VELKOMMEN TIL SLAGTEBORDET

(under udvikling)

ORD DER FLÆNSER – ØKSE I HÅNDEN, PARRADE MED PARAGRAF

KLAR TIL KØDHAKKEREN – SYSTEMETS GOURMETMASKINE

Denne artikel indgår i en serie om embedsværkets magt, misbrug og bureaukratiske benspænd mod almindelige borgere. Her dokumenteres, hvordan kritik, retfærdighed og retssikkerhed mødes af tavshed – eller værre: embedsmæssige hug.

Hvis du nogensinde har set Katy Perrys musikvideo Bon Appétit, hvor hun bliver skåret op, kogt og serveret – så forstår du følelsen: Embedsværket er storkøkkenet. Embedsmændene er kokkene. Og jeg? Jeg er hovedretten.

Jeg bliver flået i stykker, marineret i paragraffer og tilberedt under embedsværkets kolde spotlight. Hugget midt over, præcis som hendes fletninger. Ikke som en borger med rettigheder – men som et råt stykke kød i systemets industrielle magtapparat.

PÅ MENUEN UDEN ADVARSEL – SERVERET MED PARAGRAFDRYS

De kaldte det en godkendelse. Men i virkeligheden var det et serveringsklar slagtebræt. Efter 100 dages tysten og trækspil – og præcis 3 dage efter min klage til Ombudsmanden – blev jeg endelig “godkendt”.

Men det føltes ikke som en retfærdighedens dom. Det føltes som den sidste glasur, før hovedretten blev kørt ind.

Jeg blev fileteret – ikke blot i embedsord – men i embedsværkets kødmaskine.

Hakket, presset og pyntet, så alt fremstod ‘korrekt’. De kaldte det neutral forvaltning. Jeg kalder det en gastronomisk henrettelse – hvor borgerens sjæl bliver trukket gennem køkkenets flænsende rutiner og pyntet med lovtekstens fineste persilledrys.

Min indsamlingstilladelse blev godkendt. Men først 100 dage efter ansøgningen. Og blot tre dage efter jeg sendte en klage til Ombudsmanden den 1. april. Den 4. april – godkendelsen dumper pludselig ind.

Et tilfælde? Eller presset reaktion fra et system, der mærker offentlighedens åndedræt i nakken?

Læs også 

EMBEDSMÆNDENES RETORIK: FRA NEUTRAL TONE TIL SKJULTE ANGREB

De siger: “Det er usagligt at nævne embedsmænd.” Men bruger selv mit private MobilePay-nummer i offentlige dokumenter – uden samtykke.

De tager screenshots fra en reward-baseret støtte-side, men henviser til mit personlige nummer i selve godkendelsen – som netop er adskilt fra den godkendte indsamling.

“Indsamlingsnævnet har konstateret, at du modtager støtte via MobilePay til både Forening Frafalden Fortrydelse og retssagen mod Mette Frederiksen.”

Men de ved godt, at den såkaldte forening ikke eksisterer som juridisk enhed – og det står sort på hvidt på min hjemmeside. Alligevel slynger de det hele op i samme blender i deres afgørelse. De skaber en grød af usandheder – og bruger den som sovs til at dryppe kritik ned over mig, der i virkeligheden rammer langt fra skærebrættet. Det er ikke bare skævt – det er skæbnesvangert, når kokkene selv ikke kender forskel på råvarer og opskrift.

Grotesk nok kunne jeg – i princippet – oprette en ny “forening” for alle, der er blevet røvrendt af Civilstyrelsen. Et oplysningsfællesskab, der gennem journalistik og borgerrettighedsarbejde støttes via reward-baseret støtte. Det ville være 100 % lovligt – og give samme struktur, som de nu bruger mod mig.

Men i stedet for at holde tingene adskilt, som jeg har gjort, blander de selv elementer sammen: i godkendelsen nævnes mit personlige MobilePay-nummer – som ikke er en del af den godkendte indsamling. Det beviser kun én ting: Det er ikke mig, men embedsværket selv, der roder tingene sammen – og dermed undergraver den retssikkerhed, de selv siger, de værner om.

HVEM ER DE?

Navnene fremgår i sagens akter:

• Sisse Joy Kristensen, hovedsagsbehandler og forfatter til flere centrale breve og vurderinger i sagen. Hendes tone, tempo og prioriteringer rejser spørgsmål om både professionalisme og skjult bias.
• Sanne Møller, har sendt afslagsbreve og kommentarer med bemærkninger om “usaglighed” – alt imens hendes egne embedsvurderinger blander ulovligt persondata og forkerte antagelser.
• Hanne Sønderby Mikkelsen, godkendte den endelige afgørelse den 4. april – tre dage efter min klage til Ombudsmanden og præcis 100 dage efter min oprindelige ansøgning. Hun havde adgang til hele sagens dokumentation, men valgte alligevel at træffe afgørelse på baggrund af en sammenrodet og forvansket sagsgang, hvor embedsværket allerede havde lagt mig på skærebrættet. Hendes godkendelse føles ikke som en afgørelse – men som det sidste hug fra systemets økse.

Som embedsfolk har de et ansvar for, hvordan sagsbehandling udføres. Når man kommunikerer som censorer og handler som aktører med dagsorden – har offentligheden ret til at stille spørgsmål.

BUREAUKRATIETS DANS MED PARAGRAFFER

Myndighederne:

• Ignorerer anmodning om udsættelse
• Bruger mit private nummer i officielle breve
• Sammenblander to adskilte støtteformer
• Kalder en frivillig gruppe en “forening” – og stiller krav, der ikke findes i loven

Jeg:

• Søger korrekt om tilladelse
• Adskiller MobilePay og indsamlingsbokse
• Følger vejledning og dokumenterer alt

Men det nytter ikke, når køkkenknivene allerede er slebet og du bliver lagt op på brættet.

HVAD ER DET EGENTLIG, VI SER HER?

Vi ser embedsværket i funktion. Ikke som en garant for retssikkerhed. Men som magtens skjold.

Og hvis du tør råbe op, bliver hugget leveret uden varsel. En tavs økse i embedsdragten.

Synonymer: embedsmisbrug, dårlig sagsbehandling, kritik af embedsmænd.

Relateret læsning:

👉 Læs også: Den godkendte indsamlingstilladelse – men med grove fejl og skjulte angreb