Udvisning er mulig for nogle.
For andre stopper konsekvensen ved dommen.
OFFENTLIGE MIDLER OG MORALSK KONSEKVENS – OG FOR HVEM?
UDVISNING FOR NOGLE, VÆRDINEUTRALITET FOR ANDRE
Den tidligere socialdemokratiske toppolitiker og minister Henrik Sass Larsen blev i september dømt for besiddelse af omfattende mængder overgrebsmateriale mod børn. Han nægter fortsat sig skyldig og fastholder, at materialet blev anskaffet i et forsøg på at efterforske egne barndomstraumer.
Via sit eget forlag OUTOFPOWER udgav han bogen Tilbageslag, hvor han fremlægger sin version af sagen. Ifølge aktindsigter har danske folkebiblioteker indkøbt knap 200 eksemplarer til en pris på 155–190 kroner per stk.
Det betyder, at offentlige biblioteker samlet har brugt minimum 30.000 kroner på bogen – indtægter der tilfalder forfatterens eget forlag.
HENRIK SASS LARSEN FAStHOLDER SIN USKYLD
Henrik Sass Larsen har konsekvent nægtet sig skyldig i sagen. I forbindelse med offentliggørelsen udtalte han:
“Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte.”
Forklaringen blev imidlertid underkendt af Københavns Byret, der fandt det bevist, at han var i besiddelse af omfattende mængder overgrebsmateriale.
FRA TOPPOLITIKER TIL STRAFFESAG
Henrik Sass Larsen har haft en central rolle i Socialdemokratiet som politisk ordfører, gruppeformand og erhvervsminister. Han var blandt arkitekterne bag partiets strammere udlændingepolitik og havde betydelig indflydelse på den politiske kurs i en årrække.
Retssagen markerede et markant fald fra en af landets mest indflydelsesrige politiske positioner til en straffesag med betydelig offentlig bevågenhed.
STRAF FOR NOGLE – TAVSHED FOR ANDRE?
Socialdemokratiet har i årevis argumenteret for markante konsekvenser ved alvorlig kriminalitet – herunder udvisning af udlændinge ved vold, voldtægt og grov kriminalitet.
I sagen om den tidligere minister Henrik Sass Larsen har partiet i høj grad forholdt sig tavst efter dommen. Spørgsmålet er derfor, om retorikken om konsekvens og sammenhængskraft gælder ens for alle – også når sagen rammer egne rækker.
