HVEM ER MAGNE HARR?
Magne Harr er søn af statsminister Mette Frederiksen. Han har været politisk aktiv i DSU og har udtalt sig om Gaza og Mellemøsten. Selvom han ikke er offentlig embedsmand, er han blevet genstand for stor søgeinteresse på grund af sin familierelation og politiske rolle.
Fra en tipoldefar, der ifølge Ekstra Bladet sad i fængsel for fagforeningsaktivisme, til en nutid hvor magt, krig og kapital flyder gennem familier, fonde og statslige institutioner.
Denne artikel bevæger sig gennem Danmarks moderne magtlandskab: fra Irak-krigen i 2003 til Gaza i dag, fra Anders Fogh Rasmussen og Tony Blair til nutidens politiske branding, forsvarsindustri og “bæredygtig” krigsretorik.
Vi ser på nepotisme, habilitet og politisk arv – men også på pengesporet. Med udgangspunkt i journalist Kristian Lindhardts arbejde følges forbindelserne mellem våbenindustri, statslige beslutninger og kapitalforvaltning, herunder ATP’s rolle i investeringer, der knytter krig, profit og pensionsopsparing sammen.
Artiklen berører forsvarsindustri, offentlige indkøb, politiske netværk, mediehistorie og selektiv moral – og stiller spørgsmålet: hvem betaler prisen, når demokrati, menneskerettigheder og krig bliver forretningsmodeller?
Dette er en menings- og analyseartikel om geopolitik, magt og ansvar. Vurderinger og konklusioner er skribentens egne og bygger på offentligt tilgængelige kilder, dokumenter og udtalelser.
Læs også:
Vores analyse af statsministerens brev sammen med Giorgia Meloni om konventioner og menneskerettigheder –
læs analysen her.
Vores gennemgang af forsvarsindustrien og de økonomiske forbindelser i statsministerens nærmeste familie –
læs analysen her.
Flere analyser, essays og politiske kommentarer finder du i
ZLCOPENHAGEN Journal.
FRA CATWALK TIL KRIGSZONE
ZLCOPENHAGEN MØDER PRECISION TECHNIC DEFENCE
MAGT, BLOD & DSU
FAMILIENS HJEM UDKLÆKKER TERRORISTER
I en rød murstensvilla i København blev en DSU-afdeling registreret. Ikke på rådhuset, men på statsministerens egen adresse. Her blev hendes søn Magne indsat som formand – en teenager med stærke holdninger til Gaza og Mellemøsten. Imens tjener hendes bror millioner på krigsmateriel.
Dette er ikke bare en familie. Det er en fabrik. En politisk rugemaskine.
En hvor magt, penge og loyalitet går hånd i hånd. Og hvor spørgsmålene er forbudte.
AKTINDSIGTSANMODNING TIL STATSMINISTERIET (9. MAJ 2025)
Den 9. maj 2025 blev der fremsendt en aktindsigtsanmodning til Statsministeriets juridiske afdeling, stilet til juridisk chef Henrik Skovgaard-Petersen.
Anmodningen vedrørte statsministerens forbindelser til Israel, familiemæssige relationer til forsvarsindustrien samt sønnens politiske rolle i DSU. Formålet var at få klarlagt eventuelle habilitets- og gennemsigtighedsspørgsmål på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger.
Uddrag af anmodningen:
“At Statsministeriet sagsbehandler hvert punkt i min oprindelige anmodning individuelt og ikke blot henviser til en generel afgørelse.”
“At der gives fuld redegørelse for eventuelle forbindelser mellem statsministerens familie og statsstøttede virksomheder, herunder Hydrema.”
“Hvilken rolle spiller sønnen Magne Frederiksen i udenrigspolitisk retorik, og hvordan påvirker hans udtalelser offentlighedens opfattelse af Danmarks position i Mellemøsten?”
Brevet gengives her i sin fulde, originale form for dokumentation og transparens.
Læs den originale aktindsigtsanmodning (9. maj 2025)
Att.: Juridisk afdeling / Henrik Skovgaard-Petersen
Vedr.: Genfremsættelse af aktindsigtsanmodning og krav om konkret svar – Sagsnr. 2024-6168
Først og fremmest vil jeg ønske statsministeren tillykke med dagen, at vi sammen med Vladimir Putin fejrer 80 årsdagen efter sejren med nazisterne. Siden Trump kom til magten, har USA i stigende grad markeret krav på Arktis – inklusive Grønland. Måske kan denne udvikling hjælpe med at forstå, hvordan det føles at være underlagt en aggressiv stormagt.
Samtidig må det konstateres, at statsminister Mette Frederiksens aggressive og konfronterende tone i internationale spørgsmål – herunder hendes udtalelser om Rusland og Hamas – i stigende grad opfattes som en trussel af flere ikke-vestlige lande. Det er statsministerens ansvar, hvis denne retorik bidrager til yderligere eskalation og skaber usikkerhed om Danmarks rolle i verden.
Jeg genfremsætter hermed min aktindsigtsanmodning, da der er fremkommet nye forhold og oplysninger, som bør foranledige fornyet behandling, og fordi Statsministeriets tidligere svar har været utilstrækkelige og ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens krav om konkret og individuel vurdering.
Baggrund og formål:
Den oprindelige anmodning om aktindsigt fra 23. september 2024 omhandler:
- Kommunikationen mellem Statsministeren og den israelske ambassade
- DSU’s rejser og finansiering fra israelske og jødiske organisationer
- Politiske og økonomiske relationer til Israel og danske aktører
- Særligt fokus på personer som Frederik Vad, Katrine Evelyn Jensen og Signe Kaulberg Jespersen
Nye forhold:
- Statsminister Mette Frederiksen har siden afgørelsen den 17. december 2024 fremsat en række nye og skærpede udtalelser om konflikten i Gaza og Hamas. Disse udtalelser rejser spørgsmål om det beslutningsgrundlag og de briefinger, som har informeret statsministerens linje. Det øger væsentligt den offentlige interesse i dokumentationen bag regeringens udenrigspolitiske udmeldinger.
- Der er fremkommet oplysninger om, at Per Frederiksen, statsministerens bror, har haft tætte forbindelser til firmaet Hydrema, som har modtaget betydelige midler fra staten til minerydningsaktiviteter i Ukraine. Denne mulige interessekonflikt kræver gennemsigtighed og stiller spørgsmål ved habilitet og indflydelse i udenrigspolitiske beslutninger.
- Folketingets Ombudsmand har i dokument nr. 25/00882-13/PBJ, af 7. maj 2025, afvist at igangsætte en undersøgelse, men udelukkende med henvisning til, at mine nyeste spørgsmål blev fremsendt få minutter før klagen. Ombudsmanden understreger, at Statsministeriet først skal tage konkret stilling til disse spørgsmål, og henviser til ombudsmandslovens § 14 og § 16, stk. 1.
Det forpligter ministeriet til at behandle sagen på ny og give et substantielt og retligt begrundet svar.
Jeg kræver derfor:
- At Statsministeriet sagsbehandler hvert punkt i min oprindelige anmodning individuelt, og ikke blot henviser til en generel afgørelse.
- At I oplyser hvilke dokumenter der findes, og hvilke der evt. er undtaget med henvisning til konkret lovbestemmelse.
- At I giver fuld redegørelse for eventuelle forbindelser mellem statsministerens familie og statsstøttede virksomheder, herunder Hydrema.
- At I forholder jer til den politiske og folkeretlige relevans af statsministerens udtalelser, og dokumenterer grundlaget for disse, så vidt det falder under offentlighedsloven.
- At I skriftligt forholder jer til følgende: Hvilke rettigheder har jeg som borger og som journalist til at stille spørgsmål til statsministeren – enten skriftligt eller mundtligt? Gælder retten til dialog og demokratisk deltagelse kun på jeres præmisser, eller har en borger reel ret til at søge svar – og forvente svar – fra landets øverste politiske leder?
- Tillægsspørgsmål vedr. udenrigspolitisk retorik og konsekvens: Statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at “Ukraine har ret til at ramme Rusland langt inde i landet.” Disse ord har betydelige folkeretlige og sikkerhedspolitiske implikationer, ikke blot for krigsførende parter, men også for Danmark som støttepartner. Hvis Danmark anerkender denne doktrin, hvordan forholder regeringen sig da til det folkeretlige princip om gensidighed? Kan en fremmed magt – herunder Rusland – påberåbe sig samme ret til gengældelse, hvis Danmark opfattes som aggressiv aktør?
Jeg beder om dokumentation og juridisk redegørelse for:
- Hvordan statsministerens udtalelse er afstemt med dansk folkeretlig position
- Hvordan regeringen vurderer risikoen for, at Danmark selv kan blive mål for gengældelse, og
- Hvilken rolle Danmark indtager ift. at fremme eller udfordre internationale retsprincipper ved at fremføre sådanne budskaber på højeste niveau
Henvisning til offentlighedsloven og grundlæggende principper:
Jf. offentlighedslovens § 7 og § 14, stk. 1-2, skal anmodninger behandles med udgangspunkt i meroffentlighed og konkret vurdering. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til “ressourcehensyn” eller afvise sager som “ikke-afgørelsessager”, når de omhandler forhold med stor offentlig interesse og politisk betydning.
Derudover henviser jeg til forvaltningslovens § 7 om vejledningspligt samt de demokratiske principper, der ligger til grund for borgerens ret til at søge indsigt, stille spørgsmål og udøve kritisk journalistik – også overfor den siddende statsminister.
Jeg forventer svar inden for 7 arbejdsdage.
Med venlig hilsen
Zahid Latif
@ekstrabladetdk Mette F’s søn vil være ligesom mor 🌹 #ekstrabladet ♬ original sound - Ekstra Bladet
INHABILITET, FAMILIE OG OFFENTLIGE MIDLER
Danmark fremhæves ofte som et land med lav korruption, men debatten om inhabilitet og nepotisme opstår, når politiske beslutninger berører nære familiemedlemmer.
Jura og forvaltningsret
Inhabilitet (Forvaltningsloven § 3)
Forvaltningsloven fastslår, at en beslutningstager kan være inhabil, hvis en sag berører den pågældendes nærmeste familie økonomisk.
I den offentlige debat er det blevet fremhævet, at statsminister Mette Frederiksens bror har haft ledende roller i virksomheder med relation til forsvarsindustrien.
Samtidig har staten ydet betydelig økonomisk støtte og indgået kontrakter med virksomheder i samme sektor, hvilket har rejst spørgsmål om armslængde, udbudsprocesser og habilitet.
Kritikere har beskrevet disse forhold som udtryk for et system, hvor grænserne mellem politisk ansvar, familiemæssige relationer og økonomiske interesser kan fremstå uklare.
DETTE ER METTES BIG BUSINESS
ORD FRA EN ADVOKATS MUND
Rasmus Munk Søndergaard er uddannet jurist og praktiserende advokat med speciale i familieret og forvaltningsret. Han er kendt for at tale usminket, skarpt og kompromisløst, især når det handler om retsstatens forfald og magtmisbrug fra staten og regeringen.
Han har været tæt på det offentlige system – både fra juridisk og menneskelig vinkel – og bruger den erfaring til at afsløre og kritisere systemets svagheder, især når det rammer helt almindelige danskere.
Følgende vurderinger stammer fra en ekstern kritiker og gengives som led i analysen af den offentlige debat om magt, ledelsesstil og ansvar. Udtalelserne er citater og repræsenterer ikke redaktionens egne vurderinger.
RASMUS OM METTE FREDERIKSEN
1. HUN ER EN PSYKOPATISK LEDELSESTYPE
Rasmus kalder Mette Frederiksen for en “full-blown psykopat”, med henvisning til hendes adfærd over for embedsmænd i ministerierne. Han fremhæver rapporter om et tyrannisk arbejdsmiljø og medarbejdere, der arbejdede i sort tøj i protest mod hendes ledelse.
2. HUN MISBRUGER MAGTEN TIL SELVGLORIFICERING
Han siger, at Mette aktivt søger kriser, fordi de giver hende mulighed for at fremstå handlekraftig og stærk – men reelt bruger hun dem til at udvide sin egen magt. Corona, Ukraine, trusselsbilleder – det hele handler om at styrke sit image, ikke om at hjælpe befolkningen.
3. HUN ER IKKE KOMPETENT – BARE MANIPULATIV
Hun handler uden hjemmel, uden juridisk forståelse – og da hun blev konfronteret med lovbrud i minksagen, undskyldte hun sig med, at hun “ikke vidste det”. Ifølge Rasmus er det en fuldstændig uacceptabel undskyldning for en statsminister og et klart tegn på inkompetence eller kynisme.
4. HUN ER INKARNATIONEN AF MAGTENS FORFALD
Rasmus siger det direkte:
“Mette Frederiksen kan kun være statsminister, fordi der ikke findes danske mænd, der elsker deres landsmænd nok til at stoppe hende.”
Udtalelserne udgør en hård og polemisk kritik af både statsministeren og det politiske system og gengives her som eksempel på den tone og de vurderinger, der præger dele af den offentlige debat.
DEN NÆSTE UDKLÆGGES FRA TERRORREDE
NETVÆRK, FAMILIE OG MAGT – OVERBLIKKET
HVEM ER HVEM, OG HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
Nedenstående tabel samler de centrale personer, relationer og spørgsmål, der gentagne gange dukker op i den offentlige debat og i danske Google-søgninger. Formålet er overblik – ikke dom. 4/1/2026
| FAQ SPØRGSMÅL | SVAR |
|---|---|
| HVEM ER MAGNE HARR? | Magne Harr er søn af statsministeren og omtales ofte som Mette Frederiksens søn i offentlige søgninger. Han har været tidligere formand for DSU København Nord og har udtalt sig om Gaza og Mellemøsten som sine vigtigste politiske mærkesager. |
| HVEM ER METTE FREDERIKSENS SØN? | Mette Frederiksens søn hedder Magne Harr. Han har været politisk aktiv i DSU og har i en ung alder fået offentlig opmærksomhed som følge af sin rolle i organisationen og sin familiebaggrund. |
| HVAD LAVER PER FREDERIKSEN? | Per Frederiksen er statsministerens bror og direktør i Precision Services ApS, et firma i forsvarsindustrien. Han har tidligere arbejdet hos Hydrema, der har modtaget statslige kontrakter i forbindelse med minerydning i Ukraine. |
| ER DER NEPOTISME I METTE FREDERIKSENS FAMILIE? | Der har været offentlig debat om, hvorvidt forbindelser i Mette Frederiksens familie kan give anledning til spørgsmål om nepotisme, habilitet og armslængde. Debatten relaterer sig især til forsvarssektoren og politiske ungdomsorganisationer. |
| HVAD ER DSU’S FORBINDELSE TIL STATSMINISTERENS FAMILIE? | DSU København Nord har tidligere været registreret på statsministerens privatadresse. Hendes søn, Magne Harr, blev formand som 17-årig, hvilket har skabt debat om politisk arv og interne kontrolmekanismer. |
| HVEM ER BO TENGBERG? | Bo Tengberg er statsministerens ægtefælle og arbejder som filmproducer gennem produktionsselskabet Seabird Production. Han er kendt for dokumentar- og filmprojekter med internationalt fokus. |
| HVAD ER BO TENGBERGS FORBINDELSE TIL ZELENSKYJ? | Ifølge DR arbejder Bo Tengberg på dokumentarfilmen The Conflict, hvor Ukraines præsident indgår. Projektet er støttet af Det Danske Filminstitut og har udløst debat om armslængde og interessekonflikter. |
| HVEM ER TRANSPARENCY INTERNATIONAL DANMARK? | Transparency International Danmark er en organisation, der arbejder for at bekæmpe korruption og fremme åbenhed i den offentlige forvaltning. Organisationen har udtalt kritik af filmprojektet med henvisning til risiko for interessekonflikter. |
SUSTAINABLE WAR
HVAD LAVER METTES BROR I FORSVARSINDUSTRIEN?
“Vi skal i krig… vi skal bombe og dræbe børn og mennesker – men vi skal gøre det sustainable! Vi skal være grønne og klima-bevidste, mens vi smadrer verden!”
DYNAMISKE UDBUDSREGLER
NÅR MAGTENS SØNNER SKAL ARVE KRIGSFORRETNINGEN
Mens almindelige danskere skal kontrolleres med GDPR, ansigtsgenkendelse og overvågning – skal systemet lempes og gøres smidigt for dem med forbindelser.
Advokat Rasmus Malver forklarer i podcasten, hvordan udbudsregler, der normalt skal forhindre nepotisme og korruption, pludselig bliver et værktøj til at fremme det modsatte, når familiemedlemmer til magteliten er involveret. Det er et mønster, der ofte nævnes i debatten om politisk magt, habilitet og armslængde i Danmark.
Er det grøn fremtid eller bare Sustainable War™ i ny indpakning? Og skal næste generation klædes på i dansk design, klar til catwalken – eller våbenindustrien?
MAGTELITEN BERIGER SIG SELV
VÅBEN, FAMILIE OG BIG BUSINESS I SKJUL
I podcasten nævner advokat Rasmus, at Per Frederiksen – Mette Frederiksens storebror – har haft en rolle i NATO’s Industrial Advisory Group. Gruppen rådgiver om forsvarsindustrielle spørgsmål, hvilket kan give adgang til information og netværk inden for våbenindustrien. Per Frederiksen har også været tilknyttet Hydrema Export, en virksomhed specialiseret i minerydningskøretøjer, som har modtaget statslige ordrer uden udbud.
Kritikere har påpeget, at Mette Frederiksen har udtalt, at reglerne for offentlige indkøb bør være mere “smidige” og “dynamiske”, især i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Dette har ført til bekymring for, om lempelser i bureaukratiet kan resultere i mindre gennemsigtighed og potentielt favorisere bestemte aktører med tætte forbindelser til magthaverne.
Det er vigtigt at sikre, at offentlige indkøb foregår med en høj grad af gennemsigtighed og uden interessekonflikter for at opretholde tilliden til de politiske beslutningsprocesser.
VELKOMMEN TIL DANMARKS PLADS
Her hylder vi høje værdier og lav moral.
I hjertet af ruinbyen finder du Danmarks Plads – opkaldt efter et land, der bomber med værdighed, investerer i død med grøn samvittighed og holder pressefrihed i stram snor.
FRA FOLKEHØJSKOLE TIL FOLKEMORD – PÅ 30 ÅR
Helle bar Gucci. Mette bærer gerningsmandens gevinst.
Økologisk bomuld. Industrikrig. En rød tråd i dansk eksport.
Incredibly, Danish PM Mette Frederiksen says:
— Patrick Henningsen (@21WIRE) March 5, 2025
"Peace in Ukraine is more dangerous than the ongoing war."
This woman is a nut-job, and shouldn't be in charge of any military decisions.
"I will not accept that Putin decides what the rest of the world should do. He is the only… pic.twitter.com/OUEbqixpdw
KRIGSLIDERLIG GAMBLER I JAKKESÆT
METTE FREDET INTET, BARE SIG SELV
KRITIK AF KRIGSRETORIK OG POLITISK ANSVAR
Ifølge jurist Rasmus Munk Søndergaard indebærer statsminister Mette Frederiksens udenrigspolitiske linje en alvorlig risiko for eskalation. Han har offentligt kritiseret den manglende vægt på diplomati og fredsforhandlinger i den danske regerings kommunikation om krigen i Ukraine.
“Hun er den største cheerleader for krigen i Ukraine. Hun nægter enhver tale om fred eller diplomati – og det gør hende farlig. For det er ikke bare Ukraine, hun ofrer. Det er hele Europa, hun spiller hasard med.”
Kritikken handler ifølge Rasmus ikke alene om konkrete beslutninger, men om den politiske fortælling, hvor styrke og handlekraft primært kommunikeres gennem oprustning og militær støtte, frem for gennem diplomatiske løsninger.
Rasmus har desuden trukket historiske paralleller til tidligere danske politiske beslutningstagere, herunder Marianne Jelved, som han mener var med til at forme EU-politiske rammer med vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser.
“Marianne Jelved sad og skrev konvergenskrav i EU, som har skadet hele Europa. Hun er et billede på, hvordan danske politikere med pæne miner og ‘gode hensigter’ alligevel ender med at undergrave det, de siger, de vil beskytte.”
Fællesnævneren i kritikken er ifølge Rasmus, at politisk magt over tid kan flytte fokus fra borgernes faktiske konsekvenser til systemets egen stabilitet, autoritet og selvopretholdelse.
POLITISK KOMMUNIKATION, IMAGE OG MAGTKONSOLIDERING
HVAD BETYDER LEDERSKAB, NÅR MAGTEN SAMLES?
Ifølge advokat Rasmus Malver er statsminister Mette Frederiksens politiske strategi i høj grad centreret om kommunikation og fremtoning. Han beskriver hende som en politisk aktør, der prioriterer at fremstå kompetent og handlekraftig over substans og åben debat.
Rasmus peger på, at denne form for kommunikation især appellerer til vælgere, der søger tryghed og klare budskaber, men som i mindre grad udfordrer de langsigtede konsekvenser af politiske beslutninger.
“Hun er dygtig til at spille melodier, der får almindelige danskere til at handle imod deres egne interesser.”
Kritikken handler ifølge Rasmus ikke kun om retorik, men om en bredere magtstrategi, hvor beslutningskraft samles centralt, og hvor embedsværkets interne modspil ifølge ham har haft begrænsede muligheder for at påvirke kursen.
I forlængelse heraf rejser Rasmus spørgsmålet om politisk arv og kontinuitet: om en stærkt personcentreret magtform kan skabe strukturer, der rækker ud over én generation, og hvordan politiske narrativer om sikkerhed, oprustning og “bæredygtighed” kan blive integreret i både politik og branding.
LÆS MERE: MINER, MILLIONER OG MAGTARV – HVEM FANDT GULDET I UKRAINES JORD?
MINER, MILLIONER OG MAGTARV – HVEM FANDT GULDET I UKRAINES JORD?
Da Danmark i 2022 lovede hundredvis af millioner til Ukraine, blev 15 millioner øremærket til én særlig sag: minerydning. En nobel indsats, tænkte mange. NGO’er begyndte straks at forberede projekter. For det handlede vel om hjælp – ikke forretning?
Men støvskyen havde knapt lagt sig, før sporet førte et andet sted hen. Ikke til nødhjælp, men til Nordjylland – nærmere bestemt til en veletableret våbenleverandør med en fortid tæt på toppen af dansk politik.
Det blev Hydrema, en privat aktør med stærke rødder i forsvarsindustrien, der sikrede sig kontrakten. Et firma, hvor en vis Per Frederiksen – tidligere topfigur og storebror til landets statsminister – havde haft sin gang. Et firma, der pludselig sad med hele minerydningskagen.
I dag leder samme Frederiksen et nichefirma i den militærtekniske sektor, hvor lønnen er høj, og kontoret er ensomt – han er nemlig eneste ansatte.
Man kunne fristes til at kalde det strategisk placering; andre ville måske sige sustainable war – en grøn fremtid, hvor både klimaet og familieøkonomien optimeres.
Er det konspiration? Eller blot endnu et kapitel i historien om, hvordan politik, profit og personlig fremdrift smelter sammen – og måske snart baner vej for næste generation?

Dette afsnit anvender satire, design og kommerciel æstetik som kritik af, hvordan krig, våbenindustri og bæredygtighed i stigende grad markedsføres som livsstil og brand.
DANSK DESIGN TIL MASSEØDELÆGGELSE
6500 kemiske bomber, 80 tons giftgas – og lidt dansk stolthed i undertøjet. Dog bruger vi økologisk bomuld fra Pakistan, naturligvis fri for giftige kemikalier.
Mens vi smider kulturer i grus og jager “miltbrand” gennem ørkenen, leverer Danmark med stolthed både moral og mode. Krig kræver uniformer – og fortællinger.
Fra Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen til Per fra Precision Technic Defence handler det om det samme: at være “sustainable”, også når vi går i krig.
ZLCOPENHAGEN – til krigslystne mænd med sans for både undergang og underbukser.
DANSK FOLKEDRAB – FRA GRØNLAND, IRAK TIL GAZA
21. MARTS 2003 – ANDERS FOGH RASMUSSEN
I marts 2003 gik Danmark i krig. Ikke for fred – men for profit. Anders Fogh Rasmussen talte om “frihed” og “trusler fra masseødelæggelsesvåben”, men bag ordene lå oliekontrakter, amerikansk loyalitet og et politisk spin, der kostede hundredtusinder af liv.
I dag kalder vi det udenrigspolitik. Historien vil kalde det folkedrab.
Ingen danske politikere er nogensinde dømt. Ingen ministre har stået til ansvar. Men i Irak ligger stadig sporene efter “koalitionen af villige” – hvor Danmark, med Foghs velsignelse, bombede, besatte og bortforklarede.
Som designer har jeg valgt at omstille min herreundertøjs-webshop til aktivisme. Ikke fordi mode kan standse krig, men fordi tavshed altid har været den mest komfortable uniform.
FOGH & BLAIR – SAMME DOKTRIN, NY FRONT
De taler om demokrati. Men de handler som direktører.
Anders Fogh Rasmussen og Tony Blair solgte krigen i Irak som frihedens kamp – og genopfandt sig siden som “globale rådgivere” for de samme kræfter, der tjente på bomberegnen.
Blair stiftede Tony Blair Institute for Global Change.
Fogh skabte Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation.
To virksomheder forklædt som værdiorganisationer, hvor vestlige idealer markedsføres som eksportvarer, mens kontrakter, investeringer og strategisk indflydelse flyder frit bag kulisserne.
De kalder det “demokratisk modstand”. I praksis er det vestlig imperialisme 2.0 – et netværk af tidligere statsledere, tech-giganter og finansfonde, der sælger “rådgivning” til regeringer, NGO’er og NATO-venlige virksomheder.
De taler om frihed. Men det handler om kontrol.
“Fra Bagdad til Kyiv løber den samme røde tråd – et netværk af politikere, der skifter uniform, men ikke dagsorden.”
NY IMPERIALISME I KLIMAVENLIGT DESIGN
Blair drømmer om et “nyt Gaza” med investeringer og tech-zoner.
Fogh drømmer om et “demokratisk Ukraine” med vestlige alliancer.
Begge ender samme sted: i bestyrelser, fonde og kontrakter, hvor krig bliver business – og moral en del af markedsføringen.
FRA IRAK TIL GAZA – DEN SAMME VESTLIGE DOKTRIN
I 2003 stod Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen side om side med Bush.
I 2025 står deres ideologi stadig – bare med nye uniformer og nye slagord.
De taler om frihed, men handler i interesser. De siger fred, men leverer kontrol.
I videoen hører vi Tony Blairs navn igen – denne gang i Gaza.
De samme ord, den samme tone, den samme tro på, at Vesten kan skabe “orden” gennem besættelse.
Som om historien ikke begyndte med Irak, men fortsætter – i nye former, under nye navne.
Anders Fogh gik fra “koalitionen af villige” til “Alliance of Democracies”.
Blair gik fra “krigens retfærdighed” til “fredens investeringer”.
Begge kalder det demokrati. Begge bygger det på økonomiske interesser, partnerskaber og kontrol.
Det er imperialisme med powerpoint – men prisen betales stadig i blod.
“I 2003 kaldte de det krig mod terror. I 2025 kalder de det demokratisk sikkerhed.
Men strukturen er den samme – et system, der tjener magten og taler på folkets vegne, uden at lytte.”
Når du ser debatten, hør efter: hvem taler stadig om mennesker, og hvem taler om systemer?
Forskellen mellem Blair og Fogh er ikke politik – det er branding.
Begge er ansigter på det samme apparat: et vestligt maskineri, der nægter at lære af fortiden,
fordi fortiden stadig er forretning.
Når politisk ansvar bliver udfordret, flyttes fokus ofte fra nutidens konsekvenser til historiske fortællinger og nationale symboler.
MORTEN DAHLIN: DYBT DYBT HISTORIELØST?!
SELECTIVE SYMPATHY – NÅR HISTORIEN BLIVER RENSET FOR SKYLD
Når vestlige magthavere mister grebet om nutiden, griber de ofte tilbage til fortiden. Ikke for at lære af den – men for at rense sig i dens glans.
Det er i det lys, Morten Dahlins tale om fiskerkutteren K571 Elisabeth skal forstås: symbolet på dansk mod, hvor jøder blev reddet til Sverige under Anden Verdenskrig.
Dahlin kalder det et udtryk for danske “værdier” og minder os om, at forfølgelse af jøder aldrig må gentage sig. Det er en smuk tanke. En vigtig fortælling.
Men når den fortælling kommer fra samme politiske tradition, som førte Danmark i krig mod Irak, begynder historien at smage af noget andet: selektiv sympati.
For mens Dahlin taler om medmenneskelighed, stod hans politiske forgængere side om side med Tony Blair og George W. Bush – og bombede et land i stykker.
Et krigsprojekt, der dræbte hundredtusinder, destabiliserede en hel region og sendte millioner på flugt mod netop det Europa, som i dag lukker sine grænser i humanismens navn.
Historien bruges ikke til ansvar. Den bruges til branding.
@morten.dahlin Helt ærligt - er det her vi er kommet til??? #politik #kulturnat #venstre #dkpol #nyheder ♬ original sound - Morten Dahlin
DANISH GENOCIDE VALUES
De danske værdier Dahlin taler om, rækker altså kun så langt som vores hukommelse.
Når vi hjælper jøder i 1943, er vi helte.
Når vi ødelægger Mellemøsten i 2003, kalder vi det frihed.
Når de samme mennesker banker på vores dør i 2015, er de pludselig et problem.
“Vi elsker at mindes vores mod – men ikke vores medskyld.”
Morten Dahlin siger, at jøder ikke må straffes for krigen i Mellemøsten.
Det er sandt. Men hvem bærer ansvaret for dem, der blev straffet af vores bomber?
Det er den del af historien, ingen vil røre – fordi den peger direkte hjemad. Kæft hvor er du langt ude og så umodent latterligt forskruet op i sit hoved.
“FRIHED OG ANSVAR” – ELLER FRIHED TIL AT GÅ I KRIG?
Morten Dahlin skriver på sin egen profil hos Venstre, at han tror på frihed, muligheder og lokalt initiativ.
Læs selv her: Morten Dahlin – Venstre.
At “systemet bør træde et skridt tilbage, så fornuften og skabertrangen kan træde et skridt frem.”
Smukke ord.
Men når de kommer fra et parti, der under Anders Fogh Rasmussen gik i krig uden FN-mandat, bliver frihed pludselig et eksporteret produkt – med bomber som følgeseddel.
Han taler om friheden til at vælge skole, hospital og plejehjem.
Men nævner ikke friheden for de mennesker, der i dag kæmper for at overleve i de ruiner, som Venstres udenrigspolitik efterlod i Irak.
Den frihed findes ikke på hans liste.
Morten Dahlin voksede op med ordene: “Man må ikke brokke sig, hvis man ikke gør noget ved det.” Så jeg gør noget ved det.
Som designer og ingeniørstuderende spørger jeg bare:
Hvornår begynder I på Christiansborg at tage ansvar for de konsekvenser, jeres værdier har haft for resten af verden?
FRA CATWALK TIL KRIGSZONE
UNDERTØJ TIL KRIGSHELTEN I DIG
15 MILLIONER TIL MINERYDNING
MEN HVORFOR IKKE TIL FRÆK DANSK GENOCIDE DESIGN?
Danmark rydder miner i ét land – og smider bomber i et andet.
Vi leverer ikke bare krigsmateriel – vi leverer også undertøj til mænd, der tør stå halvnøgne i magtens korridorer.
OVERLEVELSESARMBÅND
TIL SOLDATER, PRÆPPERE OG POLITIKERE DER VIL OVERLEVE DERES EGEN LØGN
6500 kemiske bomber senere… har du stadig ét våben på hånden:
Et makramé-armbånd i militærgrøn paracord – klar til at save dig fri, bygge en fælde eller trække en grænse.
Produceret med kærlighed og sort humor.
Perfekt til skov, krigszoner og Christiansborg.
SEXSKANDALE MED 15-ÅRIG

JEPPES KOFOEDS SEXSKANDALE
MED EN 15-ÅRIG FRA DSU &G NU UKRINE-KORRUPT
Hvorfor er Christiansborg besat af børn. Læs mere her.
JEPPE KOFOED – HVAD ER DET EGENTLIG HAN HAR GJORT?
TIDLIGERE UDENRIGSMINISTER – NU MED I UKRAINSK ENERGISELSKAB
Jeppe Kofod er udnævnt til bestyrelsesmedlem i det statsejede ukrainske energiselskab NPC Ukrenergo – påfaldende nok uden dokumenteret erfaring i hverken energi eller ukrainsk infrastruktur.
FORBINDES MED MISTÆNKELIGE POSTER OG VESTLIG KORRUPTION
Ligesom Hunter Biden i 2014, modtager Kofod et højt betalt job i Ukraine – og det lugter af kickbacks, hvor vestlige politikere belønnes for deres politiske støtte.
Kofod er kendt for sagen med en 15-årig pige i DSU – en sag, der skygger over hans politiske karriere og skaber mistanke om, at hans nye post måske handler om noget andet end kvalifikationer. Udnævnelsen tolkes af mange som et forsøg fra Ukraine på at få adgang til dansk støtte – gennem en person, som har tætte forbindelser til socialdemokratiet og det danske magtapparat.
LÆS MÆRE: HVAD MENES DER MED HUNTER BIDEN I DENNE KONTEKST?
HVAD MENES DER MED HUNTER BIDEN I DENNE KONTEKST?
Hunter Biden er søn af USA’s præsident Joe Biden, og han er ofte nævnt i sammenhænge, hvor politik, penge og moral blandes på tvivlsom vis.
DET, DER BLIVER HENVIST TIL
I 2014 blev Hunter Biden ansat i bestyrelsen for Burisma, et ukrainsk gasfirma – selvom han hverken havde erfaring med energi eller Ukraine.
Han fik angiveligt op mod 50.000 USD om måneden for jobbet.
HVORFOR ER DET KONTROVERSIELT?
-
På det tidspunkt var Joe Biden vicepræsident i USA.
-
USA pressede Ukraine til at fyre en anklager, som efter sigende ville undersøge Burisma.
-
Kritikere siger, at Hunter blev ansat for at få adgang til politisk beskyttelse og indflydelse gennem sin far.
SAMMENLIGNINGEN MED JEPPE KOFOED:
Når nogen sammenligner Jeppe Kofods nye job i et ukrainsk energiselskab med Hunter Biden, antyder de:
“Det ligner endnu et eksempel på, at vestlige politikere bliver belønnet med højt betalte poster i Ukraine – muligvis som tak for politisk støtte.”
Det handler altså ikke om faglighed, men om politik og forbindelser. Det farlige pengespor, som du kan læse mere om længere nede.
GUCCI-GATE TIL GAZA-GATE

HVEM FINANSIERER KRIGEN?
SPOILER: FØLG PENGENE – IKKE SLAGORDENE
Hvis man vil forstå, hvorfor bestemte personer, familier og institutioner igen og igen dukker op i den offentlige debat, er svaret sjældent ideologisk alene. Det er strukturelt.
Fra våbeneksport og offentlige indkøb til pensionsmidler, fonde og globale kapitalstrømme: krig er ikke kun politik – det er forretning. Og netop derfor bliver spørgsmål om habilitet, armslængde og ansvar ved med at vende tilbage.
REFERENCE: PENGESPOR OG JOURNALISTISK DOKUMENTATION
For en dokumenteret gennemgang af pengespor, magtforbindelser og medieansvar henvises til journalist Kristian Lindhardts arbejde i forbindelse med Cavling, pengesporet og pressens rolle – læs analysen her
.
FOLKEMORDETS PENGESPOR
Artiklen begyndte med et simpelt spørgsmål: hvorfor bliver bestemte navne googlet igen og igen?
Svaret ligger sjældent i én person. Det ligger i de strukturer, hvor politisk magt, økonomiske interesser og fortællinger om værdier flettes sammen – og hvor ansvar ofte forsvinder i skiftet mellem roller, generationer og narrativer.
Det er her, kravet om indsigt begynder. Ikke som en dom, men som en nødvendighed.
























































