MÅ MAN FILME POLITIET

EN BLOG OM RETSSIKKERHED, YTRINGSFRIHED OG POLITISK ANSVAR

Velkommen til min blog, hvor jeg deler mine oplevelser, tanker og indsigter om retssikkerhed, politiets adfærd og borgernes rettigheder. Jeg står midt i flere sager, der har givet mig anledning til at reflektere over, hvordan magtforhold og gennemsigtighed fungerer i praksis. Denne blog handler ikke kun om mine egne erfaringer, men også om større principper som ytringsfrihed og ansvarlighed.

MØNSTERET JEG HAR SET I MINE SAGER

Gennem mine oplevelser har jeg bemærket gentagne mønstre i, hvordan politiets adfærd kan udfordre borgernes rettigheder. Disse mønstre inkluderer:

1. Nægtelse af retten til at dokumentere
   • Flere gange har jeg oplevet, at politiet har nægtet mig at optage samtaler eller hændelser, hvilket skaber en skæv magtbalance og forhindrer gennemsigtighed.
2. Urimelig magtanvendelse
   • Jeg har været udsat for fysisk magtanvendelse, der føltes unødvendig og uforholdsmæssig. Dette inkluderer stramme håndjern og ignorering af mine klager over smerter.
3. Manglende respekt og ydmygende adfærd
   • I flere situationer har jeg oplevet nedladende kommentarer, der underminerede min værdighed og forværrede min angst.

HVAD HANDLER DENNE BLOG OM?

Denne blog har til formål at skabe dialog om vigtige emner som:

• Ytringsfrihed: Hvordan retten til at udtrykke sig frit og dokumentere offentlige hændelser styrker demokratiet.
• Retssikkerhed: Hvorfor gennemsigtighed i politiets arbejde er afgørende for borgernes tillid til systemet.
• Ansvarlighed: Hvordan vi som borgere kan kræve retfærdighed og sikre, at myndighederne overholder deres egne regler.

ET STØRRE PERSPEKTIV PÅ YTRINGSFRIHED

Ytringsfrihed er en grundpille i ethvert demokrati, men den er også under pres, når det handler om retten til at dokumentere magtanvendelse. Jeg har selv oplevet at blive nægtet denne ret, hvilket har rejst spørgsmål om, hvordan vi sikrer balance mellem myndigheders ansvar og borgeres rettigheder.

Læs mere om dette i denne artikel, der sætter fokus på, hvordan ytringsfrihed og politisk ansvar hænger sammen.

HVORDAN JEG HANDLER PÅ MINE SAGER

1. Indsendelse af klager til DUP
   • Jeg har klaget over flere episoder til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der har til opgave at sikre en uvildig behandling af sager om politiets adfærd.
2. Dokumentation og beviser
   • Jeg sørger for at indsamle al relevant dokumentation, inklusive vidneudsagn og skriftlig kommunikation, som kan understøtte mine sager.
3. Deltagelse i offentlig debat
   • Gennem denne blog ønsker jeg at dele mine erfaringer og skabe opmærksomhed omkring de strukturelle udfordringer i retssystemet.

DIN STEMME BETYDER NOGET

Denne blog er ikke kun min historie. Den er en opfordring til alle, der har oplevet noget lignende, om at dele deres erfaringer og kræve forandring. Hvis du har oplevet uretfærdighed, opfordrer jeg dig til at kontakte DUP eller andre relevante instanser. Sammen kan vi skabe et samfund, hvor gennemsigtighed og retfærdighed er fundamentet for vores demokrati.

Tak, fordi du læser med. Del dine tanker i kommentarerne, og lad os fortsætte samtalen.

MIN OPLEVELSE MED B0873

HVORFOR VI HAR BRUG FOR GENNEMSIGTIGHED I POLITIETS ARBEJDE

Jeg vil dele en oplevelse, jeg havde med politiet, der har efterladt mig med alvorlige bekymringer om retssikkerhed, gennemsigtighed og fair behandling som borger i Danmark. Denne oplevelse handler om en specifik betjent med Politi Skilt B0873, og hvad der skete, da jeg forsøgte at anmelde generel racisme.

INDGANGEN TIL POLITISTATIONEN

Den 3. august 2024 ankom jeg til Politistationen på Banegårdspladsen i København for at indgive en anmeldelse om racisme i Danmark. Allerede ved starten af samtalen spurgte jeg betjenten, B0873, om jeg måtte optage vores samtale for min egen sikkerhed. Det blev jeg nægtet. Allerede her opstod der en ubalance, og dette skulle vise sig at blive roden til alt det onde, der fulgte – med påstand mod påstand og uden mulighed for objektiv dokumentation.

Ved indgangen følte jeg mig mistænkeliggjort. Betjenten, som senere blev identificeret som B0873, gav mig et elevatorblik, som jeg oplevede som grænseoverskridende og respektløst. Jeg spurgte ham direkte: ”Hvorfor kigger du sådan på mig?” Han svarede koldt, at han skulle ”tjekke, om jeg havde noget på mig”. Det satte straks tonen for resten af vores interaktion.

MOBILEN VÆK

Jeg fortalte B0873, at jeg havde konkrete eksempler på racistiske udtalelser på min telefon – blandt andet fra offentlige personer som Sussie Jensen og Frederik Vad. Jeg ville vise ham disse eksempler for at underbygge min anmeldelse. Han svarede straks, at jeg skulle lægge min telefon væk, og at det ikke var tilladt at have den fremme. Hans tone og kropssprog fik mig til at føle, at han opfattede min telefon som en trussel, snarere end som det dokumentationsredskab, det var.

Da jeg forsøgte at forklare, hvorfor jeg havde brug for telefonen, spurgte han irriteret: ”Kan du ikke huske det?” Jeg svarede bestemt: ”Nej, det kan jeg ikke.” Hans irritation eskalerede yderligere, og han rullede med øjnene, hvilket jeg opfattede som en fuldstændig respektløs gestus. Jeg sagde til ham, at han skulle opføre sig ordentligt, og det var her, han mistede besindelsen.

ESKALATIONEN OG DEN FYSISKE KONTAKT

Efter vores ordveksling beordrede han mig vredt ud af stationen. Jeg oplevede, at han blev mere og mere opfarende og ikke kunne håndtere situationen professionelt. En anden betjent, som jeg senere identificerede som Simone Maharaj Westphall, trådte frem og begyndte at skubbe mig ud gennem slusen. I processen var jeg tæt på at ramme glasdøren, der vendte ud mod Hovedbanegården. Jeg følte mig ydmyget, vred og ked af det.

DE GRINEDE

Mens jeg ventede udenfor, så jeg Simone Maharaj Westphall stå bagerst i lokalet og tale med en kollega, der havde sorte briller. Denne kollega kiggede på mig gennem glasvæggen og grinede, mens han talte med Simone. Det var en situation, der forstærkede min følelse af at være blevet gjort til grin og ikke taget alvorligt.

DET KAN DA IKKE VÆRE RIGTIGT

VÆRIGHEDSKRAV, MANGLENDE GENNEMSIGTIGHED OG MINE RETTIGHEDER

Jeg har gentagne gange anmodet om adgang til videooptagelser fra episoden, men har fået afslag. Jeg oplever, at forbuddet mod at optage samtalen stillede mig i en magtesløs position. Det er netop i sager som denne, at videooptagelser kunne have været en afgørende faktor for at finde frem til sandheden.

Jeg vil her henvise til en artikel fra Bonne Zzie & Be, der tydeliggør, at det er lovligt at filme politiet i det offentlige rum. Artiklen understreger, at filming er en basal retssikkerhedsmæssig garanti, der beskytter både borgere og politibetjente. I mit tilfælde blev jeg nægtet denne ret, hvilket har gjort det umuligt for mig at bevise, hvordan situationen eskalerede på grund af B0873’s opførsel.

HVORFOR DETTE MÅ ÆNDRES

Denne oplevelse har efterladt mig med en stærk følelse af uretfærdighed. Jeg forsøgte at anmelde noget, der er alvorligt og vigtigt – racisme – men blev i stedet mødt med mistænkeliggjørelse, irritation og fysisk skubben. Jeg stillede spørgsmålstegn ved en betjents opførsel og blev afvist, som om mit perspektiv ikke betød noget.

Danmark har brug for mere gennemsigtighed i politiets arbejde. Det kan bl.a. opnås gennem kropskameraer, som mange andre lande allerede har indført. Disse kameraer ville beskytte både borgere og politiet selv, fordi de ville skabe en objektiv dokumentation af, hvad der sker under politiets arbejde.

MIN OPFORDRING

Jeg deler min historie for at gøre opmærksom på, hvordan borgere kan opleve uretfærdig behandling fra politiet, og hvordan manglen på gennemsigtighed gør det svært at opnå retfærdighed. Hvis du har oplevet lignende situationer, så del din historie. Jo flere vi er, desto større pres kan vi lægge på systemet for at forbedre det.

Vi har brug for et politi, der skaber tryghed og tillid – ikke frygt og mistillid. Det er på tide, at vi stiller krav om mere gennemsigtighed og retfærdighed i deres arbejde.

SAMLET ANALYSE

VIDNEUDSAGN, LOYALITET OG NEUTRALITET

INDLEDNING: Denne analyse har til formål at gennemgå vidneudsagnene fra de involverede politibetjente i sagen den 3. august 2024. Fokus er på, hvordan vidnerne reagerer over for klageren og deres kollega (B0873), samt hvorvidt der er indikationer på en skadelig loyalitet, der kompromitterer neutralitet og objektivitet. Derudover ser vi på konsekvenserne af, at klageren ikke fik lov til at optage samtalen og blev nægtet adgang til videooptagelser.

VIDNERNES REAKTIONER

1. Respektløs og nedladende adfærd: Alle vidner afviser at have observeret respektløs eller nedladende adfærd fra B0873 eller andre politibetjente. Vidnernes enslydende forklaringer kan indikere en intern solidaritet, der minimerer muligheden for kritik af en kollega.
2. Mistænkeligt ‘elevatorblik’: Vidnerne beskriver elevatorblikket som en del af deres sikkerhedsprocedurer og ikke rettet specifikt mod klageren. Forklaringerne er enslydende og forsvarer praksissen som nødvendig, hvilket kan signalere en kollektiv tilgang til at beskytte arbejdsgangen.
3. Rullende øjne og irritation: Ingen af vidnerne bekræfter klagerens oplevelse af rullende øjne eller irritation. Det skaber et billede af, at klagerens subjektive oplevelse bliver undermineret af et samlet modspil fra politiet.
4. Tab af fatning og ordre om at forlade: Vidnerne fremstiller situationen som rolig og professionel, hvor klageren blev vejledt om husregler og bedt om at komme tilbage efter 15 minutter. Ingen vidner anfører tab af fatning fra B0873, men vidneudsagnene mangler detaljer om, hvordan situationen eskalerede.
5. Fysisk kontakt/skubben: Simone Maharaj Westphall bekræfter fysisk kontakt, men beskriver det som en guidning uden aggression. Andre vidner afviser enhver fysisk kontakt, hvilket kan indikere, at Simone’s beskrivelse er ment til at minimere situationens alvor.
6. Aggressiv og truende adfærd: Vidnerne afviser enstemmigt enhver truende eller aggressiv adfærd fra politiet. Dette kan tolkes som en kollektiv beskyttelse af politiets image.
7. Latter og respektløshed: Ingen vidner indrømmer, at der blev grinet eller udvist respektløshed over for klageren. Denne konsensus kan afspejle en prioritet om at undgå kritik af politiets kultur.

LOYALITET VS. NEUTRALITET: Vidnernes forklaringer peger på en tydelig loyalitet over for kollegaen B0873. Loyalitet kan være naturlig i en arbejdskontekst, men når alle vidneudsagn er ensrettede og beskytter kollegaen, risikerer neutraliteten at forsvinde. Dette stiller spørgsmålstegn ved, om de faktiske omstændigheder kan afdækkes objektivt.

KLAGERENS POSITION: Klageren står uden vidner eller mulighed for selv at dokumentere hændelsen, da optagelse blev nægtet. Fraværet af videooptagelser og den manglende adgang til stationens overvågning gør det svært at bevise klagerens version af begivenhederne. Dette skaber en asymmetrisk magtbalance mellem politiet og klageren.

KONSEKVENSER OG ANBEFALINGER

1. Manglende videooptagelser:
   • Fraværet af videooptagelser forværrer klagerens mulighed for retfærdighed.
   • Anbefaling: Politiet bør implementere kropskameraer for at sikre objektiv dokumentation.
2. Ensartethed i vidneudsagn:
   • Vidnernes enslydende forklaringer kan indikere en intern bias.
   • Anbefaling: Uafhængige observatører eller tredjepartsvurderinger kan styrke troværdigheden.
3. Klagerens muligheder:
   • Klageren bør overveje juridisk bistand og fortsat anmode om adgang til videooptagelser.
   • Anbefaling: En grundig undersøgelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) med fokus på eventuelle skævheder i sagsbehandlingen.

AFSLUTNING

Denne sag viser, hvordan manglende dokumentation og intern loyalitet kan skabe udfordringer for retssikkerheden. Klagerens ret til at dokumentere interaktioner med politiet bør styrkes, og gennemsigtighed i politiarbejdet er essentielt for at opretholde offentlig tillid.

HVAD SIGER LOVEN?

Straffeloven § 264d – Forbyder kun deling af optagelser af private forhold. Politiets arbejde i offentlige rum er ikke privat.

Ytringsfrihed & offentlighedslov – Borgerne har ret til at dokumentere myndigheders arbejde. Det er ikke ulovligt at filme politiet i offentlige rum.

Politiloven § 5 – Politiet må kun gribe ind, hvis det er nødvendigt og proportionelt. At filme er ikke en hindring for deres arbejde.

Konklusion: Det er fuldt lovligt at filme og offentliggøre optagelser af politiet i offentlige rum. Hvis en betjent påstår andet, er det enten uvidenhed eller vildledning.

EPISODEN DEN 7. OKTOBER 2024

Den 7. oktober 2024 indgav jeg en klage over politiets adfærd i forbindelse med en hændelse i København. Min klage, registreret under journalnummer 331-2421-24, beskriver flere problematiske aspekter ved episoden, men især en specifik hændelse understreger den manglende gennemsigtighed i politiets arbejde.

Jeg spurgte gentagne gange politiet, om jeg måtte optage vores interaktion for min egen sikkerhed. Svaret var et klart nej. Kort efter kom den nedladende kommentar fra en politiansat: “Så må du håbe, en anden optager hændelsen udefra.” Dette svar var ikke bare respektløst, men understregede også, hvordan jeg som borger blev frataget muligheden for at dokumentere, hvad der skete. Situationen eskalerede yderligere, da jeg blev pågrebet og tvunget ind i en bil under ubehagelige omstændigheder omkring kl. 14:00.

KLAGEPUNKTER FRA HÆNDELSEN

Ud over nægtelsen af at filme indgav jeg klager over:

1. Urimelig magtanvendelse:
   • Håndjern blev spændt så stramt, at det forårsagede smerter i mine håndled og skuldre.
2. Forværring af angst:
   • Politiet stillede spørgsmål som: “Har du tænkt dig at begå terror mod dig selv?”, der forværrede min mentale tilstand.
3. Pres for at udlevere private helbredsoplysninger:
   • Jeg følte mig presset til at afsløre personfølsomme oplysninger under ubehagelige omstændigheder.
4. Ignorerede klager over smerter:
   • Gentagne klager om håndjernenes stramhed blev fuldstændigt ignoreret.
5. Fysisk ubehagelig position:
   • Jeg blev tvunget til at sidde i en smertefuld og akavet stilling med hænderne bundet bag ryggen.
6. Nedladende kommentarer:
   • En politiansat hånede mig ved at spørge, om det gjorde ondt i håndleddet eller skulderen.

BETYDNINGEN AF RETTEN TIL AT FILME

Denne hændelse understreger, hvorfor retten til at dokumentere interaktioner med politiet er afgørende. Uden mulighed for at optage står borgere ofte uden beviser i sager, hvor deres version af hændelsen stilles op mod politiets. Manglende dokumentation kan føre til ensidige beslutninger, hvor borgerens oplevelse bliver tilsidesat.

Jeg henviser til en artikel fra Bonne Zzie & Be, der påpeger, at retten til at filme politiet i det offentlige rum er en basal retssikkerhedsmæssig garanti. Denne ret beskytter både borgere og politiet selv ved at sikre, at der findes objektiv dokumentation for, hvad der sker under sådanne episoder.

EN OPFORDRING TIL FORANDRING

Danmark har brug for et mere gennemsigtigt politiarbejde. Et afgørende skridt mod dette kunne være indførelsen af obligatoriske kropskameraer, som mange andre lande allerede har implementeret. Disse kameraer kan fungere som en neutral observatør, der sikrer, at både borgere og politi bliver beskyttet.

Jeg deler denne oplevelse for at skabe opmærksomhed om, hvordan manglende gennemsigtighed i politiets arbejde kan påvirke borgernes retssikkerhed. Hvis du har oplevet lignende hændelser, opfordrer jeg dig til at stå frem og dele din historie. Sammen kan vi arbejde for en fremtid med større ansvarlighed og retfærdighed.

§ 4 HVAD ER DET?

POLITI LOVEN: SIKKERHEDSTRUSSEL????

§ 4. Politiet har til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed

DANSK POLITIS STØRSTE SKANDALER

MAGTMISBRUG, OVERGREB OG SKJULT AGENDA

Når vi taler om magtmisbrug og skandaler i Danmark, er det ofte politikerne, der får skylden. Men hvad sker der, når det er ordensmagten selv, der bryder loven? Når de, der skal beskytte borgerne, i stedet dækker over hinanden, fordrejer sandheden og nægter at stå til ansvar? Her er nogle af de største skandaler i dansk politi – eksempler på en institution, hvor magt går hånd i hånd med svigt og overgreb.

KENDER DU DINE RETTIGHEDER?

DINE RETTIGHEDER MOD POLITIETS SKJULTE MAGT – HVAD DU SKAL VIDE

Mange borgere ved ikke, at politiets magt har grænser. Hvis du er fredelig, men stadig bliver mødt med unødig modstand, kan det være et overgreb på dine rettigheder. Her får du alt, du skal vide for at beskytte dig selv.

MÅ POLITIET STOPPE DIG UDEN GRUND?

Nej. Politiet må kun gribe ind, hvis det er nødvendigt og står i rimeligt forhold til situationen (Politilovens § 4).

Du kan spørge:

• Hvad er den konkrete årsag til, at jeg stoppes?
• Er jeg mistænkt for noget?
• Har jeg ret til at forlade stedet?

Hvis du ikke får klare svar, kan du klage til DUP – Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

MÅ DU FILME POLITIET? JA – OG HER ER HVORFOR

Mange tror, at politiet kan forbyde dig at filme – men det er forkert.

• Du har ret til at filme politiet i offentlige rum
• Du må optage lyd af din egen samtale uden at spørge om lov
• Politiet må ikke slette dine videoer eller tage din telefon uden retskendelse

Men pas på. Politiet kan påstå, at du “forstyrrer” dem, så hold afstand, hvis du filmer.

Hvis politiet stopper dig:

• Sig roligt: “Jeg har ret til at filme, hvis jeg ikke forstyrrer politiets arbejde.”
• Bevar roen – enhver ophidset reaktion kan bruges mod dig.

HVAD GØR DU, HVIS POLITIET BRUGER UNØDIG MAGT?

Hvis du oplever autoritært overgreb fra politiet, har du følgende muligheder:

1. Dokumentér – Hvis du ikke må filme, så skriv præcist, hvad der skete, tid, sted og betjentens nummer.
2. Find vidner – Andre tilstedeværende kan bekræfte din version.
3. Klag til DUP – Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler klager over politiets adfærd.
4. Få en advokat – En juridisk ekspert kan hjælpe dig med at beskytte din juridiske beskyttelse (synonym for retssikkerhed).

Politiet må ikke bruge magt uden grund – det kan være en overtrædelse af loven.

HVAD ER DINE RETTIGHEDER VED ANHOLDELSE?

Hvis politiet tilbageholder dig, har du stadig rettigheder.

• Du skal informeres om, hvorfor du bliver anholdt
• Du har ret til en advokat – brug den
• Du må kun tilbageholdes, hvis det er nødvendigt og proportionalt

Hvis du bliver nægtet adgang til din advokat eller oplever overdreven magtanvendelse, klag straks til DUP.

HVAD GØR DU, HVIS POLITIET OVERTRÆDER LOVEN?

Hvis du mener, at politiets adfærd var ulovlig, skal du tage handling.

• Klag til DUP – de undersøger sager om politiets magtmisbrug
• Kontakt en advokat for at få vurderet din sag
• Offentliggør din oplevelse – gennemsigtighed skaber forandring

KÆMP FOR DIN JURIDISKE BESKYTTELSE

Politiarbejde skal være fair og gennemsigtigt – men det kræver, at borgerne kender deres rettigheder.

Husk: Politiet har ikke ubegrænset magt, og du har ret til at forsvare dig selv lovligt.

Del denne guide – alle bør kende deres rettigheder.

MIN KAMP MOD POLITIVOLD

Har du oplevet politivold, brutalitet eller magtmisbrug? Jeg er her for at informere dig om, hvordan du kan handle og tage de rette skridt. Det er vigtigt at rette sin opmærksomhed mod offentlige instanser som Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der er ansvarlig for at håndtere sager om politivold og magtmisbrug. Jeg vil forklare, hvordan du kan klage og sikre, at din sag bliver behandlet retfærdigt.

SÅDAN KLAGER DU OVER POLITIET

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er den instans, du skal kontakte, hvis du mener, at politiet har brugt unødvendig vold eller opført sig uretfærdigt. DUP er uafhængig af politiet og Justitsministeriet, hvilket sikrer, at din sag bliver behandlet neutralt.

1. Indsamling af beviser:
   • Hvis du har oplevet politivold, skal du sørge for straks at dokumentere skaderne ved at tage billeder og søge lægehjælp. Disse dokumenter er afgørende for din klage.
   • Hvis der er vidner, skal du bede om deres kontaktoplysninger, så de kan bekræfte din version af episoden.
   • Videooptagelser er en af de mest effektive måder at dokumentere politiets handlinger på. Hvis det er muligt, skal du sikre, at optagelserne gemmes sikkert.
2. Indgiv din klage:
   • Send din klage til DUP med en beskrivelse af, hvad der skete, og inkluder al relevant dokumentation.
   • Hvis din klage vurderes alvorlig nok, kan DUP iværksætte en efterforskning.
   • I nogle tilfælde kan du være berettiget til en statsbetalt advokat, der kan hjælpe dig gennem processen.

VIDEOOPTAGELSER OG DIN RET

Det er lovligt at filme politiet i det offentlige rum, og flere sager har vist, hvor vigtigt det er ikke at forhindre borgere i at optage politiets magtanvendelse. En artikel fra Bo Elkjær i Information fremhæver, hvordan videooptagelser har spillet en afgørende rolle i at afdække unødvendig vold fra politiets side. Et eksempel er sagen fra Aalborg i 2022, hvor videooptagelser dokumenterede, hvordan en psykisk syg mand blev slået gentagne gange med knippel, hvilket førte til kritik fra DUP.

Disse optagelser er ofte det eneste bevis, der kan sikre retfærdighed i sager om politivold. Politiforbundet har tidligere argumenteret for restriktioner mod optagelser, men offentlig adgang til at filme er afgørende for gennemsigtighed og retssikkerhed.

HANDLINGSPUNKTER

1. Hvis du oplever politivold, sørg for at handle hurtigt:
   • Dokumenter episoden gennem billeder, video og vidner.
   • Sørg for at sikre, at alt materiale opbevares sikkert.
2. Kontakt DUP og indsend en detaljeret klage.
3. Søg juridisk hjælp, hvis det er nødvendigt. Mange advokater har erfaring med at håndtere sager om politivold.

MIN OPFORDRING

Jeg deler denne information, fordi det er vigtigt, at borgere kender deres rettigheder og ved, hvordan de kan handle, hvis de oplever magtmisbrug. Retssikkerhed afhænger af gennemsigtighed og muligheden for at stille magthavere til ansvar. Hvis du har oplevet noget lignende, så kontakt DUP og brug de ressourcer, der er tilgængelige for at sikre retfærdighed.

Vi har brug for et system, hvor alle, borgere såvel som politifolk, er ansvarlige for deres handlinger. Gennemsigtighed er nøglen til et retfærdigt samfund.