Denne artikel undersøger, hvor mange gange ordet “Hamas” blev nævnt under krydsforhøret i retssagen mellem Omar Marzouk og Jotam Confino den 20. februar 2026. Formålet er at registrere den faktiske forekomst og analysere begrebets funktion i en retlig kontekst.
I en retssal indgår sproget som en del af bevisførelsen og den samlede indtryksdannelse. Gentagelse kan påvirke den sproglige rammesætning og dermed den kontekst, hvori udsagn forstås. Analysen fokuserer derfor på tre parametre: hyppighed, talerposition og kontekst.
Den sproglige dimension kan desuden ses i sammenhæng med den strategiske kommunikation, der analyseres i Global Language Dictionary (2009), hvor gentagelse og entydig ansvarsplacering beskrives som kommunikative greb.
Krydsforhøret indgår i den bredere retssag mellem Omar Marzouk og Jotam Confino, hvor spørgsmål om journalistisk praksis, terrorklassifikation og sproglig etikettering har været centrale.
METODE OG AFGRÆNSNING
Analysen bygger på gennemgang af retsmødet den 20. februar 2026. Der registreres udelukkende eksplicitte forekomster af ordet “Hamas”.
Optællingen er afgrænset til sagsøgers egne mundtlige svar i de sektioner, hvor han direkte bliver adspurgt om Hamas. Oplæsning af bilag, tidligere opslag samt advokaternes procedurer indgår ikke i registreringen.
Formålet er at analysere anvendelsen i partsforklaringen – ikke at kortlægge samtlige forekomster i hele retsmødet.
AFGRÆNSET SEKTION
I en sektion sent i krydsforhøret, hvor sagsøgers advokat, Heidi Højmark Helveg, spørger ind til Al Jazeera og Electronic Intifada, indgår begrebet “Hamas” i sagsøgers svar.
Her karakteriseres Al Jazeera som qatarsk statsstøttet, og mediet forbindes med Hamas. Den engelske version omtales som mindre propagandistisk end den arabiske. Electronic Intifada beskrives som et nichemedie.
På denne baggrund foretages en konkret registrering af forekomsten af begrebet i denne sektion.
4 x HAMAS UNDER AL JAZEERA
SÅ MANGE GANGE BLEV “HAMAS” NÆVNT
Optællingen vedrører udelukkende den afgrænsede del af krydsforhøret, hvor sagsøgers advokat, Heidi Højmark Helveg, spørger ind til Al Jazeera og Electronic Intifada.
Antal eksplicitte nævnelser: 4
Samtlige forekomster fremkommer i sagsøgers egne svar.
Registreringen omfatter alene fuldt udtalte forekomster af ordet “Hamas”. Indirekte henvisninger og tematiske referencer indgår ikke.
AFGRÆNSET SEKTION
Sektionen (ca. 2 minutter) indledes med spørgsmål om de to mediers troværdighed.
Sagsøger afviser, at han anser dem for seriøse. Al Jazeera beskrives som qatarsk statsstøttet og karakteriseres som en “propagandakanal” for Hamas. Den engelske version betegnes som mindre propagandistisk end den arabiske, som omtales som “meget meget slem”.
Electronic Intifada betegnes som et nichemedie og beskrives i samme sammenhæng som kritisk over for Hamas.
Afsnittet gengiver sagsøgers egne udsagn.
ANALYSE OG TEORETISK PERSPEKTIV
Analysen vurderer, om brugen af begrebet i denne sektion fremstår som svar på det konkrete spørgsmål eller samtidig virker rammesættende.
Kapitel 4 i The Israel Project’s Global Language Dictionary beskriver en strategi, hvor Hamas isoleres gennem systematisk fremhævelse og gentagelse. Referencen anvendes som analytisk sammenligningsgrundlag.
Undersøgelsen fokuserer på sproglig funktion i retten og tager ikke stilling til politiske spørgsmål.
MIDLERTIDIG AFSLUTNING
Registreringen viser et begrænset antal eksplicitte forekomster i den analyserede sektion. Spørgsmålet er derfor ikke alene hyppighed, men funktion.
En samlet vurdering forudsætter tilsvarende registrering af den efterfølgende afhøring ved sagsøgtes advokat.
KRYDSFORHØR VED SAGSØGTES ADVOKAT
Efter sagsøgers advokats afhøring overtog sagsøgtes advokat, Tyge Trier, krydsforhøret. Denne del varede ca. 15 minutter og bevægede sig fra mediedækning og terrorbetegnelser til sprogbrug i den offentlige debat.
BRUG AF BETEGNELSEN “TERRORSYMPATISØR”
Under afhøringen blev sagsøger spurgt ind til sin egen brug af betegnelsen “terrorsympatisør”. Han forklarede, at han tidligere havde anvendt betegnelsen om andre personer, herunder Muhammed Khanni, som efter hans opfattelse havde udvist støtte til Hizbollah og iranske missilangreb. Og derfor har han kaldt andre personer der “hyler terrorister”.
Advokaten præciserede, at sagen vedrører Omar Marzouk og ikke andre personer. Sagsøger forklarede herefter, at hans omtale af andre ikke var rettet mod Omar Marzouk som terrorleder, men indgik i en bredere debatkontekst.
KONFLIKTEN MED TORE HAMMING
Krydsforhøret bevægede sig herefter over i sagsøgers offentlige omtale af terrorforsker Tore Refslund Hamming.
Sagsøger bekræftede, at han havde skrevet, at Hamming burde “gå tilbage til sit arbejde i Novo” og forklarede, at kritikken udsprang af faglig uenighed om vurderingen af Hamas’ aktiviteter i Europa.
Han udtalte, at han fandt Hammings analyser utilstrækkelige, herunder i relation til vurderingen af Hamas’ tilstedeværelse i Europa og konkrete sager om våbenlagre.
Da advokaten konfronterede ham med formuleringen “idiot”, bekræftede sagsøger, at han havde anvendt betegnelsen.
Sagsøger anerkendte, at han ikke er en “perfekt debattør”, men fremhævede, at han ser forskel på hård sprogbrug og egentlige anklager om støtte til terror.
RELEVANS FOR ANALYSEN
Denne del af krydsforhøret belyser sagsøgers egen brug af stærkt værdiladede betegnelser i den offentlige debat.
Sektionen indgår ikke direkte i optællingen af forekomster af ordet “Hamas”, men er relevant for den samlede vurdering af sproglig symmetri og proportionalitet i sagen.
OFFENTLIG SPROGBRUG: “HAMAS TERRORIST” OG “TERRORSYMPATISØR”
Sikandar er prototypen på en 2.generationsindvandrer. Hadefuld mod det demokratiske land man bor i og hyldning af islams doktriner. Sikandar har endda skabt et islamist-parti med det spiselige navn"Frie Grønne",hvilket heldigvis blev en fuser. En integreret???????
— Lotte Christensen (@LotteChris53616) September 27, 2024
Billedet stammer fra en kronik offentliggjort 2. marts 2024, hvor Jotam Confino beskriver den strøm af hadebeskeder, han modtog efter sin rapportering om krigen i Gaza.
TEORETISK REFERENCE: GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009)
Chapter 4: Isolating Iran-Backed Hamas as an Obstacle to Peace
Som analytisk reference anvendes kapitel 4 i The Israel Project’s Global Language Dictionary (2009). Kapitlet beskriver en kommunikationsstrategi, hvor Hamas isoleres som central fredshindring gennem systematisk fremhævelse og retorisk adskillelse fra den palæstinensiske befolkning.
Manualen anvendes her udelukkende som sammenligningsgrundlag for at undersøge, om tilsvarende diskursive strukturer kan identificeres i den konkrete retssalssituation.
Kapitel 4 beskriver en strategisk tilgang til at isolere Hamas som central fredshindring i offentlig kommunikation.
GLOBAL LANGUAGE KAPITEL 4
HVAD HANDLER KAPITEL 4 OM?
Kapitel 4 i The Israel Project’s Global Language Dictionary (2009) beskriver en kommunikationsstrategi vedrørende Hamas i offentlig debat. Formålet er at rammesætte Hamas som en central hindring for fred og adskille organisationen fra den palæstinensiske befolkning.
Kapitlet anbefaler en tydelig sproglig differentiering mellem Hamas’ ledelse og palæstinensiske civile samt en systematisk fremhævelse af Hamas’ politiske og militære positioner i kommunikationen.
STRATEGISKE ELEMENTER
- Isolering af Hamas som primær årsag til konflikt og fredsforhindring
- Adskillelse mellem Hamas og den bredere palæstinensiske befolkning
- Fremhævelse af Hamas’ egne erklæringer og charter
- Gentagelse som retorisk forankring
Dokumentet anvendes i denne artikel som analytisk reference for at undersøge, om tilsvarende diskursive strukturer kan identificeres i retssalens sprogbrug.
MISTAKES WERE MADE AND 5X HAMAS USE
5 eksplicitte nævnelser af “Hamas” på under 60 sekunder.
Sekvensen taler for sig selv.
I Chapter 4 i Global Language Dictionary anbefales det eksplicit at “isolere Hamas” gennem gentagelse og sproglig fremhævelse som central fredshindring. Spørgsmålet er, om denne sekvens følger samme rammestruktur.
KAPITEL 2 – “WORDS THAT WORK”
Kilde: The Israel Project, Global Language Dictionary (2009), Kapitel 2: “Words That Work”, side 21.
“We have all made mistakes.” People do not expect Israel to be 100 percent successful in all their efforts to stop terrorism. Admitting that Israel has and continues to make mistakes does not undermine the overall justice of Israel’s goals: peace and security and a better quality of life for everyone. It does gain you much needed credibility.
Citatet beskriver en anbefalet formulering, hvor erkendelse af fejl fremstilles som et middel til at opnå troværdighed, uden at svække den overordnede politiske målsætning, og fortsætte den etniske udrensning af palæestinenserne.
I 2009 udarbejdede The Israel Project en intern kommunikationsmanual med titlen Global Language Dictionary. Dokumentet blev ikke skrevet som politisk analyse, men som vejledning i, hvordan konflikten skulle formidles til vestlige medier og offentlighed. Og blev leaked.
Nedenfor gennemgås de centrale retoriske strategier i dokumentet, og hvorfor de fortsat er relevante i dag.
GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY: STRATEGIEN BAG SPROGET
Global Language Dictionary er ikke en udenrigspolitisk redegørelse. Det er en kommunikationsmanual. Formålet er ikke at afklare fakta, men at forme fortællingen.
Dokumentet instruerer talspersoner i at begynde med empati: Israel skal fremstilles som en aktør, der ønsker fred for både israelere og palæstinensere. Empatien fungerer som en indledning, der skaber troværdighed, før argumentationen bevæger sig over i sikkerhed og terror. Det er en bevidst struktur.
En central teknik er den såkaldte “if-strategi”. Fred gøres betinget:
Hvis Hamas reformerer.
Hvis Hamas anerkender Israel.
Hvis Hamas afviser terror.
Konflikten fremstilles dermed som afhængig af modpartens handlinger. Der opstilles ikke tilsvarende betingelser for israelsk politik. Det skaber en asymmetrisk ramme, hvor ansvar primært placeres hos den ene side.
Dokumentet anbefaler også systematisk at koble Hamas til Iran. Talspersoner instrueres i ikke blot at sige “Hamas”, men “Iran-backed Hamas”. Denne sproglige kobling flytter konflikten fra et territorielt og politisk spørgsmål til en bredere sikkerhedsdiskurs om regional trussel. Iran fungerer som forstærkerord i vestlig offentlighed.
En anden strategi er at indrømme fejl i begrænset omfang. Manualen anbefaler, at man anerkender, at Israel “har begået fejl”, men samtidig fastholder den overordnede fortælling om retfærdige mål: fred, sikkerhed og bedre liv for alle. Indrømmelsen skal øge troværdigheden uden at ændre den grundlæggende ramme.
Endelig introduceres formuleringen “peace first, political boundaries second”. Rækkefølgen vendes om. I stedet for at definere grænser og suverænitet som forudsætning for fred, gøres fred betinget af sikkerhedsmæssige forhold. Det betyder i praksis, at den eksisterende situation opretholdes, indtil modparten opfylder kravene.
Det afgørende ved dokumentet er ikke dets alder. Det afgørende er strukturen. Når man læser nutidig retorik om “Iran-backed terror”, betinget fred og sikkerhed før rettigheder, genkender man de samme sproglige greb.
Manualen viser, hvordan ordvalg kan forme forståelsen af konflikten. Den fungerer som en nøgle til at analysere, hvordan fortællinger konstrueres – ikke kun i 2009, men også i dag.
HAMAS CHARTER 2017
HAMAS’ POLITISKE DOKUMENT (2017) – STRUKTUREL OVERSIGT (1–42)
Følgende oversigt gengiver strukturen og hovedindholdet i Hamas’ politiske dokument
“A Document of General Principles and Policies” (1. maj 2017).
Oversigten er en kondenseret gennemgang af alle 42 punkter.
- Hamas defineres som en palæstinensisk islamisk national befrielses- og modstandsbevægelse med islam som reference.
- Palæstina defineres som territoriet fra Jordanfloden til Middelhavet.
- Palæstina betegnes som arabisk og islamisk land med religiøs betydning.
- Definition af palæstinensisk identitet (arabere bosat før 1947 og deres efterkommere).
- Den palæstinensiske identitet beskrives som uforanderlig og arvelig.
- Palæstinenserne beskrives som ét samlet folk uanset religion og tilhørsforhold.
- Palæstina og Jerusalem fremhæves som centrale i den islamiske og arabiske ummah.
- Islam beskrives som religion for tolerance, retfærdighed og sameksistens.
- Islam fremstilles som modstander af religiøs og etnisk ekstremisme.
- Jerusalem defineres som Palæstinas hovedstad.
- Al-Aqsa-moskeen beskrives som eksklusivt tilhørende palæstinenserne og ummah.
- Retten til tilbagevenden betegnes som individuel og kollektiv ret.
- Afvisning af alternative løsninger til flygtningespørgsmålet.
- Zionismen beskrives som kolonialt og racistisk projekt.
- Zionismen fremstilles som trussel mod arabisk og islamisk enhed.
- Konflikten defineres som rettet mod det zionistiske projekt – ikke mod jøder som religiøs gruppe.
- Afvisning af antisemitisme og religiøs forfølgelse som princip.
- Balfour-erklæringen og FN’s delingsplan erklæres ugyldige.
- Ingen anerkendelse af Israels legitimitet.
- Afvisning af at opgive nogen del af Palæstina; åbning for stat inden for 1967-grænser som national konsensus uden anerkendelse af Israel.
- Afvisning af Oslo-aftalerne og sikkerhedskoordinering.
- Afvisning af aftaler eller initiativer, der underminerer palæstinensiske rettigheder.
- Modstand og jihad betegnes som legitim ret.
- Befrielsen af Palæstina beskrives som pligt for palæstinensere og ummah.
- Modstand med alle midler beskrives som legitim; væbnet modstand fremhæves som strategisk valg.
- Retten til at udvikle modstandens midler fastholdes.
- En reel palæstinensisk stat beskrives som fuldt suveræn på hele territoriet.
- Støtte til pluralisme og demokrati inden for palæstinensisk politisk system.
- PLO beskrives som national ramme, der bør reformeres demokratisk.
- Støtte til frie og fair valg.
- Den Palæstinensiske Myndighed bør tjene befolkningen og beskytte rettigheder.
- Afvisning af ekstern indblanding i palæstinensisk beslutningstagning.
- Fremhævelse af civilsamfundets rolle.
- Fremhævelse af kvinders rolle i modstand og opbygning.
- Den palæstinensiske sag beskrives som central for den arabiske og islamiske ummah.
- Støtte til ummahens enhed.
- Samarbejde med stater, der støtter palæstinensiske rettigheder.
- Palæstinasagen beskrives som humanitær og international sag.
- Befrielse beskrives som legitim selvforsvarshandling.
- Støtte til værdier som retfærdighed og frihed i internationale relationer.
- Tak til internationale støtter; fordømmelse af støtte til Israel.
- Afvisning af hegemoni og kolonialisme globalt.
Kilde: Hamas, A Document of General Principles and Policies, 1 May 2017.
Tekstversion anvendt fra Middle East Eye:
https://www.middleeasteye.net/news/hamas-2017-document-full
HVORFOR BLIVER JOTAM CONFINO VRED NÅR ANDRE KALDER HAM EN NAZIST, OG HAN SELVKALDER ANDRE TS MK SIK ØGENAVNE SOM TERRORSYMPATISØR
https://x.com/mrconfino/status/2000475156892864990
AFSLØRING: JOTAM BLIVER VRED OG SELEKTIV. DU MISBRUGER HAMAS BEGREBET PGA BESÆTTELSEN IFØLGE OM. LYT TL OM. HAN FORHOLDER SIG IKKE TIL FØR / OKT. TERROR OPSTÅR IKKE I VAKUUM
Når han ikke kan forsvare, så slår han over til 1000 års retorik. Lyt selv, her er svaret. Og irettesætter OM at han ikke har sin historie på plads, og han har en mastergrad i Sikkerhed og Diplomati fortæller han
TERROR OPSTÅR AF EN GRUND
Lyt til Radio 4 debat mellem OM jC og fb opslag fra Joanthan om JC Mastergrad i Sikkerhed og Diplomati.
HVORFOR NÆVNER JC ALTID HAMAS OG HALSHUGGEDE BABYER?
Hvi vi lytter efter denne “Israel fører em retfærdig krig, emne vi kl debtattere. 1+1+1+1+1+1+1+1+1+ -antal gang , tidsstempel 3 minutter 17 sekunder han mener is kæmperen retædrig krig: lad os høre hvad han siger 1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1 , hvor mnge gng bliver hams nævnt? han siger israel fører en retædrig krig. men hvad med den fredelig opstand hamas lavede i 2018 tror jeg det vr.
Bare så jeg er helt sikker på, jeg forstår jeres hykleri, så Jotam må uden noget som helst bevis eller belæg stempler alle han lyster mig incl som Islamister det fair game.
— Omar Marzouk (@OmarMarzouk) September 29, 2024
Men hvis jeg siger noget så brænder i alle sammen, sammen. Helt sikkert
JOTAM CONFINO SKRIVER:
NETANYAHU`S SPEECH WAS TIMELY ON POINT AND HARD TO ARGUE AGAINST …HAMAS STARTED THE WAR AGAINST ISRAEL
— Steffen Groth (@steffen_groth) September 29, 2024
