JEG SENDTE ET BREV TIL STATSMINISTEREN. TO UGER SENERE BLEV JEG FRIHEDSBERØVET
HVORFOR SKAL EN DESIGNER UNDERSØGE DET, JOURNALISTERNE TIER OM?
Den 23. september 2024 sendte jeg et brev til Mette Frederiksen og bad om aktindsigt i regeringens forbindelser til Israel. To uger senere blev jeg frihedsberøvet.
Jeg påstår ikke, at de to hændelser nødvendigvis hænger sammen. Men tidsforløbet er en del af historien, og siden har jeg forsøgt at få klare svar fra Statsministeriet om de spørgsmål, jeg rejste.
Når en borger spørger ind til magten, bør svaret være dokumentation og åbenhed. Derfor fortsætter jeg med at undersøge sagen.
Jeg er ikke journalist. Jeg er designer, tidligere studerende på Danmarks Designskole og nu ingeniørstuderende på DTU. Men man behøver ikke være journalist for at stille spørgsmål til magten.
INGEN SUBSTANTIELLE SVAR
HVORFOR FIK JEG IKKE KLARE SVAR OM METTE FREDERIKSEN OG ISRAEL?
Jeg sendte brevet den 23. september 2024. To uger senere blev jeg frihedsberøvet. Siden har jeg forsøgt at få klare svar på mine spørgsmål om Danmarks forhold til Israel.
Statsministeriet har svaret formelt på flere henvendelser, men efter min vurdering er de centrale spørgsmål stadig ubesvarede. Derfor handler sagen ikke om total tavshed, men om manglende substantielle svar.
ET ÅR MED SPØRGSMÅL – OG STADIG MANGLENDE SVAR
Danmark beskriver sig som et åbent samfund. Men åbenhed kræver mere end administrative svar. Når borgere søger dokumentation om politiske beslutninger og forbindelser, bør myndighederne så vidt lovgivningen tillader det give klare og efterprøvelige svar.
STATSMINISTERIETS ADMINISTRATIVE SVAR
De svar, jeg modtog fra Statsministeriet, kom blandt andet fra Henrik Skovgaard-Petersen i Juridisk Afdeling. Det er naturligt, at ministeriets embedsværk behandler aktindsigtssager, men for mig efterlod svarene stadig væsentlige spørgsmål åbne.
NÅR ET FORMELT SVAR IKKE BESVARER SPØRGSMÅLET
Et myndighedssvar kan være juridisk og administrativt korrekt uden nødvendigvis at give den borger, der spørger, den dokumentation eller forklaring, vedkommende søger. Det er denne forskel mellem at modtage et svar og at få spørgsmålet belyst, som denne artikel undersøger.
METTE FREDERIKSEN, ISRAEL OG DE UBESVAREDE SPØRGSMÅL
ISRAEL, POLITIK OG DANSKE INTERESSER
Mit fokus er Danmarks politiske forhold til Israel og de beslutninger, forbindelser og interesser, der kan dokumenteres. Jeg ønsker at forstå, hvilke kontakter og overvejelser der ligger bag regeringens politik, og hvad offentligheden kan få indsigt i.
HVAD KAN OFFENTLIGHEDEN FÅ INDSIGT I?
Spørgsmålet er ikke kun, hvad Mette Frederiksen personligt mener. Det handler også om, hvor meget borgere kan få dokumenteret om regeringens internationale relationer, møder og beslutningsprocesser gennem aktindsigt.
er kontrol.
EN DESIGNER, DER BLEV UNDERSØGENDE
Jeg begyndte ikke med et ønske om at blive journalist. Jeg ville skabe, designe og udvikle. Men jo mere jeg forsøgte at forstå mine egne sager og myndighedernes svar, desto mere blev jeg nødt til selv at undersøge dokumenterne.
Når spørgsmål ikke bliver belyst tilstrækkeligt, må borgeren selv læse, sammenholde og stille nye spørgsmål.
JEG ER IKKE JOURNALIST – JEG DOKUMENTERER MIN EGEN SAG
Jeg skriver ud fra de breve, afgørelser og hændelser, jeg selv har været en del af. Mit mål er ikke at påstå mere, end dokumentationen kan bære, men at vise forløbet og de spørgsmål, der stadig står åbne.
ET ÅR SENERE STÅR CENTRALE SPØRGSMÅL STADIG ÅBNE
Et år efter min frihedsberøvelse har jeg stadig spørgsmål til både forløbet og min aktindsigt. Hvorfor blev jeg tilbageholdt? Hvilke oplysninger kan offentligheden få om regeringens forhold til Israel? Og hvorfor har det været så vanskeligt at få de forhold belyst klart?
DET HANDLER OGSÅ OM BORGERENS RET TIL AT SPØRGE
Min sag er personlig, men problemstillingen er bredere. Et åbent demokrati kræver, at borgere kan stille kritiske spørgsmål til myndigheder og politikere og få myndighedernes beslutninger forklaret og dokumenteret inden for lovens rammer.
DERFOR FORTSÆTTER JEG MED AT DOKUMENTERE
Jeg har modtaget svar fra myndighederne, men ikke alle de svar eller dokumenter, jeg har søgt. Derfor fortsætter jeg med at samle materialet og beskrive forløbet.
Som designer. Som ingeniørstuderende. Som borger.
DOKUMENTATION OG KORRESPONDANCE
Her er hele forløbet — fra mit første brev til Statsministeriet til Ombudsmandens reaktion.
Læs dokumenterne selv. Døm selv tavsheden.
MIT FØRSTE BREV TIL STATSMINISTEREN – 23. SEPTEMBER 2024
BREV TIL METTE FREDERIKSEN – JEG SPØRGER TIL ISRAEL OG DSU’S FORBINDELSER
“Jeg skriver som borger, designer og ingeniørstuderende. Jeg søger indsigt – ikke konflikt.”
Indhold:
Dette brev blev sendt direkte til Statsministeriet den 23. september 2024.
Her bad jeg om aktindsigt i Mette Frederiksens forbindelser til Israel og våbenindustrien.
To uger senere – den 7. oktober – blev jeg frihedsberøvet.
Et år senere har jeg stadig ikke fået svar.
STATSMINISTERIETS AFGØRELSE – 17. DECEMBER 2024
STATSMINISTERIETS AFSALG: DE TIER OM ISRAEL-FORBINDELSERNE
“Statsministeriet afviser at udlevere dokumenter om forbindelser til Israel og forsvarsindustrien.”
Indhold:
Ministeriet konkluderede, at de ikke kunne udlevere dokumenter, der vedrører udenrigspolitik eller interne vurderinger.
De henviste til offentlighedslovens § 24 og § 33, stk. 1, nr. 5 – undtagelser om statens sikkerhed og internationale relationer.
Afslaget blev underskrevet af Henrik Skovgaard-Petersen, juridisk chef i Statsministeriet.
MIN NYE HENVENDELSE – 9. MAJ 2025
MIT ANDRE BREV: HVOR HAR METTE FREDERIKSEN FÅET SINE OPLYSNINGER FRA?
“Jeg genfremsætter min aktindsigtsanmodning – sagsnr. 2024-6168”
Indhold:
Jeg bad Statsministeriet om at genoptage sagen, da der var fremkommet nye oplysninger.
Jeg krævede, at hvert punkt i min oprindelige anmodning blev behandlet individuelt – ikke bare med en generel afvisning.
Jeg spurgte specifikt til:
-
Statsministerens familie og eventuelle forbindelser til Hydrema
-
DSU’s finansiering og rolle i udenrigspolitisk retorik
-
Statsministerens udtalelser om Israel og Ukraine
STATSMINISTERIETS SVAR – 15. MAJ 2025
STATSMINISTERIETS ANDEN AFGØRELSE – SAMME TAVSHED, SAMME SVAR
“Ministeriet har ikke fundet grundlag for at genoptage behandlingen af sagen.”
Indhold:
I svaret fra Henrik Skovgaard-Petersen bekræfter Statsministeriet, at de har modtaget min mail.
Men de finder “ikke grundlag for genoptagelse” og henviser til afgørelsen fra 17. december 2024.
De tilføjer, at “offentlighedsloven ikke giver ret til svar på spørgsmål, politiske meninger eller anmodninger om vurderinger.”
Jeg fik altså ingen ny sagsbehandling – blot en gentagelse af afslaget.
OMBUDSMANDENS ROLLE – 7. MAJ 2025
OMBUDSMANDENS BREVE – DE KENDER SAGEN, MEN INGEN HANDLER
“Ombudsmanden peger på, at sagen først skal afgøres af ministeriet.”
Indhold:
I svaret fra Henrik Skovgaard-Petersen bekræfter Statsministeriet, at de har modtaget min mail.
Men de finder “ikke grundlag for genoptagelse” og henviser til afgørelsen fra 17. december 2024.
De tilføjer, at “offentlighedsloven ikke giver ret til svar på spørgsmål, politiske meninger eller anmodninger om vurderinger.”
Jeg fik altså ingen ny sagsbehandling – blot en gentagelse af afslaget.
FAQ — HVAD ER DER FAKTISK SKET I SAGEN?
HAR STATSMINISTERIET SVARET MIG?
Ja. Statsministeriet har bekræftet, at de modtog mine mails den 28. april og 9. maj 2025. I svaret henviser ministeriet blandt andet til tidligere korrespondance og afgørelser i sagen. Min kritik er derfor ikke, at der slet ikke er kommet svar, men at jeg fortsat mener, at centrale spørgsmål ikke er blevet substantielt belyst.
FIK JEG SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE OM ISRAEL OG KRIGEN?
Ikke i den form jeg efterspurgte. Ministeriet oplyser, at offentlighedsloven ikke i sig selv giver ret til svar på spørgsmål, politiske meningstilkendegivelser mv. Det betyder, at der er forskel på retten til aktindsigt i dokumenter og retten til at få myndigheder til at besvare politiske eller generelle spørgsmål.
BAD JEG OM AT FÅ MIN TIDLIGERE AKTINDSIGTSSAG GENOPTAGET?
Ja. Jeg bad om at få sagen fra 17. december 2024 genoptaget. Statsministeriet oplyste, at det ikke havde fundet grundlag for genoptagelse og henviste til den tidligere afgørelse. Sagsnr.: 2024-6168.
HJALP DET AT KONTAKTE OMBUDSMANDEN?
Kun delvist. Ombudsmanden skrev den 7. maj 2025, at han ikke kunne tage stilling, før der forelå en konkret afgørelse fra den relevante myndighed. Mine spørgsmål fra 11. februar 2025 blev samtidig henvist til Udenrigsministeriet. Forløbet viser, hvordan forskellige dele af sagen blev behandlet af forskellige myndigheder.
BAD JEG OM DOKUMENTER OM HYDREMA OG METTE FREDERIKSENS FAMILIE?
Ja. Jeg bad om dokumenter vedrørende Hydrema og Mette Frederiksens bror, Per Frederiksen for at undersøge, om der fandtes materiale om mulige forbindelser mellem statslige minerydningskontrakter og familien. Statsministeriet oplyste, at ministeriet havde søgt efter “Hydrema”, men ikke havde identificeret dokumenter.
HVEM UNDERSKREV STATSMINISTERIETS SVAR?
Svaret af 15. maj 2025 er underskrevet af Henrik Skovgaard-Petersen fra Juridisk Afdeling, Statsministeriet. Sagsnr.: 2024-6168.
STRATEGI PÅ SOCIALE MEDIER
HVAD BØR VI TAGE HØJDE FOR?
En god strategi på sociale medier kan hjælpe virksomheder og individer med at nå deres mål, men den skal også tage højde for de potentielle risici. Sociale medier påvirkning kan forme opfattelser, ændre holdninger og endda påvirke politiske beslutninger. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvordan man bruger disse platforme, og hvilken indflydelse de har på både individer og samfundet som helhed.
AFSLUTNING
Uanset om det drejer sig om traditionelle danske medier eller nye sociale medier, er det tydeligt, at medier spiller en afgørende rolle i vores liv. Vi skal forholde os kritisk til den information, vi modtager, og være opmærksomme på, hvordan medierne – både digitale og sociale – former vores syn på verden.
Læs mere om betalte rejser og den stærke israelske lobby, som er ved at blive indfiltret i Danmark:
(update 26/09/2024)
