STATSTERRORISME I DANMARK? PET, VÅBENEKSPORT OG RADIKALISERING

STATSTERRORISME: KAN STATENS EGNE HANDLINGER ØGE TERRORTRUSLEN?

PET har advaret om, at terrortruslen mod Danmark er blevet mere fragmenteret og uforudsigelig. Konflikter i Mellemøsten kan ifølge PET skabe potentiale for radikalisering og mobilisering.

Men det rejser også et spørgsmål: Hvilken betydning har Danmarks egen udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Danmark deltager i F-35-programmet, og eksporten af danske komponenter til kampfly har været genstand for en retssag om våbeneksport til Israel. Organisationer bag sagen mener, at eksporten indebærer risiko for medvirken til alvorlige folkeretsbrud.

Dansk udenrigspolitik forklarer ikke i sig selv terrortruslen. Men hvis krigen i Mellemøsten kan bidrage til radikalisering, er det relevant også at undersøge Danmarks rolle i konflikten.

Læs PET’s vurdering af terrortruslen, 24. april 2025.

HVEM SKABER RADIKALISERING?

Michael Hamann fra Center for Terroranalyse har peget på Mellemøstkonfliktens radikaliserings- og mobiliseringspotentiale.

Derfor undersøger denne artikel forholdet mellem PET’s trusselsvurdering, dansk våbeneksport, F-35-programmet og Danmarks rolle i krigen i Gaza.

DANSK FORSVARSINDUSTRI OG POLITISKE FORBINDELSER

Danmarks militære engagement handler ikke kun om udenrigspolitik, men også om økonomiske interesser og forsvarsindustri.

Læs også min artikel om Per Frederiksen, forsvarsindustrien og forbindelsen til Mette Frederiksen.

DANMARKS POLITISKE ROLLE I GAZA-KRIGEN

Debatten om radikalisering kan ikke adskilles helt fra den politiske konflikt, der ligger bag. Danmark har siden oktober 2023 stået tydeligt på Israels side politisk, samtidig med at spørgsmål om civile tab, våbeneksport og folkeret er blevet stadig mere centrale.

Det er netop derfor, PET’s vurdering af radikaliseringspotentialet i Mellemøstkonflikten også rejser et bredere spørgsmål: Hvordan påvirker Danmarks egen politiske linje den vrede og mobilisering, som myndighederne advarer imod?

HVEM HAR ANSVARET?

Hvis konflikter i Mellemøsten kan øge risikoen for radikalisering, er det relevant også at spørge, hvilket ansvar stater har for de beslutninger, der påvirker de samme konflikter.

Danmarks rolle bør derfor kunne undersøges kritisk. Det gælder blandt andet våbeneksport, militære alliancer og politiske beslutninger, som kan få konsekvenser langt uden for Danmark.

Ansvarlighed handler ikke om vold eller trusler, men om dokumentation, offentlig debat og juridisk prøvelse af statens handlinger.

HVAD HVIS PET OGSÅ VURDEREDE STATENS EGNE HANDLINGER?

PET har peget på, at konflikter i Mellemøsten og krænkelsessager kan øge risikoen for radikalisering og mobilisering i Danmark.

Men Danmark er ikke kun tilskuer til internationale konflikter. Staten deltager i militære alliancer, støtter våbenleverancer og indgår i sikkerhedspolitiske beslutninger, som kan få konsekvenser langt uden for landets grænser.

Det rejser et relevant spørgsmål: Bør en moderne trusselsvurdering også undersøge, hvordan Danmarks egen udenrigs- og sikkerhedspolitik kan påvirke vrede, mobilisering og trusselsbilledet?

Spørgsmålet er ikke, om Danmark kan sættes på en egentlig terrorliste. Spørgsmålet er, om staten selv bør indgå som en del af den årsagsanalyse, PET foretager.

NÅR UDENRIGSPOLITIK OGSÅ PÅVIRKER TRUSSELBILLEDET

PET har peget på, at konflikter og krænkelsessager kan skabe radikaliserings- og mobiliseringspotentiale. Det rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks egne handlinger i internationale konflikter også bør indgå i analysen.

Hvis dansk våbeneksport eller militær støtte bliver opfattet som medvirken til alvorlige overgreb, kan det få betydning for vrede, mobilisering og synet på Danmark. Det er ikke det samme som at legitimere vold, men det er relevant i en bred sikkerhedspolitisk analyse.

F-35-SAGEN: DANMARKS VÅBENEKSPORT FOR RETTEN

Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Al-Haq har ført sag mod den danske stat om eksport af komponenter til F-35-kampfly, som kan ende i israelske fly.

Organisationerne mener, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad har vurderet risikoen for, at eksporten kan bidrage til alvorlige brud på international humanitær ret.

Sagen handler blandt andet om Danmarks forpligtelser efter internationale regler om våbeneksport og om, hvor langt statens ansvar rækker, når danske komponenter indgår i et internationalt våbenprogram.

Det gør F-35-sagen relevant for denne artikel: Mens PET undersøger, hvordan konflikter i Mellemøsten kan påvirke terrortruslen mod Danmark, bliver Danmarks egen rolle i samme konflikt samtidig prøvet juridisk og politisk.

KONKLUSION

Danmark deltager i krige, støtter besættelse og dækker det hele med diplomatiske fraser. Når PET taler om radikalisering, ser de mod moskeer og meninger – aldrig mod ministerier og militær.

Hvad nu hvis Danmark selv var objektet for en trusselsvurdering?
Ville vi turde se sandheden i øjnene – eller nøjes med at kalde det “sikkerhedspolitik”?

Statsterrorisme starter ikke med en bombe. Den starter med en beslutning.

Denne sag handler ikke kun om våben. Den handler om ansvar, demokrati og retssikkerhed. Og den tvinger os til at se i spejlet:

• Hvad gør Danmark i andres krige?
• Hvem bærer ansvaret for de våben, vi eksporterer?
• Hvor går grænsen mellem sikkerhedspolitik og statsstøttet terror?

Når retten bliver den sidste bastion, er spørgsmålet ikke længere, hvem der truer Danmark – men hvem Danmark truer.

Fokus søgeord: Danmark på terrorliste, statsterrorisme, Amnesty retssag, Michael Hamann PET

Sekundære søgeord: våbeneksport, Gaza, F-35, Højesteret, krigsforbrydelser, radikalisering, ATT traktaten

AMNESTY VS. DEN DANSKE STAT – NÅR STATSTERRORISME KOMMER FOR DOMSTOLENE

Den 11. april 2025 blev der skrevet historie i Østre Landsret. Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske organisation Al-Haq gik rettens vej for at få afprøvet én af de mest alvorlige påstande mod Danmark i nyere tid: at den danske stat bryder international våbenlovgivning – og i praksis medvirker til krigsforbrydelser.

BAGGRUND

Sagen handler om eksport af danske våbendele til F-35 kampfly. Disse fly er blevet dokumenteret brugt i Israels luftangreb mod civile i Gaza. Ifølge FN, Amnesty, Al-Haq og ICC strider disse angreb mod den humanitære folkeret og kan klassificeres som krigsforbrydelser.

Danmark har via et amerikansk ledet våbensamarbejde godkendt eksport af komponenter – uden konkret vurdering af risikoen for misbrug i slutlandet. Det er i strid med:

• FN’s Våbenhandelstraktat (ATT)
• EU’s Fælles Holdning til våbeneksport

ORGANISATIONERNES ANKLAGE

Amnesty, Oxfam og Al-Haq hævder, at:

• Danmark har medansvar for de krigsforbrydelser, der begås med F-35 flyene
• Staten ignorerer sine forpligtelser under international ret
• Den danske regering blokerer for retlig prøvelse ved at afvise civilsamfundets adgang til domstolene

“Hvis ikke civilsamfundet må forfølge sager om folkeretsbrud – hvem må så?”
– Vibe Klarup, Amnesty Danmark

ØSTRE LANDSRETS AFGØRELSE

Domstolen afviste sagen med begrundelsen, at organisationerne ikke har “retlig interesse”. Med andre ord: de har ikke ret til at anlægge sag på ofrenes vegne.

Organisationerne har anket sagen til Højesteret, fordi den rummer:

• Principiel betydning for retsstaten
• Spørgsmålet om staters ansvar for medvirken til folkeretsbrud

HVAD HAVDE MICHAEL HAMANN FORVENTET?

I marts 2024 advarede Michael Hamann, chef for Center for Terroranalyse (PET), om at terrortruslen mod Danmark er “skærpet”. Årsagen? Ifølge Hamann: “krænkelsessager og radikalisering drevet af konflikten i Mellemøsten.”

Men her kommer spørgsmålet, som Østre Landsrets dom i april 2025 tvinger os til at stille:

Hvem er det egentlig, der radikaliserer hvem?

🔥 Fakta fra dommen:
Den danske stat har – via Rigspolitiet og Udenrigsministeriet – givet eksporttilladelser til danske våbendele under F-35 programmet. Disse dele indgår i kampfly, som Israel bruger til at bombe civile i Gaza. Ifølge Amnesty, Oxfam og Al-Haq risikerer Danmark dermed at medvirke til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Samtidig peger dommen på en praksis, hvor danske myndigheder udelader at vurdere slutbrugerlandet – eller helt overlader ansvaret til USA, som ikke engang har ratificeret FN’s våbenhandelstraktat.

📢 Så lad os gentage Hamanns egne ord:

“Konflikten i Mellemøsten indeholder et væsentligt radikaliserings- og mobiliseringspotentiale […] som potentielt kan aktivere aktører til spontane eller planlagte reaktioner […] herunder terrorangreb.”

Danmark eksporterer våben, bomber Mellemøsten, og legitimerer det med “alliancer”.

Er det ikke statsstyret radikalisering?
Er det ikke systematisk krænkelse forklædt som sikkerhedspolitik?

Når vi sender bomber ud, hvad havde Michael Hamann så forventet, skulle komme tilbage?

📩 For at belyse dette paradoks yderligere, har vi i dag sendt direkte henvendelse til Michael Hamann og pressen med anmodning om kommentar. Det er på tide, at PET og myndighederne konfronteres med den del af trusselsbilledet, som stammer fra Christiansborg selv.

GEO-FOKUSERET SAMMENLIGNING

KONKLUSION

Denne sag handler ikke kun om våben. Den handler om ansvar, demokrati og retssikkerhed. Og den tvinger os til at se i spejlet:

• Hvad gør Danmark i andres krige?
• Hvem bærer ansvaret for de våben, vi eksporterer?
• Hvor går grænsen mellem sikkerhedspolitik og statsstøttet terror?

Når retten bliver den sidste bastion, er spørgsmålet ikke længere, hvem der truer Danmark – men hvem Danmark truer.

Fokus søgeord: Danmark på terrorliste, statsterrorisme, Amnesty retssag, Michael Hamann PET

Sekundære søgeord: våbeneksport, Gaza, F-35, Højesteret, krigsforbrydelser, radikalisering, ATT traktaten

FAKTA

KARMA FRA GRØNLAND TIL GAZA – ET DANMARK I FORFALD

Sjúrður Skaale udtalte stolt, at han ser paralleller mellem historiske og nutidige konflikter. Lad os tage ham på ordet og trække linjerne: fra Danmarks samarbejde med nazisterne, over spiral-sagen i Grønland, til nutidens tavshed og medskyld i krigsforbrydelser i Mellemøsten. Når vi ser på Danmarks rolle i verden – før og nu – bliver det tydeligt, at vi ikke længere kan hævde os som neutral fredsstat. Vi har sat os selv i centrum af konflikter, vi foregiver at fordømme.

FRA OFFER TIL OVERGRIBER – DANMARKS TRANSFORMATION

Under nazismen blev vi kaldt terrorister for vores modstandskamp. I dag kalder vi palæstinensere for det samme. Hvor går grænsen mellem modstand og terror? Måske netop der, hvor vi ikke længere vil anerkende vores egen dobbeltmoral. Danmark er gået fra at være en nation under besættelse til at være en aktiv deltager i imperialistiske krige. Vi har bidraget til regimeskifte i Irak og Libyen, og vi har sendt våbenkomponenter til F-35 fly, der bomber Gaza. Det er ikke længere “blot” medskyld. Det er aktiv deltagelse.

Vi er ikke neutrale observatører – vi er aktører. Hver bombe, der falder, og hver våbendel, der eksporteres, er en del af den krig, vi forsøger at fortrænge. Vi er med i beslutningsrummet – og derfor også i ansvarsrummet.

GRØNLAND SOM SPEJL – HISTORIENS FROSNE SKYGGE

Danmark har aldrig taget et opgør med sin koloniale udnyttelse af Grønland. Spiral-sagen, hvor grønlandske kvinder blev tvangssteriliseret, er blot ét eksempel. Vi afviste Trumps “købstilbud”, men vi fortsætter med at udnytte Grønlands ressourcer og begrænse deres selvbestemmelse. Hvordan adskiller det sig fra Israels besættelse af Palæstina?

Når vi fordømmer andres besættelser, men ikke vores egne, afslører vi, at vi ikke kæmper for retfærdighed – kun for kontrol. Grønland og Gaza er ikke identiske, men de deler en historie om tavshed, manipulation og politisk dominans.

RETORIKKEN FRA SKAALE TIL PET – ORD SOM VÅBEN

Skaale bruger ord som “dødskult” og “pervers logik” om Hamas. Men hvordan adskiller det sig fra den retorik, som nazisterne brugte om danske modstandsfolk? Vi blev også kaldt fanatikere. I dag kalder vi palæstinenserne det samme. Sproget er ikke neutralt – det er et våben.

PET’s Michael Hamann kalder Danmark et mål for radikalisering, fordi vi ser “krænkelsessager” og “islamistisk vrede”. Men hvad kalder vi det, når det er den danske stat, der sælger våben til konflikter, der dræber tusinder? Det er netop disse handlinger, som radikaliserer.

DANMARKS SYSTEMISKE VOLD – STATSRADIKALISERING

Når Mette Frederiksen lægger blomster ved den israelske ambassade, men forholder sig tavs over for massedrab i Gaza, sender det et signal. Når Terma, ATP og Udenrigsministeriet godkender eksport af våbendele, der dræber børn, så er det ikke længere et spørgsmål om diplomati – det er medskyld.

Hvem skaber radikalisering? Dem, der råber i vrede – eller dem, der bomber i stilhed?

EN HISTORIE, VI HAR HØRT FØR – OG GLEMT

Hvis vi oversætter “Den Danske Modstandsbevægelse” til arabisk, bliver det al-Harakat al-Muqawamah al-Danmarkiya. H.A.M.A.D. Modstand er ikke eksklusivt dansk. Det, vi kalder terror i dag, er det, vi selv blev kaldt i 1940’erne. Hvorfor forstår vi det ikke, når det handler om Palæstina?

Vi hylder frihedskæmpere, så længe de er vores egne. Resten kalder vi ekstremister. Det er tid til at se, hvordan vi selv bidrager til den undertrykkelse, vi foregiver at fordømme.

KONKLUSION: TÆND LYGTEPÆLEN – ELLER ER DEN SLUKKET FOR GODT?

Danmark skal ikke bare tage et opgør med sin fortid. Vi skal tage ansvar for vores nutid. Og vi skal konfrontere den politiske retorik, der gør det muligt at dække over medvirken til statsstøttet vold og krigsforbrydelser.

Hvis lyset fra lygtepælen virkelig skal skinne, skal det skinne for alle – også for dem, vi ikke vil se.

Søgeord: Sjúrður Skaale Hamas, Danmark Gaza historie, statsterrorisme i nutiden, Grønland kolonialisme, dansk dobbeltmoral

Synonymer og sekundære søgeord: besættelse, modstand, Israel kritik, Michael Hamann PET, dansk våbeneksport