📞 WhatsApp: +45 50156010 · ☎ +45 70707666 🚫 No Business nor Shipment to Israel based on human-rights assessment of an Ethnonational Apartheid State of Israel
🚫 No shipment to Israel due to its classification as an ethnonational apartheid state in human rights analysis
📞 WhatsApp: +45 50156010 · ☎ Tel: +45 70707666

RØDDER

DANSK DESIGN MED PUNJABI RYGRAD

VELKOMMEN TIL ZLCOPENHAGEN

ZLCOPENHAGEN er et modebrand, der specialiserer sig i bæredygtig, stilfuld og sensuel herrebeklædning med et enkelt, funktionelt udtryk. Alt er designet med komfort, karakter og ansvar for øje.

Zahids passion er at skabe tøj og tilbehør til mænd, der elsker deres krop og samtidig tager ansvar for den klode, vi deler. Design, der understøtter en aktiv livsstil og får dig til at se lige så godt ud, som du føler dig. Med andre ord: lad fashion møde fitness.

Fokus er velsiddende tøj og afslappet tilbehør, der fremhæver mandens naturlige udtryk – altid med respekt for håndværk, materialer og bæredygtig produktion.

ØST MØDER VEST

Jeg er født og opvokset i Aabenraa, Sønderjylland, men har også dybe rødder i Lahore – et kulturelt knudepunkt i Pakistan med stærke tekstiltraditioner. Min barndom var præget af kontraster: nordisk ro og subkontinental farverigdom, forskellige tekstiler og håndværk.

Når folk spørger mig, hvornår jeg besluttede at blive designer, er svaret enkelt: Jeg har altid vidst det.

Efter min uddannelse på Danmarks Designskole har jeg arbejdet målrettet med at forene min danske og pakistanske arv. Det ses tydeligt i ZLCOPENHAGENs visuelle sprog og i logoet, der er bygget op af arabiske bogstaver, som abstrakt former navnet Zahid – en fusion af nordisk minimalisme og punjabisk styrke.

I dag fortsætter jeg min uddannelsesrejse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor jeg studerer produktion, automatisering og bæredygtige processer. Det giver mig et teknisk og realistisk perspektiv på, hvordan mode kan skabes ansvarligt – ikke kun æstetisk, men også strukturelt.

Dansk Design og håndværk i absolut topklasse.

DESIGNEREN BAG ZLCOPENHAGEN

KREATIVITET, RØDDER OG BÆREDYGTIGT DESIGN

Zahid Latif er ikke en hvilken som helst designer. Han er manden bag ZLCOPENHAGEN – et dansk-punjabi brand med en mission om at forene stil, bæredygtighed og kultur i moderne herretøj. Allerede som barn fandt Zahid glæde i at skabe med sine hænder. Det begyndte med håndarbejdsundervisning i folkeskolen og fritidshjemmet, hvor han lærte at sy, male akvareller og eksperimentere med patchwork og batik. Han blev hurtigt draget af tekstilers farver, mønstre og strukturer – inspireret af sin mors farverige sjaler og pyntede stoffer fra Pakistan.

Med en designuddannelse fra Danmarks Designskole i ryggen og en passion for både æstetik og ansvarlighed formede han ZLCOPENHAGEN som et brand med rødder i to verdener. Hans stil balancerer nordisk minimalisme med punjabisk vibrans – hvor japansk kalligrafi, arabisk typografi og mandekroppens linjer smelter sammen i tidløst design.

Zahid arbejder ikke kun med mode – han arbejder med mening. Han designer herretøj med fokus på bæredygtig produktion, fair arbejdsvilkår og etisk ansvar. Mange af produkterne fremstilles i Punjab, hvor hans familiemæssige rødder har givet adgang til dygtige tekstilhåndværkere. Det handler om at give tilbage og skabe muligheder – både for dem, der bærer tøjet, og dem, der fremstiller det.

For Zahid er ZLCOPENHAGEN mere end et modebrand. Det er et socialt og kulturelt projekt, der bryder normer og bygger broer. Et brand til den moderne mand, der tør tage stilling – i både stil og samvittighed.

ZLC Mandens lækre krop. Væk med Mvefedt. Tab mavefedt væk med 5 trin

PLANEN – ZLCOPENHAGEN SOM EN BEVÆGELSE

ZLCOPENHAGEN er ikke længere bare et brand. Det er en bevægelse. Et opgør med tomt forbrug, hurtig mode og ligegyldige produkter. Vi skaber ikke bare tøj – vi skaber budskaber. Vi bygger bro mellem stolt maskulinitet, kultur og klimabevidsthed.

VORES MISSION

Vi designer herrebeklædning, der sidder godt, føles godt – og gør godt. Vores produkter hylder mandens naturlige udseende og livsstil, samtidig med at de er fremstillet med respekt for dem, der producerer dem. Det betyder fair løn, sikre arbejdsforhold og så lidt negativ påvirkning af planeten som muligt.

Alt vi laver er tænkt med omtanke:

  • Genbrug af affaldsmaterialer
  • Reduktion af drivhusgasser
  • Bæredygtige produktionsmetoder
  • Etisk ansvarlighed – hele vejen igennem

VORES VISION

Vi drømmer om en fremtid, hvor mode ikke forurener, men forandrer. Hvor herretøj bliver en platform for grøn handling. En fremtid hvor vi sorterer bedre, forbruger mindre og genanvender mere.

ZLCOPENHAGEN vil være mere end en shop – vi vil være et fællesskab, hvor du som kunde også tager stilling. Se udvalgte projekter, samarbejder og designarbejde i praksis her. Læs mere om vores bæredygtige principper og genanvendelsesstrategier her

wash smarter

KAN JEG FORENE TO VERDENER I ÉN?

JA. DET VAR FORMÅLET MED DENNE WEBSHOP

ZL stod engang for mit navn.
Zahid Latif.
Og Copenhagen var koblingen. Byen. Stemplet. Løftet.

Det var forsøget på at samle min historie i ét rum.
At forene det, jeg bar i kroppen, med det land jeg voksede op i.
To verdener. Ét navn. Ét design.

Men i dag står jeg her og ser den kobling som akavet.
Revnet.
Ikke fordi den aldrig var ægte —
men fordi verden omkring den er blevet det.

Racekrig har gjort forsoning til en illusion.
Og neutralitet til et privilegie, jeg ikke længere kan bære.

SÅ SVARET ER NEJ. JEG KAN IKKE FORENE DE TO VERDENER I ÉN

Hvis du leder efter en pæn webshop med slogans om “skandinavisk livsstil”
så klik videre.

ZLCOPENHAGEN handler ikke om at passe ind.
Det handler om at afsløre alt det, der gemmer sig bag Danmarks pæne facade.


GENOCIDE DESIGN COPENHAGEN

JEG ER FØDT I AABENRAA. MEN MIT BLOD KOMMER FRA ET ANDET STED

Mit navn er Zahid.
Jeg har Danmark i fødselsattesten.
Pakistan i knoglerne.

Min far rejste gennem Europa i en bus.
Han blev gift med min mor over telefon.
Der begyndte det:
En kærlighed uden grænser –
og et liv i krydsilden mellem to verdener.

Før ville jeg bevise, at jeg var en af de gode.
I dag nægter jeg at opføre mig pænt for at blive accepteret.

Jeg designer ikke “multikulturel mode”.
Jeg skaber modstand.

ZLC betyder ikke “etnisk krydderi i minimalistisk indpakning”.
ZLC betyder: Jeg nægter at blive oversat.

Jeg troede, jeg skulle bygge bro mellem Danmark og Pakistan.
Men hvordan bygger man bro til nogen, der bygger mure?

Mit navn – Zahid – betyder selvfornægtelse.
Mit arbejde er det modsatte:
At tage plads.
Tage form.
Tage farve.


MIT DESIGN ER EN KONFRONTATION

PUNJAB ER EN SJÆL – IKKE ET SALGSARGUMENT

Min familie stammer fra Punjab.
Et område delt af kolonimagt,
men forenet i sang, krydderier og styrke.

Vesten kalder det “eksotisk”.
Jeg kalder det mit udgangspunkt.

De ville have mig til at være symbol på integration.
I stedet blev jeg en spejlflade for deres hykleri.

ZLC er punjabi styrke i skandinavisk snit.
Det er ikke tøj.
Det er identitet med elastik.

Og ja – næste gang laver vi underbukser med
GENOCIDE DESIGN COPENHAGEN
printet på elastikken.

Fordi sandheden skal bæres
helt ind på kroppen.


HVAD ER DANSK DESIGN?

DANSK DESIGN DÆKKER OVER DANSK DØD

Danmark sælger sig selv som neutral, empatisk og grøn.
Men vi ved bedre.

Dansk design er blevet et cover-up for kolonialisme, våbeneksport og værdihykleri.
Et æstetisk alibi for en stat, der støtter folkemord i Gaza –
og kalder det udenrigspolitik.

Et land, der leverer til besættelsen,
tier om imperialisme
og markedsfører medvind som moral.

Et land, der byggede rigdom på sukker fra slaver i Vestindien
– og i dag kalder det kulturarv.

Et land, hvor bomuld engang blev høstet af slaver
– og i dag sys af billig arbejdskraft på den anden side af kloden.

Hvor tekstiler kaldes bæredygtige,
men syes med sved og tavshed.
Hvor tøj designes med etiketter om ansvar,
mens kroppen bag glemmes.

Et land, hvor statsministeren taler om fred,
mens netværk kapitaliserer på krig.
Mens Mettes bror tjener på krigen.

Jeg forsøgte at få alt til at passe sammen.
Men nogle gange er det mere ægte at rive det hele fra hinanden.

Det her er mit modsvar.
Mit design er ikke pynt – det er protest.

Jeg designer ikke for Danmark™.
Jeg designer imod det.

Med boykot i hånden
og historien i ryggen.

Det er min kulturberigelse
af det danske
Danish Genocide Design.


VELKOMMEN TIL ZLCOPENHAGEN

EN KULTUREL KRIGSERKLÆRING

Mit logo er kalligrafi – ikke pynt.
Mit snit er form – ikke flugt.
Min stemme er ikke integreret.
Den er ubøjet.

Her fejrer vi ikke mangfoldighed.
Vi kræver den.

Vi syr den fast i sømmene,
så du ikke kan ignorere den.

Her bærer vi ikke bare stil.
Vi bærer historier.
Vi bærer ar.
Sprog.
Kærlighed.
Og modstand.

Alle har en begyndelse.
Min var ikke i en designskole. Ikke i en trendanalyse.
Den var i en støvet gade i Sheikhupura.
Og i roen fra Aabenraa, som aldrig helt kunne forklare mig, hvem jeg var.

FRA AABENRAA TIL SHEIKHUPURA
EN TVÆRKULTUREL REJSE

Jeg voksede op i Aabenraa.
Sønderjysk ro. Minimalisme. Tryghed.
Men alt ændrede sig, da min familie og jeg flyttede til Sheikhupura i Pakistan i halvandet år.

Her vågnede noget i mig.
En uro. Et identitetsopgør. Et kald.
For pludselig stod jeg midt i en verden, der lugtede af støv, safran og gadestøj – og den føltes lige så hjemme som Danmark.

Jeg forstod det ikke dengang.
Men jeg begyndte at se mig selv som bro mellem to verdener.
En geopolitisk splittelse blev til en designmæssig styrke.


ØST MØDER VEST – I FORM, FARVE OG FABRIK

Sheikhupura lærte mig noget, jeg aldrig kunne have læst mig til.
Hvordan man overlever uden aircondition.
Hvordan man handler på markedet uden at sige ét ord korrekt.
Hvordan man mærker kulturen – ikke bare kender den.

Her blev frøet plantet.
Et designfrø. Tøj til Mænd.
ZLC skulle ikke ligne nogen andre – fordi jeg ikke gjorde det.

Min mode er en sammensmeltning.
Pakistansk puls. Dansk præcision.
Og lige dér, i det spændingsfelt, fandt jeg mit sprog.
Et sprog, du nu kan bære på din hud.

“Jeg begyndte ikke i et showroom. Jeg begyndte i Sheikhupuras støv.”
– Zahid Latif

DET BEGYNDTE MED EN SVANE

MIN MORS STREG – MIT FØRSTE DESIGN

Jeg gik i børnehaveklasse.
Vi fik udleveret et brunt hæfte.
Hver uge skulle vi lave en tegning – men jeg kunne ikke tegne.
Kun krusseduller.

En dag gik jeg hjem og spurgte min mor om hjælp.
Hun tog blyanten og lavede et 2-tal.
Men da hun var færdig, var det ikke et tal.
Det var en svane.

Den havde næb. Vinger. En rund rumpe.
Hun tilføjede vand. Siv. Og måger i luften.

Jeg var blæst bagover.

Det var første gang, jeg forstod, at noget så enkelt
kunne føles så magisk.
At én streg kunne blive til en hel fortælling.

Jeg har aldrig glemt det.
For det var dér min kreative rejse begyndte.

Ikke med mode. Ikke med bazarer.
Men med min mor. Med en blyant. Og med en svane.


“Jeg begyndte med krusseduller. Min mor gjorde dem til svaner. Det var dér ZLC begyndte.”
– Zahid Latif, ZLCOPENHAGEN

 

CROSS-CULTURAL FUSION

HVOR DANSK DESIGN MØDER PUNJABI VIBRANS

Min rejse som designer er formet af at leve mellem verdener.
Mellem dansk minimalisme og punjabisk vildskab.
Hver eneste søm og detalje i ZLCOPENHAGEN’s kollektion bærer det miks.
Et design-DNA, der handler om mere end tøj – det handler om mening.

Denne kulturelle fusion har lært mig at tænke bæredygtigt.
At ære håndværket.
At forstå, at mode ikke kun er visuelt – det er kulturelt ansvar.

ZLCOPENHAGEN er ikke kun æstetik.
Det er et løfte:
→ Om gennemsigtighed
→ Om etisk produktion
→ Om respekt for kultur og håndværk

Disse har været mit kompas.
De viser, hvordan skønhed opstår, når vi respekterer både planeten og menneskerne bag produkterne.

OLD IS GOLD

SANGEN FRA GUIDE FILM 1965, BOLLYWOOD

Stay up to date