At have en dement forælder kan være både følelsesmæssigt og praktisk svært. Når en far eller mor får demens, ændrer rollerne sig i familien. Pludselig skal børnene forholde sig til helbred, kontakt, telefon, aftaler, bolig, fuldmagt, værgemål og beslutninger, som tidligere lå naturligt hos forælderen selv.
Men hvad gør man, hvis én pårørende begynder at styre kontakten til en dement forælder? Hvad gør man, hvis søskende ikke får samme information? Og hvordan passer man på både den demente og familien, når mistillid og konflikt begynder at fylde?
AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN DEMENT FORÆLDER
Når en forælder med demens bliver mere sårbar, bliver behovet for ro, tryghed og gennemsigtighed større. En dement forælder kan have svært ved at overskue aftaler, forklare hvor han eller hun er, huske telefonnumre eller forstå konsekvenserne af beslutninger.
Derfor er det vigtigt, at pårørende samarbejder åbent og deler basale oplysninger om helbred, opholdssted, kontaktmuligheder og støttebehov.
PÅRØRENDE TIL DEMENS HAR OGSÅ BRUG FOR KLARHED
Pårørende til demens kan hurtigt blive belastede, hvis information bliver uklar eller delt selektivt. Det kan skabe stress, uro og mistillid mellem søskende.
Det vigtigste bør altid være den dementes trivsel — ikke gamle familiekonflikter.
NÅR ÉN PÅRØRENDE BLIVER FILTER FOR KONTAKT OG OPLYSNINGER
I nogle familier bliver problemet ikke kun selve demensen. Problemet bliver også, hvem der styrer informationen.
Hvis én person kontrollerer telefon, besøg, beskeder, rejser, aftaler og oplysninger, kan andre børn opleve at blive afskåret fra deres demente far eller mor.
Det kan give alvorlige spørgsmål:
HVEM HAR ADGANG TIL DEN DEMENTE FORÆLDER?
Alle børn bør som udgangspunkt kunne få rolig og værdig kontakt med en dement forælder, medmindre der er en konkret og saglig grund til andet.
Kontakt til en dement forælder bør ikke afhænge af én søskendes accept, humør eller kontrol.
HVEM DELER INFORMATION OM HELBRED OG OPHOLDSSTED?
Når en forælder har demens, er basale oplysninger vigtige:
Hvor er far eller mor?
Hvordan er helbredet?
Hvilket telefonnummer virker?
Hvem træffer beslutninger?
Er der søgt hjælp fra kommunen?
Er der fremtidsfuldmagt eller værgemål?
Hvis svarene ikke deles åbent, kan familien hurtigt miste tilliden.
FAMILIEKONFLIKT OG DEMENS
Demens kan gøre gamle konflikter tydeligere. Søskende kan være uenige om pleje, økonomi, bolig, arv, rejser, fremtidsfuldmagt og kontakt.
Men når en forælder er dement, bør konflikten ikke styre omsorgen. Den demente har brug for stabilitet, ikke splittelse.
NÅR PERSONLIGE ANGREB SKYGGER FOR FAR ELLER MOR
I nogle familier bliver fokus flyttet væk fra den demente og over på personlige angreb mellem søskende. Det kan handle om psykisk tilstand, gamle konflikter, økonomi, private relationer eller mistillid.
Når det sker, bliver spørgsmålet ikke længere kun: “Hvordan har far det?”
Det bliver også: “Hvem styrer fortællingen om familien?”
FREMTIDSFULDMAGT, VÆRGEMÅL OG DEMENS
Ved demens kan fremtidsfuldmagt og værgemål blive nødvendige emner. En fremtidsfuldmagt kan give én person ret til at handle på vegne af den demente, hvis personen ikke længere selv kan tage vare på sine forhold.
Men hvis der er stor familiekonflikt, manglende gennemsigtighed eller mistanke om interessekonflikt, kan der være behov for neutral hjælp.
NEUTRAL VÆRGE VED DEMENS
En neutral værge kan være relevant, hvis familien ikke kan samarbejde, eller hvis én pårørende får for meget praktisk kontrol omkring den demente.
Formålet er ikke at straffe nogen. Formålet er at beskytte den demente og sikre, at beslutninger træffes sagligt, roligt og i personens interesse.
HVAD KAN MAN GØRE, HVIS MAN MISTER KONTAKTEN TIL EN DEMENT FORÆLDER?
Hvis du oplever, at kontakt til en dement forælder bliver styret eller begrænset, kan du starte med at dokumentere forløbet roligt.
Skriv ned:
Hvornår kunne du ikke få kontakt?
Hvem har ændret telefonnummer?
Hvilke oplysninger mangler du?
Hvilke beskeder er sendt?
Hvem træffer beslutninger?
Er kommunen, lægen eller Familieretshuset involveret?
SØG HJÆLP SOM PÅRØRENDE
Du kan søge hjælp hos kommunen, en demenskoordinator, Familieretshuset, en advokat eller relevante pårørendeorganisationer.
Det vigtigste er at holde fokus på den demente forælder: helbred, trivsel, kontakt, værdighed og tryghed.
BEHOVET FOR GENNEMSIGTIGHED
Når en far eller mor får demens, bør familien ikke bygges på hemmeligheder, selektive beskeder eller kontrol. Den demente har brug for ro, og børnene har brug for basale oplysninger.
En dement forælder er stadig et menneske med relationer, historie, værdighed og ret til kontakt med sine børn.
Når én pårørende styrer kontakt og information, kan det være nødvendigt at bede om neutral hjælp.
Ikke for at skabe konflikt.
Men for at beskytte den, det hele handler om.
