CLAUS RØNNEGAARD & POLITIETS SKJULTE AGENDA

b0873 sag ingen stole på politi, og derfor er dokumentation vigtig for mig fremover. sagen kan ses her link, krt fortalt så drejer dt sig om manipulationer og mistillid, hvad sker der kort og hvad betyder det for mig fremover…. dokumentation, og registreringer data indsamling

Min læge kontaktes. Se mit brev den her dateret 11/10/2024

Uddrag af brevet:

Anmodning om bevismateriale

For at sikre en retfærdig og gennemsigtig gennemgang af hændelserne anmoder jeg om fuld aktindsigt i sagen, herunder:

• Videooptagelser fra overvågningskameraer i relevante områder.
• Lydoptagelser af politiets samtaler under og efter min anholdelse.
• Dokumentation for politiets kontakt til min læge den 3. oktober uden mit samtykke.
• Rapporter og notater fra betjente, der deltog i anholdelsen og politiaktionerne den 3., 5. og 7. oktober.

vejret er godt

The toggle content goes here, click the edit button to change this text.

IDF skyder journalister i Palæstina – herhjemme bliver vi jagtet af Claus Rønnegaard og politiet!

Da Claus Rønnegaard i 2012 hjalp med at fjerne Tibet-demonstranter for at beskytte Kinas følelser, var det en skandale. Politiet blev afsløret i at undertrykke ytringsfriheden, bryde grundloven og mørklægge beviserne.

Men hvad hvis Tibet-sagen bare var én del af et større mønster?

I dag – over 10 år senere – gør Claus Rønnegaard præcis det samme.
Denne gang handler det ikke om Tibet-demonstranter.
Denne gang handler det om journalister.

Jeg var journalist den dag.
Jeg havde min selfie-stang og mine spørgsmål klar til statsministeren.
Men før jeg kunne stille dem, blev jeg fjernet og frihedsberøvet.

POUL MADSEN: PRESSEN ER UNDER PRES

Den tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet, Poul Madsen, har selv sagt det klart:

“I det øjeblik, der er den mindste konflikt omkring Israel, bliver mediechefer kontaktet og presset af lobbyorganisationer.”

“Hvis man siger eller gør det mindste, bliver man indkaldt til møder med den israelske ambassade.”

“Man er helt oppe på mærkerne – og sådan har det været i mange år.”

Hvis selv en chefredaktør for Ekstra Bladet bliver presset – hvad tror du så sker med en uafhængig journalist, der stiller spørgsmål direkte til statsministeren? Jeg  forsøgte gå i min Prada Sko, em blev betegnet som “citat om mit tøj” og “citat om min tilstedeværelse”

Jeg forsøgte at stille spørgsmål om Danmarks forbindelser til Israel.
Før jeg overhovedet nåede frem, blev jeg fjernet af Claus Rønnegaard og politiet.

Det var ikke en tilfældighed.

ER DET EN POLITISK BESLUTNING?

Lad os se på fakta:

Statsministeren var i synagogen → Jeg måtte ikke komme i nærheden.
Jeg var journalist med kritiske spørgsmål → Politiet fjernede mig uden grund.
Israelske lobbygrupper påvirker danske medier og regeringen → Pressefriheden er truet.

Er det sådan, demokratiet fungerer?

Når en journalist kan blive fjernet, nægtet at dokumentere sin egen frihedsberøvelse og få nægtet adgang til beviser, så har vi et fundamentalt problem.

Han slap afsted med Tibet-sagen.
Han slipper afsted med at fjerne journalister i dag.
Han vil fortsætte, fordi ingen stopper ham.

Men nu er sagen dokumenteret.
Nu kan alle se, hvad der sker.

Hvis du vil følge hele sagen, kan du læse den komplette tidslinje
Læs den fulde historie

KONKLUSION: HVEM BESKYTTER POLITIET?

Hvis du troede, at Tibet-sagen var afsluttet, så tro om igen.
Metoderne er de samme. Personerne er de samme.
Forskellen? Denne gang er det journalister, de går efter.

📌 Hvem har givet ordren?
📌 Hvem har gavn af, at journalister fjernes?
📌 Hvem tør tage ansvar?

Claus Rønnegaard beskyttede Kinas følelser i Tibet-sagen.
Nu beskytter han den politiske elite i Danmark.

Er dette demokratiet, vi vil acceptere?

PROCESSKRIFTET – POLITIETS SUBJEKTIVE BEGRUNDELSE FOR MIN FRIHEDSBEREØVELSE

Processkriftet fra Københavns Politi vedrørende min frihedsberøvelse den 7. oktober 2024 viser en række manipulerende formuleringer, der skal retfærdiggøre en ulovlig frihedsberøvelse uden konkrete beviser.

Jeg fik først kendskab til dette processkrift den 24. februar 2025, 140 dage efter min tilbageholdelse, hvilket viser, at politiet forsøgte at skjule dokumentationen.

POLITIETS SUBJEKTIVE FORMULERINGER – HVORDAN DE FORVRÆNGER VIRKELIGHEDEN

“Klager hastigt forlod stedet”

• Politiet fremstiller det som mistænkeligt, at jeg forlod Christiansborg hurtigt.
• Der nævnes ingen lovovertrædelse – kun en subjektiv fortolkning af min bevægelse.

“Ihærdigt forsøgte at opsøge statsministeren”

• Ordet “ihærdigt” antyder en aggressiv hensigt, selvom der ikke foreligger nogen dokumentation for det.
• Jeg forsøgte aldrig at forcere nogen afspærring eller skabe uro.

“Beslutningen havde grund i politiets viden om, at Zahid Latif forud for den 7. oktober havde forsøgt at komme i dialog med Statsministeriet”

• Politiet indrømmer her, at jeg blev tilbageholdt på grund af mine tidligere henvendelser.
• Det betyder, at jeg blev straffet for at have brugt min ytringsfrihed – ikke for noget, jeg gjorde den 7. oktober.

“Politiet skønnede, at mindre indgribende midler ikke var tilstrækkelige”

• Der er ingen dokumentation for, at politiet overhovedet forsøgte andre midler.
• At “skønne” noget utilstrækkeligt uden beviser er ren vilkårlighed.

“Afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden”

• Politiet kan ikke dokumentere, at jeg skabte nogen forstyrrelse.
• Min frihedsberøvelse var ikke baseret på noget konkret, men blot en politisk vurdering af min tilstedeværelse.

“Den administrative frihedsberøvelse var så kortvarig og skånsom som muligt”

• Jeg blev tilbageholdt præcis indtil Mette Frederiksen forlod synagogen, hvilket beviser, at formålet ikke var sikkerhed, men at skjule mig fra offentligheden.
• En frihedsberøvelse uden lovgrundlag kan aldrig kaldes “skånsom”.

KONKLUSION – FRIHEDSBEREØVELSE BASERET PÅ SUBJEKTIVE PÅSTANDE

Politiets eget processkrift afslører, at ingen lovovertrædelse fandt sted, og at jeg blev tilbageholdt baseret på spekulationer og politiske vurderinger.

Dette er præcis den samme metode, som blev brugt i Tibet-sagen:

• Fjern en borger fra offentligheden uden beviser.
• Giv en vag og subjektiv begrundelse.
• Forhal indsigt i dokumenterne for at forhindre kritik.

Denne sag viser et systematisk mønster af magtmisbrug, hvor politiet manipulerer sproget for at fremstille en uskyldig borger som en trussel, der skal fjernes.

Læs hele sagsforløbet og politiets metoder her:

ANMELDELSESRAPPORTEN – POLITIETS DOKUMENTATION AF MIN FRIHEDSBEREØVELSE

Som en del af min ulovlige frihedsberøvelse den 7. oktober 2024, har Københavns Politi udarbejdet en anmeldelsesrapport, der skulle dokumentere begrundelsen for deres handlinger.

Jeg blev dog først bekendt med rapportens eksistens den 24. februar 2025, hvilket betyder, at politiet i flere måneder skjulte dette dokument fra mig. Der gik dermed 140 dage, hvor jeg blev nægtet indsigt i politiets egen begrundelse for min frihedsberøvelse.

INDHOLD AF ANMELDELSESRAPPORTEN:

• Politiet ankom til Pilestræde 67 kl. 16:15, hvor jeg befandt mig.
• Jeg blev frihedsberøvet kl. 16:26 – uden nogen konkret handling eller bevis for en trussel.
• Politiets begrundelse bygger på Politilovens § 5, stk. 3, men der er ingen dokumentation for, at mindre indgribende midler blev forsøgt før tilbageholdelsen.
• Politibetjent Valdemar Gaarn Danning registrerede anmeldelsen og noterede, at jeg havde planlagt at opsøge statsministeren ved synagogen – men uden at dette blev set som en konkret trussel.
• Politiet nævner ikke en reel trusselsvurdering – kun, at min tilstedeværelse blev anset som en forstyrrelse af den offentlige orden.

ANMELDELSESRAPPORTEN BEKRÆFTER MAGTMISBRUG

Anmeldelsesrapporten viser tydeligt, at min frihedsberøvelse ikke var baseret på nogen konkret trussel, men et politisk motiveret forsøg på at fjerne mig fra offentligheden under Mette Frederiksens besøg i synagogen.

Dette rejser alvorlige spørgsmål om politiets brug af administrativ frihedsberøvelse, og om hvordan politiet systematisk skjuler deres beslutningsgrundlag for borgerne.

Læs hele baggrunden for sagen her ​

BILAG 3 – POLDOK: POLITIETS INTERN RAPPORTERING OM MIN FRIHEDSBEREØVELSE

Bilag 3 fra POLDOK (Politiets Dokumentationssystem) dokumenterer politiets interne kommunikation den 7. oktober 2024, hvor jeg blev frihedsberøvet.

Denne rapport afslører, hvordan politiet forsøgte at fremstille mig som en trussel uden konkret bevis, og hvordan de brugte subjektivt ladede beskrivelser for at legitimere en ulovlig tilbageholdelse.

Jeg blev først bekendt med dette dokument den 24. februar 2025, 140 dage efter hændelsen, hvilket bekræfter, at politiet bevidst forsøgte at skjule deres beslutningsgrundlag.

POLITIETS PÅSTANDE KONTRA REALITETEN

“Personen, som telefonisk havde kontaktet Statsministeriet og truet Statsministeren, har nu indfundet sig foran Statsministeriet.”

• Politiet påstår, at jeg har truet statsministeren, men nævner ingen konkret trussel eller dokumentation for, hvad jeg skulle have sagt.
• Der er ingen reelle beviser i rapporten, der understøtter denne anklage.
• Hvis der var en reel trussel, hvorfor blev jeg så ikke sigtet for noget?

“Operationsleder, Dyre Sønnicksen, vil sende styrker ned til området og tage kontakt til pågældende.”

• Politiet reagerer med overdreven magtanvendelse, selvom jeg gik stille og roligt og blot lavede mit satireprogram, som kan ses i links nedenfor.
• Der var ingen konfrontation, ingen voldelig adfærd – alligevel blev der sendt “styrker”, hvilket er ude af proportioner.
• Dyre Sønnicksen, er vagtchef ved Københavns Politi

“Personen løb mod Strøget iført sort tøj med hætte over hovedet.”

• Dette er direkte misvisende. Jeg løb ikke, men gik roligt mod Netto for at købe vand og en banan.
• Hvis politiet virkelig fulgte mig, burde de have overvågningsbilleder, der viser, hvordan jeg bevægede mig.
• Jeg har selv bedt om overvågningsoptagelser fra Netto, men har ikke fået noget svar.

“Billeder og oplysninger på personen blev fremsendt til Objekt Krystalgade.”

• Politiet havde på forhånd besluttet at tilbageholde mig, før jeg overhovedet havde gjort noget.
• Dette dokumenterer målrettet overvågning, som ikke var baseret på en aktuel hændelse, men en politisk beslutning.

HVAD RAPPORTEN DOKUMENTERER – OG HVAD DEN MANGLER

Hvad rapporten dokumenterer:

• Politiet havde forudgående kendskab til mig og fulgte mine bevægelser tæt.
• Politiet besluttede at sende mandskab mod mig, før jeg overhovedet gjorde noget mistænkeligt.
• Jeg blev registreret og identificeret som en trussel uden bevisførelse.

Hvad rapporten ikke dokumenterer:

• Der er ingen beviser for, at jeg truede statsministeren.
• Der er ingen overvågningsbilleder, der viser, at jeg løb – kun politiets subjektive vurdering.
• Der nævnes ingen forsøg på at kommunikere med mig, før politiet besluttede at frihedsberøve mig.

KONKLUSION – ET KLART MØNSTER AF MANIPULATION

Denne POLDOK-rapport viser, at jeg var under målrettet overvågning, og at min frihedsberøvelse ikke var baseret på en konkret handling, men på en politisk beslutning om at fjerne mig fra offentligheden.

Politiet bruger manipulerende sprog og forvredne beskrivelser til at fremstille mig som en trussel. De ignorerer fakta, såsom at jeg gik roligt og lavede mit satireprogram, samt at jeg blot var på vej til Netto.

Dette er ikke en isoleret fejl, men et gentagende mønster, præcis som i Tibet-sagen, hvor Claus Rønnegaard beordrede ulovlige frihedsberøvelser af demonstranter for at beskytte politiske interesser.

Min sag viser, at dansk politi bruger vilkårlige anklager og målrettet overvågning som et værktøj til at undertrykke kritikere og fjerne borgere fra offentligheden.

Læs hele sagsforløbet og politiets metoder her

POLITISAGENS AFDÆKNING – DET OFFICIELLE PROCESSKRIFT

I forbindelse med min ulovlige frihedsberøvelse den 7. oktober 2024, har Københavns Politi udarbejdet et processkrift, der afslører de egentlige årsager bag tilbageholdelsen.

CENTRALE PUNKTER FRA PROCESSKRIFTET:

• Københavns Politi erkender, at jeg blev frihedsberøvet uden konkret trussel, men fordi jeg befandt mig tæt på statsminister Mette Frederiksen under hendes besøg i synagogen i Krystalgade.
• Beslutningen blev truffet af Claus Rønnegaard, som tidligere har været involveret i ulovlige frihedsberøvelser under Tibet-sagen i 2012.
• Politiet anfører, at mindre indgribende midler blev anset for utilstrækkelige, men giver ingen dokumentation for, at der overhovedet blev forsøgt en anden løsning end frihedsberøvelse.
• Jeg blev løsladt præcis 26 minutter før, statsministeren forlod synagogen, hvilket bekræfter, at jeg kun blev tilbageholdt for at blive holdt væk fra området – ikke fordi jeg udgjorde nogen reel fare.
• Først den 24. februar 2025, flere måneder efter min frihedsberøvelse, fik jeg via min advokat indsigt i processkriftet, hvilket beviser bevidst mørklægning fra politiets side.

POLITIETS FORSVAR – EN KONSTRUKTION UDEN BEVISER

Processkriftet forsøger at argumentere for, at min frihedsberøvelse var lovlig under henvisning til politilovens §5, stk. 3 – men denne lovgivning kræver, at mindre indgribende midler først skal forsøges. Dette blev ikke gjort.

KONKLUSION – EN POLITISK MOTIVERET FRIHEDSBEREØVELSE

Min sag har nu bevist, at Claus Rønnegaard har gentaget præcis de samme metoder, som blev brugt i Tibet-sagen. Denne gang var det ikke demonstranter med tibetanske flag – det var mig.

Læs hele processkriftet og domstolens dokumentation her:

Til: Københavns Politi, Presseafdelingen
CC: Rigspolitiet, Presseafdelingen
Emne: Officiel forespørgsel – Dokumentation, overvågning og retten til at filme politiet

Til rette vedkommende,

Mit navn er Zahid Latif, og jeg skriver til jer både som forurettet i en sag, hvor jeg blev frihedsberøvet den 7. oktober 2024, og som journalist, der undersøger politiets kommunikationsmønstre og dokumentationspraksis i forbindelse med frihedsberøvelser og politiindsatser.

Min undersøgelse fokuserer særligt på, hvordan information overføres mellem politifolk, beslutningsprocesser i operative enheder, samt borgernes ret til dokumentation og gennemsigtighed i politiarbejde.

Jeg har derfor en række specifikke spørgsmål, jeg ønsker belyst:

1. Videoovervågning og aktindsigt – Hvor længe kan politiet tilbageholde dokumentation?

• Jeg har anmodet om videoovervågning fra Netto i Indre København, hvor jeg befandt mig umiddelbart før min frihedsberøvelse.
• Jeg har ligeledes forsøgt at få udskrift eller optagelse af en telefonsamtale fra en pålidelig kilde, som kunne have betydning for min sag.
• Spørgsmål:
  • Hvor længe har politiet lov til at tilbageholde dokumentation før den udleveres?
  • Hvilke juridiske begrundelser kan politiet bruge for at nægte aktindsigt i sådanne materialer?
  • Hvis politiet ikke selv har direkte adgang til materiale (f.eks. privat overvågningsvideo), hvad er proceduren for at sikre, at beviser ikke går tabt?

2. Retten til at filme politiet – Hvad siger lovgivningen?

Jeg har tidligere fået bekræftet, at borgere har ret til at filme politiet i det offentlige rum, så længe det ikke forhindrer en politioperation. Alligevel blev jeg i mit tilfælde forhindret i at filme, da jeg ville dokumentere min egen frihedsberøvelse.

• Jeg blev afvist og hånligt mødt af politibetjente, da jeg spurgte, om jeg måtte filme.
• Jeg fik kommentaren: “Så må du håbe, at en anden optager hændelsen udefra.”
• Spørgsmål:
  • Har politiet lov til at forhindre en borger i at filme i det offentlige rum uden en konkret juridisk begrundelse?
  • Hvem har ansvaret for at sikre, at korrekt dokumentation foreligger, hvis en borger forhindres i at filme?
  • Hvis en reaktionspatrulje bliver rykket ud, er det så en fast del af protokollen at sikre optagelser af forløbet?

Jeg henviser til tidligere offentliggjorte retningslinjer om borgeres ret til at filme politiet:
🔗 Må man filme politiet? → Læs her

3. Politiets interne kommunikation – Hvordan sikres præcis og korrekt overlevering?

En central del af min undersøgelse fokuserer på, hvordan beslutninger træffes i politiet, og om misforståelser blandt ansatte kan føre til forkerte eller ubegrundede indsatser.

Spørgsmål

• • Hvordan formidles beslutninger om en frihedsberøvelse fra leder til operativt politi på gaden?
  • Hvordan sikres det, at en betjents personlige vurdering ikke forvrider en oprindelig ordre?
  • Er der protokoller for, hvordan politiansatte internt kan evaluere deres beslutninger for at sikre retssikkerheden?

Mit formål er at belyse mønsteret i politiets interne kommunikation og beslutningsprocesser, især i forbindelse med frihedsberøvelser, bevisindsamling og borgernes ret til dokumentation.

Jeg ser frem til jeres svar og håber på en grundig og detaljeret besvarelse af mine spørgsmål.

Med venlig hilsen,
Zahid Latif
Freelance journalist & forurettet i sagen