kode
RALPH WILDE: DOMMEREN HAR TALT
Da Ralph Wilde på vegne af Arab League talte for Den Internationale Domstol i 2024, lagde han ikke fingre imellem:
“Dette er ikke bare en politisk konflikt. Det er en juridisk katastrofe. En forbrydelse mod retten til selvbestemmelse.”
Og hvad gør Danmark? I hjertet af København står et vejskilt – “Palæstinas Plads” – som burde anerkende netop dén kamp for identitet. I stedet er teksten udvandet, affortryllet og pakket ind i “teknisk forvaltning”.
HVEM SKREV TEKSTEN?
I april 2025 søgte ZLCOPENHAGEN aktindsigt. Svaret?
“Navngivet efter et område ved Middelhavets østlige bred.”
Ingen nævner folket. Konflikten. Historien.
Teksten er reduceret til en vandgrå mellemregning – og embedsværket dækker sig ind med:
“Fast praksis.”
Men hvordan kan man neutralisere Palæstina, uden at det er politisk?
OFFENTLIGHED VS. LUKKETHED
ZLCOPENHAGEN har bedt om aktindsigt i følgende 3 områder:
Hvem der godkendte formuleringen
Tidligere udkast og interne mails
Politisk involvering
Men størstedelen er undtaget med henvisning til §23 om interne dokumenter.
HVAD SIGER LOVEN – OG HVAD GØR KOMMUNEN?
De to tabeller herunder viser forskellen mellem hvad borgerne har ret til ifølge loven, og hvordan embedsværket i praksis svarer – eller undgår at svare.
Tabel 1: “Loven vs. Virkeligheden” – sammenligner juridiske principper med kommunens faktiske svar.
Tabel 2: “International Ret vs. Kommunal Tavshed” – viser hvordan København ignorerer centrale argumenter fra international folkeret, som præsenteret for ICJ.
| Kategori | Forventet / Pointe | Kommunens svar |
|---|---|---|
| TABEL 1: LOVEN VS. VIRKELIGHEDEN | ||
| Offentlighedslov §28, §29 | Fakta & vurderinger skal udleveres | Undtaget som interne |
| Meroffentlighed (§14) | Skal overvejes | Afvist med standardformulering |
| Ombudsmandens tilsyn | Skal sikre retssikkerhed | Tavshed |
| TABEL 2: INTERNATIONAL RET VS. KOMMUNAL TAVSHED | ||
| Balfour / Mandat | Mandatet overtrådte folkeretten (Art. 22) | Ikke behandlet |
| Selvbestemmelse | Palæstina havde ret allerede i 1923 | “Navngivet efter et område…” |
| FN-legitimitet | FN kan ikke lovliggøre kolonibrud | Ikke nævnt |
NÅR EMBEDSVÆRKET FJERNER IDENTITETER
Et skilt er aldrig bare et skilt. Det er fortællingsmagt.
Når nogen vælger ordene, vælger de også, hvilke historier der ikke må fortælles.
Og her i Danmark bliver den globale kamp for selvbestemmelse, som ICJ anerkender, omskrevet til en teknisk fodnote.
Det er ikke administration. Det er censur – forklædt som rutine.
DR. RALPH WILDE’S DOMMER-PERSPEKTIV
“The UK violated international law by implementing the Balfour pledge within the Mandate system – and thus undermined the legal right of self-determination of the Palestinian people.”
– Dr. Ralph Wilde, ICJ
KONKLUSION – ZLC SOM STEMME, IKKE BARE BRAND
“Ifølge ZL COPENHAGEN er aktindsigt ikke bare en borgerret – det er en del af virksomhedens sociale ansvar.”
Vi kræver svar – ikke kun for Palæstinas skyld, men for borgernes ret til indsigt i egen by.
Videoen med Ralph Wilde er indlejret som dokumentation.
Og sagen kan blive indbragt for Folketingets Ombudsmand.
PINOCCHIOS NÆSE OG EMBEDSMAGTENS SKILTESPIL
Når selv et byskilt bliver politisk sprængstof, er det tid til at spørge:
Hvem skrev teksten under “Palæstinas Plads” – og hvem trækker i trådene bag kulisserne?
En aktindsigt fra Københavns Kommune afslører en vagt formuleret undertekst på skiltet:
“Navngivet efter et område ved Middelhavets østlige bred.”
En linje, der udelader både folket, konflikten – og hele symbolværdien.
Embedsværket kalder det “fast praksis”. Men er det virkelig teknisk rutine – eller et bevidst forsøg på at affortrylle en fortælling, der ellers rummer stærke politiske budskaber?
“Forvaltningen udarbejdede den forklarende undertekst og bestilte vejskiltet ud fra samme faste praksis,”
udtaler Lena Kongsbach, vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Men fast praksis er ikke nødvendigvis demokratisk praksis.
TABEL: KONFLIKT MELLEM LOV OG PRAKSIS
| Juridisk princip | Embedsværkets forklaring | Demokratisk modsigelse |
|---|---|---|
| Offentlighedslov §7-9 | Kun én formulering er udleveret, resten tilbageholdt | Manglende transparens i beslutningskæden |
| Borgerens ret til viden (§36) | Intet klart svar på, hvem godkendte teksten | Gør det umuligt at udøve reelt tilsyn |
| Politisk ansvarlighed | Forvaltningen handler “teknisk” | Men skiltets betydning er alt andet end neutral |
| Temakravet i §9, stk. 1 | Bruges ofte til at afslå adgang | Men skaber et demokratisk sort hul |
FAQ: OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Hvem har skrevet teksten på skiltet?
Der gives intet navn, kun at det er “forvaltningen”.
Er det politisk bestemt?
Ifølge kommunen: nej. Men beslutningen har politisk og udenrigspolitisk vægt, og flere dokumenter er ikke udleveret.
Kan man få mere indsigt?
Ja – men kun hvis man klager til Ankestyrelsen og præciserer sin anmodning. Og dét har Zahid Latif nu gjort.
| PLADS, TEKST & NAVNGIVNING | JURIDISK OG HISTORISK ANALYSE |
|---|---|
| ISRAELS PLADS
Skiltetekst: Ingen undertekst |
HISTORISK KONTEKST
Seksdageskrigen i 1967 skabte massiv støtte til Israel i Danmark og Vesten [1] JURIDISK VURDERING Ikke ulovligt, men vidner om selektiv erindringskultur og symbolpolitik uden balance [3] |
| PALÆSTINAS PLADS
Skiltetekst: “Navngivet efter et område ved Middelhavets østlige bred.” Navngivet: 2025 Ansvarlig myndighed: Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Administrativ ansvarlig: Lena Kongsbach, Vicedirektør Politisk godkendelse: Ukendt – uklarhed omkring vejnavneudvalg og embedsstyring |
HISTORISK KONTEKST
Navngivningen sker i en tid, hvor FN og ICJ anerkender Palæstinas ret til selvbestemmelse [4] JURIDISK VURDERING Manglende aktindsigt og neutralisering af betydning kan stride mod Offentlighedsloven §§ 14, 28, 29 og §36 [6] |
Kilder:
- Dansk Institut for Internationale Studier, 2020
- Politiken Arkiv, “Dansk Midtøsten-dækning”, 1967-1969
- Auken, L. (1972) “Israel og Socialdemokratiet”
- ICJ Advisory Opinion 2024, UN.org
- Wilde, R. (2023), “Tears of the Olive Trees”
- Offentlighedsloven, Lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020
- FN’s Pagt, Artikel 1, stk. 2
SAMFUNDSMÆSSIGE OG POLITISKE TENDENSER – 1968 VS. 2025
| ÅR & KONTEKST | Samtidens politiske og sociale strømninger |
|---|---|
| 1968 København navngiver Israels Plads |
Bred politisk opbakning til Israel efter Seksdageskrigen i 1967.
Dansk presse og politikere portrætterer Israel som en heroisk underdog og Palæstina som en fjern, udefineret trussel[1]. Palæstinensiske stemmer og perspektiver er fraværende i debatten[2]. Ingen offentlig debat om navngivningens symbolik – embedsværket og politikerne arbejder i en konsensuspræget diskurs[3]. Socialdemokratiet, anført af Urban Hansen, markerer navngivningen uden folkelig høring eller folkeretlig refleksion. |
| 2025 København navngiver Palæstinas Plads |
FN og Den Internationale Domstol anerkender Palæstinas krav på selvbestemmelse og sætter fokus på ulovlig besættelse[4].
Dansk embedsværk formulerer en teknokratisk undertekst, der undgår at nævne befolkning, kamp eller kolonial historie[5]. Stigende borgeraktivisme og kritisk journalistik udfordrer den officielle tavshedspolitik[6]. Offentligheden kræver aktindsigt – og sagen eskalerer til klager hos ombudsmand og internationale instanser. Internationale eksperter – herunder ICJ-rådgiver Dr. Ralph Wilde – påpeger, at tavshed om Palæstinas historiske rettigheder er en moderne form for systematisk udelukkelse og racialisering[7]. |
Kilder:
- Dansk Udenrigspolitisk Institut, “Danmark og Israel 1948–1980”, 2003.
- Politiken, arkivartikler om Mellemøsten 1967–1970.
- Socialdemokratiets partihistoriske arkiv, byrådsreferater, 1968.
- ICJ Advisory Opinion 2024: “Legal Consequences of the Occupation of Palestine”.
- Aktindsigtssvar fra Københavns Kommune, april 2025.
- ZLCopenhagen, “Palæstinas Plads: Hvem bestemmer byens fortælling?”, 2025.
- Ralph Wilde, “Tears of the Olive Trees”, Journal of the History of International Law, 2023.
| PERIODE & POLITISK UDTALER | IMPLIKATIONER FOR PALÆSTINENSISK STEMME |
|---|---|
| 1968 – Overborgmester Urban Hansen (S) Navngivning af Israels Plads uden offentlig debat. Udtalte støtte til Israels “mod og styrke” efter Seksdageskrigen. Religiøs og kulturel forbindelse blev fremhævet – Palæstina nævnt ingen steder. |
Palæstinenserne blev usynliggjort i den danske debat. Politisk klima favoriserede Israels fortælling. Dansk presse og folketone bar præg af begejstring over Israels militære sejr. |
| 2025 – Statsminister Mette Frederiksen (S) Kalder Yahya Sinwar for en “hardcore terrorist” (Berlingske, april 2024). Undlader at fordømme 57 års ulovlig besættelse af Palæstina. Henviser til FN’s oprettelse af Israel som “faktum”. |
Forstærker asymmetrisk narrativ hvor palæstinensisk modstand dehumaniseres. Tavshed om Israels fortsatte overtrædelser (1967-nu) skaber demokratisk skævvridning. ICJ’s vurdering om apartheid og folkeretsbrud ignoreres i den officielle danske linje. Kilde: ICJ 2024; Berlingske 2024; FN-arkiver |
Efter Seksdageskrigen i 1967 ændrede den danske offentlige debat og mediedækning sig markant i retning af en stærk støtte til Israel, mens palæstinensernes situation i høj grad blev overset. Denne periode var præget af en selektiv erindringskultur og symbolpolitik uden balance.
Eksempler på den danske diskurs efter 1967:
-
Politisk støtte til Israel: I 1968 blev Israels Plads navngivet i København som en markering af 25-året for redningen af de danske jøder i 1943. Dette skete uden offentlig konsultation, hvilket var almindelig praksis dengang. Navngivningen afspejlede den danske støtte til Israel og den selektive erindringskultur, hvor palæstinensernes eksistens ikke blev anerkendt i den offentlige debat.
-
Mediedækning og offentlig debat: Danske medier og den offentlige debat fokuserede i høj grad på Israels sejr og militære styrke, mens palæstinensernes situation og rettigheder blev overset. Dette skabte en ubalance i den offentlige opfattelse af konflikten.
-
Internationale reaktioner: FN’s Sikkerhedsråd vedtog resolution 242, som pålagde Israel at trække sig ud af de besatte områder. Dog blev dette krav ikke fulgt op af konkrete handlinger, og den internationale støtte til palæstinensernes rettigheder forblev begrænset.
Konklusion: Den danske diskurs efter Seksdageskrigen var præget af en stærk støtte til Israel og en manglende anerkendelse af palæstinensernes situation. Dette afspejlede sig i politiske beslutninger, mediedækning og den offentlige debat, hvor palæstinensernes rettigheder og eksistens blev overset.
| PERSON / UDTALSE | KONTEKST / ANALYSE |
|---|---|
| 1948 – Dansk Udenrigsministerium (uofficielt notat) “Det er ikke til Danmarks fordel at udfordre oprettelsen af Israel.” |
Dansk linje støttede oprettelsen af Israel, mens palæstinensiske flygtningesituation blev ignoreret. Kilde: Rigsarkivet, UM-sagsmapper (1948). |
| 1948 – Hans Hedtoft, Statsminister (S) “En snarlig løsning var nødvendig.” (i forsvar for FN’s delingsplan) |
Hedtoft forsvarede delingsplanen trods modstand, og ignorerede palæstinensiske modargumenter. Kilde: Radioudtalelse 20. januar 1948, citeret i Kristeligt Dagblad (2023). |
| 1957 – H.C. Hansen, Statsminister (S) “Danmark kan ikke medvirke til sanktioner… mod Israel.” |
Udtalelsen blev fremsat efter Suezkrisen. Støttede Israel militært og politisk. Kilde: Kristeligt Dagblad, 19. oktober 2023. |
| 1967 – Jens Otto Krag, Statsminister (S) “Israel repræsenterer vores værdier i en ørken af uvished.” |
Udtalelse ved Seksdageskrigen. Viste stærk ideologisk støtte til Israel, palæstinenserne nævnt i fravær. Kilde: Politiken, 7. juni 1967. |
| 1974 – Anker Jørgensen, Statsminister (S) “Det er satans også, at vi storpolitisk ikke kan udtrykke os, som vi vil.” |
Kommentar efter FN-resolution om PLO, som Danmark undlod at støtte. Udtrykte intern frustration over diplomatisk spændetrøje. Kilde: Kristeligt Dagblad, 19. oktober 2023. |
| 2023 – Mette Frederiksen, Statsminister (S) “Vi støtter Israel og landets ret til at forsvare sig selv.” |
Reaktion på Hamas-angrebet 7. oktober. Udtalelsen udlægger en ensidig position uden at anerkende palæstinensisk lidelse eller FN’s krav om tilbagetrækning fra 1967-områderne. Kilde: Berlingske, 2023; Kristeligt Dagblad, 2023. |
LÆS HER: 14/4/2025 MIN INDSIGELSE VEDR. AKTINDSIGT
Til: Lena Kongsbach, Vicedirektør
Fra: Zahid Latif
Dato: 14. april 2025
Emne: Indsigelse vedr. aktindsigt – beslutningsgrundlag for skiltning ved Palæstinas Plads
Kære Lena Kongsbach,
Jeg skriver vedrørende jeres svar af 10. april 2025 om aktindsigt i den forklarende tekst under vejskiltet ved Palæstinas Plads.
Svarene er utilstrækkelige og henviser overordnet til offentlighedslovens §23 om interne dokumenter. Jeg gør hermed indsigelse og præciserer min anmodning med følgende begrundelser:
1. Forkert anvendelse af §23
Ifølge offentlighedsloven kan interne dokumenter undtages aktindsigt, men kun i det omfang, de ikke indeholder:
-
Faktuelle oplysninger, jf. §28
-
Faglige vurderinger, jf. §29
Jeres svar undtager samtlige relevante dokumenter, uden at identificere hvilke dele, der konkret er undtaget, og uden at tage højde for pligten til at udlevere oplysninger af faktuel eller vurderende karakter. Dette mangler hjemmel i lovens formål og praksis.
2. Manglende vurdering af meroffentlighed
Offentlighedslovens §14 forpligter jer til at vurdere, om der kan gives indsigt ud over det lovpligtige. Jeres svar fremstår som en generel afvisning uden konkret begrundelse – til trods for, at sagen har åbenlys offentlig interesse.
3. Manglende identificering af beslutningstagere
Borgerens ret til viden forudsætter kendskab til, hvem der har truffet beslutninger. I har ikke oplyst, hvem der har:
-
Udarbejdet tekstforslaget
-
Godkendt formuleringen
-
Truffet endelig beslutning
Dette kan være i strid med forvaltningslovens §24 om notatpligt og offentlighedslovens §36 om adgang til identificerbare dokumenter.
4. Ny og præciseret anmodning om aktindsigt
Jeg anmoder hermed om aktindsigt i følgende materiale:
-
Tidligere eller alternative udkast til teksten på skiltet
-
Interne vurderinger, notater og mails vedrørende tekstens udformning
-
Referater og beslutningsgrundlag fra forvaltningen og Vejnavnenævnet
-
Korrespondance med andre myndigheder eller eksterne parter (herunder evt. ambassader eller konsulenter)
-
Oversigt over indkomne reaktioner, klager eller vurderinger fra borgere eller presse
Disse dokumenter er – helt eller delvist – omfattet af udleveringspligt efter §§ 28 og 29.
5. Klagevej og konsekvens
Såfremt aktindsigten ikke imødekommes i overensstemmelse med loven, vil jeg:
-
Indbringe sagen for Ankestyrelsen, Tilsynet
-
Overveje at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand
-
Offentliggøre sagsforløbet og dokumentationen via presse og ZLCOPENHAGENs platforme
Afslutning
Når reglerne om aktindsigt anvendes til at mørklægge frem for at oplyse, undermineres tilliden til embedsværket. Denne sag handler ikke kun om et skilt, men om gennemsigtighed, ansvar og borgernes demokratiske rettigheder.
Jeg ser frem til jeres svar senest den 21. april 2025.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
ZLCOPENHAGEN
LÆS HER: 10/4/2025 SVAR OM AKTINDSIGT
SVAR PÅ ANMODNING OM AKTINDSIGT
Afsender: Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
Modtager: Zahid Latif
Dato: 10. april 2025
Sagsnr.: 2025-8114
Dokumentnr.: 193821
Kære Zahid Latif,
Du har den 3. april 2025 anmodet om aktindsigt i følgende:
-
Hvem har udarbejdet og godkendt den nuværende tekst under navneskiltet “Palæstinas Plads”, herunder:
– Interne notater, referater og beslutningsgrundlag
– Korrespondance mellem forvaltning, Vejnavnenævn og eventuelle politiske udvalg
– Eventuelle eksterne høringer, rådgivere eller bidragydere -
Om der findes alternative eller tidligere forslag til skilteformuleringen
-
Om kommunen har modtaget interne eller eksterne klager, henvendelser eller bemærkninger om skiltets indhold før og efter opsætningen
Teknik- og Miljøforvaltningen har behandlet din anmodning efter reglerne i offentlighedsloven (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020) og har truffet følgende afgørelse:
Afgørelse
Du meddeles delvis aktindsigt i følgende sager:
-
Sagsnr. 2025-0109113: Dokument nr. 4 udleveres. Dokument nr. 1–3 undtages.
-
Sagsnr. 2025-0089341: Dokument nr. 4 og 5 udleveres. Dokument nr. 1–3 samt nr. 6–8 undtages.
Aktlister for begge sager er vedlagt.
Begrundelse
De dokumenter, der ikke udleveres, betragtes som interne arbejdsdokumenter og undtages derfor aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 23, stk. 1.
Disse dokumenter er ikke afgivet til udenforstående og falder ikke ind under § 26 om dokumenter i endelig form eller §§ 28-29 om faktuelt grundlag og faglige vurderinger.
Meroffentlighed
Forvaltningen har vurderet, om der kunne gives aktindsigt efter princippet om meroffentlighed (§ 14). Efter en interesseafvejning har forvaltningen dog besluttet ikke at udlevere de undtagne dokumenter.
Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, Tilsynet. Klagen skal først sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen på mail: tmf@kk.dk eller med post til Njalsgade 13, 2300 København S.
Hvis afgørelsen fastholdes, videresender forvaltningen klagen og sagens dokumenter til Ankestyrelsen senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af din klage.
Venlig hilsen
Lena Kongsbach
Vicedirektør
Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune
LÆS HER: 9/4/2025 BREV MIT SVAR ANMODNING OM AKTINDSIGT – VERSION 2
ANMODNING OM AKTINDSIGT
Til: Teknik- og Miljøforvaltningen
Att.: Jakob Hjuler Tamsmark, Områdechef
Email: pkr@kk.dk
Dato: 9. april 2025
Emne: Aktindsigt – Skiltning på Palæstinas Plads og bagvedliggende beslutningsgrundlag
Kære Jakob Hjuler Tamsmark,
Tak for jeres svar om hærværket på skiltet ved Palæstinas Plads. Det er positivt, at kommunen handler hurtigt, når først skiltet er sat op – og at både graffiti-team og politi er involveret.
Men mens maling fjernes fra overfladen, synes noget andet at blive skjult: nemlig den proces og de aktører, der formulerede teksten. Derfor fremsender jeg denne opdaterede og præciserede anmodning om aktindsigt – ikke kun i den praktiske håndtering, men i selve beslutningskæden bag skiltets ordvalg.
For når man trækker i trådene som i et dukketeater, må man også stå frem og forklare, hvem der har iscenesat forestillingen.
Nummer 2. Jeg anmoder hermed om en detaljeret aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 7–9 i følgende:
1. Beslutningsgrundlag & kommunikation
-
Interne notater, e-mails og mødereferater relateret til skiltets formulering og udformning
-
Kommunikation mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Vejnavnenævnet og relevante politiske udvalg
-
Korrespondance med statslige myndigheder (herunder Statsministeriet, Justitsministeriet m.fl.), hvis sådanne foreligger
2. Eksterne aktører & påvirkning
-
Eventuelle høringer, udtalelser eller input fra NGO’er, ambassader, konsulenter eller enkeltpersoner, der har haft indflydelse på skiltets tekst
3. Tidligere versioner eller forslag
-
Tidligere udkast til teksten og ændringer undervejs
-
Dokumentation for, hvem der har foreslået, godkendt eller afvist forskellige versioner
4. Reaktioner & sagsbehandling
-
Klager, tilkendegivelser eller feedback fra borgere, medier eller organisationer
-
Korrespondance og interne vurderinger i forbindelse med hærværket på skiltet den 4. april 2025
-
Kommunens vurdering af hændelsen og beslutninger om fremtidige tiltag for beskyttelse af pladsen
Baggrund og relevans
Denne anmodning skal ses i lyset af den symbolske og politiske betydning, som navngivningen og teksten på Palæstinas Plads har – i både national og international kontekst.
Sagen handler ikke blot om et byskilt, men om hvordan fortællinger formuleres, hvem der får lov at definere dem, og hvilken rolle kommunen spiller i forhold til udenrigspolitisk følsomme emner. Det sker i en tid, hvor ytringsfrihed, censur og embedsværkets involvering i offentlig kommunikation debatteres bredt.
Derfor er spørgsmålet relevant:
Hvem trækker i trådene – og hvem beslutter, hvad der må fortælles offentligt i Københavns byrum?
Jeg ser frem til svar inden for den lovbestemte frist jf. offentlighedslovens §36. Ved behov for afklaring, kontakt mig gerne direkte.
med Venlig Hilsen
Zahid Latif, Søn af en gæstearbejder
LÆS HER: 8/4/2025 SVAR FRA ANNE HARBO SØRENSEN & JAKOB H Tamsmark
SVAR PÅ HENVENDELSE OM HÆRVÆRK – PALÆSTINAS PLADS
Fra: Teknik- og Miljøforvaltningen
Dato: 8. april 2025
eDoc: 2025-0109587
Til: Zahid Latif
Kære Zahid Latif,
På vegne af områdechef Jakob Hjuler Tamsmark, Parker, Kirkegårde og Renhold, fremsender vi hermed svar på din henvendelse af 3. april 2025 vedrørende hærværk på skiltet ved Palæstinas Plads.
Forvaltningen har den 4. april 2025 fjernet graffiti på skiltet.
Vi er opmærksomme på den aktuelle udfordring og har derfor tilføjet lokationen til graffititeamets ugeplan. Det betyder, at området tilses regelmæssigt, og eventuel ny graffiti fjernes flere gange ugentligt.
Derudover har forvaltningen indkøbt ekstra skilte, som kan tages i brug hurtigt, hvis det eksisterende skilt ikke kan renses eller bliver stjålet.
Vi er desuden i løbende dialog med Københavns Politi, som er opmærksomme på hærværksrisikoen og vil føre tilsyn med området.
Vi gør opmærksom på, at du vil modtage et særskilt svar på din anmodning om aktindsigt i beslutningsgrundlaget bag den forklarende tekst på skiltet.
Du er naturligvis velkommen til at kontakte os direkte på pkr@kk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jakob Hjuler Tamsmark
Områdechef, Driftstøtte
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Parker, Kirkegårde og Renhold
LÆS HER: BREV 3/4/2025 MIT FØRST BREV AGTINDSIGT ANDMODNING VERSION 1
Fra: Zahid Latif latif.zahid@gmail.com
Sendt: 3. april 2025 11:59
Til: TMF (tmf@tmf.kk.dk) tmf@kk.dk; TMFKP MKB mkb@kk.dk
Emne: [EKSTERN] Vedrørende: Aktindsigt og henvendelse om skiltning ved Palæstinas Plads samt hærværkJeg anmoder hermed om aktindsigt efter offentlighedsloven i følgende:
AKTINDSIGTS- OG KLAGEBREV
Til: Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune
tmf@kk.dk
Dato: 4. april 2025
Vedrørende: Aktindsigt og henvendelse om skiltning ved Palæstinas Plads samt hærværkJeg anmoder hermed om aktindsigt efter offentlighedsloven i følgende:
- Hvem har udarbejdet og godkendt den nuværende tekst under navneskiltet Palæstinas Plads, herunder:
- Interne notater, referater og beslutningsgrundlag
- Korrespondance mellem forvaltning, Vejnavnenævnet og eventuelle politiske udvalg
- Eventuelle eksterne høringer, rådgivere eller bidragydere
- Findes der alternative eller tidligere forslag til skilteformuleringen?
- Har kommunen modtaget interne eller eksterne klager, henvendelser eller bemærkninger om skiltets indhold før og efter opsætningen?
Derudover skal det oplyses, at der i dag den 4. april 2025 er konstateret hærværk på skiltet ved Palæstinas Plads.
Jeg anmoder derfor samtidig om en redegørelse for:
- Hvad kommunen agter at gøre i anledning af det aktuelle hærværk?
- Hvilke tiltag kommunen vil iværksætte for at beskytte pladsen og skiltet fremover?
Jeg ser frem til at modtage aktindsigt og svar i henhold til offentlighedslovens frist.
Best regards
Med venlig hilsen
Zahid Latif
HVEM BESLUTTEDE – OG HVORFOR ER DET HEMMELIGT?
Efter min aktindsigt i beslutningsgrundlaget bag skiltet på Palæstinas Plads, blev ét hurtigt klart:
Offentlig adgang til information findes ikke, når det gælder politisk følsomme emner.
Det er et skoleeksempel på embedsmisbrug, hvor tavshed og lukkede døre erstatter borgerens ret til viden. Når selv forklaringen bag et skilt hemmeligholdes, står vi ikke kun med et administrativt problem – men med et demokratisk wake-up call.
Derfor har jeg nu indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand.
Ikke fordi jeg vil klage – men fordi nogen skal holde systemet ansvarligt.
Når embedsværk og myndigheder vælger tavshed som strategi,
og kontrolorganer som Ombudsmanden tøver med at reagere,
bliver tavsheden en form for medskyld.
Og så bliver vi nødt til at handle.
HVAD NU? – VI VENTER PÅ SVAR
Fire breve er sendt. Ét svar er modtaget. Men de vigtigste spørgsmål står stadig åbne.
Hvem formulerede teksten på skiltet ved Palæstinas Plads?
Hvem trak i trådene – og hvorfor?
Min anmodning om aktindsigt er ikke bare et spørgsmål om jura, men om gennemsigtighed, ytringsfrihed og borgernes ret til at forstå den kommunale beslutningsproces.
Når embedsværket vælger ordene, vælger de samtidig, hvilke historier vi fortæller – og hvilke vi udelader.
Jeg opdaterer bloggen, så snart der kommer svar.
Indtil da: del, følg og stil spørgsmål.
For sandhed kræver opmærksomhed – og opmærksomhed skaber forandring.
HVAD VI IKKE MÅ GLEMME
Når et skilt omskrives som “teknisk forvaltning”, mens ICJ kalder det en forbrydelse, så er der noget galt.
Ikke kun i teksten – men i systemet.
Fire breve er sendt. Ét svar er modtaget. Tavsheden taler – men vi taler højere.
Læs også:
→ Bæredygtig produktion eller blodpenge?
Når våben bliver kaldt “grøn teknologi”, og klimamål bruges til at vaske hænder – så er der grund til at se nærmere på bæredygtighedens bagside.
https://zlcopenhagen.com/da/baeredygtig-produktion/
→ Civil retssag mod staten: Når systemet skal i retten
Hvad sker der, når borgerne siger stop – og stiller staten til ansvar? Få overblikket over sagen, anklagerne og den juridiske kamp mod magten.
https://zlcopenhagen.com/da/civil-retssag-mod-staten/
→ Menneskerettigheder, Israel og Palæstina – Hvorfor vi ikke kan tie
Det handler ikke om politik. Det handler om liv. Hvorfor vi tager ordet, når medierne tier – og hvad vi kræver, at Danmark gør.
https://zlcopenhagen.com/da/menneskerettigheder-israel-palaestina-modstand/
