MINDELUNDEN – TERRORISTREDE ELLER FRIHEDENS HELLIGDOM?

Mindelunden, Ryvangen – Hellerup. 4. maj 2025.
Jeg stod dér, omgivet af kranse og kameraer, hvor Danmark mindes sine modstandsfolk.

“Og hvis nogle af de barbariske danske terrorister fik skudt hovedet af, ja, så er der nok ingen, der savner dem.”
— Zahid Latif, ved 80-årsmarkeringen af Danmarks befrielse

Et par måneder tidligere havde statsminister Mette Frederiksen i EU-salen kaldt en palæstinensisk Hamas-leder for “hardcore terrorist”.

Det fik mig til at spørge:
Hvornår bliver modstand kaldt heltemod – og hvornår bliver det kaldt terror?

Denne artikel handler om Mindelunden. Om BOPA.
Og om hvorvidt det virkelig er handlingen – eller hudfarven, fjenden og historien – der bestemmer, hvem der er helt… og hvem der bliver dømt som terrorist.

FRA GESTAPO TIL GDPR

HARDCORE TERRORISTER?

DET SAGDE DU SELV, METTE

“Mette Frederiksen kalder dræbt Hamas-leder for hardcore terrorist”
– Berlingske, 18. oktober 2024

Da statsministeren i EU-salen kaldte en dræbt palæstinensisk leder for “hardcore terrorist” – med et lille smil – spejlede jeg straks ordene i Mindelunden.
For det var præcis dét nazisterne kaldte de danske modstandsfolk.

Så ja, Mette – den sved. Det her er mit svar. Et råb. Et spejl.
Du hånede en hel frihedstradition, da du stemplede en modstandskæmper, som millioner ser som helt.

FRA GESTAPO TIL GDPR

1945 TIL 2025: HVOR FRI ER DU?

Velkommen til Mindelunden, Ryvangen.
Tuborgvej 33. 2900 Hellerup.
80 år efter – og stadig overvåget.

Dengang blev du stukket af din nabo. I dag bliver du scannet af et kamera.
Før hed det razzia. Nu hedder det “forebyggende sikkerhed”.
Men forskellen er kosmetisk – følelsen er den samme:
Du bliver vurderet. Registreret. Ikke for hvad du gør, men for hvem du er.

Jeg mærkede det selv 4. maj 2025.
Midt i blomsterne, kameraerne og tavsheden blev jeg udspurgt og frihedsberøvet. Uden grund.
Måske fordi jeg havde spurgt.
Måske fordi jeg er muslim.
Måske fordi jeg var dér.

Jeg havde endda ringet til politiet den morgen for at melde min ankomst.
Svaret?
At jeg lød “psykisk uligevægtig”.

Hvem stak mig den dag?
Var det stemmen i telefonen – eller systemet bag ham?

STIKKERE, SLIPS OG SYSTEMER

NÅR MODSTAND BLIVER TIL MISTANKE

Min far kom som gæstearbejder. Nu spørger jeg mig selv:
Skal jeg også flygte til Sverige – ligesom dengang?

Vi siger, vi hylder modstanden.
Men når nogen ytrer sig i dag, kaldes de forstyrrede. Radikale. Ustabile.

Vi har byttet Gestapos støvler ud med slips og embedsmandsnotater.
Men grebet om halsen? Det føles stadig.

STIKKERE I SKYGGEN

 I DANMARK HOLDT MAN KÆFT AF FRYGT

I dag kommer knivene ikke med uniform – men med retorik.
I Folketinget kaldte Sjúrður Skaale visse grupper i Mellemøsten for en “dødens kult”.

“Vi står ikke over for en konflikt mellem to civilisationer – men mellem en civilisation og dødens kult,” sagde han.

Når en folkevalgt stemme omtaler palæstinensisk modstand som dødskultur, hvor langt er der så til at kalde Hamas for det samme, som nazisterne engang kaldte BOPA – terrorister?

Mindelunden ærer modstandsfolk, mens andre i dag dømmes for en lignende kamp.
Men hvem skriver historien? Og hvor går grænsen mellem heltemod og had?

Læs mere i min analyse af Skaales tale som et spejlbillede af Vesten:
“Sjurdur Skaale er Hamas’ spejlbillede”

Vi vender snart blikket mod BOPA – og mod deres sabotageaktioner, som i dag ville være blevet kaldt… ja, hvad?

DANSKE STIKKERE SENDTE MODSTANDSFOLK I DØDEN

Under besættelsen 1940–45 blev danske frihedskæmpere ikke kun jagtet af nazisterne – men også af deres egne. Danskere, der angav modstandsfolk til Gestapo, gik under navnet “stikkere”.

Nogle gjorde det for penge. Andre for magt. Fælles for dem? De førte danske helte til tortur, dødsdom og anonym jord.

Grethe Bartram, også kaldet Stikkerdronningen, angav over 50 mennesker – inkl. sine egne venner og familie.
Hun blev dømt til døden efter krigen. Dommen blev senere omstødt – men arret på historien består.

80 ÅR SENERE – HVEM STIKKER I DAG?

I dag er det ikke Gestapo, der lytter – men måske algoritmer og overvågningskameraer. Er vi mere frie – eller bare mere digitalt registreret? Historien gentager sig sjældent ordret. Men den rimer ofte farligt godt.

Sjúrður Skaales tale om “dødens kult” og hans tavshed om Palæstina vækker uhyggelige paralleller til tidligere hadtale. Læs hvordan hans retorik spejler farlige historiske mønstre – fra Folketinget til Gaza.
Sjúrður Skaale og dødskulten – hadtale som våben

BOPA – DANMARKS GLEMTE TERRORISTER?

Hvis BOPA opererede i dag, ville deres aktioner blive kaldt terror. De udførte målrettede sprængninger, væbnede angreb, og politiske likvideringer – ofte med civil risiko. Men fordi de kæmpede mod en besættelsesmagt, kalder vi det i dag “modstand”.

Men hvad, hvis de bar kefiyah i stedet for elefanthue?

BOPA udførte angreb på cykelfabrikker, våbenproducenter og benzindepoter – med det klare mål at lamme nazisternes krigsmaskine. Deres metoder omfattede ikke blot sprængstoffer, men også systematisk overvågning, infiltration og brug af våben. Det var organiseret vold med politisk motiv – nøjagtigt det, som i dag klassificeres som terrorisme.

Forskellen? Tiden, flaget og fortælleren.

Når palæstinensiske grupper angriber besættelsesmagtens infrastruktur, kalder vi det terror. Når BOPA gjorde det, kalder vi det frihedskamp. Samme midler. Samme mål. Men et helt andet narrativ.

TERRORISTKIRKEGÅRD

ELLER POLITISK FORBLÆNDELSE?

Mindelunden Ryvangen i Hellerup er i dag et fredeligt monument. Men for 80 år siden var det noget andet: en kirkegård for de “hardcore terrorister”, som den nazistiske besættelsesmagt kaldte dem. I dag kalder vi dem helte – dengang var de fjender af staten.

Men hvem bestemmer, hvornår en mand med en bombe er frihedskæmper – og hvornår han er terrorist?

HVAD HVIS DE BAR KEFIYAH I STEDET FOR ELEFANTHUE?

Vi fejrer de danske terrorceller, der bombede fabrikker, skød tyske officerer og sprængte togskinner. Men når Hamas gør det samme i dag, under en anden besættelsesmagt – kalder vi det terror.

Mindelunden spejler vores dobbeltmoral. Det, vi i dag hylder som mod, blev dengang kaldt ekstremisme. Og det, vi i dag kalder terror, vil måske i morgen blive set som modstand.

FRA NAZISTISK BESÆTTELSE TIL POLITISK AMNESI

I 1943 overtog den tyske værnemagt området i Ryvangen. Her blev 202 danskere henrettet – kaldt terrorister, dømt uden rettergang og begravet uden navn. Mange tilhørte BOPA – en gruppe, som i tyske dokumenter blev kaldt Terrorbanden.

I dag lægger politikere blomster over deres grave. Samtidig sender de droner mod andre, der bruger samme metoder.

Kan du hylde terror, så længe det ligger 80 år tilbage? Eller kalder du det modstand, fordi flaget er dit eget?

MINDELUNDEN, HAMAD & HAMAS

FRIHEDSKAMP ELLER TERROR – HVEM BESTEMMER?

Hver 4. maj samles Danmark for at hylde frihedskampen mod nazismen. I Mindelunden mindes vi de faldne danske modstandsfolk, der satte livet på spil i kampen mod besættelsen. Men samtidig fordømmer danske politikere palæstinensere, der i dag gør modstand mod besættelse. Spørgsmålet er ubehageligt men nødvendigt: Hvornår er en modstandsbevægelse en terrororganisation?

Mindelunden i Ryvangen er et nationalt mindesmærke. Her ligger over 100 danske modstandsfolk begravet, herunder medlemmmer af Hvidstengruppen og Holger Danske. Deres gerninger omfattede sabotage, spionage og væbnet modstand mod en udenlandsk besættelsesmagt. I dag kalder vi dem helte. Dengang kaldte tyskerne dem “terrorister”.

MEN HVAD ER EGETNLIG SAMMENHÆNGEN MELLEM DEN DANSKE MODSTANDSBEVÆGELDE OG HAMAS

Hvordan kan du – Mette Frederiksen – kalde andre for “hardcore terrorister”, samtidig med at din egen bror tjener penge på krigsmateriel, der muligvis bruges i de samme konflikter?

Er det statsministerens rolle at fremme våbeneksport, mens du fordømmer dem, der kæmper mod den besættelse, vi andre kalder apartheid? Hvordan har du med din stor bror, Per Frederiksen, der score profit på krig?

TABAAH HO GAYE

OG LÆRKEN FLØJ UDEN MIG

FAQ OM MINDELUNDEN, MODSTANDSBEVÆGELSEN OG HAMAS

Hvad er Mindelunden?

Mindelunden i Ryvangen, Hellerup, er et nationalt mindesmærke dedikeret til de danske modstandsfolk, der blev henrettet af den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. Stedet rummer grave, mindetavler og monumenter, som ærer frihedskæmpernes indsats.

Hvad er formålet med Mindelunden?

Mindelunden er en symbolsk og fysisk plads for refleksion, historisk oplysning og national hukommelse om mod og frihedskamp. Den bruges til årlige højtideligheder som 4. maj (Danmarks befrielse), 9. april (besættelsen) og 29. august (ophøret af samarbejdspolitikken).

Hvad er forbindelsen mellem Hamas og modstandsfolkene i Mindelunden?

Både de danske modstandsfolk og palæstinensiske grupper som Hamas er – set fra forskellige perspektiver – blevet betragtet som frihedskæmpere af nogle og terrorister af andre. Hvor modstandsfolkene blev kaldt terrorister af den tyske besættelsesmagt, blev de efter krigen hædret som helte i Danmark. Hamas’ status er kontroversiel og præget af politisk uenighed. De ser sig selv som en modstandsbevægelse mod besættelse, mens mange vestlige stater kalder dem en terrororganisation. Pointen er at spørge: Hvem bestemmer narrativet, og hvad sker der, når vi glemmer konteksten?

Hvorfor kaldes Hamas terrorister, mens danske modstandsfolk kaldes helte?

Historien skrives af sejrherrerne. Danske modstandsfolk blev kaldt terrorister af besættelsesmagten, men regnes i dag for helte. Hamas udspringer af en langvarig konflikt med rødder i besættelse, undertrykkelse og manglende selvbestemmelse. At kalde dem terrorister uden at forstå deres oprindelse er at fornægte nuancerne. Dette handler ikke om at retfærdiggøre vold, men om at forstå konteksten bag.

Hvad er Hamas?

Hamas blev grundlagt i 1987 som en palæstinensisk modstandsbevægelse under den første intifada. Deres grundlag bygger på modstand mod Israels besættelse af palæstinensisk territorium. Organisationen har en politisk og en militær fløj, og deres metoder er blevet kritiseret af mange, men de nyder også støtte blandt palæstinensere, der ser dem som en forsvarskraft mod besættelse. Hamas kæmper Israel, et land, der bliver kaldt for en terrororganisation af bl.a. USA og EU.

Hvilke kendte danskere er begravet i Mindelunden?

Medlemmer af Hvidstengruppen, Holger Danske og andre prominente modstandsgrupper, bl.a. Bent Faurschou-Hviid (Flammen), Kaj Munk (mindetavle), og de henrettede efter Schalburgtagen.

Hvad er meningen med at sammenligne Hamas og modstandsfolk?

Sammenligningen er ikke for at ligestille metoder, men for at stille skarpt på, hvordan vi bruger betegnelser som “terrorist” og “helt” afhængigt af hvem, hvornår og hvorfra man ser. Det er en opfordring til at reflektere over dobbeltstandarder og historieskrivning – og til at være kritisk over for ensidig politisk retorik.

Mindelunden Ryvangen
Tuborgvej 33
2900 Hellerup
Danmark

FRIHED DENGANG, I DAG… OG I MORGEN?

DINE RETTIGHEDER I DANMARK – EKSEMPLER