“Min far mistede to fingre på jobbet for Danmark. Kollegaernes dumsmarte bemærkning? ‘Så kan du tage hjem til Pakistan.’ En smertefuld arv.” HERR JUDO SKÅLE OG DEN DANKE NATIONALSPORT: SELVFEDME Herr Judo Skåle (eller Sjúrður Skaale, som han foretrækker at kalde sig uden for dojoen) tog talerstolen som den sidste – og lad os være ærlige, ingen forventede noget særligt. Vi danskere er jo eksperter i at være behageligt middelmådige og klappe hinanden på ryggen for selv de mest halvhjertede præstationer. Men hvad sker der? Skåle overrasker! I en folketingssamling, hvor taleniveauet normalt ligger et sted mellem et kedeligt forældremøde og en meget lang togforsinkelse, bryder herr Judo Skåle igennem. Han leverer den bedste tale – ikke bare i dag, men i hele samlingen. En tale så god, at folk faktisk lyttede og ikke kun tjekkede deres TikTok eller holdt pause ved kaffemaskinen. HUMOREN ER PÅ PENSION, MEN KLOGSKABEN ER PÅ ARBEJDE Normalt bliver Folketinget betaget af sproglige finurligheder, litterære referencer og skamløs humor. Vi elsker en god gammel “dansk selvironi,” hvor alle er enige om at være lidt smådumme og dog alligevel ret overlegne. Men nej, i dag tager Skåle en helt anden drejning: Han leverer kløgt, viden og indsigt! Han insisterer på balance og nuance – noget, vi danskere ikke er vant til, fordi vi hellere vil skændes om frikadelleopskrifter og broafgifter. Han minder os om historien. Ikke som i “dengang vi byggede en bro,” men som i verdenshistorien – det store billede. Han bruger store ord og store tanker, og selv om vi hellere vil se videoer med dansende katte på TikTok, kan vi ikke lade være med at lytte. DANSK SELVSMAG OG TIKTOK-IMPULSER Og nu det bedste: Skåle får endda flettet TikTok og overspringshandlinger ind i talen – og gør det på en måde, der får os til at føle os lidt dumme. For vi ved jo godt, at vi lever på impulser. Scroll, klik, like – repeat. Herr Judo Skåle ruller os ud som en gammel træningsmåtte og siger: “Se på jer selv, I er ikke bedre end det næste opslag!” Han udstiller os med kirurgisk præcision. Og så Mettes kommentarer. Selvfølgelig kommer statsministerens guldkorn også lige med. Danmark ville ikke være Danmark uden lidt regeringsstøvet humor, der får os til at glemme, hvor ringe vi egentlig er til at tage kritik alvorligt. ET SPEJL FOR DANSKERNE – OG VI KAN IKKE LIDE, HVAD VI SER Så ja, Skåle holdt en tale, der fik os til at grine, tænke og føle os en smule dumme – men det er vel det, vi danskere er bedst til. Vi elsker at føle os kloge, men vi ved godt, at vi i sidste ende bare er et land af overspringshandlinger og TikTok-impulser. Så tak, herr Judo Skåle, fordi du gav os noget at tænke over, mens vi venter på næste afsnit af “Bagedysten.” Sjúrður Skaale slutter sin takketale med en dybt alvorlig pointe: “Det er i skønlitteraturen, vi finder kilden til værdierne – og derfor må vi aldrig lade os opsluge af impulser, men søge viden og indsigt.” Men lad os lige tage et øjeblik til at bemærke, at denne selvsamme mand – midt i al sin ophøjede tale om indsigt – indrømmede at tage en lille overspringshandling undervejs. For hvad gør han? Han smider alt, der hedder struktur og fornuft, og bladrer lige til sidste kapitel i bogen Knife. En handling, der mildest talt kunne kaldes en TikTok-impuls i bogform! Er det genial taktikkeri eller bare menneskelig dobbeltmoral? Måske begge dele! Men én ting er sikkert: Skaale er en mester i at holde spejlet op for os alle – også sig selv. 👀📚 Jeg er søn af en gæstearbejder. Min far kom til Danmark for at bygge en fremtid for sin familie. Men jeg husker, da jeg som lille knægt oplevede noget, jeg aldrig vil glemme. Min far fik skåret to fingre af på sin arbejdsplads. Hans kolleger, i stedet for at vise medfølelse, sagde: “Nå, så kan du jo tage hjem til Pakistan igen.” Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Min mor greb fat i livet og ville ud på arbejdsmarkedet for at kæmpe for sine børn. Men hun blev mødt med de groveste beskyldninger og den mest grimme racisme. Hun kæmpede, hun holdt hovedet højt, men hun måtte bære byrden af et samfund, der ikke så hende som ligestillet. Nu er min mor borte. Den 7. oktober 2023 blev min verden vendt op og ned. På denne dag, hvor lidelser blev udbredt i Gaza, og hvor Frederik Vads udtalelser gjorde mig klar over noget dybt inde i mig: Det var min åbenbaringsdag. Jeg erkendte, at jeg ikke længere kan bære titlen “dansker.” Jeg er søn af en gæstearbejder, og jeg er en stolt muslim og pakistaner. Jeg bliver her i Danmark, ikke fordi jeg har glemt de sår, der blev givet til mine forældre og min familie, men fordi jeg vil kæmpe for, at deres historie bliver hørt og husket. Jeg bliver her for at hævne deres smerte – ikke med vold, men med vedholdenhed, retfærdighed og krav om forandring. Til min død. Dronning Margrethes ord fra 1984 giver stadig genklang i dag: “Det kan vi ikke være bekendt.” Hvordan kan vi, som et samfund, der praler af lighed og frihed, stadig tillade os at møde gæstearbejdere, flygtninge og deres børn med kølighed, chikane og fordomme? Når Sjúrður Skaale i sine taler kritiserer impulser og TikTok-drevne meninger, og når Frederik Vad forsøger at nuancere sin erkendelse af den danske identitet, glemmer de én ting: Vores historie – og dens sår. De overser det mod og den kamp, som gæstearbejdernes generation måtte vise for at overleve, og den pris, deres børn stadig betaler i dag. Danmark har længe pralet af sin status som en lysende lygtepæl for retfærdighed og demokratiske værdier. Men i lyset af både historiske og nutidige handlinger fremstår denne lygtepæl ofte sløret – tændt for nogle, men slukket for andre. Fra samarbejdspolitikken under nazismen til selektiv støtte i Israel-Palæstina konflikten afsløres en dobbeltmoral, der kalder på ærlig refleksion. Denne dobbeltstandard afspejles tydeligt i Sjúrður Skaales tale fra 2024. Med en skarp retorik fremhæver han Israels ret til selvforsvar, mens han fordømmer palæstinensisk modstand som irrationel fanatisme. Skaales ord vækker genklang i en global diskurs, hvor sproget bruges som et våben til at fordreje komplekse konflikter og underminere legitime krav om rettigheder. Når Hamas’ kamp omtales som en “dødskultur,” uden at der nævnes den desperation og uretfærdighed, der driver modstanden, skabes et narrativ, der ikke blot er ufuldstændigt, men også farligt. Kan vi kalde andre fanatikere, mens vi ignorerer historiske paralleller til Danmarks egen modstandsbevægelse? Hvorfor vælger vi at lukke øjnene for de omstændigheder, der skaber konfliktens dynamik? Denne artikel analyserer Sjúrður Skaales tale gennem nøglebegreber som retorisk manipulation, selektiv narrativkonstruktion og dobbeltmoral. Ved at dykke ned i de første fem sætninger udforsker vi ikke blot Skaales position, men også den ironiske ubalance i Danmarks moralske ståsted. Danmark har ofte pralet af sin moralske styrke, men når vi ser på Sjúrður Skaales tale i Folketinget den 29. maj 2024, står denne påstand i skarp kontrast. Talen er et skoleeksempel på, hvordan retorik kan bruges som våben til at skabe splittelse og had. Skaale beskrev Hamas som en “dødskult,” trak på Hadith-citater og fremstillede palæstinensisk modstand som en irrationel trussel mod vestlige værdier. Denne tilgang spejler tidligere farlige diskurser i historien, hvor ord blev brugt som værktøjer til polarisering. Som muslim, født og opvokset i Danmark, blev jeg dybt rystet over Skaales selektive brug af Hadith-citater. Disse tekster, som jeg aldrig selv har forstået fuldt ud i deres historiske og teologiske kontekst, bruges ofte til at skabe frygt og mistro. Men hvad får en ikke-muslim som Skaale til at bruge sådanne citater? Denne strategi minder skræmmende meget om Benjamin Netanyahus referencer til Amalek i Bibelen, hvor han retfærdiggjorde fjendskab mod Israels modstandere. Spørgsmålet er: Skal vi virkelig begynde at handle på disse tekster, som om de er konkrete manualer til konflikt? Skal vi nu myrde løs på hinanden i religionens navn? Historien giver os dystre eksempler på, hvor farligt denne retorik kan være. Adolf Hitlers brug af hadefuld propaganda mod jøderne lagde fundamentet for Holocaust, hvor ord blev til handling. På samme måde blev folkedrabet i Rwanda i 1994 drevet af nationalistisk retorik, der dæmoniserede tutsierne som “kakerlakker.” Når Skaale bruger ord som “dødskult” og udpeger bestemte grupper som trusler, skaber han en lignende farlig dynamik – en, der kan føre til eskalering snarere end forståelse. Skaales paralleller mellem Salman Rushdies situation og Hamas’ handlinger føles ikke blot ude af kontekst, men som et bevidst forsøg på at dæmonisere en hel gruppe. Denne retorik, der bruger udvalgte religiøse citater og referencer til at male en sort-hvid fortælling, minder om de værktøjer, Hitler brugte til at retfærdiggøre frygt og vold mod jøderne. Historien har vist os, at had begynder med ord, og vi må tage ansvar for, hvordan disse ord påvirker verden. På trods af at Danmark er mit hjem, har denne tale efterladt mig med en følelse af fremmedgørelse. Mine rødder og min tro bliver taget som gidsel i en retorik, der ikke bygger bro, men forstærker splittelsen. Skal vi acceptere, at ord, der burde skabe forståelse, bruges til at opildne til had og konflikt? Sjúrður Skaales tale i Folketinget er blevet sammenlignet med Hitlers hadtale. Denne form for hadtale kan føre til genocide, som historien har vist. Hitler brugte også hadtale til at fremme sin dagsorden og gennemføre genocide. Ligeledes anvender Skaale religiøse henvisninger til at sprede hadtale som en virkemiddel. Hadtale er en farlig form for kommunikation, der kan føre til genocide. Vi har set, hvordan Hitler brugte hadtale for at opildne til vold og genocide. Genocide er et nyt engelsk ord, jeg lærte i 2024. Det betyder systematisk udryddelse af en hel befolkningsgruppe, ofte på grund af deres etnicitet, religion eller nationalitet. Eksempler på genocide inkluderer Holocaust, hvor Hitlers hadtale førte til massemord på jøder, og folkedrabet i Rwanda, hvor hutuerne dræbte tutsier. Hadtale har en lang historie med at føre til voldelige handlinger. Sjúrður Skaales brug af hadtale minder os om, hvordan Hitler manipulerede masserne gennem målrettet retorik. Det er vigtigt at være opmærksom på hadtale og dens evne til at skabe splittelse og had. Når vi ser på fortidens tragedier, som de genocider der blev ansporet af Hitlers hadtale, må vi forstå, at ord har magt. Hadtale kan hurtigt eskalere og føre til handlinger, der resulterer i genocide. For at forhindre fremtidige katastrofer, må vi stå imod hadtale og lære af historien. I dagens samfund er vi nødt til at bekæmpe hadtale for at beskytte fred og sammenhold. Vi må huske på de frygtelige konsekvenser, som Hitlers hadtale førte til, og sikre, at sådanne former for genocide aldrig gentager sig. Vi går i et farligt fodspor, hvis vi ikke handler nu. Sjúrður Skaale starter sin tale med en reference til Salman Rushdie og bogen Knife. Dette greb er ment til at vække publikums opmærksomhed og sympati ved at fremhæve en hændelse, der er kendt som et symbol på kampen mod ekstremisme og censur. Ved at bruge ord som “fascinerende” og “knivangreb” skaber han en dramatisk kontrast mellem intellektuel refleksion og brutal vold. Dette retoriske valg gør det muligt for ham at etablere en følelsesmæssig ramme, der vil præge resten af hans argumentation. Hitler og nazisterne brugte lignende retorik til at dæmonisere jøder ved at fremhæve isolerede hændelser og forbrydelser for at fremstille dem som en trussel mod den tyske nation. På samme måde anvender Skaale en individuel voldshandling som en ramme for at beskrive palæstinensisk modstand som fanatisk og irrationel. Dette er en klassisk propaganda-strategi, der reducerer en gruppe mennesker til en stereotype baseret på en enkeltstående hændelse. I 2023, i Folketingets afslutningsdebat, talte Sjúrður Skaale passioneret om Færøernes ret til selvbestemmelse. Han kritiserede, hvordan Færøerne blev ekskluderet fra internationale platforme som OL og Eurovision og beskrev dette som en uretfærdighed. Han argumenterede for, at færingerne skulle have mulighed for at repræsentere sig selv under eget navn. I denne tale fra 2024 anvender han dog en anden målestok for palæstinensernes kamp for selvbestemmelse. I stedet for at anerkende deres ret til frihed og repræsentation, reducerer han konflikten til et spørgsmål om religiøs ekstremisme og vold. Dette afslører en åbenlys dobbeltstandard i hans retorik, hvor nogle folks kamp for frihed hyldes, mens andres demoniseres. Konflikten mellem Israel og Palæstina kan ikke reduceres til en fortælling om religiøs ekstremisme, som Skaale gør med sin reference til Salman Rushdie. Dette valg usynliggør de strukturelle årsager til konflikten – herunder besættelse, blokader og krænkelser af menneskerettigheder – og forenkler en kompleks historisk kamp til en følelsesmæssig fortælling om “det gode versus det onde.” Sjúrður Skaales indledning er ikke blot en retorisk afledning, men også et hyklerisk greb. Ved at ignorere palæstinensernes legitime kamp for selvbestemmelse og fremstille dem som irrationelle fanatikere modsiger han direkte sin egen tidligere tale om Færøernes ret til anerkendelse. Dette underminerer hans troværdighed og afslører en selektiv moral, hvor retfærdighed kun gælder for de udvalgte. Sjúrður Skaale introducerer en påstået forbindelse mellem knivangrebet på Salman Rushdie og den israelsk-palæstinensiske konflikt. Denne sætning fungerer som en overgang og har til formål at skabe en opfattelse af, at de to hændelser deler fælles rødder – nemlig religiøs ekstremisme. Ved at bruge ord som “paralleller” og “aktuel sag” styrer han publikums opmærksomhed mod en narrativ, der fremstiller konflikten som en gentagelse af tidligere episoder af vold og fanatisme. Flere kapitler i Global Language Dictionary genkendes tydeligt i denne sætning: I 2023 holdt Sjúrður Skaale en tale om Færøernes ret til selvbestemmelse og deltagelse i internationale fora. Han beskrev Færøernes eksklusion fra OL og Eurovision som en krænkelse af deres rettigheder. Ved at forbinde Rushdie og Israel fjerner Skaale fokus fra de faktiske årsager til konflikten. Han undgår diskussionen om Israels handlinger som en besættelsesmagt og skaber i stedet et narrativ om, at konflikten er drevet af religiøs fanatisme. Dette narrativ er ikke blot misvisende, men også en hindring for at forstå de legitime krav fra palæstinenserne. Sætning 2 er et klassisk eksempel på, hvordan strategier fra Global Language Dictionary bruges til at manipulere narrativet. Ved at præsentere Israel som offer og palæstinensere som ekstremister skaber Sjúrður Skaale en fortælling, der reducerer konflikten til en kamp mellem civilisation og fanatisme. Dette er en retorisk manipulation, der ikke kun er forkert, men også skadelig for en retfærdig løsning. Sjúrður Skaale trækker en tidsmæssig parallel mellem Rushdies fødsel og Israels oprettelse. Gennem ordet “født” fremstilles begge som begyndelser, der skal ses som positive og nødvendige. Dette skaber en symbolsk forbindelse, hvor Rushdies liv repræsenterer frihed og modstand mod fanatisme, og Israels oprettelse fremstilles som en moralsk nødvendig løsning på jødernes lidelser efter Holocaust. Fra indholdsfortegnelsen er følgende kapitler særligt relevante for denne sætning: I 2023 talte Sjúrður Skaale om Færøernes ret til at blive anerkendt som en selvstændig aktør. Han kritiserede, at Færøerne blev ekskluderet fra OL og Eurovision, og beskrev dette som en uretfærdighed mod færingerne. Ved at beskrive Israels oprettelse som en “fødsel” romantiserer Skaale en proces, der involverede kolonisering, fordrivelse og systemisk uretfærdighed mod palæstinenserne. Sammenligningen med Rushdies fødsel skaber en kunstig forbindelse, der tjener til at retfærdiggøre Israels oprettelse uden at anerkende dens katastrofale konsekvenser for palæstinenserne. Sætning 3 er et skoleeksempel på, hvordan strategier fra Global Language Dictionary bruges til at fordreje narrativet om Israels oprettelse. Ved at ignorere Nakba og fremstille Israels oprettelse som en “fødsel” reducerer Skaale palæstinensernes lidelser til en ubetydelig detalje. Dette står i skarp kontrast til hans egne udtalelser om Færøernes ret til selvbestemmelse, hvilket afslører en dybt problematisk dobbeltstandard. Sjúrður Skaale fortsætter med at opbygge sin fortælling ved at introducere fatwaen mod Salman Rushdie. Dette er et retorisk greb, der har til formål at vække publikums følelser, især frygt og indignation, ved at fremhæve en religiøst motiveret trussel mod en forfatter. Ved at præsentere Rushdie som en “offerfigur” for fanatisme, skaber Skaale et implicit narrativ, hvor han senere kan placere Israel i en lignende offerrolle. I 2023 kritiserede Skaale, hvordan Færøerne blev holdt uden for internationale platforme som OL og Eurovision. Han talte passioneret om færingernes ret til anerkendelse og modstand mod dansk dominans. Dette står i skarp kontrast til hans fremstilling af palæstinenserne: Fatwaen mod Rushdie er en enkeltstående hændelse, der udspringer af en specifik religiøs og politisk kontekst i Iran. At bruge denne som en ramme for at forstå den israelsk-palæstinensiske konflikt skaber en falsk forbindelse mellem to vidt forskellige fænomener. Konflikten mellem Israel og Palæstina er først og fremmest en kamp om land, rettigheder og frihed, ikke en religiøs konflikt alene. Sjúrður Skaales brug af fatwaen mod Rushdie er en bevidst strategi til at skabe et narrativ, hvor palæstinenserne indirekte associeres med religiøs ekstremisme. Dette narrativ fjerner fokus fra de strukturelle uretfærdigheder, der driver konflikten, og præsenterer i stedet Israel som det rationelle og truede offer. Det står i skarp kontrast til hans tidligere forsvar for færøsk ret til selvbestemmelse og afslører en dobbeltstandard i hans argumentation. Sjúrður Skaale fra Færøernes Javnaðarflokkurin holdt den 31. maj 2023 en tale i Folketinget, hvor han med stor patos talte om Færøernes kamp for selvbestemmelse og frihed. Men mens han passioneret forsvarede Færøernes ret til anerkendelse, kunne man ikke undgå at spørge: Hvor er hans indignation, når det gælder andre folks ret til frihed? Hvad med palæstinensernes ret til selvbestemmelse, frihed og et værdigt liv? Skaale sagde: Selvstændighed er fuldstændig afgørende for den færøske nation (…). Fællesskab og selvstændighed har ikke været modsætninger generelt set. (Linje 45-50) Fint. Men hvad med det palæstinensiske folks ret til selvstændighed? Er det mindre afgørende for os? Hvordan kan det være, at retten til at vælge sin egen skæbne og leve frit er noget, du udelukkende tillægger dit eget folk? Skaale hævder, at Færøerne har ret til at repræsentere sig selv i sport og internationale fora. Men når det gælder palæstinensere, der kæmper for bare at få deres eksistens anerkendt, er der en rungende tavshed. I sin tale fremhæver Skaale: Det er bedre at tabe i eget navn end slet ikke at kunne være med. (Linje 100-105) For os palæstinensere handler det ikke om at tabe i eget navn – det handler om at få lov til at leve i eget navn. Hvordan kan du stå i Folketinget og tale om retten til selvbestemmelse, mens millioner af palæstinensere lever under en brutal israelsk besættelse, frataget deres ret til fri bevægelse, uddannelse og arbejde? Palæstinenserne er blevet nægtet at “være med” i verdenssamfundet i over 75 år. Skal vi bare affinde os med ikke at eksistere, mens Færøerne kæmper for deres plads i OL? Skaale roser Danmark for samarbejde og dialog: Fællesskabet med Danmark opfattes i det daglige ikke som nogen spændetrøje. (Linje 40-45) For palæstinenserne har Danmarks “fællesskab” med Israel og dets stiltiende accept af besættelsen været en spændetrøje af uretfærdighed. Danmark har historisk støttet oprettelsen af Israel uden hensyntagen til de hundredtusinder af palæstinensere, der blev fordrevet under Nakba. Når Færøerne kræver større selvstændighed i deres relation til Danmark, hvorfor kræver Sjúrður Skaale så ikke det samme for os, der er fanget i en besættelse? Hans selektive retfærdighed stinker af hykleri. Skaale erklærer: Fællesskab skal være så rummeligt som muligt, hvis alle skal kunne udvikle sig. (Linje 95-100) Men hvad er fællesskab værd, når det kun er rummeligt for nogle? Palæstinenserne har længe været udelukket fra dette “fællesskab.” Verden, inklusive Danmark, har svigtet os. Den ret til udvikling, som Færøerne kræver, er præcis den ret, der er blevet nægtet os. Vi lever under en besættelse, hvor udvikling, frihed og menneskelig værdighed er gjort til privilegier, ikke rettigheder. Hvis Sjúrður Skaale virkelig tror på selvbestemmelse, frihed og retfærdighed, bør han vende blikket ud over sin egen lille verden og tage stilling til de katastrofer, der rammer folk som mit. Når du kræver selvbestemmelse for Færøerne, kræver jeg selvbestemmelse for Palæstina. Alt andet er moralsk bankerot. Hvorfor gælder retfærdighed kun for nogle? Hvorfor nægtes palæstinenserne det, du selv står på talerstolen og kræver for dit eget folk? Din tavshed om Palæstina afslører dit hykleri. Din tale den 31. maj 2023 er ikke blot en påmindelse om Færøernes kamp for selvbestemmelse. Den er også en bitter påmindelse om, hvordan verden ignorerer dem, der har mest brug for frihed. Som palæstinenser kræver jeg, at du tager stilling – ikke kun for dit eget folk, men for alle folk, der kæmper for retten til at leve frit. Det gengives fra deres Propaganda materiale Global 2009 Strategi, og hvor man i deres fodnote læser “Property of The Israel Project. Not for distribution or publication. 2009.” Her er nogle eksempler på deres hasbara metoder, som bl.a. Inger Støjberg bruger heftigt i sin tale. Her ses et udpluk af nogle kapitler, ordret på engelsk. Tell real stories of real victims. Time and again, innocent people have been killed because a security fence did not protect them. Put a human face on the crisis. Tell these stories one innocent victim at a time. Det er det rene hjernevaskelse, og her har Shahid ret i sin beskrivelse af Vestens narrativ. Folkedrab er systematisk udryddelse af en befolkningsgruppe, ofte på grund af etnicitet, religion eller nationalitet. Et tragisk eksempel er folkedrabet i Rwanda, hvor hutuerne på blot 100 dage dræbte 800.000 tutsier. Selvom folkedrabet skete hurtigt, har det en lang og kompleks historie. Rødderne til denne tragedie går tilbage til det belgiske kolonistyre og involverer kontroversielle emner som vestens og FN’s svigt, pressens rolle både nationalt og internationalt, kirkens og NGO’ernes indflydelse. Ligesom med Hitlers hadtale, der førte til Holocaust, er det også vigtigt at forstå, hvordan en ekstremistisk hutu-gruppe formåede at mobilisere store dele af befolkningen til at begå et så omfattende massemord gennem målrettet hadtale. Sjúrður Skaales tale i Folketinget vækker minder om denne farlige retorik. Hans tale er polariserende og fyldt med religiøse henvisninger, der ofte ikke giver mening i sammenhængen. Disse referencer minder om Benjamin Netanyahu’s brug af Amalek-historierne, som har til formål at dæmonisere en fjende og mobilisere støtte gennem frygt og had. Denne form for hadtale skaber splittelse og forstærker misforståelser. I en tid, hvor verden har brug for enhed og forståelse, er det afgørende at stå imod sådanne budskaber og arbejde for at bygge broer mellem forskellige grupper. Hadtale har vist sig at være gnisten, der kan antænde folkedrab, og vi må lære af historien for at forhindre, at sådanne tragedier gentager sig. Alex Vanopslaghs Grundlovs Tale med referencer fra Skaales tale 5/6 2024. som kan ses på Danske Taler. I sin tale henviser han ttil Skaales tankevænkende tale. Hvor han taler om disse pro-palæstinensiske protestanter er “præget af et sært anti-vestligt selvhad”. Jeg bliver nysgerrig. Er en demonstration mod et folkedrab et sært anti-vestligt selvhad? Hvad med vores oplysningstiden, og finde den indre sandhed, som Alex efterspørger i sin tale. Stræben efter sandheden, og hvilken værdi går vi så efter? Mod det onde, eller det gode? Læs også: Dior by day Hamas by Night “DET KAN VI SIMPELTHEN IKKE VÆRE BEKENDT” – EN SØNS HISTORIE OM STOLTHED OG KAMP
EN KOBLING TIL TIDENS DEBAT
SJÚRÐUR SKAALE OG DØDSKULTEN
HVORDAN SKAALES RETORIK BLINDT STØTTER ISRAEL OG DÆMONISERER PALÆSTINENSISK MODSTAND
SJÚRÐUR SKAALE: FRA DOBBELTMORAL TIL FARLIG RETORIK
HADITH OG AMALEK
FARLIGE REFERENCER TIL KONFLIKT
SJÚRÐUR SKAALES TALE
SAMMENLIGNET MED HITLERS TALE
DET NYE ORD JEG LÆRTE “GENOCIDE” ANNO 2024
ANALYSE AF SÆTNING 1
SÆTNING 1: “EN AF FORÅRETS FASCINERENDE LÆSEOPLEVELSER VAR SALMAN RUSHDIES KNIFE – OM DET KNIVANGREB, DER NÆSTEN TOG HANS LIV.”
RETORISK ANALYSE
PROBLEMET MED DENNE INDLEDNING
MANGLENDE FORBINDELSE TIL ISRAEL/PALESTINA-KONFLIKTEN
FØLELSESMÆSSIG MANIPULATION
PARALLELLER TIL HITLERS RETORIK
HYKLERI
FÆRØERNES SELVBESTEMMELSE VERSUS PALÆSTINAS KAMP
HVORFOR DETTE IKKE GIVER MENING
AFSLUTTENDE KOMMENTAR
ANALYSE AF SÆTNING 2
ANALYSE AF SÆTNING 2
DER ER PARALLELLER TIL EN AKTUEL SAG.
RETORISK ANALYSE
PROBLEMER MED SÆTNINGEN
GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009) OG DENS INDFLYDELSE
HYKLERI: FÆRØERNE OG SELVBESTEMMELSE
HVORFOR SÆTNINGEN IKKE GIVER MENING
AFSLUTTENDE KOMMENTAR
ANALYSE AF SÆTNING 3
ANALYSE AF SÆTNING 3
RUSHDIE BLIVER FØDT I ’47. ÅRET EFTER BLIVER ISRAEL FØDT.
RETORISK ANALYSE
PROBLEMER MED SAMMENLIGNINGEN
GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009) OG RELEVANTE KAPITLER
HYKLERI
FÆRØERNES SELVBESTEMMELSE VERSUS PALÆSTINAS KAMP
HVORFOR SÆTNINGEN IKKE GIVER MENING
AFSLUTTENDE KOMMENTAR
ANALYSE AF SÆTNING 4
ANALYSE AF SÆTNING 4
DET IRANSKE PRÆSTESTYRE UDSTEDER I ’89 EN FATWA MOD RUSHDIE. HAN SKAL DRÆBES.
RETORISK ANALYSE
PROBLEMER MED SAMMENLIGNINGEN
GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009) OG RELEVANTE KAPITLER
HYKLERI
FÆRØERNES RET VERSUS RELIGIØS UNDERTRYKKELSE
HVORFOR SÆTNINGEN IKKE GIVER MENING
AFSLUTTENDE KOMMENTAR
ANALYSE AF SÆTNING 5
FØR 1948: BAGGRUNDEN
1948-1949: OPRETTELSEN AF ISRAEL OG NAKBA
1967: BESÆTTELSEN BEGYNDER
1987-1993: FØRSTE INTIFADA OG BERETTIGET MODSTAND
2000-2005: ANDEN INTIFADA
2007: BLOKADE MOD GAZA
2023: BERETTIGET MODSTAND D. 7/10
DANMARKS MEDANSVAR OG TAVSHED
SJÚRÐUR SKAALES HÅBLØSE HYKLERI OM SELVBESTEMMELSE
SJÚRÐUR SKAALE: ET SYMBOL PÅ VESTENS HYKLERI
FÆRØERNE HAR EN STEMME – HVAD MED OS?
DANMARKS MEDANSVAR – OG DIN TAVSHED
DEN KNUSTE DRØM OM FÆLLESSKAB
ET KALD TIL SJÚRÐUR SKAALE OG VERDEN
HVAD ER HASBARA?
CHAPTER 10: HOW TO FOOL THE AMERICANS
CHAPTER 9: TELL REAL STORIES OF REAL VICTIMS
HVAD ER FOLKEDRAB?
HAD PRÆDIKANTEN
ALEX’S BESKRIVER DET SOM EN “SELVHAD”
ALEX VANOPSLAGS GRUNDLOVS TALE
0