designer ikke for Danmark™. Jeg designer imod det. Med boykot i hånden, og historien i ryggen. Det er min kulturberigelse af den danske fucked up Dansk Genocide Design.

VELKOMMEN TIL ZLCOPENHAGEN

EN KULTUREL KRIGSERKLÆRING

Mit logo er kalligrafi – ikke pynt. Mit snit er form – ikke flugt. Min stemme er ikke integreret. Den er ubøjet. Her fejrer vi ikke mangfoldighed. Vi kræver den. Vi syr den fast i sømmene, så du ikke kan ignorere den. Her bærer vi ikke bare stil.
Vi bærer historier. Vi bærer ar, sprog, kærlighed og modstand.

FRA MINDELUNDEN TIL MODEMODSTAND

DEN LÆRKE ER FLØJET

I Mindelunden mindes vi de danske modstandsfolk, der nægtede at bøje sig.De bar armbind – ikke som pynt, men som et signal. Et klart tegn på, at samarbejde med undertrykkelse aldrig er en mulighed.

I dag – 80 år senere – bærer vi vores eget armbind. Ikke nødvendigvis godkendt. Ikke nødvendigvis synligt. Men stadig båret med samme formål:

At vise, at vi ikke underkaster os.

ZLC’s modstandsarmbånd 2025 er ikke mode. Det er et svar. En ny modstandsform. Inspireret af historien. Skabt i stilhed. Rettet mod imperialismer, overvågning og statsstyret glemsel.

I TikTok-videoen fra Mindelunden er jeg under overvågning – i nutidens Danmark.
I videoen fra Punjab kører jeg frit. Jeg er lettet – som den lærke, Mette Frederiksen talte om. Men min frihed sker ikke der. Den sker her. I Danmark. På min måde.

Jeg designer ikke for Danmark™. Jeg designer mod Danmark. Payback-design-time has come.

Vi husker de kendte modstandsfolk – men vi glemmer ikke de glemte.
De kvindelige. De kommunistiske. De unge. De døde. Derfor er armbåndet ikke bare et objekt. Det er en videreførelse. Fra Mindelunden til markedet. Fra sabotage til stil.

ZLC er fuck dig med stil – i modstandsfolkets ånd.

OLD IS GOLD

SANGEN FRA GUIDE FILM 1965, BOLLYWOOD

DEN BRUNE LÆRKE FRA PUNJAB

TO LÆRKER DER FLØJ FRA HVER SIN REDE

I Mindelunden hylder man stadig den hvide lærke. Den bliver kaldt et symbol på frihed, mod og håb – den får taler, blomster og fælles sang. Men når vi – de brune, de overvågede – åbner munden, bliver vi kaldt ekstremister. Vi bliver registreret, stoppet, mistænkeliggjort for bare at stå og tale.

I 1945 fejrede man modstand. I 2025 bliver modstand mødt med scanninger og visitationszoner. Ikke længere tyske uniformer – men dansk politi, dansk teknologi og dansk lovgivning. Den hvide lærke fik historien. Den brune lærke fik et signalement.

Vi fløj hver fra vores rede – men kun én blev kaldt fri. Jeg er ikke jeres lærke. Jeg er gæstearbejderens søn af en lærke. Og jeg flyver ikke for jer.
Jeg flyver imod jer.

DET BEGYNDTE MED EN SVANE

MIN MORS STREG – MIT FØRSTE DESIGN

Jeg gik i børnehaveklasse.
Vi fik udleveret et brunt hæfte.
Hver uge skulle vi lave en tegning – men jeg kunne ikke tegne.
Kun krusseduller.

En dag gik jeg hjem og spurgte min mor om hjælp.
Hun tog blyanten og lavede et 2-tal.
Men da hun var færdig, var det ikke et tal.
Det var en svane.

Den havde næb. Vinger. En rund rumpe.
Hun tilføjede vand. Siv. Og måger i luften.

Jeg var blæst bagover.

Det var første gang, jeg forstod, at noget så enkelt
kunne føles så magisk.
At én streg kunne blive til en hel fortælling.

Jeg har aldrig glemt det.
For det var dér min kreative rejse begyndte.

Ikke med mode. Ikke med bazarer.
Men med min mor. Med en blyant. Og med en svane.

“Jeg begyndte med krusseduller. Min mor gjorde dem til svaner. Det var dér ZLC begyndte.”
– Zahid Latif, ZLCOPENHAGEN

Alle har en begyndelse.
Min var ikke i en designskole. Ikke i en trendanalyse.
Den var i en støvet gade i Sheikhupura.
Og i roen fra Aabenraa, som aldrig helt kunne forklare mig, hvem jeg var.

FRA AABENRAA TIL SHEIKHUPURA
EN TVÆRKULTUREL REJSE

Jeg voksede op i Aabenraa.
Sønderjysk ro. Minimalisme. Tryghed.
Men alt ændrede sig, da min familie og jeg flyttede til Sheikhupura i Pakistan i halvandet år.

Her vågnede noget i mig.
En uro. Et identitetsopgør. Et kald.
For pludselig stod jeg midt i en verden, der lugtede af støv, safran og gadestøj – og den føltes lige så hjemme som Danmark.

Jeg forstod det ikke dengang.
Men jeg begyndte at se mig selv som bro mellem to verdener.
En geopolitisk splittelse blev til en designmæssig styrke.

ØST MØDER VEST – I FORM, FARVE OG FABRIK

Sheikhupura lærte mig noget, jeg aldrig kunne have læst mig til.
Hvordan man overlever uden aircondition.
Hvordan man handler på markedet uden at sige ét ord korrekt.
Hvordan man mærker kulturen – ikke bare kender den.

Her blev frøet plantet.
Et designfrø. Tøj til Mænd.
ZLC skulle ikke ligne nogen andre – fordi jeg ikke gjorde det.

Min mode er en sammensmeltning.
Pakistansk puls. Dansk præcision.
Og lige dér, i det spændingsfelt, fandt jeg mit sprog.
Et sprog, du nu kan bære på din hud.

“Jeg begyndte ikke i et showroom. Jeg begyndte i Sheikhupuras støv.”
– Zahid Latif

CROSS-CULTURAL FUSION

HVOR DANSK DESIGN MØDER PUNJABI VIBRANS

Min rejse som designer er formet af at leve mellem verdener.
Mellem dansk minimalisme og punjabisk vildskab.
Hver eneste søm og detalje i ZLCOPENHAGEN’s kollektion bærer det miks.
Et design-DNA, der handler om mere end tøj – det handler om mening.

Denne kulturelle fusion har lært mig at tænke bæredygtigt.
At ære håndværket.
At forstå, at mode ikke kun er visuelt – det er kulturelt ansvar.

ZLCOPENHAGEN er ikke kun æstetik.
Det er et løfte:
→ Om gennemsigtighed
→ Om etisk produktion
→ Om respekt for kultur og håndværk

Du kan læse mere om de værdier, vi bygger på her:

• Sustainable Apparel Coalition

• UNESCO’s Immaterielle Kulturarv

• Fashion Revolution

• The Good Trade

Disse har været mit kompas.
De viser, hvordan skønhed opstår, når vi respekterer både planeten og menneskerne bag produkterne.

HVORFOR JEG STÅR MED DE UNDERTRYKTE

EN DESIGNERS KALD TIL RETFÆRDIGHED

Verden er ikke designet med rene linjer.
Ofte er den fyldt med vold, undertrykkelse og tavshed.

Den 7. oktober 2023 ramte mig dybt.
Ikke som politiker. Ikke som journalist.
Men som menneske. Som designer.
Jeg så, hvordan kunst og tøj føltes ligegyldigt, hvis det ikke sagde noget.

ZLCOPENHAGEN blev mit svar.

Ikke kun for Palæstina.
Men for alle, der bliver gjort tavse:
→ I Yemen
→ I Gaza
→ I glemte landsbyer, flygtningelejre og på slagmarker

Vi designer ikke for trends.
Vi designer for mennesker.
Vi designer for stemmer, der ikke bliver hørt.

“Design er ikke bare form – det er protest.”
– Zahid Latif, ZLCOPENHAGEN