KRYDSFORHØR: OMAR MARZOUK VS JOTAM CONFINO I RETTEN

Hvad blev der sagt under krydsforhøret i sagen mellem Omar Marzouk og Jotam Confino? Dette krydsforhør i retssagen mod Omar Marzouk giver indblik i, hvordan centrale udsagn blev testet i retten.

Krydsforhøret fandt sted den 23. februar 2026 som en fortsættelse af retsmødet den 20. februar 2026 ved Københavns Byret.

Denne side følger forløbet i retssalen med fokus på de centrale spørgsmål, svar og sproglige vurderinger.

Læs Del 1: Retssagens baggrund og hovedforhandling.

For juridisk kontekst: Hamas, terrorlisten og den retlige afgrænsning.

GENTAGELSER OG BEGREBSBRUG UNDER KRYDSFORHØRET

Under krydsforhøret i retssagen mellem Omar Marzouk og Jotam Confino blev bestemte begreber gentaget flere gange i retssalen, herunder særligt henvisninger til Hamas. Gentagelsen af ord og formuleringer spillede en rolle i, hvordan udsagn blev fremstillet og vurderet.

Den sproglige dimension af krydsforhøret – herunder gentagelsen af bestemte begreber – kan ses i lyset af den strategi, der beskrives i Global Language Dictionary (2009), hvor rammesætning og placering af ansvar analyseres som kommunikativ metode.

RETSLIG KONTEKST OG OVERGANG TIL KRYDSFORHØR

Efter den indledende redegørelse i retssagen mellem Omar Marzouk og Jotam Confino overgik hovedforhandlingen til krydsforhør. Krydsforhøret er en central del af retssagen, hvor parternes advokater systematisk afprøver forklaringer, formuleringer og grundlaget for de fremsatte udsagn.

I det følgende gennemgås krydsforhøret kronologisk med fokus på de spørgsmål og svar, der har betydning for, hvordan udsagn bliver forstået juridisk i retten.

EMNER DER BLEV DISKUTERET UNDER KRYDSFORHØRET I RETSSAGEN MOD OMAR MARZOUK

Gennemgangen opdateres løbende.

MOHAMMAD KHANI INDDRAGES I RETSSALEN

Under hovedforhandlingen blev Mohammad Khani inddraget i retssalen i forbindelse med diskussionen om brugen af betegnelsen “terrorsympatisør”.

Jotam Confino forklarede i retten, at betegnelsen efter hans opfattelse kunne anvendes om Mohammad Khani, og ikke var rettet mod Omar Marzouk. Han henviste blandt andet til, at Khani (ordret) havde hyldet Nasrallahs begravelse.

Spørgsmålet i retten blev dermed, om betegnelsen “terrorsympatisør” skal forstås som en politisk vurdering – eller som en konkret beskyldning med retlig betydning.

Se dokumentation: her.

NØDHJÆLPS VIDEO OG ANDRE EMNER

CENTRALE TEMAER I RETSSAGEN MELLEM OMAR MARZOUK OG JOTAM CONFINO

Krydsforhøret i retssagen mod Omar Marzouk handlede ikke alene om betegnelser som “islamist” og “nazist”, men også om bredere spørgsmål om sprogbrug, kildekritik og journalistisk ansvar i en polariseret offentlig debat.

BETEGNELSEN “TERRORSYMPATISØR”

Under hovedforhandlingen blev det drøftet, hvem betegnelsen “terrorsympatisør” konkret var rettet mod, og om udtrykket skal forstås som en politisk karakteristik eller som en konkret beskyldning.

Spørgsmålet er centralt i vurderingen af, om der er tale om en værdidom – eller en faktisk påstand med retlig betydning.

TERRORFORSKER: TORE REFSLUND HAMMING

Der blev under sagen henvist til udtalelser fra terrorforskeren Tore Refslund Hamming og til den rolle, eksperter spiller i den offentlige debat.

KRITIK AF EKSPERTER OG SPROGBRUG

Retten hørte forklaringer om tonen i debatten og kritik rettet mod forskere og fagpersoner.

Det blev drøftet, hvornår skarp retorik ligger inden for ytringsfrihedens rammer – og hvornår den kan få retlig betydning.

HAMAS’ TABSTAL OG KILDEKRITIK

Retten berørte spørgsmålet om viderebringelse af Hamas’ tabstal og den journalistiske vurdering af kilder i konfliktzoner.

Det blev drøftet, hvordan medier håndterer modstridende oplysninger, og i hvilket omfang forbehold er nødvendige.

NGO’ER OG SIKKERHED

Der blev også henvist til internationale nødhjælpsorganisationer som Røde Kors og Røde Halvmåne.

Spørgsmålet var, om journalistisk dækning eller offentlige udtalelser kan påvirke medarbejderes sikkerhed.

AMBULANCE-HISTORIEN

En tidligere udtalelse om, at Hamas skulle have anvendt en ambulance fra Røde Halvmåne under angrebet den 7. oktober, blev gennemgået i retten.

Det blev oplyst, at oplysningen senere viste sig ikke at være korrekt, hvilket indgår i vurderingen af troværdighed.

JOURNALISTISK SELVFORSTÅELSE

Et gennemgående tema var journalistens rolle i en konfliktpræget offentlighed.

Retten skal tage stilling til, hvornår journalistisk vurdering er legitim – og hvornår den overskrider grænsen til ærekrænkelse.

Gennemgangen opdateres løbende.

FÅ HELE BAGGRUNDEN MED

Denne gennemgang bør læses i sammenhæng med analyser af journalistisk rolle, retorik og offentlig debat. Læs også: Jotam Confino – journalistisk rolle og digital debat.

Læs hele retssagen her: Retssagens baggrund og hovedforhandling.

Læs krydsforhøret her: Krydsforhøret i retten.

Dommen er nu faldet – en gennemgang af afgørelsen og dens betydning publiceres snarest.

STATUS PÅ SAGEN

Retssagen blev behandlet ved Københavns Byret den 20. februar 2026 med efterfølgende krydsforhør den 23. februar 2026.

Sagen er nu afgjort, og fokus retter sig mod dommens indhold og den videre debat.

Opdateres løbende.

Heidi Helveg, advokat for Jotam Confino, har tidligere udtalt sig offentligt om folkeretlige begreber som folkedrab. Disse udtalelser indgår ikke i sagen, men danner en relevant baggrund i den bredere debat.