DYSFUNKTIONEL FAMILIE: FRA FAMILIEBRUD TIL KONTROL OMKRING FAR

Omkring 1994–1995 dumpede jeg til min køreprøve. Jeg husker, at min storesøster gjorde grin med mig og sagde, at hun selv havde bestået i første forsøg.

Senere fik jeg fortalt, at hun også havde haft flere forsøg. Det har jeg ikke selv kunnet efterprøve.

Det, jeg især husker, er følelsen af at blive gjort til grin i en situation, hvor jeg var skuffet over mig selv.

Omkring 1996 forlod min storesøster familiens hjem. Jeg husker det som et brud, der ændrede forholdet mellem os.

Jeg savnede en fælles samtale om, hvad der var sket, og hvordan vi andre havde det. Jeg oplevede i stedet en forventning om at hjælpe med at holde familien samlet.

Det er sådan, jeg husker min egen rolle i perioden. Jeg kan ikke tale på vegne af mine søskende om, hvordan de oplevede den.

I 2002 sagde jeg, at min storesøster ikke elskede et familiemedlem. Hun blev vred på mig.

Jeg havde en tendens til at sige tingene ligeud uden at tænke nok over, hvordan de kunne ramme andre.

Når jeg ser tilbage, var det ikke min opgave at definere hendes følelser. Episoden blev endnu en konflikt i vores forhold.

I 2008 arbejdede jeg på min afgangskollektion på Danmarks Designskole. Under et ophold i Pakistan opstod der et alvorligt skænderi i familien.

Konflikten påvirkede mig i en periode, hvor jeg havde brug for at samle mig om at afslutte min uddannelse. Efter hjemkomsten til København præsenterede jeg alligevel kollektionen på catwalken.

Jeg husker 2008 som et vendepunkt. Jeg begyndte at se, hvor meget konflikterne i familien påvirkede mit eget liv.

I 2012 mødte jeg min storesøster hos et familiemedlem. Jeg havde ikke lyst til at møde hende, fordi konflikten fra 2008 stadig fyldte i mig.

Dengang havde jeg været syg og psykisk presset og havde brugt mine SU-klip. Så vidt jeg husker, fik jeg hjælp gennem revalidering til at afslutte uddannelsen.

Da vi mødtes igen, var mit liv gået videre, men jeg oplevede ikke, at vi havde fået talt ordentligt om det, der var sket.

I 2016 opstod der en alvorlig konflikt mellem mine søstre og mine brødre. Jeg husker, at min far bad mig støtte mine søstre.

Det gjorde jeg. Jeg troede, at jeg hjalp familien, og jeg gav også forholdet til min storesøster en ny chance.

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg samtidig gjorde mig til en del af en konflikt mellem andre. Det fik senere betydning for mine egne relationer.

I 2018 opstod der efter min erindring et voldsomt skænderi mellem mine søstre. Jeg valgte igen at støtte min storesøster.

Senere oplevede jeg, at forholdet mellem hende og mig også blev dårligere. Jeg følte mig svigtet, fordi jeg havde forsøgt at hjælpe.

I disse år forsøgte jeg at forstå de tilbagevendende konflikter. Mit håndtegnede kort over familien indgår i det arbejde, men jeg kan ikke her fastslå præcist, hvornår det blev påbegyndt eller ændret.

I 2021 blev min mor alvorligt syg med kræft. I samme periode skrev min storesøster et fire sider langt dokument med personlige tanker om vores familie.

En videresendt mail gengiver, at hun den 24. maj 2021 sendte skrivelsen til mine øvrige søskende. Jeg står ikke som modtager i den gengivne oprindelige mail.

Dokumentet indeholder vurderinger af mig, min mor og familiens relationer. På side 3 skriver min storesøster, at jeg har været “en tur på psykiatrisk afdeling”. Hun skriver også, at teksten er hendes egen fortolkning.

Omtalen af min psykiske tilstand blev dermed delt med mine søskende allerede i 2021, flere år før politiforløbet i 2026. Det er en vigtig del af, hvorfor jeg oplever, at fortællingen om mig har en længere historie.

Formuleringen om en tur på en afdeling er ikke den samme som en oplysning om indlæggelse. Den senere påstand om, at jeg var indlagt, har jeg skriftligt bestridt.

Da jeg læste dokumentet, blev jeg såret over måden, jeg blev beskrevet på. Jeg oplevede, at der var blevet talt om mig, uden at jeg havde været med i den samtale.

I december 2021 mistede jeg min mor til kræft.

I tiden omkring hendes sygdom og død begyndte min storesøster og jeg at nærme os hinanden igen. Jeg tog initiativ til at forsøge en forsoning, og hun sagde ja.

Jeg ønskede at give vores forhold en ny chance. Sorgen over min mor og håbet om et bedre søskendeforhold kom til at fylde samtidig.

Efter forsoningen oplevede jeg en periode, hvor min storesøster og jeg havde det godt sammen.

Vi var blandt andet i BonBon-Land. Jeg husker turen som en hyggelig oplevelse og som et tegn på, at vores forhold kunne blive anderledes.

Den periode hører med til min fortælling. Vores forhold var ikke kun præget af konflikt.

I slutningen af 2023 blev spørgsmål om penge mellem min far og min lillesøster en del af familiekonflikten.

Jeg spurgte min lillesøster, hvad der var sket. Hun forklarede, at hun havde handlet efter fars ønske. Dengang troede jeg ikke på hendes forklaring og reagerede med vrede.

Jeg stod på dette tidspunkt sammen med min storesøster. Senere blev uenighederne mellem far og min lillesøster en civil retssag i Glostrup.

Min opfattelse dengang var min egen vurdering. Den skal ikke forveksles med, hvad en domstol måtte have fastslået.

Den 28. august 2024 sendte min storesøster mig et udkast til en mail til vores fars advokat. Dagen efter svarede jeg med mine egne noter om familiens forløb.

Jeg bidrog dermed selv til arbejdet på fars side af konflikten med min lillesøster. Det vil jeg gerne være åben om.

I denne periode gik mit ellers gode forhold til min lillesøster i stykker. Jeg oplevede det som et stort tab.

Senere begyndte jeg at stille spørgsmål ved min egen rolle. Jeg ønskede ikke længere, at loyalitet over for ét familiemedlem skulle afgøre min vurdering af alle hændelser.

I vores fars påstandsdokument af 8. maj 2025 var jeg anført som et af de planlagte vidner i sagen mod min lillesøster.

Den 20. august 2025 skrev min storesøster til mig, at det var far, der havde sagt, at jeg ikke skulle vidne. I samme mail spurgte hun, om jeg nu stod på min lillesøsters side.

Jeg svarede, at jeg ikke stod på nogen side. Jeg oplevede, at mit ønske om neutralitet blev mødt som et skift i loyalitet.

Jeg reagerede også selv med vrede og skrev grove formuleringer i tråden. Det bidrog ikke til at dæmpe konflikten.

HVEM TRAF BESLUTNINGEN?

Mailen viser, hvad min storesøster skrev. Jeg har ikke en retsbog, der fastslår, at retten afviste mig som vidne, eller som forklarer, hvem der traf den endelige beslutning.

Jeg beskriver også personlige beskyldninger i beskeder fra denne periode, som jeg afviser. De skal holdes adskilt fra spørgsmålet om, hvorfor jeg ikke kom til at vidne.

12.08.2025 | HVEM SKULLE FORKLARE PÅ FARS VEGNE?

I fars påstandsdokument var min storesøster angivet til at give partsforklaring på hans vegne. Min lillesøsters advokat bad den 12. august 2025 om en redegørelse for grundlaget og for, hvilke temaer hun skulle forklare om.

Spørgsmålet om hendes rolle blev altså rejst skriftligt før den senere mail til mig om, at jeg ikke skulle vidne. Jeg ønsker at få afklaret, hvilket mandat hun havde, og hvad retten faktisk tog stilling til. Advokatens spørgsmål dokumenterer en uenighed om grundlaget; det fastslår ikke, at hendes rolle var ulovlig.

Jeg holder derfor tre spørgsmål adskilt: at jeg stod på vidnelisten, at jeg senere fik besked om et fravalg, og at min storesøsters egen forklaringsrolle blev anfægtet. Sammenfaldet beviser ikke, at hun fik mig fjernet, eller at beskyldninger om mig var årsagen.

Jeg sammenholder fars påstandsdokument af 08.05.2025, s. 3, min lillesøsters påstandsdokument af 12.08.2025, s. 3, og mailtråden af 20.08.2025. Retsbogen og den underliggende instruks om vidnefravalget mangler fortsat i min gennemgang.

Fra november 2025 til foråret 2026 skrev min storesøster og jeg om ejendomsforhold i Pakistan, mors arv og underskrifter til den videre håndtering.

Jeg ønskede samtidig overblik over fars aktuelle situation. Spørgsmålene om arv og ejendom fyldte altså også i min egen korrespondance.

Jeg mente, at fars helbred, bolig, kontaktmuligheder og økonomi skulle belyses sideløbende med ejendomssagen.

08.11.2025 | JEG BLIVER BEDT OM AT TAGE STILLING TIL UNDERSKRIFT

Min storesøster skrev, at jeg kunne underskrive dokumenter fra Danmark eller selv rejse til Pakistan for at håndtere min del. Hun begrundede behovet for afklaring med risikoen for, at værdier kunne gå tabt.

21.04.2026 | JEG FORESLÅR ET FÆLLES OVERBLIK

Jeg foreslog et fælles Excel-dokument med oplysninger om sundhed, kontaktpersoner, bolig, indtægter, udgifter og forhold i Pakistan.

Min storesøster skrev, at fuldmagten var nødvendig for at få ejendomssagen videre, og at fælles overblik måtte komme bagefter. Vi var uenige om rækkefølgen.

23.04.2026 | JEG BLIVER ORIENTERET OM EN MULIG ANSØGNING

Min storesøster orienterede om en eventuel ansøgning om at sætte fars fremtidsfuldmagt i kraft og skrev, at nærmeste pårørende kunne gøre indsigelse. Mailen er en orientering om en mulig proces, ikke en afgørelse om ikraftsættelse.

28.04.2026 | NY MAIL OM MORS ARV

I en mail med emnet Mors arv foreslog min storesøster, at jeg gav fuldmagt til en advokat i forbindelse med handlen. Jeg havde selv valgt en mellemmand til at varetage mine interesser.

28.04.2026 | MIN MAIL OM BESØGET HOS FAR

Efter beskeden om mors arv og fuldmagt blev jeg forarget og bekymret. Jeg tog hen til far for at tale med ham og forstå, hvad der foregik. I en fælles mail den 28. april kl. 12.46 beskrev jeg besøget for mine søskende.

Jeg talte med far i hans lejlighed, mens min storesøster opholdt sig på toilettet. Et familiemedlem i Pakistan deltog via min mobil. Jeg ønskede at tale med far, uden at min storesøster blandede sig.

Da hun kom ud fra toilettet, blandede hun sig i samtalen. Jeg bad hende om at lade mig fortsætte samtalen med far. Efter min oplevelse blev situationen i stedet optrappet, og hun fremsatte personlige og krænkende bemærkninger mod mig. I mailen skrev jeg, at familiemedlemmet overhørte bemærkningerne via mobilen.

Jeg beskrev også, at det var min storesøster, der tilkaldte politiet. Da betjentene kom, talte de med os hver for sig. Jeg forklarede min bekymring for fars trivsel og for den manglende information om hans forhold.

Min storesøster beskrev senere i mails af 14. maj besøget som uanmeldt og min opførsel over for far som kontrollerende. Det er hendes fremstilling. Min egen mail beskriver, hvorfor jeg kom, og hvordan jeg oplevede hendes indblanding. Mailsene viser vores forskellige forklaringer; de afgør ikke alene hele hændelsesforløbet.

For mig er skellet afgørende: Jeg kom for at besøge far i den bolig, jeg opfattede som hans hjem. At min storesøster var til stede dér, er ikke det samme som, at jeg var taget hen til hendes egen lejlighed for at opsøge hende.

Grundlag: mailen “Mors arv” af 28.04.2026 kl. 07.27, min fælles mail i “Fokus på far” af 28.04.2026 kl. 12.46 samt min storesøsters mails af 14.05.2026. Overskriftens dato henviser til min skriftlige beskrivelse af besøget. Min mail er min egen beretning, ikke en uafhængig afhøring af det familiemedlem, der deltog via mobilen.

12.05.2026 | JEG EFTERSPØRGER IGEN OPLYSNINGER OM FAR

Jeg skrev, at jeg fortsat savnede et samlet overblik over fars situation. Min storesøsters svar handlede blandt andet om arveforhold og hendes opfattelse af mine prioriteringer.

Jeg oplevede, at vi talte forbi hinanden. Jeg ønskede afklaring om fars aktuelle behov, mens vi samtidig var uenige om ejendommen og de økonomiske spørgsmål.

I 2026 fyldte min fars demenssygdom og vores kontakt med ham stadig mere. Efter en periode med afstand genoptog min lillesøster og jeg kontakten.

Det ændrede ikke mit ønske om at vurdere konkrete hændelser hver for sig. Jeg ønsker både en relation til min lillesøster og en saglig afklaring af vores fars forhold.

23.01.2026 | SELFIE MED FAR FØR KONFRONTATIONEN

Jeg daterer besøget til den 23. januar 2026. Jeg var hos far i den lejlighed, jeg beskriver som hans bolig, og vi tog en selfie sammen. Skærmbilledet af billedoplysningerne viser den 23. januar kl. 11.51 og filnavnet 20260123_115121.jpg.

Da jeg var på vej ud, kom min storesøster ind i lejligheden. Far gav, sådan som jeg husker samtalen, udtryk for, at vi skulle forsone os. Jeg svarede, at det havde jeg ikke lyst til, og gik ud ad døren. Mit afslag gjaldt forsoning med min storesøster. Jeg var kommet for at besøge far.

Efter at jeg havde forladt lejligheden, oplevede jeg, at min storesøster fulgte efter mig og konfronterede mig på gaden. Jeg ønskede ikke den kontakt. På lydoptagelsen beder jeg hende også om ikke at forfølge mig.

I optagelsen siger hun om far: “Han gider ikke se dig.” Jeg svarer, at han gerne vil se mig. Hun siger samtidig, at jeg må tage ham med ud. Samtalen er konfliktfyldt, og jeg svarer også med grove skældsord.

I min mail til politiet af 17. september angav jeg den efterfølgende lydoptagelse til den 23. januar kl. 12.16. Efter den tidsangivelse er der 25 minutter mellem selfiet og lydoptagelsen. Kl. 11.51 fremgår af skærmbilledet; kl. 12.16 gengiver jeg her efter min mail.

I samme mail skrev jeg, at far efterfølgende havde skældt hende ud for at komme efter mig på gaden. Det er min oplysning om fars reaktion, ikke et selvstændigt udsagn fra ham i den gennemgåede udskrift af gadesamtalen.

HVAD VISTE FAR SELV UNDER BESØGET?

For mig er der en modsætning, som skal belyses: Jeg havde netop været sammen med far og taget et billede med ham. Jeg husker, at han opfordrede os søskende til forsoning. Kort efter sagde min storesøster på gaden, at han ikke ville se mig. Hvad byggede hun det udsagn på, og hvornår skulle far have ændret sit ønske?

Selfiet dokumenterer, at vi var sammen, men fastlægger ikke alene alle fars ønsker. Min gengivelse af hans ord og min storesøsters udsagn på optagelsen skal derfor fremgå hver for sig. Mit nej til forsoning med hende skal også holdes adskilt fra min kontakt med far.

På optagelsen omtaler min storesøster boligen som sit hjem. Jeg beskriver besøget som et besøg hos far. Derfor ønsker jeg boligforholdene afklaret for netop denne dato, så hendes grænser omkring sin egen bolig ikke bliver blandet sammen med fars ønsker om kontakt med mig.

Jeg ønsker også en konkret forklaring på, hvorfor mødet på gaden bliver et spørgsmål om hendes behov for beskyttelse, når jeg efter min beskrivelse havde forladt lejligheden og ikke ønskede kontakt med hende. Hvem tog initiativ til kontakten på gaden, og hvad sagde far selv? Det er de konkrete forhold, jeg ønsker belyst.

Grundlag: selfiet og det vedlagte skærmbillede af billedoplysningerne; lydoptagelsen fra januarepisoden; min mail til politiet af 17.09.2026 kl. 13.41; samt min supplerende beskrivelse af besøget. Politiets dokumentationsrapport af 17.09.2026, PDF-s. 69, og afgørelsens gengivelse, PDF-s. 4, daterer optagelsen til 26. januar. Jeg har angivet 23. januar i mine mails, og selfiets skærmbillede viser 23. januar kl. 11.51. Datoforskellen skal afklares mod originalfilerne. Jeg holder dette januarforløb adskilt fra besøget, jeg beskrev i min mail af 28. april.

HVEM GENGIVER FARS ØNSKER?

Min relation til far har også rummet alvorlige konflikter. I korrespondancen fra 2026 har jeg selv erkendt en tidligere episode, hvor jeg handlede forkert, og skrevet, at jeg undskyldte.

Min storesøster beskriver episoden som fysisk vold og skriver, at far ikke har tilgivet mig. Jeg har på min side beskrevet en oplevelse af forsoning. Jeg kan ikke alene afgøre, hvordan far oplever vores relation i dag.

For mig er det vigtigt, at hans egne ønsker bliver belyst på en måde, der tager hensyn til hans sygdom, og at vi skelner mellem hans ord og vores forskellige gengivelser af dem.

FARS ØNSKE OM FORSONING

Min far har, sådan som jeg husker hans egne ord, givet udtryk for, at familien skulle samles, og at en fælles familieven skulle hjælpe os søskende med at blive forsonet. Jeg forstod derfor familievennens rolle som mellemmand som et forsøg på at finde en løsning for familien.

Det er i den sammenhæng, jeg ser mellemmandens forsøg på at kontakte min storesøster og foreslå kaffe sammen med far. For mig var det et forsøg på at åbne en samtale og skabe ro omkring far.

Jeg ønsker, at fars ønske om forsoning bliver taget med, når kontakten gennem mellemmanden beskrives. Samtidig skal mellemmanden selv kunne forklare, hvem der bad ham hjælpe, og hvad hans konkrete henvendelser handlede om.

Fars ønske om forsoning gengiver jeg efter min egen oplevelse og erindring; jeg har ikke her en sikkert dateret optagelse af hans ord. I min mail til politiet af 15.09.2026 beskrev jeg familievennen som mellemmand/familieled og opfordrede til, at han kunne supplere med sin egen forklaring. Kaffehenvendelsen gennemgår jeg i afsnittet om august 2026.

HVEM OPSØGER JEG I BYGNINGEN?

Jeg har fået oplyst, at far har sit eget lejemål, som han betaler husleje for, i samme ejendom som min storesøster. Jeg opfatter det som hans hjem. Min storesøster har sin egen bolig for enden af samme gang. Jeg ønsker, at de to boliger bliver beskrevet særskilt, og at fars aktuelle opholdssted og rammerne for besøg bliver afklaret.

Når jeg beskriver adgangsvejen, går den op ad trappen til anden etage og ind på en fælles gang med flere lejligheder. Far bor efter min oplysning ved den anden dør, mens min storesøster bor for enden af gangen.

At jeg går ind i bygningen og benytter fællesgangen, viser derfor ikke i sig selv, hvem jeg opsøger. Jeg ønsker, at besøg ved fars dør bliver holdt adskilt fra henvendelser til min storesøster, og at de enkelte episoder bliver beskrevet konkret.

Jeg oplever, at de forhold bliver blandet sammen, når min adgang til far bliver fremstillet som et ønske om kontakt med hende. Jeg ønsker en præcis beskrivelse af, hvad jeg har gjort, hvor det er sket, og hvem jeg har henvendt mig til.

HVEM BESTEMMER OVER BESØG I FARS HJEM?

Min lillesøster har fortalt om udsagn om, at møblerne i fars lejlighed tilhører min storesøster, og at lejligheden er hendes egen eller tidligere bolig. Jeg har tidligere fået oplyst, at henvisningen til møblerne indgår i begrænsninger af besøg hos far.

I en supplerende WhatsApp-besked gengiver min lillesøster, at hun har hørt far sige, at det er min storesøsters møbler, og at et besøg i lejligheden kan optrappe konflikten. Efter hendes gengivelse skal mødet i stedet kunne foregå udenfor, på en café eller i hendes bil.

Det er en vigtig nuance for mig: Hun gengiver også et ønske fra far selv om at undgå mere konflikt omkring besøgene. Jeg ønsker rolige aftaler om kontakt på et sted, hvor han selv ønsker at mødes.

HVAD BETYDER FARS ØNSKE OM RO?

Min lillesøster fortæller, at far gentagne gange har sagt, at han er meget ked af konflikten mellem sine børn og ikke magter mere. Hun gengiver samtidig, at han savner besøg af sine børn og taler om at kunne modtage dem, hvis han havde sin egen lejlighed og sine egne møbler.

Hun fortæller også, at far har nævnt, at han vil rejse til Pakistan, fordi han ønsker fred. Jeg gengiver det som hendes oplysning om hans ord og ønske om ro, ikke som en bekræftet rejseplan.

Jeg ønsker, at både hans ønske om kontakt og hans ønske om at undgå konflikt bliver taget alvorligt. En aftale om at mødes uden for lejligheden skal beskrives præcist, så vi kan forstå, hvad han selv ønsker, og hvilke hensyn han giver udtryk for.

Oplysningen om, at han ønsker egen lejlighed og egne møbler, gør det endnu vigtigere for mig at få afklaret de nuværende boligforhold. Jeg har fået oplyst, at han betaler husleje, men jeg mangler et sikkert overblik over lejemålet, rådigheden over boligen og møblernes betydning for besøg.

For mig skal fars bolig, min storesøsters bolig, ejerskabet til møbler og fars egne ønsker om besøg beskrives hver for sig. Episoden under mit eget besøg, som jeg beskrev i mailen af 28. april, er også en del af det forløb, jeg ønsker belyst.

Grundlag: mine oplysninger om boligerne og huslejen; min lillesøsters tidligere gengivelse i udkastet til en henvendelse til Familieretshuset af 11.10.2026, s. 2–3; samt hendes supplerende WhatsApp-beskeder, fremlagt i denne gennemgang den 22.10.2026. Skærmbilledet viser klokkeslæt, men ikke beskedernes dato. Hendes beskeder er hendes gengivelse af samtaler med far, ikke en selvstændig afgørelse om leje- eller besøgsforholdene.

I juni 2026 skrev min storesøster fra Pakistan om en ejendomssag. Jeg var fortsat bekymret for fars helbred og for, hvordan beslutninger på hans vegne blev truffet.

09.06.2026 | UDMELDING OM REPRÆSENTATION

Min storesøster skrev, at hun handlede både på egne og på fars vegne og ønskede ejendomshandlen annulleret. Jeg efterspurgte oplysninger om fars situation og beslutningerne omkring ham.

10.06.2026 | SPØRGSMÅL OM ADVOKAT OG OMKOSTNINGER

Min lillesøster spurgte til valg af advokat, pris, tidsplan og udsigterne for sagen. Hun ønskede, at de øvrige søskende blev inddraget før væsentlige beslutninger.

11.06.2026 | UDMELDING OM EN SAG I EGET NAVN

Min storesøster skrev nu, at hun ville starte en retssag i sit eget navn for at hjælpe far, og at jeg måtte starte min egen.

De forskellige formuleringer gjorde det uklart for mig, hvornår hun talte som privat part, og hvornår hun talte på fars vegne. Mailsene fastslår ikke i sig selv, at en retssag faktisk blev anlagt.

14.06.2026 | MAIL OM SPÆRRING AF FARS MITID

Min storesøster skrev, at fars MitID var blevet spærret efter en henvendelse om muligt misbrug, og spurgte, om jeg havde taget initiativ til det.

Hendes forklaring om, hvad MitID-support havde oplyst, er en gengivelse i hendes mail. Jeg har ikke en selvstændig bekræftelse fra MitID-support på hele hændelsesforløbet.

Sommeren 2026 blev spørgsmål om fuldmagt, oplysninger og kontakt med far en stadig større del af konflikten. Her sammenholder jeg logbogen, mails og politiets referater. Jeg skelner mellem en konkret observation, en viderefortalt oplysning og en konklusion om mit formål.

12.06.2026 | FREMTIDSFULDMAGTEN SÆTTES I KRAFT

Familieretshuset satte fars fremtidsfuldmagt i kraft. Den var blevet registreret den 17. februar 2025.

Afgørelsen omtaler, at der havde været indsigelser, men at de ikke ændrede resultatet. Min storesøster var fremtidsfuldmægtig. Registreringen i 2025 og ikraftsættelsen i 2026 er to forskellige hændelser.

23.07.2026 | JEG FORESLÅR RAMMER FOR ROLIGE BESØG

Jeg skrev, at besøg hos far skulle aftales skriftligt og kunne foregå roligt, uden pres og konfrontation. Jeg ønskede, at børn og unge blev holdt uden for konflikten.

Mit ønske var at kunne tale med far direkte. Det var samtidig mit eget forslag til rammer; mailen afgør ikke, hvilke kontaktønsker far selv havde.

26.07.2026 | MIN STORESØSTER FRABEDER SIG KONTAKT

Min storesøster skrev, at hun ikke ønskede kontakt fra mig. Jeg tog efterfølgende alligevel kontakt, blandt andet skriftligt. Jeg forklarede senere politiet, at min bekymring handlede om far.

Jeg ønsker at være præcis om min egen rolle: Bekymringen for far ændrer ikke, at jeg også selv rettede henvendelser til hende.

08.08.2026 | JEG FRABEDER MIG PERSONLIG KONTAKT

Jeg bad min storesøster om en skriftlig afklaring af oplysningerne om min psykiske tilstand. Jeg henviste både til skrivelsen fra 2021 og til senere beskeder om indlæggelse, som jeg havde bestridt.

Jeg skrev samtidig, at jeg ikke ønskede personlig kontakt. Nødvendige spørgsmål om far eller fælles familieforhold ønskede jeg håndteret sagligt i en fælles tråd eller gennem myndigheder og advokater.

Det er den forskel, jeg ønskede at gøre tydelig: Min bekymring for far var ikke et ønske om et personligt forhold til min storesøster. Jeg tog dog selv kontakt til hende for at få afklaring.

09.08.2026 | MELLEMMANDEN FORESLÅR KAFFE MED FAR

I min storesøsters log gengives en WhatsApp-samtale den 9. august. Her spørger mellemmanden, om de skal tage kaffe sammen med far. Da hun spørger til dagsordenen, svarer han ifølge loggen: “Bare kaffe.”

Loggen gengiver også en telefonsamtale den 14. august, hvor han taler om at lægge fortiden bag sig og starte forfra, så far undgår unødig stress. Det er konkrete elementer af dialog, som fremgår af hendes egen beskrivelse.

Jeg læser kaffehenvendelsen i lyset af det ønske om forsoning, jeg har hørt far give udtryk for. Jeg oplever, at mellemmanden bliver gjort mistænkelig, når hans kontakt kobles til mistanken om andre familiemedlemmers handlinger. Derfor ønsker jeg, at både hans rolle som mellemmand og samtalens indhold kommer med i fremstillingen.

Jeg kan samtidig læse, at min storesøster selv markerer usikkerhed om hans motiv og om en eventuel koordinering. Loggen indeholder derfor ikke en fastslået konklusion om, at hans kaffehenvendelse var chikane. Mellemmandens egen forklaring og den fulde samtale er vigtige for at belyse formålet.

Grundlag: min storesøsters log, PDF-s. 22–23 og 25–27, i politiets udleverede sagsakter. Min forståelse af fars ønske om forsoning er min egen beretning; loggen gengiver kaffehenvendelsen og samtalen om at starte forfra.

10.08.2026 | MIN STORESØSTER KONTAKTER SELV MELLEMMANDEN

Min storesøsters log opregner først ubesvarede opkald fra en mellemmand den 8. og 9. august. Den beskriver også, at hun selv skrev til ham den 10. august og talte med ham den 14. august.

I loggen skriver hun, at hun havde en mistanke om, at hans kontakt skete på min lillesøsters opfordring. Hun skriver samtidig, at hun ikke kunne dokumentere det, og at mellemmanden ikke direkte bekræftede det.

Når jeg læser forløbet, er det derfor vigtigt for mig, at begge parters kontakt kommer med. Loggen viser, at hun selv beskriver kommunikation begge veje. Den afgør ikke i sig selv, hvem der tog initiativ til det samlede forløb, eller om en bestemt henvendelse var uønsket. Jeg mener heller ikke, at flere hændelser tæt på hinanden i tid alene beviser en fælles plan.

Grundlag: min storesøsters log i politiets udleverede sagsakter, PDF-s. 22–27. Originale opkaldslister og den fulde WhatsApp-samtale er andre kilder end hendes gengivelse i loggen.

21.08.2026 | JEG HENVENDER MIG VED BYGNINGEN

Ved bygningen henvendte jeg mig til min storesøster ved en bil og filmede hende, mens jeg spurgte til far. Den episode skal derfor beskrives som en konkret henvendelse til hende og holdes adskilt fra spørgsmålet om at benytte fællesgangen for at besøge far.

21.08.2026 | HVEM RINGEDE PÅ HOS FAR?

I materialet findes en besked kl. 19.21 om, at nogen havde ringet på hos far. Beskeden identificerer ikke personen ved døren. I sin egen log skriver min storesøster, at hun ikke kunne fastslå, om det var mig, min ledsager eller en anden.

Hun skriver også, at hun for at berolige sit barn sagde, at det var hende selv, der havde ringet på, selvom det ikke var korrekt. Det er hendes egen beskrivelse af den forklaring, hun gav barnet.

Jeg skelner derfor mellem ringningen ved døren og min efterfølgende henvendelse til min storesøster ved bilen. Jeg har vedkendt mig henvendelsen og optagelsen. Men jeg kan ikke se, at barnets besked i sig selv identificerer mig som den, der ringede på. Det er et konkret hul i identifikationen, som ikke bør udfyldes med en antagelse.

Grundlag: loggen, PDF-s. 27–28, og den gengivne besked, PDF-s. 35, i politiets udleverede sagsakter.

16.09.2026 | HVORNÅR HØRTE FAR OM EN INDLÆGGELSE?

Politiets rapport gengiver, at min storesøster forklarede, at far havde hørt om en indlæggelse i forbindelse med en episode i 2024, hvor hun ringede til politiet.

Det er hendes forklaring i rapporten. Den er ikke en lægefaglig bekræftelse af en indlæggelse. Skrivelsen fra 2021 viser et tidligere spor af omtale til mine søskende, men fastslår ikke i sig selv, hvornår eller fra hvem far fik oplysningen.
Det centrale spørgsmål for mig er, hvem der sagde hvad til hvem, hvornår og på hvilket grundlag. Omtalen til mine søskende i 2021 og forklaringen om fars viden i 2024 vedrører forskellige modtagere. De to årstal er derfor ikke alene bevis for en modsigelse. Jeg fastholder, at den senere indlæggelsespåstand skal holdes adskilt fra den ordlyd, der faktisk står i skrivelsen fra 2021.

Grundlag: familiereflektionen fra maj 2021, s. 3, politiets opfølgning af 16.09.2026, PDF-s. 16, og min skriftlige indsigelse i mailmaterialet, PDF-s. 37–38.

16.09.2026 | HVEM MODTOG VIDEOEN?

Jeg forklarede politiet, at jeg sendte videoen fra den 21. august til en kusine. Min storesøsters log gengiver derimod, at et familiemedlem havde set den hos en fætter og havde fortalt hende, at jeg havde sendt den dertil. Hun skrev i loggen, at hun ikke selv havde set optagelsen.

I politiets opfølgning den 16. september står, at hun havde kontaktet kusinen, som ifølge hendes forklaring afviste at have modtaget videoen fra mig. Det er en væsentlig forskel fra min forklaring om den direkte modtager.

For mig kræver afklaringen den oprindelige afsendelse, den konkrete modtagers identitet og eventuelle videresendelser. Den person, en video først sendes til, kan være en anden end den, der senere viser den frem. Jeg kan derfor ikke ud fra de gengivne forklaringer alene afgøre hele modtagerkæden eller fastslå, hvem der har givet en forkert oplysning.

Grundlag: min afhøring, PDF-s. 66, min storesøsters log, PDF-s. 28–29, og politiets opfølgning, PDF-s. 16. Politireferatet gengiver parternes forklaringer; det erstatter ikke den originale afsendelseslog.

25.09.2026 | POLITIET AFSLÅR TILHOLD MOD MIG

Københavns Vestegns Politi afslog min storesøsters anmodning om tilhold mod mig, fordi betingelserne ikke var opfyldt.

Politiet vurderede i den konkrete sag, at min kontakt til far ikke i sig selv var indirekte kontakt til hende. Politiet anførte også, at fremtidsfuldmagten ikke sås at give hende adgang til egenhændigt at beslutte, at familien ikke måtte se far.

Samtidig beskrev politiet gensidige beskyldninger og tilsvininger. Afslaget afgør ikke alle uenigheder mellem os eller dokumenterer, at enhver beskyldning mod mig var falsk.

Når jeg henviser til politiets vurdering af kontakt med far og kontakt med min storesøster, bygger jeg på afgørelsen af 25.09.2026, PDF-s. 3–7, især s. 5. Det er andre oplysninger end parternes egne forklaringer.

Den 28. september 2026 skrev Familieretshuset, at mine henvendelser blev behandlet som led i tilsynet med den fremtidsfuldmægtige.

Myndigheden ville undersøge sagen nærmere og havde samme dag bedt min storesøster om bemærkninger. Brevet viser dermed, at mine henvendelser førte til nærmere undersøgelse. Det er ikke en afgørelse om, at hun har handlet forkert.

2026 | HVEM SAGDE, AT JEG VAR UDE EFTER ARVEN?

I forbindelse med dette forløb har min lillesøster fortalt mig, at far blev vred på mig og sagde, at jeg var ude efter hans arv.

Jeg var ikke selv med i samtalen. Jeg ved ikke præcist, hvad min storesøster har sagt til far, hvad han selv har læst, eller hvordan han er nået frem til den opfattelse.

Jeg er bekymret for, om min henvendelse bliver gengivet på en måde, jeg ikke kan genkende. Men jeg kan ikke ud fra fars reaktion alene fastslå, hvem der formulerede udsagnet om arv.

Jeg ønsker, at både min henvendelse og fars egne ord bliver belyst, så vi kan skelne mellem det, der faktisk er sagt, og det, der bliver fortolket og fortalt videre.

2026 | HVORFOR JEG BAD OM AKTINDSIGT

Min lillesøster har, efter kontakt med mellemmanden, fortalt mig, at min storesøster selv havde ringet til ham og spurgt efter mig. Det er en oplysning, jeg har fået viderefortalt. Jeg har ikke her en sikker dato eller en optagelse af den samtale.

Det var med til at udløse mit behov for aktindsigt. Jeg ønskede at vide, hvordan mellemmandens rolle og hans kontakt var blevet beskrevet over for politiet, og om der var oplysninger om mig, som jeg ikke kendte.

Jeg havde allerede den 15. september skrevet til politiet om hans rolle som mellemmand og givet mulighed for, at han kunne bidrage med sin egen oplevelse. For mig skal hans forsøg på at hjælpe familien, min storesøsters egen kontakt med ham og de konkrete notater i sagen kunne sammenholdes.

Den viderefortalte samtale, hvor hun skulle have spurgt efter mig, skal holdes adskilt fra de daterede kontakter i august, som hendes log beskriver. Jeg ønsker ikke at gøre dem til én og samme hændelse uden belæg.

Grundlag: min oplysning om det viderefortalte forløb, suppleret 22.10.2026, og min mail til politiet af 15.09.2026 om mellemmandens rolle. Selve samtalen om, hvor jeg var, er ikke selvstændigt dokumenteret i de gennemgåede kilder.

20.10.2026 | JEG FÅR AKTINDSIGT

Den 20. oktober 2026 imødekom politiet min anmodning om aktindsigt i tilholdssagen og udleverede materialet i anonymiseret form.

Politiets vurdering af min kontakt til far og anonymiseringen af sagens oplysninger er to forskellige spørgsmål. Afgørelsen om aktindsigt henviser til beskyttelse af private oplysninger, men forklarer ikke hvert enkelt sløret felt. Jeg kan derfor ikke ud fra sløringen alene fastslå, hvor far faktisk opholder sig, eller hvorfor en bestemt oplysning er skjult.

For mig er dokumenterne en mulighed for at skille myndighedernes vurderinger fra de forskellige forklaringer i familien. Det er den afklaring, jeg fortsat søger.

OKTOBER 2026 | FØRST SKAL BOLIGFORHOLDENE AFKLARES

I afgørelsen om aktindsigt af 20. oktober henviser politiet til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, som grundlag for at undtage private oplysninger. Brevet oplyser også, at jeg kan klage over anonymiseringen ved at sende klagen til politiet, som derefter videresender den til Statsadvokaten.

Jeg oplever mange unøjagtigheder og uklare gengivelser i materialet. Jeg vil vende tilbage til dem punkt for punkt. Min første prioritet er at få afklaret, hvilke boliger, døre, opgange og fælles adgangsarealer de enkelte hændelser vedrører.

Min storesøsters mail og log bruger blandt andet betegnelser som vores bopæl, hos morfar og min egen opgang. Jeg ønsker at vide, hvornår der tales om fars bolig, hvornår der tales om hendes bolig, og om beskrivelserne gælder samme sted og samme tidspunkt.

Jeg forbereder derfor en henvendelse om anonymiseringen og boligoplysningerne. Hvis konkrete adresser fortsat skal beskyttes, ønsker jeg en entydig beskrivelse som fars bolig, min storesøsters bolig eller fælles adgangsareal. Den afklaring er nødvendig for, at jeg kan forstå og kommentere hændelserne præcist.

Grundlag: afgørelsen om aktindsigt af 20.10.2026, sag 2026-484878, samt mailen og loggen i politiets udleverede materiale, bl.a. PDF-s. 12–13 og 28. Denne tekst beskriver mine spørgsmål og min forberedelse af en henvendelse; den er ikke en oplysning om, at klagen allerede er sendt eller afgjort.

MIN SAMMENSTILLING: MODSIGELSER OG ÅBNE SPØRGSMÅL

Jeg bruger ikke ordet modsigelse om enhver forskel. To udsagn kan handle om forskellige tidspunkter eller modtagere. Jeg skelner derfor mellem dokumenterede ændringer, forskellige forklaringer og oplysninger, der mangler belæg. Her er min sammenstilling af de centrale punkter.

Jeg henviser til de konkrete kilder i afsnittene ovenfor. PDF-sidetal angiver placeringen i politiets samlede udleverede materiale på 98 sider, ikke nødvendigvis dokumenternes trykte sidetal.