ER JOTAM CONFINO EN EKSTREMIST?

Det må tiden vise sig, men pt er det helt absurd at en dansk dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde sørger for at lave en indsamling og støtter ham.

UNDERMINERER NINA PALESA BONDE DE DANSKE DOMSTOLE?

( Im not payed by AIPAC so please take it easy, its made step by step. Still under construction. Also read this)

Som samfundsdebattør og tilhænger af retfærdighed og ytringsfrihed står jeg sammen med Asmaa Abdol-Hamid, der modigt udfordrer domstole og dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde, som tilsyneladende har valgt side i en sag, der underminerer de danske domstole. Burde Bonde som repræsentant for det danske retssystem ikke stå for neutralitet?

NINA PALESA BONDES UNDERGRAVNING AF DET DANSKE RETSSYSTEM

Det er næsten ikke til at tro, men dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde – formand for Dommerfuldmægtigforeningen, ingen ringere – har valgt at støtte journalist Jotam Kristoffer Confinos sag mod Asmaa Abdol-Hamid. Ja, en dommerfuldmægtig, som burde være indbegrebet af neutralitet, har valgt at gå aktivt ind i sagen og har ovenikøbet ansøgt om en pengeindsamling til fordel for Confino. Jeg spørger mig selv, hvordan det kan harmonere med et neutralt retssystem. Det her er de danske domstole, ikke en skueplads for personlige sympatier.

Jeg kan simpelthen ikke fatte, hvordan Nina Palesa Bonde kan forsvare sådan en handling. Som repræsentant for domstole burde hun være den første til at værne om retssystemets uafhængighed. Men nej – Bonde ser tilsyneladende ingen problem i at vise sin støtte til én bestemt part.

EN FARCE FOR DE DANSKE DOMSTOLE

ASMAA ABDOL-HAMIDS MODIGE KAMP FOR YTRINGSFRIHED

Jeg må sige, at Asmaa Abdol-Hamid har langt mere rygrad end visse andre her. Hun står stolt og kæmper for sin ret til ytringsfrihed, en ret som vi alle burde kunne regne med at have under beskyttelse af det danske retssystem. Men i stedet for at finde støtte i de danske domstole, møder Asmaa en dommer, som tilsyneladende er mere interesseret i at holde med den, der råber højst.

Det er værd at nævne, at Confino kræver, at Asmaa sletter sine opslag og offentligt undskylder med en erklæring, der trækker hendes kritik af hans journalistik tilbage. En journalist, der ifølge Asmaa konstant hævder, at hans kritikere er “terrorsympatisører” og “Hamassympatisører.” Jeg ser dette som et forsøg på at knægte en stemme, der råber op, og jeg må sige, at Asmaas mod fortjener respekt – noget, som desværre mangler hos visse andre aktører i de danske domstole.

NINA PALESA BONDE

EN DOMMER MED PRIVILEGIER, MEN UDEN NEUTRALITET?

Og her er vi så, med Nina Palesa Bonde – en dommerfuldmægtig med sydafrikanske rødder, som man skulle tro ville stå op for de undertrykte og fremme retfærdighed. Man skulle tro, at en person, hvis mor kommer fra et land præget af en kamp for retfærdighed, ville forstå betydningen af upartiskhed og ytringsfrihed. Men her ser vi, at Bonde i stedet udnytter sin position i de danske domstole til at støtte én part, der nu har magt til at bringe Asmaa Abdol-Hamid til tavshed.

Denne magtmisbrug sætter det danske retssystem i et mildest talt besynderligt lys. Jeg spørger mig selv, om Nina Palesa Bonde overhovedet forstår den rolle, hun spiller i retssystemet. For det her er ikke bare en sag om penge – det handler om tillid til det danske retsvæsen og til de danske domstole, som skal være hævet over personlige sympatier og politiske alliancer.

EN PRØVELSE AF YTRINGSFRIHEDEN OG DET DANSKE RETSSYSTEMS INTEGRITET

Så hvad skal vi egentlig stille op med en dommerfuldmægtig som Nina Palesa Bonde, som ser ud til at have glemt alt om, hvad det vil sige at være neutral? Hun bruger sin magt til at støtte en journalist, der aktivt forsøger at undertrykke kritiske røster. For mig står det klart, at det danske retssystem er blevet svigtet her, og at vi har brug for, at Domstolsstyrelsen griber ind.

Asmaa Abdol-Hamid har derfor bedt Domstolsstyrelsen om at tage affære, så vi kan få en vurdering af, om Nina Palesa Bondes handlinger harmonerer med hendes rolle som dommerfuldmægtig. Jeg kan kun håbe, at Domstolsstyrelsen vil tage ansvar, for hvis ikke, hvad bliver det næste så? Skal vi lade enhver dommer i de danske domstole handle efter personlige sympatier? Det er et farligt sted at befinde sig for vores retssystem.

HAR DET DANSKE RETSSYSTEM OVERHOVEDET NOGET VALG?

I sidste ende handler denne sag ikke bare om Asmaa Abdol-Hamid og hendes kamp for at bevare sin ytringsfrihed. Det handler om, hvorvidt vi kan stole på, at de danske domstole fungerer uafhængigt og retfærdigt. For hvis en dommer kan tage parti uden konsekvenser, hvad betyder det så for vores retssystem? Det her er en test – ikke bare for Asmaa Abdol-Hamid, men for tilliden til de danske domstole og til retssystemets integritet.

Jeg står bag Asmaa Abdol-Hamid, og jeg står på siden af retfærdighed og ytringsfrihed. Det burde Nina Palesa Bonde også gøre, hvis hun virkelig vil leve op til den tillid og det ansvar, der følger med hendes stilling i de danske domstole.

DE DANSKE DOMSTOLE OG SPØRGSMÅLET OM NEUTRALITET: ER RETFÆRDIGHEDEN I FARE?

Når en dommerfuldmægtig – som repræsentant for de danske domstole – vælger side i en igangværende retssag, rejser det alvorlige spørgsmål om retssystemets neutralitet og uafhængighed. Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen, har valgt at støtte journalist Jotam Kristoffer Confino i hans sag mod Asmaa Abdol-Hamid. Hendes åbenlyse opbakning og aktive deltagelse i fundraising skaber tvivl om hendes evne til at varetage sit embede med den neutralitet, som lovgivningen kræver.

LOVENS KRAV TIL NEUTRALITET OG UPARTISKHED I DOMSTOLENE

Ifølge dansk lovgivning er alle ansatte i retssystemet, herunder dommere og dommerfuldmægtige, forpligtede til at opretholde en objektiv og upartisk rolle. Det er deres ansvar at sikre, at retfærdighedens vægtskåle holdes lige, uanset personlige sympatier og relationer. Den danske retsplejelov understøtter princippet om upartiskhed og fastslår, at dommere og dommerfuldmægtige skal undgå enhver handling, der kan skabe tvivl om deres neutralitet.

I denne sag opstår der en skarp kontrast mellem disse principper og Bondes handlinger. Ved at tage åbenlyst parti i en igangværende sag bringer hun ikke blot sig selv, men også de danske domstoles troværdighed i fare. Hendes engagement i en side af sagen kan skade domstolenes omdømme som en uafhængig og upartisk instans, hvilket risikerer at underminere borgernes tillid til systemet.

ER DOMSTOLENE BLEVET ET POLITISK REDSKAB?

Ved at engagere sig på denne måde bidrager Bonde til en farlig præcedens, hvor retssystemet kan opfattes som en platform for personlige eller politiske sympatier. Når en dommerfuldmægtig, som er betroet med en vigtig rolle i domstolene, åbent støtter en af parterne i en offentlig sag, udfordrer det de grundlæggende værdier om lighed og retfærdighed i domstolenes arbejde.

Som det står nu, ser vi ikke blot en dommerfuldmægtig, men hele det danske retssystem blive bragt i farezonen, hvor retfærdighed og neutralitet kan blive udvandet. Er de danske domstole virkelig hævet over personlige sympatier? Eller ser vi nu en bevægelse hen imod, at dommere og dommerfuldmægtige bruger deres positioner til at støtte dem, de er enige med, og undertrykke dem, de ikke støtter?

HVAD KAN DOMSTOLSSTYRELSEN GØRE?

Denne situation kræver handling fra Domstolsstyrelsen. Styrelsen har ansvar for at sikre, at alle repræsentanter for de danske domstole opretholder de værdier, som domstolene er bygget på. Hvis der ikke gribes ind, risikerer vi en udvikling, hvor dommere og dommerfuldmægtige kan handle efter personlige sympatier uden konsekvenser.

Domstolsstyrelsen bør foretage en grundig undersøgelse af, om Bondes handlinger er i strid med de krav til neutralitet, som hendes embede stiller. Der skal sikres klarhed over, om en dommerfuldmægtig kan tage så åbenlyst parti i en sag uden at tilsidesætte sit ansvar for upartiskhed. Manglende handling fra styrelsens side kan efterlade en farlig sprække i retssystemet, hvor borgerne mister tillid til, at deres sager bliver vurderet objektivt.

ET SPØRGSMÅL OM TROVÆRDIGHED OG RETFÆRDIGHED

Asmaa Abdol-Hamid står ikke blot i en kamp for sin ytringsfrihed; hun er også midtpunkt i en test af det danske retssystems integritet. Denne sag viser, hvordan en enkelt dommerfuldmægtigs handlinger kan ryste tilliden til hele retssystemet. Hvis danske domstole og deres ansatte kan handle efter personlige overbevisninger og stadig hævde neutralitet, er der et alvorligt problem i vores retssystem.

Tilliden til de danske domstole afhænger af en konsekvent upartiskhed. Det er afgørende, at dommerfuldmægtige og dommere undgår alt, hvad der kan så tvivl om deres objektivitet. Dette er ikke blot en juridisk formalitet, men et fundamentalt princip, der sikrer, at alle borgere kan få en retfærdig behandling.