No Shipment to Israel

SJÚRDUR SKAALE ER HAMAS’ SPEJLBILLEDE

SJÚRDUR SKAALE ER HAMAS’ SPEJLBILLEDE
22. januar 2025 ZLC Team

width: 100%; padding-bottom: 56.25%; /* 16:9 ratio */ height: 0; } .responsive-video iframe { position: absolute; top: 0; left: 0; width: 100%; height: 100%; border: 0; }

“Min far mistede to fingre på jobbet for Danmark. Kollegaernes dumsmarte bemærkning? ‘Så kan du tage hjem til Pakistan.’ En smertefuld arv.”

 

HERR JUDO SKÅLE OG DEN DANKE NATIONALSPORT: SELVFEDME

Herr Judo Skåle (eller Sjúrður Skaale, som han foretrækker at kalde sig uden for dojoen) tog talerstolen som den sidste – og lad os være ærlige, ingen forventede noget særligt. Vi danskere er jo eksperter i at være behageligt middelmådige og klappe hinanden på ryggen for selv de mest halvhjertede præstationer. Men hvad sker der? Skåle overrasker!

I en folketingssamling, hvor taleniveauet normalt ligger et sted mellem et kedeligt forældremøde og en meget lang togforsinkelse, bryder herr Judo Skåle igennem. Han leverer den bedste tale – ikke bare i dag, men i hele samlingen. En tale så god, at folk faktisk lyttede og ikke kun tjekkede deres TikTok eller holdt pause ved kaffemaskinen.

HUMOREN ER PÅ PENSION, MEN KLOGSKABEN ER PÅ ARBEJDE

Normalt bliver Folketinget betaget af sproglige finurligheder, litterære referencer og skamløs humor. Vi elsker en god gammel “dansk selvironi,” hvor alle er enige om at være lidt smådumme og dog alligevel ret overlegne. Men nej, i dag tager Skåle en helt anden drejning: Han leverer kløgt, viden og indsigt! Han insisterer på balance og nuance – noget, vi danskere ikke er vant til, fordi vi hellere vil skændes om frikadelleopskrifter og broafgifter.

Han minder os om historien. Ikke som i “dengang vi byggede en bro,” men som i verdenshistorien – det store billede. Han bruger store ord og store tanker, og selv om vi hellere vil se videoer med dansende katte på TikTok, kan vi ikke lade være med at lytte.

DANSK SELVSMAG OG TIKTOK-IMPULSER

Og nu det bedste: Skåle får endda flettet TikTok og overspringshandlinger ind i talen – og gør det på en måde, der får os til at føle os lidt dumme. For vi ved jo godt, at vi lever på impulser. Scroll, klik, like – repeat. Herr Judo Skåle ruller os ud som en gammel træningsmåtte og siger: “Se på jer selv, I er ikke bedre end det næste opslag!” Han udstiller os med kirurgisk præcision.

Og så Mettes kommentarer. Selvfølgelig kommer statsministerens guldkorn også lige med. Danmark ville ikke være Danmark uden lidt regeringsstøvet humor, der får os til at glemme, hvor ringe vi egentlig er til at tage kritik alvorligt.

ET SPEJL FOR DANSKERNE – OG VI KAN IKKE LIDE, HVAD VI SER

Så ja, Skåle holdt en tale, der fik os til at grine, tænke og føle os en smule dumme – men det er vel det, vi danskere er bedst til. Vi elsker at føle os kloge, men vi ved godt, at vi i sidste ende bare er et land af overspringshandlinger og TikTok-impulser. Så tak, herr Judo Skåle, fordi du gav os noget at tænke over, mens vi venter på næste afsnit af “Bagedysten.”

Sjúrður Skaale slutter sin takketale med en dybt alvorlig pointe: “Det er i skønlitteraturen, vi finder kilden til værdierne – og derfor må vi aldrig lade os opsluge af impulser, men søge viden og indsigt.”

Men lad os lige tage et øjeblik til at bemærke, at denne selvsamme mand – midt i al sin ophøjede tale om indsigt – indrømmede at tage en lille overspringshandling undervejs. For hvad gør han? Han smider alt, der hedder struktur og fornuft, og bladrer lige til sidste kapitel i bogen Knife. En handling, der mildest talt kunne kaldes en TikTok-impuls i bogform!

Er det genial taktikkeri eller bare menneskelig dobbeltmoral? Måske begge dele! Men én ting er sikkert: Skaale er en mester i at holde spejlet op for os alle – også sig selv. 👀📚

“DET KAN VI SIMPELTHEN IKKE VÆRE BEKENDT” – EN SØNS HISTORIE OM STOLTHED OG KAMP

Jeg er søn af en gæstearbejder. Min far kom til Danmark for at bygge en fremtid for sin familie. Men jeg husker, da jeg som lille knægt oplevede noget, jeg aldrig vil glemme. Min far fik skåret to fingre af på sin arbejdsplads. Hans kolleger, i stedet for at vise medfølelse, sagde: “Nå, så kan du jo tage hjem til Pakistan igen.”

Det kan man simpelthen ikke være bekendt.

Min mor greb fat i livet og ville ud på arbejdsmarkedet for at kæmpe for sine børn. Men hun blev mødt med de groveste beskyldninger og den mest grimme racisme. Hun kæmpede, hun holdt hovedet højt, men hun måtte bære byrden af et samfund, der ikke så hende som ligestillet.

Nu er min mor borte. Den 7. oktober 2023 blev min verden vendt op og ned. På denne dag, hvor lidelser blev udbredt i Gaza, og hvor Frederik Vads udtalelser gjorde mig klar over noget dybt inde i mig:

Det var min åbenbaringsdag.

Jeg erkendte, at jeg ikke længere kan bære titlen “dansker.” Jeg er søn af en gæstearbejder, og jeg er en stolt muslim og pakistaner. Jeg bliver her i Danmark, ikke fordi jeg har glemt de sår, der blev givet til mine forældre og min familie, men fordi jeg vil kæmpe for, at deres historie bliver hørt og husket. Jeg bliver her for at hævne deres smerte – ikke med vold, men med vedholdenhed, retfærdighed og krav om forandring. Til min død.


EN KOBLING TIL TIDENS DEBAT

Dronning Margrethes ord fra 1984 giver stadig genklang i dag: “Det kan vi ikke være bekendt.” Hvordan kan vi, som et samfund, der praler af lighed og frihed, stadig tillade os at møde gæstearbejdere, flygtninge og deres børn med kølighed, chikane og fordomme?

Når Sjúrður Skaale i sine taler kritiserer impulser og TikTok-drevne meninger, og når Frederik Vad forsøger at nuancere sin erkendelse af den danske identitet, glemmer de én ting: Vores historie – og dens sår. De overser det mod og den kamp, som gæstearbejdernes generation måtte vise for at overleve, og den pris, deres børn stadig betaler i dag.

TAK FOR HVAD? EN OPSANG TIL METTE FREDERIKSEN

Mette Frederiksen, din appel til “taknemmelighed” er ikke bare arrogant, men også en hån mod dem, der allerede har ofret og bidraget til det danske samfund – ofte under vilkår, du næppe selv ville acceptere. At stille krav om taknemmelighed, som om det er en forudsætning for accept i det danske fællesskab, afslører en skadelig os-og-dem-retorik, der splitter frem for at samle.

Hvad skal vi være taknemmelige for?

  • For arbejdsforhold, der har kostet gæstearbejdere både liv og lemmer? Som da min far mistede to fingre på sin arbejdsplads og blev mødt med “dumsmarte bemærkninger” om, at han nu kunne tage hjem til Pakistan?
  • For en barndom, hvor racisme ikke blot var en realitet, men en konstant kamp, hvor selv politiet ikke gav os den beskyttelse, andre kunne tage for givet?
  • For et samfund, der stadig peger fingre og kalder os “perkere,” mens vi forsøger at skabe en fremtid for vores børn i Danmark?

Taknemmelighedens tyranni

Du gør taknemmelighed til en pligt – ikke en gestus. Som om man skal bukke og neje for retten til at bo her. Det er en sindelagskontrol, der ikke hører hjemme i et demokrati. Hvad med at fokusere på de rettigheder og muligheder, Danmark skylder dem, der har knoklet og lidt for landets fremgang?

Opsang til dig, Mette

Før du kræver taknemmelighed, bør du anerkende, at mange af os allerede har givet meget mere, end vi nogensinde har modtaget. Vi har båret dette land på vores skuldre, ofte uden tak – og nu kræver du, at vi også skal smile imens?

Nej, Mette Frederiksen. Taknemmelighed går begge veje. Hvis du vil have respekt og loyalitet, må du først give os lighed og værdighed. Indtil da, vil jeg hellere takke mine forældre for at have lært mig at kæmpe – ikke for dig, men imod din hånlige retorik.

SJÚRÐUR SKAALE OG DØDSKULTEN

HVORDAN SKAALES RETORIK BLINDT STØTTER ISRAEL OG DÆMONISERER PALÆSTINENSISK MODSTAND

Danmark har længe pralet af sin status som en lysende lygtepæl for retfærdighed og demokratiske værdier. Men i lyset af både historiske og nutidige handlinger fremstår denne lygtepæl ofte sløret – tændt for nogle, men slukket for andre. Fra samarbejdspolitikken under nazismen til selektiv støtte i Israel-Palæstina konflikten afsløres en dobbeltmoral, der kalder på ærlig refleksion.

Denne dobbeltstandard afspejles tydeligt i Sjúrður Skaales tale fra 2024. Med en skarp retorik fremhæver han Israels ret til selvforsvar, mens han fordømmer palæstinensisk modstand som irrationel fanatisme. Skaales ord vækker genklang i en global diskurs, hvor sproget bruges som et våben til at fordreje komplekse konflikter og underminere legitime krav om rettigheder.

Når Hamas’ kamp omtales som en “dødskultur,” uden at der nævnes den desperation og uretfærdighed, der driver modstanden, skabes et narrativ, der ikke blot er ufuldstændigt, men også farligt. Kan vi kalde andre fanatikere, mens vi ignorerer historiske paralleller til Danmarks egen modstandsbevægelse? Hvorfor vælger vi at lukke øjnene for de omstændigheder, der skaber konfliktens dynamik?

Denne artikel analyserer Sjúrður Skaales tale gennem nøglebegreber som retorisk manipulation, selektiv narrativkonstruktion og dobbeltmoral. Ved at dykke ned i de første fem sætninger udforsker vi ikke blot Skaales position, men også den ironiske ubalance i Danmarks moralske ståsted.

SJÚRÐUR SKAALE: FRA DOBBELTMORAL TIL FARLIG RETORIK

Danmark har ofte pralet af sin moralske styrke, men når vi ser på Sjúrður Skaales tale i Folketinget den 29. maj 2024, står denne påstand i skarp kontrast. Talen er et skoleeksempel på, hvordan retorik kan bruges som våben til at skabe splittelse og had. Skaale beskrev Hamas som en “dødskult,” trak på Hadith-citater og fremstillede palæstinensisk modstand som en irrationel trussel mod vestlige værdier. Denne tilgang spejler tidligere farlige diskurser i historien, hvor ord blev brugt som værktøjer til polarisering.

HADITH OG AMALEK

FARLIGE REFERENCER TIL KONFLIKT

Som muslim, født og opvokset i Danmark, blev jeg dybt rystet over Skaales selektive brug af Hadith-citater. Disse tekster, som jeg aldrig selv har forstået fuldt ud i deres historiske og teologiske kontekst, bruges ofte til at skabe frygt og mistro. Men hvad får en ikke-muslim som Skaale til at bruge sådanne citater? Denne strategi minder skræmmende meget om Benjamin Netanyahus referencer til Amalek i Bibelen, hvor han retfærdiggjorde fjendskab mod Israels modstandere. Spørgsmålet er: Skal vi virkelig begynde at handle på disse tekster, som om de er konkrete manualer til konflikt? Skal vi nu myrde løs på hinanden i religionens navn?

Historien giver os dystre eksempler på, hvor farligt denne retorik kan være. Adolf Hitlers brug af hadefuld propaganda mod jøderne lagde fundamentet for Holocaust, hvor ord blev til handling. På samme måde blev folkedrabet i Rwanda i 1994 drevet af nationalistisk retorik, der dæmoniserede tutsierne som “kakerlakker.” Når Skaale bruger ord som “dødskult” og udpeger bestemte grupper som trusler, skaber han en lignende farlig dynamik – en, der kan føre til eskalering snarere end forståelse.

Skaales paralleller mellem Salman Rushdies situation og Hamas’ handlinger føles ikke blot ude af kontekst, men som et bevidst forsøg på at dæmonisere en hel gruppe. Denne retorik, der bruger udvalgte religiøse citater og referencer til at male en sort-hvid fortælling, minder om de værktøjer, Hitler brugte til at retfærdiggøre frygt og vold mod jøderne. Historien har vist os, at had begynder med ord, og vi må tage ansvar for, hvordan disse ord påvirker verden.

På trods af at Danmark er mit hjem, har denne tale efterladt mig med en følelse af fremmedgørelse. Mine rødder og min tro bliver taget som gidsel i en retorik, der ikke bygger bro, men forstærker splittelsen. Skal vi acceptere, at ord, der burde skabe forståelse, bruges til at opildne til had og konflikt?

SJÚRÐUR SKAALES TALE

SAMMENLIGNET MED HITLERS TALE

Sjúrður Skaales tale i Folketinget er blevet sammenlignet med Hitlers hadtale. Denne form for hadtale kan føre til genocide, som historien har vist. Hitler brugte også hadtale til at fremme sin dagsorden og gennemføre genocide. Ligeledes anvender Skaale religiøse henvisninger til at sprede hadtale som en virkemiddel. Hadtale er en farlig form for kommunikation, der kan føre til genocide. Vi har set, hvordan Hitler brugte hadtale for at opildne til vold og genocide.

DET NYE ORD JEG LÆRTE “GENOCIDE” ANNO 2024

Genocide er et nyt engelsk ord, jeg lærte i 2024. Det betyder systematisk udryddelse af en hel befolkningsgruppe, ofte på grund af deres etnicitet, religion eller nationalitet. Eksempler på genocide inkluderer Holocaust, hvor Hitlers hadtale førte til massemord på jøder, og folkedrabet i Rwanda, hvor hutuerne dræbte tutsier.

Hadtale har en lang historie med at føre til voldelige handlinger. Sjúrður Skaales brug af hadtale minder os om, hvordan Hitler manipulerede masserne gennem målrettet retorik. Det er vigtigt at være opmærksom på hadtale og dens evne til at skabe splittelse og had.

Når vi ser på fortidens tragedier, som de genocider der blev ansporet af Hitlers hadtale, må vi forstå, at ord har magt. Hadtale kan hurtigt eskalere og føre til handlinger, der resulterer i genocide. For at forhindre fremtidige katastrofer, må vi stå imod hadtale og lære af historien. I dagens samfund er vi nødt til at bekæmpe hadtale for at beskytte fred og sammenhold. Vi må huske på de frygtelige konsekvenser, som Hitlers hadtale førte til, og sikre, at sådanne former for genocide aldrig gentager sig. Vi går i et farligt fodspor, hvis vi ikke handler nu.

ANALYSE AF SÆTNING 1

SÆTNING 1: “EN AF FORÅRETS FASCINERENDE LÆSEOPLEVELSER VAR SALMAN RUSHDIES KNIFE – OM DET KNIVANGREB, DER NÆSTEN TOG HANS LIV.”

RETORISK ANALYSE

Sjúrður Skaale starter sin tale med en reference til Salman Rushdie og bogen Knife. Dette greb er ment til at vække publikums opmærksomhed og sympati ved at fremhæve en hændelse, der er kendt som et symbol på kampen mod ekstremisme og censur. Ved at bruge ord som “fascinerende” og “knivangreb” skaber han en dramatisk kontrast mellem intellektuel refleksion og brutal vold. Dette retoriske valg gør det muligt for ham at etablere en følelsesmæssig ramme, der vil præge resten af hans argumentation.

PROBLEMET MED DENNE INDLEDNING

  1. MANGLENDE FORBINDELSE TIL ISRAEL/PALESTINA-KONFLIKTEN

    • Knivangrebet på Rushdie var en enkeltstående hændelse motiveret af en fatwa udstedt af Irans præstestyre som reaktion på en bog. Den israelsk-palæstinensiske konflikt er derimod en kompleks historisk og politisk kamp om land, frihed og selvbestemmelse.
    • At starte en tale om en så dybt forankret konflikt med en reference til Rushdie skaber en falsk ækvivalens mellem religiøs ekstremisme og en kamp, der primært handler om besættelse og undertrykkelse.
  2. FØLELSESMÆSSIG MANIPULATION

    • Ved at fokusere på “knivangreb” vækker Skaale frygt og sympati, hvilket påvirker publikums opfattelse, inden konflikten overhovedet bliver diskuteret. Denne strategi præsenterer Israel som det implicitte offer og demoniserer palæstinenserne, selv før de nævnes.

PARALLELLER TIL HITLERS RETORIK

Hitler og nazisterne brugte lignende retorik til at dæmonisere jøder ved at fremhæve isolerede hændelser og forbrydelser for at fremstille dem som en trussel mod den tyske nation. På samme måde anvender Skaale en individuel voldshandling som en ramme for at beskrive palæstinensisk modstand som fanatisk og irrationel. Dette er en klassisk propaganda-strategi, der reducerer en gruppe mennesker til en stereotype baseret på en enkeltstående hændelse.

HYKLERI

FÆRØERNES SELVBESTEMMELSE VERSUS PALÆSTINAS KAMP

I 2023, i Folketingets afslutningsdebat, talte Sjúrður Skaale passioneret om Færøernes ret til selvbestemmelse. Han kritiserede, hvordan Færøerne blev ekskluderet fra internationale platforme som OL og Eurovision og beskrev dette som en uretfærdighed. Han argumenterede for, at færingerne skulle have mulighed for at repræsentere sig selv under eget navn.

I denne tale fra 2024 anvender han dog en anden målestok for palæstinensernes kamp for selvbestemmelse. I stedet for at anerkende deres ret til frihed og repræsentation, reducerer han konflikten til et spørgsmål om religiøs ekstremisme og vold.

  • Kontrasten:
    • Når Færøerne nægtes deltagelse i OL, kalder Skaale det en uretfærdighed.
    • Når palæstinenserne nægtes retten til selvbestemmelse, fremstiller han deres modstand som en “dødskult.”

Dette afslører en åbenlys dobbeltstandard i hans retorik, hvor nogle folks kamp for frihed hyldes, mens andres demoniseres.

HVORFOR DETTE IKKE GIVER MENING

Konflikten mellem Israel og Palæstina kan ikke reduceres til en fortælling om religiøs ekstremisme, som Skaale gør med sin reference til Salman Rushdie. Dette valg usynliggør de strukturelle årsager til konflikten – herunder besættelse, blokader og krænkelser af menneskerettigheder – og forenkler en kompleks historisk kamp til en følelsesmæssig fortælling om “det gode versus det onde.”

AFSLUTTENDE KOMMENTAR

Sjúrður Skaales indledning er ikke blot en retorisk afledning, men også et hyklerisk greb. Ved at ignorere palæstinensernes legitime kamp for selvbestemmelse og fremstille dem som irrationelle fanatikere modsiger han direkte sin egen tidligere tale om Færøernes ret til anerkendelse. Dette underminerer hans troværdighed og afslører en selektiv moral, hvor retfærdighed kun gælder for de udvalgte.

ANALYSE AF SÆTNING 2

ANALYSE AF SÆTNING 2

DER ER PARALLELLER TIL EN AKTUEL SAG.

RETORISK ANALYSE

Sjúrður Skaale introducerer en påstået forbindelse mellem knivangrebet på Salman Rushdie og den israelsk-palæstinensiske konflikt. Denne sætning fungerer som en overgang og har til formål at skabe en opfattelse af, at de to hændelser deler fælles rødder – nemlig religiøs ekstremisme. Ved at bruge ord som “paralleller” og “aktuel sag” styrer han publikums opmærksomhed mod en narrativ, der fremstiller konflikten som en gentagelse af tidligere episoder af vold og fanatisme.

PROBLEMER MED SÆTNINGEN

  1. FALSK ÆKVIVALENS
    • Rushdies angreb var en enkeltstående hændelse, der var religiøst motiveret af en fatwa fra Irans præstestyre. Den israelsk-palæstinensiske konflikt er derimod en langvarig politisk og territorial kamp, der er rodfæstet i besættelse, kolonisering og ulighed. At trække “paralleller” mellem de to forvrænger virkeligheden og gør konflikten mindre forståelig.
  2. SIMPLIFICERING AF KOMPLEKSITET
    • Sætningen ignorerer de dybtliggende årsager til konflikten, såsom Nakba i 1948, ulovlige bosættelser og blokader. I stedet bliver konflikten reduceret til en fortælling om religiøs ekstremisme, hvilket underminerer de legitime politiske krav fra palæstinensernes side.
  3. SKABER FRYGT OG SYMPATI FOR ISRAEL
    • Ordene “paralleller” og “aktuel sag” fremkalder en forestilling om, at Israel står over for samme type irrationel vold som Salman Rushdie, hvilket gør det nemmere for publikum at acceptere Israels handlinger som nødvendige for selvforsvar.

GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009) OG DENS INDFLYDELSE

Flere kapitler i Global Language Dictionary genkendes tydeligt i denne sætning:

  1. KAPITEL: “ISRAEL AS VICTIM”
    • I dette kapitel instrueres kommunikatorer i at præsentere Israel som offer. Brug af vendinger som “truet,” “belejret” og “omgivet af fjender” anbefales for at skabe sympati.
    • Sætningen “Der er paralleller til en aktuel sag” antyder, at Israel deler skæbne med Rushdie – som også var et offer for ekstremisme. Dette er en effektiv måde at vinde publikums sympati på.
  2. KAPITEL: “EVOKING FEAR”
    • Dette kapitel foreslår, at frygt skal vækkes hos publikum ved at fremhæve trusler mod Israel som eksistentielle. Ved at nævne Rushdies angreb fører Skaale tankerne hen på vold, fanatisme og faren ved religiøs ekstremisme. Dette skaber en følelse af, at Israel konstant er i fare og må handle hårdt for at overleve.
  3. KAPITEL: “EXTREMISM AND DEHUMANIZATION”
    • Kapitlet anbefaler at male Israels fjender som irrationelle, fanatiske og farlige. Sætningen skaber en ramme, hvor palæstinensisk modstand præsenteres som del af en global bølge af ekstremisme snarere end som en kamp for rettigheder og frihed. Dette bidrager til at dehumanisere palæstinenserne og gøre deres kamp mindre legitim i publikums øjne.
  4. KAPITEL: “DEFLECTING CRITICISM”
    • En strategi her er at dreje opmærksomheden væk fra Israels handlinger og fokusere på, hvordan Israel er et offer. Ved at introducere Rushdies sag som en parallel gør Skaale konflikten mindre specifik og undgår diskussion af Israels rolle som besættelsesmagt.

HYKLERI: FÆRØERNE OG SELVBESTEMMELSE

I 2023 holdt Sjúrður Skaale en tale om Færøernes ret til selvbestemmelse og deltagelse i internationale fora. Han beskrev Færøernes eksklusion fra OL og Eurovision som en krænkelse af deres rettigheder.

  • Når det gælder Israel, bruger han en lignende retorik til at fremstille landet som et belejret offer. Men i modsætning til Færøerne nægter han at anerkende palæstinensernes kamp for selvbestemmelse.
  • Denne dobbeltstandard afslører, hvordan han vælger at fremhæve retfærdighed for nogle folk, mens han demoniserer andre, der kæmper for de samme rettigheder.

HVORFOR SÆTNINGEN IKKE GIVER MENING

Ved at forbinde Rushdie og Israel fjerner Skaale fokus fra de faktiske årsager til konflikten. Han undgår diskussionen om Israels handlinger som en besættelsesmagt og skaber i stedet et narrativ om, at konflikten er drevet af religiøs fanatisme. Dette narrativ er ikke blot misvisende, men også en hindring for at forstå de legitime krav fra palæstinenserne.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR

Sætning 2 er et klassisk eksempel på, hvordan strategier fra Global Language Dictionary bruges til at manipulere narrativet. Ved at præsentere Israel som offer og palæstinensere som ekstremister skaber Sjúrður Skaale en fortælling, der reducerer konflikten til en kamp mellem civilisation og fanatisme. Dette er en retorisk manipulation, der ikke kun er forkert, men også skadelig for en retfærdig løsning.

ANALYSE AF SÆTNING 3

ANALYSE AF SÆTNING 3

RUSHDIE BLIVER FØDT I ’47. ÅRET EFTER BLIVER ISRAEL FØDT.

RETORISK ANALYSE

Sjúrður Skaale trækker en tidsmæssig parallel mellem Rushdies fødsel og Israels oprettelse. Gennem ordet “født” fremstilles begge som begyndelser, der skal ses som positive og nødvendige. Dette skaber en symbolsk forbindelse, hvor Rushdies liv repræsenterer frihed og modstand mod fanatisme, og Israels oprettelse fremstilles som en moralsk nødvendig løsning på jødernes lidelser efter Holocaust.

PROBLEMER MED SAMMENLIGNINGEN

  1. ROMANTISERING AF ISRAELS OPRETTELSE
    • Skaale ignorerer de ødelæggende konsekvenser af Israels oprettelse for palæstinenserne. Nakba, som førte til fordrivelsen af over 700.000 palæstinensere, beskrives ikke, hvilket fjerner enhver kritisk kontekst om konflikten. Ved at bruge ordet “født” romantiseres begivenheden som noget uskyldigt og nødvendigt.
  2. FALSK PARALLEL TIL RUSHDIE
    • Rushdies fødsel var en biologisk begivenhed, mens Israels oprettelse var en politisk beslutning, der involverede massiv fordrivelse, vold og kolonisering. Sammenligningen skjuler de dybtliggende politiske og historiske konflikter, som oprettelsen af Israel har skabt.
  3. SKUBBET AF ANSVARET TIL PALÆSTINENSERNE
    • Efter Anden Verdenskrig valgte lande som Danmark at støtte oprettelsen af Israel som en løsning på Holocaust, men uden at tage ansvar for de konsekvenser, dette havde for palæstinenserne. Ved at placere Israel i Palæstina frem for at tilbyde alternativer inden for deres egne grænser, skubbede Danmark og andre vestlige lande byrden videre til et andet folk.

GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009) OG RELEVANTE KAPITLER

Fra indholdsfortegnelsen er følgende kapitler særligt relevante for denne sætning:

  1. KAPITEL 3: HOW TO TALK ABOUT PALESTINIAN SELF GOVERNMENT & PROSPERITY
    • Dette kapitel foreslår at fokusere på palæstinensisk selvstyre og økonomisk udvikling som en måde at undgå diskussioner om Nakba og palæstinensernes ret til at vende tilbage. Skaales sætning ignorerer fuldstændigt de historiske konsekvenser for palæstinenserne og fremstiller Israels oprettelse som en uskyldig begivenhed uden at anerkende, hvordan det fratog palæstinenserne deres land.
  2. KAPITEL 6: GAZA: ISRAEL’S RIGHT TO SELF DEFENSE AND DEFENSIBLE BORDERS
    • Her lægges vægt på at præsentere Israel som en stat, der blev “født” med ret til selvforsvar. Skaales brug af ordet “født” bygger på dette narrativ og fremhæver kun Israels ret til eksistens, mens han ignorerer palæstinensernes tab og rettigheder.
  3. KAPITEL 7: PEACE: THE CENTRAL MESSAGE
    • Dette kapitel anbefaler at bruge retorik, der maler Israel som en aktør, der stræber efter fred, men er omgivet af fjender. Ved at trække en parallel mellem Rushdies fødsel og Israels oprettelse undgår Skaale enhver diskussion om de konfliktskabende aspekter af Israels oprettelse og fokuserer kun på Israels ret til at eksistere.

HYKLERI

FÆRØERNES SELVBESTEMMELSE VERSUS PALÆSTINAS KAMP

I 2023 talte Sjúrður Skaale om Færøernes ret til at blive anerkendt som en selvstændig aktør. Han kritiserede, at Færøerne blev ekskluderet fra OL og Eurovision, og beskrev dette som en uretfærdighed mod færingerne.

  • Færøerne og retfærdighed: Skaale insisterede på, at færingerne skulle have mulighed for at repræsentere sig selv uden at blive tvunget ind under Danmarks flag.
  • Palæstina og tavshed: Når det gælder palæstinensernes kamp for selvbestemmelse, vælger han at ignorere deres rettigheder og reducerer konflikten til en fortælling om Israels legitime “fødselsret.”

HVORFOR SÆTNINGEN IKKE GIVER MENING

Ved at beskrive Israels oprettelse som en “fødsel” romantiserer Skaale en proces, der involverede kolonisering, fordrivelse og systemisk uretfærdighed mod palæstinenserne. Sammenligningen med Rushdies fødsel skaber en kunstig forbindelse, der tjener til at retfærdiggøre Israels oprettelse uden at anerkende dens katastrofale konsekvenser for palæstinenserne.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR

Sætning 3 er et skoleeksempel på, hvordan strategier fra Global Language Dictionary bruges til at fordreje narrativet om Israels oprettelse. Ved at ignorere Nakba og fremstille Israels oprettelse som en “fødsel” reducerer Skaale palæstinensernes lidelser til en ubetydelig detalje. Dette står i skarp kontrast til hans egne udtalelser om Færøernes ret til selvbestemmelse, hvilket afslører en dybt problematisk dobbeltstandard.

ANALYSE AF SÆTNING 4

ANALYSE AF SÆTNING 4

DET IRANSKE PRÆSTESTYRE UDSTEDER I ’89 EN FATWA MOD RUSHDIE. HAN SKAL DRÆBES.

RETORISK ANALYSE

Sjúrður Skaale fortsætter med at opbygge sin fortælling ved at introducere fatwaen mod Salman Rushdie. Dette er et retorisk greb, der har til formål at vække publikums følelser, især frygt og indignation, ved at fremhæve en religiøst motiveret trussel mod en forfatter. Ved at præsentere Rushdie som en “offerfigur” for fanatisme, skaber Skaale et implicit narrativ, hvor han senere kan placere Israel i en lignende offerrolle.

PROBLEMER MED SAMMENLIGNINGEN

  1. RELIGIØS FANATISME SOM UNIVERSEL FORKLARING
    • Skaale bruger fatwaen som en måde at forbinde religiøs ekstremisme med den israelsk-palæstinensiske konflikt. Dette narrativ forsøger at reducere konflikten til et spørgsmål om fanatisme, snarere end at adressere dens historiske og politiske rødder som kolonisering, besættelse og uretfærdighed.
  2. IGNORERING AF STRUKTUREL UNDERTRYKKELSE
    • Ved at fokusere på fatwaen og religiøs vold fjerner Skaale opmærksomheden fra de konkrete årsager til palæstinensisk modstand, såsom ulovlige bosættelser, blokader og manglen på politiske rettigheder. Han erstatter dette med et narrativ, der fremstiller palæstinenserne som irrationelle aktører, der agerer ud fra had snarere end desperation og frustration.
  3. SKABER FRYGT OG SYMPATI FOR ISRAEL
    • Sætningen “Han skal dræbes” er ekstremt effektiv til at skabe chok og indignation. Dette vækker publikums frygt og gør det lettere at forbinde Israel med en lignende trussel, selvom der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem fatwaen mod Rushdie og den israelsk-palæstinensiske konflikt.

GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009) OG RELEVANTE KAPITLER

  1. KAPITEL 4: ISOLATING IRAN-BACKED HAMAS AS AN OBSTACLE TO PEACE
    • Dette kapitel anbefaler at forbinde fjender af Israel med ekstreme og voldelige regimer som Iran. Ved at nævne den iranske fatwa skaber Skaale en indirekte forbindelse mellem religiøs ekstremisme og palæstinensisk modstand, selvom de to ikke nødvendigvis er relaterede. Dette er en klassisk strategi til at dehumanisere modstandere.
  2. KAPITEL 15: TALKING ABOUT CHILDREN AND THE CULTURE OF HATE
    • Kapitlet foreslår at fremhæve fjenders hadske og voldelige kultur. Ved at nævne en fatwa om at dræbe Rushdie etablerer Skaale implicit en forbindelse mellem religiøs ekstremisme og palæstinensisk modstand, hvilket maler et billede af en “kultur af had.”
  3. KAPITEL 6: GAZA: ISRAEL’S RIGHT TO SELF DEFENSE AND DEFENSIBLE BORDERS
    • Dette kapitel fokuserer på Israels ret til selvforsvar. Ved at introducere Rushdie og fatwaen før konflikten nævnes, skaber Skaale et narrativ, hvor Israel fremstår som en stat, der er nødt til at beskytte sig selv mod lignende religiøs ekstremisme.

HYKLERI

FÆRØERNES RET VERSUS RELIGIØS UNDERTRYKKELSE

I 2023 kritiserede Skaale, hvordan Færøerne blev holdt uden for internationale platforme som OL og Eurovision. Han talte passioneret om færingernes ret til anerkendelse og modstand mod dansk dominans. Dette står i skarp kontrast til hans fremstilling af palæstinenserne:

  • Færøernes kamp for selvstændighed blev hyldet, mens palæstinensernes modstand mod undertrykkelse reduceres til religiøs fanatisme.
  • Han ignorerer, at palæstinensernes kamp i høj grad handler om politiske og territoriale rettigheder, ikke om religiøst motiveret vold.

HVORFOR SÆTNINGEN IKKE GIVER MENING

Fatwaen mod Rushdie er en enkeltstående hændelse, der udspringer af en specifik religiøs og politisk kontekst i Iran. At bruge denne som en ramme for at forstå den israelsk-palæstinensiske konflikt skaber en falsk forbindelse mellem to vidt forskellige fænomener. Konflikten mellem Israel og Palæstina er først og fremmest en kamp om land, rettigheder og frihed, ikke en religiøs konflikt alene.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR

Sjúrður Skaales brug af fatwaen mod Rushdie er en bevidst strategi til at skabe et narrativ, hvor palæstinenserne indirekte associeres med religiøs ekstremisme. Dette narrativ fjerner fokus fra de strukturelle uretfærdigheder, der driver konflikten, og præsenterer i stedet Israel som det rationelle og truede offer. Det står i skarp kontrast til hans tidligere forsvar for færøsk ret til selvbestemmelse og afslører en dobbeltstandard i hans argumentation.

ANALYSE AF SÆTNING 5

ANALYSE AF SÆTNING 5

ÅRET FØR, I ’88, SER HAMAS’ FØRSTE CHARTER DAGENS LYS. MÅLET ER ISRAELS UDSLETTELSE OG DRAB AF JØDER.

RETORISK ANALYSE

Sjúrður Skaale nævner kun Hamas’ oprindelige charter fra 1988 og udelader bevidst det faktum, at Hamas i 2017 udsendte en revideret version. Denne selektive brug af historien er et bevidst retorisk valg, der skal præsentere Hamas som en uforanderlig og ekstremistisk organisation. Dette narrativ tjener til at delegitimere Hamas og ved forlængelse hele den palæstinensiske modstand, mens det skaber et billede af Israel som offer for en konstant og uformindsket trussel.

PROBLEMER MED MANGEL PÅ NÆVNELSE AF DEN REVIDERDE CHARTER

  1. BEVIDST MANIPULATION GENNEM UDELADT KONTEKST
    • Skaale nævner ikke, at Hamas i 2017 udsendte et nyt charter, der ændrede fokus fra antisemitisme til en kamp mod zionisme. Den reviderede charter anerkender, at konflikten er politisk, ikke religiøs, og fokuserer på Israels besættelse og blokade. Ved at ignorere dette skaber han et billede af Hamas som uforanderligt og irrationelt, hvilket er en forvrængning af virkeligheden.
  2. FOKUS PÅ FORTIDEN FOR AT IGNORERE NUTIDEN
    • Ved kun at nævne charteret fra 1988 ignorerer Skaale de ændringer og den udvikling, Hamas har gennemgået. Dette er en strategi til at fastholde narrativet om, at Hamas ikke kan forhandles med, og at de ikke repræsenterer legitime krav om frihed og rettigheder.
  3. FRAMING AF HELE MODSTANDEN SOM EKSTREMISTISK
    • Ved at nævne charteret uden at nævne den senere reviderede version skaber Skaale en fortælling, hvor al palæstinensisk modstand forbindes med vold og had. Dette skjuler de mange palæstinensere, der kæmper fredeligt for rettigheder og selvbestemmelse, og præsenterer konflikten som en kamp mellem civilisation og ekstremisme.

GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009) OG RELEVANTE KAPITLER

  1. KAPITEL 4: ISOLATING IRAN-BACKED HAMAS AS AN OBSTACLE TO PEACE
    • Dette kapitel foreslår, at man skal præsentere Hamas som en fastlåst og ekstremistisk organisation, der står i vejen for fred. Ved at undlade at nævne Hamas’ reviderede charter følger Skaale denne strategi ved at fremhæve de mest kontroversielle aspekter af organisationens tidligere historie.
  2. KAPITEL 15: TALKING ABOUT CHILDREN AND THE CULTURE OF HATE
    • Her anbefales det at fremhæve fjenders “had” og destruktive ideologi. Skaale bruger charteret fra 1988 til at fremstille Hamas som en del af en “kultur af had,” der ikke har ændret sig, selvom der er beviser på det modsatte.
  3. KAPITEL 6: GAZA: ISRAEL’S RIGHT TO SELF DEFENSE AND DEFENSIBLE BORDERS
    • Dette kapitel opfordrer til at præsentere Hamas som en eksistentiel trussel for at retfærdiggøre Israels handlinger. Ved at nævne charteret og ignorere senere ændringer skaber Skaale et narrativ, hvor Israels handlinger mod Gaza fremstår nødvendige og legitime.

HYKLERI

FÆRØERNES SELVBESTEMMELSE VERSUS PALÆSTINAS KAMP

I 2023 talte Sjúrður Skaale for Færøernes ret til anerkendelse og deltagelse på verdensscenen. Han fremhævede, hvordan Færøernes kamp for selvbestemmelse blev undertrykt af Danmarks dominans. Men i denne tale nægter han at anerkende palæstinensernes kamp for selvbestemmelse.

  • Færøerne: Kampen for frihed og anerkendelse blev hyldet som en legitim ret.
  • Palæstina: Modstanden mod besættelse reduceres til en fortælling om had og vold gennem Hamas.

HVORFOR SÆTNINGEN IKKE GIVER MENING

Ved kun at nævne charteret fra 1988 ignorerer Skaale nutidens realiteter og Hamas’ forsøg på at omformulere deres mål og position. Konflikten mellem Israel og Palæstina handler ikke kun om Hamas, men om de større spørgsmål om land, rettigheder og frihed. Ved at reducere konflikten til en fortælling om ekstremisme og vold, overser han de strukturelle årsager til konflikten og de mange palæstinensere, der kæmper fredeligt.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR

Sætning 5 er et eksempel på, hvordan selektiv historiefortælling kan bruges til at fordreje narrativet. Ved at ignorere Hamas’ reviderede charter fra 2017 og kun fokusere på 1988-versionen skaber Sjúrður Skaale et billede af Hamas som uforanderligt og irrationelt. Dette retfærdiggør Israels handlinger og usynliggør de legitime krav fra palæstinenserne. Samtidig står det i kontrast til hans forsvar for Færøernes kamp for selvbestemmelse, hvilket afslører en dobbeltstandard i hans retorik.

FØR 1948: BAGGRUNDEN

  • 1897: Første zionistkongres i Schweiz, ledet af Theodor Herzl. Her startede visionen om at etablere et jødisk hjemland, hvilket allerede dengang skabte frygt og bekymring blandt palæstinensere.
  • 1917 (2. november): Balfour-deklarationen, hvor Storbritannien erklærer støtte til oprettelsen af et “nationalt hjem” for jøder i Palæstina uden samtykke fra den oprindelige palæstinensiske befolkning.

1948-1949: OPRETTELSEN AF ISRAEL OG NAKBA

  • 14. maj 1948: Israel erklærer sin selvstændighed med støtte fra verdenssamfundet, inklusive Danmark.
  • 15. maj 1948: Den palæstinensiske katastrofe, Nakba, hvor over 700.000 palæstinensere fordrives fra deres hjem. Danmark og andre europæiske lande anerkender Israel, men overser palæstinensernes tab.

1967: BESÆTTELSEN BEGYNDER

  • 5.-10. juni 1967: Israel besætter Vestbredden, Gaza og Østjerusalem efter Seksdageskrigen. Besættelsen skaber de strukturer, der fortsat undertrykker palæstinensernes liv. Danmark og andre vestlige lande forholder sig passive, mens situationen forværres.

1987-1993: FØRSTE INTIFADA OG BERETTIGET MODSTAND

  • 1987: Den første intifada (folkets oprør) begynder som en direkte reaktion på årtiers israelsk besættelse, blokader og vold mod palæstinensere. Oprøret er en berettiget kamp mod undertrykkelsen.
  • 1988: Hamas opstår som en del af modstanden, skabt af desperation og et behov for at beskytte det palæstinensiske folk.

2000-2005: ANDEN INTIFADA

  • 28. september 2000: Anden intifada begynder efter Ariel Sharons provokation ved al-Aqsa-moskeen. Palæstinensisk modstand intensiveres som en reaktion på besættelsen og fortsat tab af land.
  • Danmark og andre vestlige lande undlader at tage stilling til palæstinensernes berettigede krav.

2007: BLOKADE MOD GAZA

  • 2007: Hamas overtager kontrollen i Gaza. Israel indfører en hård blokade, der skaber en humanitær krise.
  • Danmark og det internationale samfund ser til uden at tage tilstrækkeligt ansvar for konsekvenserne.

2023: BERETTIGET MODSTAND D. 7/10

  • 7. oktober 2023: Palæstinensisk modstand intensiveres som svar på årtiers undertrykkelse, besættelse og blokader.
    • Denne handling skal ses som et resultat af den humanitære og politiske krise, som Israel har påført palæstinenserne – med stiltiende samtykke fra lande som Danmark.
    • Danmarks medskyld: Ved at støtte oprettelsen af Israel og ikke handle imod besættelsen, har Danmark været med til at skabe de forhold, der gør modstand nødvendig.

DANMARKS MEDANSVAR OG TAVSHED

  • Danmark har historisk været en del af det internationale samfund, der prioriterede Israel på bekostning af palæstinensernes rettigheder. Dette er en uretfærdighed, som mange palæstinensere oplever som dybt sårende.
  • Ved ikke aktivt at støtte en løsning, der sikrer palæstinensernes frihed og værdighed, har Danmark svigtet sit ansvar.

SJÚRÐUR SKAALES HÅBLØSE HYKLERI OM SELVBESTEMMELSE

Sjúrður Skaale fra Færøernes Javnaðarflokkurin holdt den 31. maj 2023 en tale i Folketinget, hvor han med stor patos talte om Færøernes kamp for selvbestemmelse og frihed. Men mens han passioneret forsvarede Færøernes ret til anerkendelse, kunne man ikke undgå at spørge: Hvor er hans indignation, når det gælder andre folks ret til frihed? Hvad med palæstinensernes ret til selvbestemmelse, frihed og et værdigt liv?

SJÚRÐUR SKAALE: ET SYMBOL PÅ VESTENS HYKLERI

Skaale sagde:

Selvstændighed er fuldstændig afgørende for den færøske nation (…). Fællesskab og selvstændighed har ikke været modsætninger generelt set. (Linje 45-50)

Fint. Men hvad med det palæstinensiske folks ret til selvstændighed? Er det mindre afgørende for os? Hvordan kan det være, at retten til at vælge sin egen skæbne og leve frit er noget, du udelukkende tillægger dit eget folk? Skaale hævder, at Færøerne har ret til at repræsentere sig selv i sport og internationale fora. Men når det gælder palæstinensere, der kæmper for bare at få deres eksistens anerkendt, er der en rungende tavshed.

FÆRØERNE HAR EN STEMME – HVAD MED OS?

I sin tale fremhæver Skaale:

Det er bedre at tabe i eget navn end slet ikke at kunne være med. (Linje 100-105)

For os palæstinensere handler det ikke om at tabe i eget navn – det handler om at få lov til at leve i eget navn. Hvordan kan du stå i Folketinget og tale om retten til selvbestemmelse, mens millioner af palæstinensere lever under en brutal israelsk besættelse, frataget deres ret til fri bevægelse, uddannelse og arbejde? Palæstinenserne er blevet nægtet at “være med” i verdenssamfundet i over 75 år. Skal vi bare affinde os med ikke at eksistere, mens Færøerne kæmper for deres plads i OL?

DANMARKS MEDANSVAR – OG DIN TAVSHED

Skaale roser Danmark for samarbejde og dialog:

Fællesskabet med Danmark opfattes i det daglige ikke som nogen spændetrøje. (Linje 40-45)

For palæstinenserne har Danmarks “fællesskab” med Israel og dets stiltiende accept af besættelsen været en spændetrøje af uretfærdighed. Danmark har historisk støttet oprettelsen af Israel uden hensyntagen til de hundredtusinder af palæstinensere, der blev fordrevet under Nakba. Når Færøerne kræver større selvstændighed i deres relation til Danmark, hvorfor kræver Sjúrður Skaale så ikke det samme for os, der er fanget i en besættelse? Hans selektive retfærdighed stinker af hykleri.

DEN KNUSTE DRØM OM FÆLLESSKAB

Skaale erklærer:

Fællesskab skal være så rummeligt som muligt, hvis alle skal kunne udvikle sig. (Linje 95-100)

Men hvad er fællesskab værd, når det kun er rummeligt for nogle? Palæstinenserne har længe været udelukket fra dette “fællesskab.” Verden, inklusive Danmark, har svigtet os. Den ret til udvikling, som Færøerne kræver, er præcis den ret, der er blevet nægtet os. Vi lever under en besættelse, hvor udvikling, frihed og menneskelig værdighed er gjort til privilegier, ikke rettigheder.

ET KALD TIL SJÚRÐUR SKAALE OG VERDEN

Hvis Sjúrður Skaale virkelig tror på selvbestemmelse, frihed og retfærdighed, bør han vende blikket ud over sin egen lille verden og tage stilling til de katastrofer, der rammer folk som mit. Når du kræver selvbestemmelse for Færøerne, kræver jeg selvbestemmelse for Palæstina. Alt andet er moralsk bankerot.

Hvorfor gælder retfærdighed kun for nogle? Hvorfor nægtes palæstinenserne det, du selv står på talerstolen og kræver for dit eget folk? Din tavshed om Palæstina afslører dit hykleri.

Din tale den 31. maj 2023 er ikke blot en påmindelse om Færøernes kamp for selvbestemmelse. Den er også en bitter påmindelse om, hvordan verden ignorerer dem, der har mest brug for frihed. Som palæstinenser kræver jeg, at du tager stilling – ikke kun for dit eget folk, men for alle folk, der kæmper for retten til at leve frit.

 

HVAD ER HASBARA?

Det gengives fra deres Propaganda materiale Global 2009 Strategi, og hvor man i deres fodnote læser “Property of The Israel Project. Not for distribution or publication. 2009.” Her er nogle eksempler på deres hasbara metoder, som bl.a. Inger Støjberg bruger heftigt i sin tale. Her ses et udpluk af nogle kapitler, ordret på engelsk.

CHAPTER 10: HOW TO FOOL THE AMERICANS

CHAPTER 9: TELL REAL STORIES OF REAL VICTIMS

Tell real stories of real victims. Time and again, innocent people have been killed because a security fence did not protect them. Put a human face on the crisis. Tell these stories one innocent victim at a time.

Det er det rene hjernevaskelse, og her har Shahid ret i sin beskrivelse af Vestens narrativ.

HVAD ER FOLKEDRAB?

Folkedrab er systematisk udryddelse af en befolkningsgruppe, ofte på grund af etnicitet, religion eller nationalitet. Et tragisk eksempel er folkedrabet i Rwanda, hvor hutuerne på blot 100 dage dræbte 800.000 tutsier. Selvom folkedrabet skete hurtigt, har det en lang og kompleks historie.

Rødderne til denne tragedie går tilbage til det belgiske kolonistyre og involverer kontroversielle emner som vestens og FN’s svigt, pressens rolle både nationalt og internationalt, kirkens og NGO’ernes indflydelse. Ligesom med Hitlers hadtale, der førte til Holocaust, er det også vigtigt at forstå, hvordan en ekstremistisk hutu-gruppe formåede at mobilisere store dele af befolkningen til at begå et så omfattende massemord gennem målrettet hadtale.

HAD PRÆDIKANTEN

Sjúrður Skaales tale i Folketinget vækker minder om denne farlige retorik. Hans tale er polariserende og fyldt med religiøse henvisninger, der ofte ikke giver mening i sammenhængen. Disse referencer minder om Benjamin Netanyahu’s brug af Amalek-historierne, som har til formål at dæmonisere en fjende og mobilisere støtte gennem frygt og had.

Denne form for hadtale skaber splittelse og forstærker misforståelser. I en tid, hvor verden har brug for enhed og forståelse, er det afgørende at stå imod sådanne budskaber og arbejde for at bygge broer mellem forskellige grupper. Hadtale har vist sig at være gnisten, der kan antænde folkedrab, og vi må lære af historien for at forhindre, at sådanne tragedier gentager sig.

ALEX’S BESKRIVER DET SOM EN “SELVHAD”

 

ALEX VANOPSLAGS GRUNDLOVS TALE

Alex Vanopslaghs Grundlovs Tale med referencer fra Skaales tale 5/6 2024. som kan ses på Danske Taler.

I sin tale henviser han ttil Skaales tankevænkende tale. Hvor han taler om disse pro-palæstinensiske protestanter er “præget af et sært anti-vestligt selvhad”.

Jeg bliver nysgerrig. Er en demonstration mod et folkedrab et sært anti-vestligt selvhad? Hvad med vores oplysningstiden, og finde den indre sandhed, som Alex efterspørger i sin tale. Stræben efter sandheden, og hvilken værdi går vi så efter? Mod det onde, eller det gode?

Læs også: Dior by day Hamas by Night