UNDERMINERER NINA PALESA BONDE DET DANSKE RETSSYSTEM?

HVORDAN EN DOMMER KAN PÅVIRKE OFFENTLIG DEBAT – TO SAGER, ÉT MØNSTER

Allerede i 2024 satte vi fokus på Nina Palesa Bonde, da hun offentligt blandede sig i den kontroversielle sag mellem Jotam Confino og Asmaa Abdol-Hamid – og samtidig rejste tvivl om Amnesty Internationals arbejde og objektivitet. Nu, i maj 2025, ser vi hende igen – denne gang i en ny kontekst, men med det samme mønster.

Læs hele den seneste afsløring om Bonde her:
Natasha Hausdorff vs. Ralph Wilde – debat og aktindsigt (maj 2025)

Vi anbefaler stærkt at læse begge sager sammen, da de tilsammen viser, hvordan centrale aktører med dommer- eller juristbaggrund deltager aktivt i den politiske kommunikation om Israel, Gaza, folkeret og NGO’er.

NINA ANGRIBER AMNESTY – IGEN

Endnu en gang ser vi, hvordan Nina Palesa Bonde åbent angriber aktører, der kritiserer Israel – denne gang Amnesty International.

TILBAGE TIL DOMMERFULDMÆGTIG

NINA PALESA BONDE – MESTER I AT UNDVIGE ANSVAR

Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde har igen været ude med opsigtsvækkende udmeldinger. Og mønsteret er klart: Hun svarer undvigende, spiller offer – og nægter at tage stilling til de kontroverser, hun selv er en del af.

“JEG OBSERVERER BARE…” – MEN KUN NÅR DET PASSER HENDE

Efter mordet på Salwan Momika kommenterede Nina på sociale medier:

“Hvis drabet på Salwan skulle skræmme andre for at gøre tilsvarende, så har jeg i dag på X set mere end 10 nye afbrændinger i Danmark og udlandet.”

Men i stedet for at adressere selve mordet, insinuerer hun, at ytringsfrihedens forsvarere bruger det som anledning til provokation. Det kalder hun “en observation” – men det virker alt andet end neutralt.

KLARE SPØRGSMÅL – ULDNE SVAR

Da hun bliver spurgt direkte:

“Tager du som del af en offentlig meningsdannelse afstand fra bogafbrændinger, der er politisk/ideologisk motiverede?”

En dommerfuldmægtig burde kunne svare tydeligt. Men Nina svarede blot:

“Du er ikke berettiget til at afkræve mig særlige trosbekendelser.”

Oversat til almindeligt dansk: “Jeg nægter at svare – for så risikerer jeg at afsløre min dobbeltmoral.”

NINA PALESA BONDE SPILLER OFFERKORTET – IGEN

Så snart kritikken strammer til, sker det samme:
Nina Palesa Bonde griber til sit mest velkendte våben – offerkortet.

“Det er spændende, hvorfor det er dit fokus. At teste mit moralske habitus, når en mand er blevet dræbt.”

Men i stedet for at forholde sig til den reelle debat, vender hun blikket mod sig selv. Alvoren skubbes væk. Retorikken bliver hendes skjold.

Og ja – nu er det pludselig en moralsk heksejagt?
Ironisk nok er det præcis den strategi, hun selv bruger mod andre.

Når hun stiller kritiske spørgsmål, kalder hun det at udfordre debatten.
Når andre gør det mod hende? Så er det en “prøvelse af hendes moral.”

Den dobbeltstandard klæder ikke nogen – slet ikke en dommerfuldmægtig i Danmark.

DEL KONKLUSION: ØKSEHUG UDEN PRÆCISION

“Du skal ikke undre dig, hvis du føler dig ignoreret fremover fra min side. Jeg fokuserer nemlig for tiden på, at et menneske er blevet dræbt.”

Men gør du virkelig det, Nina?

Intet i dine udtalelser handler om drabet.
Ikke konsekvenserne. Ikke ofret.
Kun om, hvordan du bliver behandlet.

Når du taler om kirurgisk præcision, lyder det mere som en økse, der hugger i blinde.

ER JOTAM CONFINO EN EKSTREMIST?

Det spørgsmål trænger sig på, i takt med at nye oplysninger kommer frem. For hvordan skal vi forstå det, når en dansk dommerfuldmægtig – Nina Palesa Bonde – ikke blot udtrykker støtte til Jotam Confino, men også aktivt starter en indsamling til fordel for ham?

Det vækker opsigt. Især fordi Confino er kendt for sine stærkt pro-israelske holdninger og ofte anklages for at bidrage til et ekstremt narrativ i konflikten mellem Israel og Palæstina.

Lyt også her

“Hvad er egentlig din relation til Jotam Confino?”
– Zahid Latif 🇵🇸🇵🇰🇨🇳🇷🇺🇿🇦🇮🇳🌈4. november 2024

( Im not payed by AIPAC so please take it easy, its made step by step. Still under construction )

Hvordan kan en dommer i Danmark så tydeligt vælge side – og samtidig påstå at beskytte retsprincipperne?

NINA BONDE UNDERGRAVER DOMSTOLENES NEUTRALITET

Som samfundsdebattør og tilhænger af ytringsfrihed og retssikkerhed står jeg skulder ved skulder med Asmaa Abdol-Hamid. Hun tør rejse kritik – ikke bare mod en journalist, men også mod en dommerfuldmægtig, Nina Palesa Bonde, som synes at have forladt sin neutralitet.

Bonde, der ovenikøbet er formand for Dommerfuldmægtigforeningen, har valgt at støtte Jotam Confino – en journalist, som har lagt sag an mod Asmaa Abdol-Hamid. Det er ikke blot støtte – hun har initieret en indsamling til fordel for Confino. Er det virkelig foreneligt med en uafhængig og upartisk rolle i det danske retssystem?

Hvordan kan en dommer i Danmark så tydeligt vælge side – og samtidig påstå at beskytte retsprincipperne?

EN FALIT ERKLÆRING FOR RETSSYSTEMETS TROVÆRDIGHED

Asmaa Abdol-Hamid kæmper ikke kun sin egen sag – hun kæmper for hele principperne bag ytringsfrihed og retfærdighed. Hun modsætter sig, at en magtfuld journalist med forbindelser til toneangivende medier kan kræve tavshed og tvinge hende til offentlig undskyldning – blot fordi hun har kritiseret hans dækning.

Confino anklager sine kritikere for at være “Hamassympatisører” og “terrorsympatisører”. Når en dommer – som burde sikre retslig balance og beskyttelse af minoritetsstemmer – stiller sig på hans side, må vi spørge os selv:

Er de danske domstole stadig garanter for neutralitet – eller har sympatier og politiske dagsordener sneget sig ind ad bagdøren?

NINA MED SYDAFRIKANSKE RØDDER

EN DOMMER MED PRIVILEGIER, MEN UDEN NEUTRALITET?

Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig med sydafrikanske rødder, burde kende betydningen af retfærdighed og neutralitet. Med sin baggrund skulle man tro, at hun ville forsvare ytringsfrihed og støtte dem, der kæmper mod undertrykkelse. Men virkeligheden tegner et andet billede.

I sagen mod Asmaa Abdol-Hamid har Bonde valgt at støtte journalisten Jotam Confino, der forsøger at få Asmaa til at trække sine kritiske udtalelser tilbage. Bonde har ikke kun vist sympati – hun har også etableret en indsamling til støtte for Confino. Det er ikke bare problematisk. Det er et alvorligt brud på domstolenes forventede neutralitet.

EN DOMMER I KOLLISION MED SYSTEMETS IDEALER

Det danske retssystem bygger på tillid, uafhængighed og upartiskhed. Når en dommerfuldmægtig aktivt tager parti i en verserende sag, undermineres hele systemets troværdighed. Hvordan skal offentligheden kunne stole på domstolene, hvis deres repræsentanter selv blander personlige sympatier ind i sager?

Asmaa Abdol-Hamid har nu bedt Domstolsstyrelsen om at vurdere, om Bonde fortsat kan fungere som dommerfuldmægtig med den integritet, som stillingen kræver. Det burde være et wake-up call – for når en dommer handler partisk, svigter hun ikke bare sin rolle, men hele retsvæsenets autoritet.

KAMPEN OM YTRINGSFRIHEDEN

Det her handler ikke kun om én sag. Det handler om, hvorvidt vi som samfund vil tillade, at ytringsfriheden kvæles af juridisk magt og indflydelse. Hvis man med dommerkappe på kan støtte en journalist, der kræver tavshed af sine kritikere – hvor ender vi så?

Skal en dommer virkelig kunne stille sig bag den stærke part – uden konsekvenser?

SYSTEMET SKAL VISE, AT DET KAN STÅ PRØVEN

Dette er mere end en konflikt mellem to personer. Det er en prøve for de danske domstole, og for den tillid, som borgerne har til, at retfærdigheden er upartisk. Hvis Nina Palesa Bonde får lov at fortsætte ufortrødent, sender det et farligt signal om, at personlige alliancer kan gå hånd i hånd med juridisk autoritet.

MIN STØTTE ER KLAR

Jeg står med Asmaa Abdol-Hamid – og med de principper, vores retssamfund burde bygge på: retfærdighed, frihed og lige vilkår for alle.
Det burde Nina Palesa Bonde også gøre.

DE DANSKE DOMSTOLE OG SPØRGSMÅLET OM NEUTRALITET: ER RETFÆRDIGHEDEN I FARE?

Når en dommerfuldmægtig – som repræsentant for de danske domstole – vælger side i en igangværende retssag, rejser det alvorlige spørgsmål om retssystemets neutralitet og uafhængighed. Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen, har valgt at støtte journalist Jotam Kristoffer Confino i hans sag mod Asmaa Abdol-Hamid. Hendes åbenlyse opbakning og aktive deltagelse i fundraising skaber tvivl om hendes evne til at varetage sit embede med den neutralitet, som lovgivningen kræver.

LOVENS KRAV TIL NEUTRALITET OG UPARTISKHED I DOMSTOLENE

Ifølge dansk lovgivning er alle ansatte i retssystemet, herunder dommere og dommerfuldmægtige, forpligtede til at opretholde en objektiv og upartisk rolle. Det er deres ansvar at sikre, at retfærdighedens vægtskåle holdes lige, uanset personlige sympatier og relationer. Den danske retsplejelov understøtter princippet om upartiskhed og fastslår, at dommere og dommerfuldmægtige skal undgå enhver handling, der kan skabe tvivl om deres neutralitet.

I denne sag opstår der en skarp kontrast mellem disse principper og Bondes handlinger. Ved at tage åbenlyst parti i en igangværende sag bringer hun ikke blot sig selv, men også de danske domstoles troværdighed i fare. Hendes engagement i en side af sagen kan skade domstolenes omdømme som en uafhængig og upartisk instans, hvilket risikerer at underminere borgernes tillid til systemet.

ER DOMSTOLENE BLEVET ET POLITISK REDSKAB?

Ved at engagere sig på denne måde bidrager Bonde til en farlig præcedens, hvor retssystemet kan opfattes som en platform for personlige eller politiske sympatier. Når en dommerfuldmægtig, som er betroet med en vigtig rolle i domstolene, åbent støtter en af parterne i en offentlig sag, udfordrer det de grundlæggende værdier om lighed og retfærdighed i domstolenes arbejde.

Som det står nu, ser vi ikke blot en dommerfuldmægtig, men hele det danske retssystem blive bragt i farezonen, hvor retfærdighed og neutralitet kan blive udvandet. Er de danske domstole virkelig hævet over personlige sympatier? Eller ser vi nu en bevægelse hen imod, at dommere og dommerfuldmægtige bruger deres positioner til at støtte dem, de er enige med, og undertrykke dem, de ikke støtter?

HVAD KAN DOMSTOLSSTYRELSEN GØRE?

Denne situation kræver handling fra Domstolsstyrelsen. Styrelsen har ansvar for at sikre, at alle repræsentanter for de danske domstole opretholder de værdier, som domstolene er bygget på. Hvis der ikke gribes ind, risikerer vi en udvikling, hvor dommere og dommerfuldmægtige kan handle efter personlige sympatier uden konsekvenser.

Domstolsstyrelsen bør foretage en grundig undersøgelse af, om Bondes handlinger er i strid med de krav til neutralitet, som hendes embede stiller. Der skal sikres klarhed over, om en dommerfuldmægtig kan tage så åbenlyst parti i en sag uden at tilsidesætte sit ansvar for upartiskhed. Manglende handling fra styrelsens side kan efterlade en farlig sprække i retssystemet, hvor borgerne mister tillid til, at deres sager bliver vurderet objektivt.

ET SPØRGSMÅL OM TROVÆRDIGHED OG RETFÆRDIGHED

Asmaa Abdol-Hamid står ikke blot i en kamp for sin ytringsfrihed; hun er også midtpunkt i en test af det danske retssystems integritet. Denne sag viser, hvordan en enkelt dommerfuldmægtigs handlinger kan ryste tilliden til hele retssystemet. Hvis danske domstole og deres ansatte kan handle efter personlige overbevisninger og stadig hævde neutralitet, er der et alvorligt problem i vores retssystem.

Tilliden til de danske domstole afhænger af en konsekvent upartiskhed. Det er afgørende, at dommerfuldmægtige og dommere undgår alt, hvad der kan så tvivl om deres objektivitet. Dette er ikke blot en juridisk formalitet, men et fundamentalt princip, der sikrer, at alle borgere kan få en retfærdig behandling.

LÆS OGSÅ: HVORNÅR MISTER JURISTER DERES NEUTRALITET?

Nina Palesa Bonde er ikke den eneste jurist, der vækker opsigt i politiske sager. I en ny sag står den britiske jurist Natasha Hausdorff i centrum for anklager om hasbara, juridisk manipulation og benægtelse af folkedrab i Gaza.
Se hvordan Nina Bonde samtidig angriber Amnesty International og underminerer deres dokumenterede arbejde – mens hun offentligt støtter en part i en verserende konflikt.

Læs hele analysen af Hausdorff vs. Ralph Wilde – klik her