KRYDSFORHØRET I RETSSAGEN MELLEM OMAR MARZOUK OG JOTAM CONFINO

Retsmøde 20. februar 2026 – fortsættelse. Denne side fortsætter den kronologiske redegørelse for hovedforhandlingen ved Københavns Byret og omhandler krydsforhøret, som fandt sted samme dag. Gennemgangen er opdelt i to dele af hensyn til længden. Læs Del 1 her: Retssagens baggrund og hovedforhandling. For den bredere juridiske ramme om terrorklassifikation og sproglig afgrænsning, se Hamas, terrorlisten og den retlige afgrænsning.

Den sproglige dimension af krydsforhøret – herunder gentagelsen af bestemte begreber – kan også ses i lyset af den strategi, der beskrives i Global Language Dictionary (2009), hvor rammesætning og entydig placering af ansvar analyseres som kommunikativ metode.

RETSLIG KONTEKST OG OVERGANG TIL KRYDSFORHØR

Efter den indledende redegørelse for sagens baggrund overgik hovedforhandlingen til krydsforhør. Krydsforhøret er en central del af den kontradiktoriske proces, hvor parternes advokater systematisk afprøver forklaringer, begrebsbrug og forudsætninger.

I det følgende gennemgås krydsforhøret kronologisk, med fokus på de spørgsmål og svar, der har betydning for forståelsen af sagens sproglige og juridiske dimension.

EMNER DER DISKUTERES UNDER RETSAGEN ( UNDER UDVIKLING)

MOHAMMAD KHANI INDDRAGES I RETSSALEN

Under hovedforhandlingen blev Mohammad Khani inddraget i debatten i retssalen som led i diskussionen om brugen af betegnelsen “terrorsympatisør” som Jotam confino mener det var rettet mod ham og ikke Omar. Jotam Confino fortæller i retten, at han kunne tillade sig at sige at Mohammed khanni er “terroristsympatisør” fordi han  (ordret) hyldede Nasrallahs begravelse, se dokumentation link her 

Sammenhængen mellem MIFF og JC

NØDHJÆLPS VIDEO OG ANDRE EMNER

YDERLIGERE TEMAER UNDER HOVEDFORHANDLINGEN

Retssagen omhandlede ikke alene betegnelserne “islamist” og “nazist”, men også bredere spørgsmål om sprogbrug, kildekritik og journalistisk ansvar i en polariseret offentlig debat.

BETEGNELSEN “TERRORSYMPATISØR”

Under hovedforhandlingen blev det drøftet, hvem betegnelsen “terrorsympatisør” konkret var rettet mod, og om udtrykket skal forstås som en generel politisk karakteristik eller som en konkret beskyldning.

Spørgsmålet angår, om formuleringen må anses som en værdidom fremsat i en polemisk debat – eller om den indeholder en faktisk påstand om støtte til terror.

TERRORFORSKER: TORE REFSLUND HAMMING

Der blev under sagen henvist til udtalelser vedrørende terrorforskeren Tore Refslund Hamming og til den rolle, eksperter og forskere spiller i den offentlige debat.

KRITIK AF EKSPERTER OG SPROGBRUG

Retten hørte forklaringer om den generelle tone i debatten, herunder kritik rettet mod fagpersoner og forskere.

Det blev drøftet, hvorvidt hård eller nedladende retorik i politiske og faglige uenigheder ligger inden for ytringsfrihedens rammer, eller om den kan få retlig betydning.

HAMAS’ TABSTAL OG KILDEKRITIK

Retten berørte spørgsmålet om viderebringelse af Hamas’ tabstal og den journalistiske vurdering af kilder i konfliktzoner.

Det blev drøftet, i hvilket omfang oplysninger kan gengives med forbehold, og hvordan medier forholder sig til modstridende information fra parterne i en væbnet konflikt.

NGO’ER OG SIKKERHED

Under hovedforhandlingen blev der også henvist til omtale af internationale nødhjælpsorganisationer, herunder Røde Kors og Røde Halvmåne.

Det blev drøftet, om journalistisk dækning eller offentlige udtalelser kunne have konsekvenser for medarbejderes sikkerhed, og om sådanne påstande var dokumenterede.

AMBULANCE-HISTORIEN

Der blev endvidere henvist til en tidligere udtalelse om, at Hamas skulle have anvendt en ambulance fra Røde Halvmåne under angrebet den 7. oktober.

Det blev oplyst, at denne oplysning senere viste sig ikke at være korrekt, og dette blev erkendt under sagen. Retten skal i den forbindelse vurdere, hvilken betydning en sådan fejl har for troværdighedsvurderingen.

JOURNALISTISK SELVFORSTÅELSE

Et gennemgående tema under hovedforhandlingen var journalistens rolle og ansvar i en konfliktpræget offentlighed.

Der blev stillet spørgsmål om, hvornår journalistisk vurdering er en del af den almindelige redaktionelle praksis, og hvornår den bliver en del af den personlige konflikt mellem parterne.

Retten skal tage stilling til, om de omtalte udtalelser falder inden for rammerne af den politiske ytringsfrihed – eller om de overskrider grænsen for ærekrænkelse efter loven.

Hovedforhandlingen fortsætter på et senere retsmøde.

FÅ HELE BAGGRUNDEN MED

Denne gennemgang bør læses i sammenhæng med en tidligere analyse af journalistisk rolleforståelse, retorik og offentlig fremtoning i den digitale debat. Læs også: Jotam Confino – journalistisk rolle og digital debat .

NÆSTE RETSMØDE – 23/2/2026 (UNDER OPDATERING) OG 23/3/2026

Heidi Helveg, advokat for Jotam Confino, har tidligere udtalt sig offentligt om folkeretlige begreber som folkedrab. Disse udtalelser indgår ikke i sagen, men danner en relevant baggrund i den bredere debat.

SÅDAN TAKLER MAN EN ISLAMOFOB

Læs mere her