HVAD METTE IKKE SAGDE – OG HVEM DER STOD BAG TAVSHEDEN
Mens flere statsledere tog klar stilling til Israels fremfærd i Gaza, tøvede Mette Frederiksen.
Hendes udtalelser lød mere som diplomatiske pligter end som egentlig stillingtagen.
Nye oplysninger trækker nu en bredere skygge – forbindelser mellem regeringens beslutninger, økonomiske interesser og personer tæt på statsministeren – heriblandt hendes ægtefælle, Bo Tengberg, som for nylig deltog i et møde med Ukraines førstedame Olena Zelenska i Kyiv.
Mødet skabte debat, da det satte fokus på danske forbindelser til den ukrainske filmindustri og den politiske støtte bag kulisserne.
Samtidig har danske medier omtalt sagen, hvor Bo Tengberg optræder i rollen som “første gentleman” med direkte adgang til politiske kredse og statslig støtte.
Hvis erkendelsen af et overgreb virkelig var fulgt af handling, kunne Danmark have reageret anderledes:
– sendt den israelske ambassadør hjem
– bremset våbeneksport og samarbejder
– åbnet kontrol med lobbyismen bag politiske donationer
– sat klare grænser for familiær indflydelse i magtens rum
I stedet blev stilheden politisk. Danmark fortsætter støtten – økonomisk, diplomatisk og strategisk –
mens spørgsmålet vokser: hvor begynder ansvar, og hvor ender forbindelserne?
Danmark fortsætter med at støtte op – både økonomisk og diplomatisk – mens hendes bror scorer millioner i våbenindustrien.
Og hvad med menneskerettighederne?
Dem er der heller ikke plads til i regeringens udenrigspolitik.
Spørgsmålet står tilbage: Hvor mange børn skal dø, før Mette tager ansvar?
BO TENGBERGS FORBINDELSER TIL UKRAINE
OFFICIELT MØDE MELLEM BO TENGBERG OG OLENA ZELENSKA
Ifølge en officiel meddelelse fra Ukraines præsidentkontor deltog Bo Tengberg, filminstruktør og ægtefælle til Mette Frederiksen, i februar 2024 som jurymedlem ved filmfestivalen Cinema for Victory i Kyiv.
Festivalen blev afholdt under Ukraines statslige filmagentur, og målet var at fremhæve dokumentarfilm skabt under den russisk-ukrainske krig.
“First Lady of Ukraine Olena Zelenska met with Bo Tengberg, a Danish filmmaker and screenwriter, husband of Danish Prime Minister Mette Frederiksen, who arrived in Kyiv to participate in the jury of the Cinema for Victory festival.”
“Bo Tengberg, like Sean Penn, was then a participant in a discussion on the impact of art on mental health.”
“In line with the festival’s name, the artists will explore how documentaries – powerful true testimonies – can contribute to victory.”
Kilde:
Olena Zelenska met with First Gentleman of Denmark Bo Tengberg (president.gov.ua)
MAGTENS NETVÆRK I DANMARK – FILM, DIPLOMATI OG POLITISK ANSVAR
Bo Tengbergs deltagelse viser, hvordan film, diplomati og politik ofte flettes sammen i et internationalt netværk.
Forholdet mellem Mette Frederiksen, hendes ægtefælle og Danmarks officielle støtte til Ukraine rejser derfor nye spørgsmål:
Hvor går grænsen mellem kulturudveksling og politisk indflydelse – og hvem kontrollerer forbindelserne?
FAKTABOKS – VIP-REJSEN
VIP-REJSEN TIL ISRAEL
Mette Frederiksens søn, Magne, blev ifølge kritik inviteret på en eksklusiv VIP-rejse til Israel – arrangeret gennem forbindelser tæt på den israelske stat. Det rejser alvorlige spørgsmål om familiebånd, politisk loyalitet og menneskerettighedsbrud, som dokumenteres i internationale rapporter om Israel og Palæstina.
Samtidig rettes søgelyset mod aktører som Henrik Skovgaard-Petersen, der ifølge kritikere har haft forbindelser til israelske sikkerhedstjenester – og muligvis spillet en skjult rolle i dansk lobbyisme og embedsværk.
STATSMINISTERIET TIER – OG NÆGTER INDSIGT
I maj 2025 anmodede vi om aktindsigt i statsministerens forbindelser til Israel, hendes brors våbenfirma og sønnens politiske aktiviteter i DSU. Svaret kom fra Henrik Skovgaard-Petersen, juridisk chef i Statsministeriet:
❝ Vi afviser din anmodning, fordi dokumenterne er interne, kan skade Danmarks udenrigspolitik – og fordi Socialdemokratiet og DSU ikke er omfattet af loven. ❞
Med andre ord: regeringen dækker over sig selv.
-
Offentligheden må ikke se, hvad der er kommunikeret om Israel
-
Vi må ikke vide, hvordan familiens forretninger påvirker beslutninger
-
Og der gives ingen aktindsigt i politiske aktiviteter, når det gælder familiemedlemmer
Det kaldes mørklægning.
Det er ikke demokrati – det er magt bag lukkede døre.
HVOR STÅR METTE EGENTLIG?
NÅR VÅBENINDUSTRI, LOBBYISME OG TAVSHED OM GAZA MØDES
Danmark siger ét – og gør noget andet.
Regeringen taler om menneskerettigheder, fred og international orden, men i praksis er der oftere tavshed end stillingtagen, når det handler om Palæstina.
Og midt i det hele står Mette Frederiksen, statsminister og landets øverste repræsentant. Men hvor står hun egentlig i spørgsmålet om Gaza?
STILHED OM GAZA – EN BEVIDST STRATEGI?
MENS FLERE EUROPÆISKE LEDERE har krævet våbenhvile og ansvar for civile tab, har Mette Frederiksen været bemærkelsesværdigt tavs.
Internationale NGO’er som Amnesty International og Human Rights Watch har dokumenteret angreb på hospitaler, skolebørn og nødhjælp – alligevel tøver Danmark med at tage klar afstand.
Hvorfor?
Er det ren realpolitik – eller fordi forbindelserne til den danske våbenindustri rækker tættere ind i magtens centrum, end vi tror?
Læs også: Hvad skjuler Henrik Skovgaard-Petersen om forbindelser til Israel?
ET NAVN, DER VÆKKER INTERESSE: JESPER FREDERIKSEN
Mette Frederiksens bror, Jesper Frederiksen, arbejder i våbenindustrien. Det er et faktum, der sjældent nævnes i offentligheden – men som rejser et vigtigt spørgsmål:
Kan man som statsminister tale frit og handle uafhængigt, når ens nærmeste familie har direkte interesse i krig og konflikt?
Det handler ikke om skyld – men om gennemsigtighed.
Og lige netop gennemsigtighed mangler i dag, når det gælder dansk politik og forbindelserne til våbenlobbyen. Læs mere om forbindelserne her:
Precision Defence & Millionerne
LOBBYISME I DET SKJULTE – FRED I DET FJERNE
Kim Valentin (V) har for nylig sat spot på problemet med skjult lobbyisme. Når politiske beslutninger i Danmark i stigende grad bliver truffet i et lukket rum af embedsmænd, rådgivere og lobbyister – så bliver folkets repræsentanter reduceret til statister. Læs hvad han kræver i Altinget.
Og hvem har adgang til det rum?
Store forsvarsvirksomheder. NATO-lobbyister. Industrifolk med relationer. Måske også dem, der deler efternavn med landets leder.
VI KRÆVER TILSVAR – IKKE TILSTAND
Danskerne fortjener at vide:
-
Hvorfor Danmarks støtte til Palæstina er så vag
-
Hvorfor vi tøver med at kritisere Israels handlinger i Gaza
-
Og hvilken rolle den danske våbenindustri spiller i det store spil
Vi kræver et lobbyregister. Vi kræver gennemsigtighed.
Og vi kræver svar fra statsministeren: Hvad vejer tungest – familiens forretninger, eller folkets stemme? Læs vores analyse af menneskerettigheder og Palæstina
HVAD VI KAN GØRE
Hos ZLCOPENHAGEN står vi ikke bare og ser til.
Vi skaber smykker, der bærer budskaber og bygger modstand. Når du bærer et palæstina armbånd, viser du ikke bare støtte – du sender et signal:
Vi ser jer. Vi glemmer ikke. Og vi kræver ansvar.
👉 Læs mere om informationskrig og vores arbejde for gennemsigtighed
METTE FREDERIKSEN OG MINKFARMEN
METTE FREDERIKSEN OG MINKSAGEN – HVEM BAR ANSVARET?
Da Danmark lukkede millioner af mink ned, stod Mette Frederiksen i midten af stormen.
Et pressemøde, et ulovligt dekret — og et land, der vågnede op til en minkskandale uden sidestykke.
Minksagen blev mere end bare en sag om dyr. Det blev et spørgsmål om magt, ansvar og moral.
Kun få timer efter beslutningen var truffet, stod erhverv, familier og lokalsamfund i ruiner — uden lovhjemmel.
Kommissionen har siden konkluderet: beslutningen manglede juridisk grundlag, men det politiske ansvar blev udvandet.
Mens embedsmænd blev udskiftet, stod statsminister Mette Frederiksen tilbage — ikke med skyld, men med magten intakt.
I dag spørger mange:
“Hvordan kunne det ske — og hvorfor bærer ingen konsekvens?”
Minksagen blev et vendepunkt.
For tilliden. For demokratiet. For ideen om, at ingen står over loven — heller ikke Mette Frederiksen.
