DEN FEMTE KOLONNE

TOM JENSEN, BERLINGSKE OG FONSMARK-PRISEN
EN SKJULT STRATEGI FOR AT SPLITTE OG STYRE YTRINGSFRIHEDEN

OG HVORFOR FONSMARK-PRISEN IKKE ER NEUTRAL

Hvem bestemmer, hvem der repræsenterer ytringsfriheden i Danmark?

Når Berlingskes læsere uddeler Fonsmark-prisen, fremstilles det som en hyldest til mod, debat og frihed. Men ser man nærmere på, hvem der hædres – og hvem der konsekvent udelades – tegner der sig et tydeligt mønster.

Tom Jensen, chefredaktør for Berlingske, fremstår ofte som en kompromisløs forsvarer af ytringsfriheden. I praksis spiller han imidlertid en central rolle i en kulturkamp, hvor ytringsfrihed anvendes selektivt og strategisk.

Det er ikke tilfældigt, hvem der får taletid, priser og legitimitet. Fonsmark-prisen gives igen og igen til stemmer, der passer ind i Berlingskes borgerlige værdikamp, mens kritik af vestlige magtstrukturer, NATO, kapitalisme eller Israels rolle i international politik systematisk holdes udenfor.

HVORFOR TOM JENSEN ER FARLIG

HVAD DENNE ARTIKEL VISER

I denne artikel gennemgår jeg Tom Jensens egne ord og præsentationer for at vise, hvordan Fonsmark-prisen i praksis fungerer mindre som en pris for fri debat – og mere som et redskab til at definere, hvilke ytringer der anses for legitime.

Ikke som en personlig holdning.
Men som et dokumenteret mønster.

HVORFOR TOM JENSEN OG FONSMARK-PRISEN FORTJENER ET KRITISK BLIK

Jeg er ikke journalist, debattør eller medlem af en tænketank. Jeg er hobby-designer og ingeniørstuderende. Netop derfor interesserer det mig, hvordan sproget bruges til at skabe indtryk af åben debat, når der i praksis ofte er tale om et velorkestreret spil.

Når det sker fra et mediehus som Berlingske – med betydelig indflydelse på den offentlige samtale – bliver det ikke bare interessant, men nødvendigt at se nærmere på.

BERLINGSKES FORSVAR FOR YTRINGSFRIHEDEN ELLER EN STYRING AF DEN BORGERLIGE KULTURKAMP?

Tom Jensen, chefredaktør for Berlingske, har i årevis positioneret sig som en central forsvarer af ytringsfriheden i Danmark. Senest gennem uddelingen af Fonsmark-prisen 2025 til kunstneren Firoozeh Bazrafkan, en beslutning der igen har sat gang i debatten om ytringsfrihed, værdikamp og borgerlig idépolitik.

Men bag fortællingen om principiel frihed gemmer der sig en mere konsekvent metode. Fonsmark-prisen bruges ikke neutralt, men som et redskab i en politisk iscenesat kulturkamp, hvor bestemte stemmer fremhæves, mens andre – særligt kritiske eller systemudfordrende – systematisk udelades.

Denne artikel viser, hvordan Tom Jensens tilgang bygger på velkendte greb: udvælgelsen af de “rigtige” symboler, en snæver forståelse af frihed og en indramning af ytringsfrihed som en borgerlig disciplin. Det er på tide at analysere Fonsmark-prisen – og Tom Jensens rolle i den – med et kritisk blik.

FONSMARK-PRISEN OG DEN BORGERLIGE IDÉDEBAT

EN PRIS MED POLITISK FORMÅL

Fonsmark-prisen er opkaldt efter Henning Fonsmark, en central figur i den danske borgerlige idédebat. Officielt hædrer prisen personer, der bidrager til den offentlige debat. I praksis tildeles den næsten udelukkende stemmer, der passer ind i Berlingskes ideologiske ramme.

Venstreorienterede, antiracistiske eller systemkritiske kunstnere og debattører modtager sjældent prisen. Det er ikke et spørgsmål om kvalitet eller relevans, men om ideologisk kompatibilitet.

TOM JENSENS STRATEGI I KULTURKAMPEN

UDVALGELSEN AF DE RIGTIGE SYMBOLER

Tom Jensen bruger konsekvent symbolfigurer, der kan fremstilles som ytringsfrihedens legitime ansigt. Firoozeh Bazrafkan vælges ikke kun for sin kunst, men for det signal, hun sender i den borgerlige kulturkamp: som flygtning fra Iran og kritiker af islam giver hun fortællingen moralsk autoritet.

Hendes baggrund fungerer som et skjold mod kritik og gør det muligt at fremføre en snæver ytringsfrihedsforståelse, uden at den umiddelbart fremstår ekskluderende.

YTRINGSFRIHED SOM BORGERLIG DISCIPLIN

Det afgørende er ikke, hvem der får prisen – men hvem der aldrig gør.

Fonsmark-prisen tildeles ikke:

• antikapitalister

• palæstinensiske aktivister

• kritikere af NATO og vestlig imperialisme

• klimaaktivister

Ytringsfriheden forsvares dermed ikke universelt, men anvendes selektivt som en disciplinerende mekanisme. Den bruges til at belønne bestemte typer kritik, mens systemudfordrende ytringer forbliver udenfor det legitime rum.

FONSMARK-PRISEN 2025 — ET CASE-STUDY

HVAD SKETE DER I ÅR?

Fonsmark-prisen 2025 blev tildelt kunstneren Firoozeh Bazrafkan, kendt for sine islamkritiske værker. Officielt som en hyldest til mod og ytringsfrihed. Reelt som endnu et eksempel på, hvordan prisen bruges til at fremme en meget bestemt fortælling om frihed.

Valget af Bazrafkan handler ikke kun om hendes kunst, men om dens funktion. Hendes værker passer præcist ind i det narrativ, Tom Jensen og Berlingske konsekvent fremmer: en kulturkamp, hvor ytringsfrihed defineres gennem kritik af minoriteter – ikke gennem kritik af magt.

FIROOZEH BAZRAFKAN SOM KULTURKAMPENS SYMBOL

Bazrafkan er ikke et tilfældigt valg. Som flygtning fra Iran og som kvindelig kunstner, der kritiserer islam, giver hun fortællingen om ytringsfrihed en særlig legitimitet. Hendes baggrund fungerer som moralsk skjold og gør det vanskeligt at kritisere prisen uden samtidig at blive udlagt som modstander af frihed.

Spørgsmålet er derfor ikke, om hendes kunst er legitim, men hvorfor netop denne type kunst igen og igen hædres, mens andre former for systemkritik aldrig gør.

TOM JENSENS TALE — HVAD SIGES DER I VIRKELIGHEDEN?

I sin tale ved prisuddelingen taler Tom Jensen om “vores frihed”, “vores civilisation” og “vores værdier”. Det lyder universelt, men rejser et centralt spørgsmål: Hvem er “vi”?

Uden at nævne det direkte fremstilles minoriteter – særligt muslimer – som de implicitte udfordringer for ytringsfriheden. Når Jensen insisterer på, at Bazrafkan kritiserer religionen og ikke mennesker, ignorerer han, at dette skel i praksis ikke fungerer, når kritikken rammer en minoritet, der i forvejen er under pres.

Ved at fremhæve værket Vantro og dets brug af Koranen anvendes kunst ikke blot som provokation, men som retorisk redskab til at fremstille islam som fundamentalt uforenelig med vestlige værdier.

FONSMARK-PRISEN SOM POLITISK REDSKAB

Når Fonsmark-prisen gentagne gange gives til stemmer som Bazrafkan, bliver mønsteret tydeligt. Det er ikke ytringsfrihed i sig selv, der belønnes, men ytringer, der passer ind i en bestemt værdikamp.

Kunstnere og debattører, der kritiserer vestlige magtstrukturer, NATO, Danmarks udenrigspolitik, økonomisk ulighed eller klima, modtager ikke prisen. Frihed forstås her som retten til at kritisere minoriteter – ikke som retten til at udfordre det system, Danmark selv er en del af.

BERLINGSKE, ISRAEL OG DE INTERNATIONALE RAMMER

I den sammenhæng er Berlingskes historiske relationer til pro-israelske kredse værd at bemærke. Mens islamkritik konsekvent hædres, fylder kritik af Israel, vestlig imperialisme eller internationale magtforhold næsten ikke i Berlingskes frihedsfortælling.

Det rejser spørgsmålet, om Fonsmark-prisen først og fremmest sikrer ytringsfrihed – eller om den sikrer, at ytringsfrihed defineres i den “rigtige” politiske retning.

UDVÆLGELSE OG GENTAGELSE I DEN REDAKTIONELLE PRAKSIS

Illustration af, hvordan redaktionelle beslutninger og gentagne vurderinger kan forme rammerne for den offentlige debat.

Den analyse, der følger, tager udgangspunkt i Tom Jensens artikel i Berlingske om Firoozeh Bazrafkan og Fonsmark-prisen. Du kan læse den fulde tekst her

INDLEDNING TIL ANALYSEDELEN

DEN SKJULTE STRATEGI BAG TOM JENSENS YTRINGSFRIHED

Når man første gang læser Tom Jensens tale og artikel i forbindelse med Fonsmark-prisen 2025, fremstår de som en klassisk hyldest til ytringsfriheden og den borgerlige idédebat. Sproget er velkendt og tillidsvækkende: frihed, mod, debat, værdier. Men læser man formuleringerne samlet og i sammenhæng, begynder et mere konsekvent mønster at træde frem.

Det handler ikke om enkelte ordvalg eller isolerede udsagn, men om hvordan ytringsfrihed over tid indrammes, gentages og forbindes med bestemte værdier, konflikter og fællesskaber. Frihed fremstår ikke blot som et princip, men som noget, der kæmpes for, forsvares og defineres inden for snævre rammer.

Den analyse, der følger, tager udgangspunkt i Tom Jensens artikel i Berlingske om Firoozeh Bazrafkan og Fonsmark-prisen. Citaterne er udvalgt for at vise mønstre i sproget – ikke for at udstille enkeltstående fejl eller uheldige formuleringer.

SÅDAN LÆSES TEMAERNE

De følgende temaer analyserer ikke, hvad Tom Jensen mener, men hvordan hans sprog og retorik fungerer i praksis. Hvert tema fokuserer på ét gennemgående træk i fremstillingen af ytringsfrihed og viser, hvordan bestemte formuleringer gentages, opbygges og får konsekvenser for, hvordan debatten rammesættes.

Temaerne kan læses hver for sig, men tilsammen tegner de et samlet billede af, hvordan ytringsfrihed i denne sammenhæng ikke blot diskuteres, men anvendes som et værdipolitisk redskab snarere end som et universelt princip.

HVAD TEMAERNE VISER

På tværs af temaerne bliver det muligt at se:

• hvordan ytringsfrihed fremstilles som en national og borgerlig kamp

• hvordan kultur, værdier og fællesskab bruges til at afgrænse frihedens grænser

• hvordan minoriteter og forskelle indirekte indrammes som problemer

• hvordan Fonsmark-prisen fungerer som mere end en hæder – men som et signal

• hvordan bestemte former for kritik konsekvent anerkendes, mens andre udelades

Herfra foldes analysen ud tema for tema.

INDLEDNING TIL TEMA 1

Tom Jensens tale og artikel åbner med en stærk opbygning af en national kampfortælling. Fra første sætning gøres ytringsfriheden til en kamp for Danmark, for vores kultur og for vores grænser. Men hvad der fremstår som en universel frihedskamp, viser sig hurtigt at være en del af den borgerlige kulturkamp. Dette tema analyserer, hvordan retorikken iscenesætter debatten som en kamp mellem “os” og “de andre”.

INDLEDNING TIL TEMA 2

Fonsmark-prisen fremstår udadtil som en hæder til personer, der bidrager til den offentlige idédebat. Men ser man nærmere på Tom Jensens egne ord, bliver det tydeligt, at det ikke er enhver debat, der belønnes — det er den borgerlige idédebat. Dette tema viser, hvordan prisen bruges til at cementere en bestemt ideologisk dagsorden under dække af pluralisme.

INDLEDNING TIL TEMA 3

Under overfladen i Tom Jensens fortælling finder vi et gennemgående mønster: Minoriteter fremstilles ikke direkte som fjenden, men indirekte som kilden til de kampe, Danmark må tage. Ved at bruge religiøse, kulturelle og demografiske referencer skaber Jensen et billede af, at det netop er minoriteterne, der truer ytringsfriheden og den danske sammenhængskraft. Dette tema viser, hvordan minoriteter systematisk indrammes som problem — uden nogensinde at blive nævnt som fjende med navn.

INDLEDNING TIL TEMA 4

TOM JENSENS METODE

Bag ordene gemmer der sig mere end blot holdninger. Tom Jensen bruger en række velkendte retoriske teknikker, der i praksis styrer, hvordan læseren opfatter både prisen og debatten om ytringsfrihed. Offerretorik, udvælgelse af symbolske personer og en kontrolleret pluralisme er blandt de greb, der sikrer, at kun bestemte stemmer fremstår som legitime. Dette tema viser præcist, hvordan metoden fungerer — og hvorfor det sjældent handler om frihed, men om magt over debattens rammer.

INDLEDNING TIL TEMA 5

CASE: BAZRAFKAN OG PRISUDELINGEN

Bazrafkan fremstår som en modig kunstner, der kæmper for ytringsfriheden. Men hvorfor netop hende — og hvorfor netop nu? Når man ser på Fonsmark-prisen 2025 som case, bliver det tydeligt, hvordan symboler, personlig baggrund og en helt bestemt type kritik spiller ind. Bazrafkan vælges ikke kun for sin kunst, men fordi hun passer ind i kulturkampens strategi. Dette tema viser, hvordan Tom Jensen bruger prisen til mere end blot at hædre en kunstner — det er en iscenesættelse, der støtter den borgerlige værdikamp.

FRIHED TIL HVEM — OG TIL HVAD?

Tom Jensen fremstår i offentligheden som ytringsfrihedens garant, men spørgsmålet er ikke, om han forsvarer ytringsfriheden — spørgsmålet er: hvis frihed? Er det en frihed til alle? Eller kun en frihed, der forsvarer bestemte ytringer, der passer ind i Berlingskes og det borgerlige Danmarks værdikamp?

Når minoriteter, venstreorienterede stemmer, antiracistiske bevægelser eller kritikere af Vestens magt aldrig modtager Fonsmark-prisen, men prisen konsekvent gives til dem, der rammer islam, indvandrere eller normkritiske grupper, så er det ikke længere en pris for ytringsfrihed — men en pris for ideologisk loyalitet.

Det mest interessante er måske ikke, hvem der modtager prisen. Det mest afslørende er dem, der aldrig engang er i betragtning. Hvem der aldrig bliver kaldt modige. Hvem der aldrig inviteres ind i det gode selskab.

For mig som hobby-designer og ingeniørstuderende står det lysende klart:
Dette handler ikke blot om kunst og frihed. Det handler om magt — og om, hvem der definerer den.

AMINATA CORR THRANE

BERLINGSKES BLOKFLØJTE FOR BONDE & ISRAEL-LOBBYEN

Når nogen vover at kritisere Nina Palesa Bonde,
så tropper Aminata Corr Thrane op i spalterne som den venlige vogter af magtens følelser.

Hun vasker hænderne rene for BT og Berlingske – og skjuler beskidte tricks bag kulturklummer og korrekte formuleringer.

For realiteten?
Når nogen stiller spørgsmål ved Bonde – eller hendes forbindelse til Israel-venlige kredse –
bliver Cybernauterne hængt ud,
memekritikere dæmoniseret,
og en hel organisation gjort til syndebuk…
alt imens Berlingske og BT fører mikrofonen videre til Nina uden et kritisk pip.

Det ligner journalistik.
Men det lugter af strategi.

🟣 AFSNIT 1

(“Det kræver mod at stille sig…”)

Antal citater: 23

🟣 AFSNIT 2

(“Kampe for at reformere velfærdsstaten…”)

Antal citater: 18

🟣 AFSNIT 3

(“Du og din familie flygtede fra det islamiske præstestyre…”)

Antal citater: 19