WhatsApp: +45 50156010 · Contact ZLCOPENHAGEN
🚫 ZLCOPENHAGEN does not ship to Israel. Learn more about our boycott policy →
Contact ZLC · WhatsApp & Tel: +45 50 15 60 10

INDEKLIMA I POLITIETS VENTERUM – ET TEKNISK PROJEKT

INDEKLIMA I POLITIETS VENTERUM – ET TEKNISK PROJEKT
6. november 2026 ZLC Team
I PRODUKTION & ENGINEERING

PROJEKTSTATUS: 6. NOVEMBER 2026

Hvordan undersøger man indeklima i politiets venterum? Dette tekniske projekt skal belyse temperatur, relativ luftfugtighed, ventilation og opholdstid. Bellahøj Politistation er en mulig case. Undersøgelsen skal bygge på målinger og dokumentation, og resultatet er ikke givet på forhånd.

Jeg har den 6. november 2026 sendt en forespørgsel til Københavns Politi. Der foreligger endnu ikke bekræftet tilladelse til målinger. Politiets svar afventes. Min ankesag afventer også dom.

BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET

Projektet udspringer af min oplevelse under frihedsberøvelsen den 7. oktober 2024. Jeg oplevede betydelig kulde under opholdet på Bellahøj Politistation. Under landsretsforhandlingen den 5. november 2026 beskrev politiets repræsentant efter min erindring lokalet som et opvarmet venterum. Det gengives her som min erindring, ikke som et kontrolleret ordret citat.

Forskellen mellem beskrivelserne rejser et teknisk spørgsmål: Hvilke forhold skal undersøges for at vurdere den termiske komfort? Min oplevelse er baggrunden for spørgsmålet. Den er ikke en temperaturmåling.

Læs baggrunden for projektet i min dokumentation af frihedsberøvelsen den 7. oktober 2024.

HVOR VARMT ER ET OPVARMET VENTERUM?

At et lokale er opvarmet, fortæller ikke i sig selv, hvilken temperatur der er ved gulvet eller dér, hvor en person sidder eller ligger. Beskrivelsen angiver heller ikke overfladetemperaturer, træk, temperaturudsving eller varigheden af opholdet.

Projektet skal derfor begynde med at afgrænse det konkrete rum, dets anvendelse og driftsforhold. Der er ikke i dette projekt fastslået en bestemt minimumstemperatur for netop lokalet. Anbefalinger for boliger eller arbejdspladser må ikke fremstilles som automatisk gældende krav til politiets venterum.

TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG VENTILATION

En mulig måleplan omfatter lufttemperatur og relativ luftfugtighed over tid, målinger i relevante højder og en beskrivelse af varme- og ventilationsanlæggets drift. Overfladetemperaturer og luftbevægelse kan være relevante for at forstå kuldeoplevelsen.

CO₂ kan efter en konkret vurdering indgå som støtte til at beskrive ventilation i forhold til personbelastningen. En enkelt CO₂-værdi beskriver ikke hele luftkvaliteten. Målinger skal ledsages af oplysninger om belægning, døråbninger, udetemperatur, placering af udstyr og måleusikkerhed.

PÅKLÆDNING, OPHOLDSTID OG TERMISK KOMFORT

Oplevet varme og kulde afhænger af mere end lufttemperaturen. Påklædning, aktivitet, opholdstid og kontakt med kolde overflader skal indgå i undersøgelsen. Det samme gælder inventar og adgang til tæpper.

En person, der ligger stille, har andre betingelser end en person, der bevæger sig. Projektet skal beskrive sådanne forhold uden at udsætte frihedsberøvede personer for forsøg eller indsamle deres helbredsoplysninger. Eventuelle senere undersøgelser med deltagere kræver en særskilt vurdering og aftale.

ÅRSAG-VIRKNING-DIAGRAM – ISHIKAWA

Diagrammet samler mulige faktorer, som skal undersøges. Det er en arbejdshypotese, ikke en dokumentation for årsagen til kulde eller sygdom.

Ishikawa-diagram: rum og overflader, luft, ventilation, person og ophold, inventar samt procedurer er mulige faktorer bag oplevet kulde. Ingen årsag er påvist.
Mulige faktorer bag oplevet kulde og termisk ubehag. På mobil kan diagrammet rulles vandret.

Åbn Ishikawa-diagrammet i fuld størrelse.

  • Rum og overflader: Gulv, vægge og varmekilder.
  • Luft: Temperatur, luftfugtighed og luftbevægelse.
  • Ventilation: Drift, luftskifte og belægning.
  • Person og ophold: Påklædning, aktivitet og varighed.
  • Inventar: Madras og adgang til tæpper.
  • Procedurer: Tilsyn og mulighed for at bede om hjælp.

HVAD SIGER DEN VIDENSKABELIGE FORSKNING?

WHO’s retningslinjer om bolig og sundhed behandler blandt andet lave indendørstemperaturer. De handler om boliger og kan ikke alene fastlægge kravene til et politiventerum.

Et randomiseret studie af isolering af boliger i New Zealand undersøgte ændringer i indeklima og helbred. Studiet er relevant som et eksempel på en målebaseret tilgang, men boligforhold og længerevarende påvirkninger kan ikke direkte sidestilles med et enkelt ophold i politiets varetægt.

Sundhed.dk beskriver en trinvis undersøgelse af indeklima med blandt andet inspektion og målinger af temperatur, luftfugtighed og eventuelt ventilation. Symptomer kan have flere forklaringer. Projektet skal derfor holde måleresultater, oplevelser og sundhedsfaglige vurderinger adskilt.

En måling af nuværende forhold kan ikke alene dokumentere temperaturen den 7. oktober 2024. Den kan heller ikke bevise årsagen til en senere sygdom. En konkret medicinsk årsagsvurdering kræver et særskilt sundhedsfagligt grundlag.

BELLAHØJ POLITISTATION SOM MULIG CASE

Bellahøj er foreslået som case, fordi det er her, mit eget ophold fandt sted. Adgang til lokaler, måleudstyr og dokumentation skal aftales med politiet. Der foreligger endnu ingen bekræftet tilladelse.

Venterum, detention og arresthus er forskellige typer lokaler og ophold. Projektet må ikke anvende betegnelserne som synonymer. Den konkrete rumtype, anvendelse og relevante regler skal afklares, før målinger vurderes.

Folketingets Ombudsmands oversigter over tilsynsbesøg omfatter også politiets detentioner og venterum. De er relevante som dokumentationskilder om opholdsforhold. En registrering af et tilsynsbesøg dokumenterer dog ikke temperaturen i mit konkrete rum den 7. oktober 2024.

PROJEKTSTATUS OG METODE

  1. Forespørgsel sendt: Københavns Politi er kontaktet den 6. november 2026 om rette afdeling og muligheden for en undersøgelse.
  2. Afgrænsning: Afklar rumtype, adgang, drift, sikkerhed og relevante tekniske vurderingskriterier.
  3. Måleplan: Beskriv instrumenter, kalibrering, placering, måleinterval og usikkerhed før indsamlingen.
  4. Dokumentation: Registrér rådata, driftsforhold og metode. Historiske oplysninger skal holdes adskilt fra nye målinger.
  5. Vurdering: Sammenhold resultater med relevante faglige kilder og angiv alternative forklaringer og begrænsninger.
  6. Formidling: Beskriv også manglende data og resultater, der ikke understøtter den oprindelige hypotese. Sikkerhed og personoplysninger skal respekteres.

Der er endnu ingen måleresultater fra projektet. Formålet er at undersøge forholdene neutralt og dokumenterbart.

KILDER OG DOKUMENTATION

Journalistisk perspektiv – andre sager: Berlingske har beskrevet nøgenvisitationer af frihedsberøvede borgere i artiklen I flere år har politiet tvunget tøjet af anholdte uden konkret mistanke: »Det er klart ulovligt«. Henvisningen er journalistisk dokumentation om politiets behandling af frihedsberøvede i andre sager. Den dokumenterer hverken indeklima, kulde eller ulovligheder i min egen sag.

Siden beskriver et projekt under udvikling. Den indeholder ikke en konklusion om lokalets historiske temperatur, politiets ansvar eller årsagen til en konkret sygdom.