User-agent: * Disallow: /*add_to_wishlist=
🚫 No Shipment to Israel | 📞 WhatsApp: +45 50156010 | 🕊️ Join the ZLC Volunteer Team
🚫 No Shipment to Israel
📞 WhatsApp: +45 50156010 | ☎️ Tel: +45 70707666 | 🤝 Join the ZLC Team

MY CALL TO ACTION

PET..HVORDAN FÅR VI DANMARK PÅ EN TERRORLISTE?
28. maj 2025 ZLC Team

FLEMMING DREJER

(Under udvikling)

STATSTERRORISME: NÅR TERRORTRUSLEN MOD DANMARK KOMMER INDEFRA

Statsterrorisme er ikke kun noget, der sker i fjerne diktaturer – det er en voksende realitet i Danmark. Ifølge PET’s seneste vurdering er terrortruslen mod Danmark steget til niveau 4 ud af 5. Men måske skyldes den ikke “had udefra” – men had indefra, drevet af dansk våbeneksport, F-35 kampfly og medvirken til krigsforbrydelser i Gaza.

Læs PET’s seneste vurdering her:
Terrortruslen er blevet mere fragmenteret og uforudsigelig – PET, 24. april 2025

USA’s vicepræsident JD Vance sagde det klart den 14. februar 2025 i München:

“Truslen mod Vesten kommer ikke fra Rusland eller Kina – men indefra. Når vi begrænser ytringsfrihed og underminerer vores demokrati, ødelægger vi os selv.”
(Kilde: Foreign Policy, 18. februar 2025)

HVEM EKSPORTERER RADIKALISERING?

NATO, ISRAEL OG DANSK VÅBENINDUSTRI

PET’s chef Michael Hamann nævner islamisk radikalisering – men ikke F-35 kampfly, ikke NATO-operationer, og ikke våbeneksport til Israel. Så vi spørger: Er det virkelig moskéer, der radikaliserer – eller en stat, der eksporterer bomber og lukker øjnene for krigsforbrydelser?

Læs hele brevet: med fakta, Amnesty-sagen, ICC-anklager og direkte spørgsmål til PET.

EMNE: HVEM RADIKALISERER HVEM? – OM F-35, NATO OG DANSK STØTTE TIL STATSTERRORISME

ÅBENT BREV TIL PET & OFFENTLIGHEDEN

DANMARK I ICC’S SØGELYS – HVORFOR AMNESTY OG AL-HAQ GIK TIL DOMSTOLENE

Til Michael Hamann, chef for Center for Terroranalyse (PET),
og til den danske presse,

I jeres seneste trusselsvurdering advares der om, at “krænkelsessager og spændinger i Mellemøsten” kan føre til radikalisering i Danmark. Men det spørgsmål, I ikke stiller, er:

👉 Hvem skaber egentlig denne radikalisering?

Danmark eksporterer våbendele til F-35 kampfly, som anvendes i Israels militære operationer i Gaza. Disse fly er dokumenteret brugt i angreb, der ifølge både ICC og Amnesty kan klassificeres som krigsforbrydelser.

Samtidig støtter Danmark aktivt NATO’s militære tilstedeværelse, leverer komponenter til konfliktramte områder og afviser at revurdere våbeneksport til en stat (Israel), der gentagne gange er anklaget for brud på folkeretten.

Så spørgsmålet er ikke kun, om der er risiko for radikalisering –
men om staten selv medvirker til den gennem det, man må kalde statsstøttet terrorisme.

Danmark er under pres fra Amnesty, Al-Haq og ICC, som mener at staten bryder internationale våbenlove og bidrager til krigsforbrydelser.

HER ER NOGLE FAKTA, I BØR FORHOLD JER TIL:

  • Dansk våbeneksport til Israel foregår uden bindende vurdering af slutbrug – stik imod FN’s Våbenhandelstraktat.

  • F-35 dele fra Danmark er integreret i fly, der bruges til at bombe civile mål.

  • ICC har igangsat undersøgelser af mulige forbrydelser i Gaza – begået med våben, som Danmark indirekte har støttet.

  • NATO’s operationer, som Danmark deltager i, har i flere tilfælde bidraget til regional destabilisering – uden officiel evaluering af konsekvenserne.


5 DIREKTE SPØRGSMÅL TIL MICHAEL HAMANN, PET:

  1. Anser PET det som en risiko, når Danmark eksporterer våben til stater under ICC-undersøgelse?

  2. Har PET vurderet om dansk støtte til F-35 programmet kan medføre gengældelseshandlinger mod Danmark?

  3. Er det “radikalisering”, når borgere reagerer på statsstøttet krigsførelse – eller er det legitim civil bekymring?

  4. Hvorfor peger jeres analyser konsekvent mod moskeer og meningsdannere, men aldrig mod ministerier og militærindustri?

  5. Er det PET’s vurdering, at dansk våbeneksport til Israel ikke har nogen sikkerhedspolitisk konsekvens?

Med venlig hilsen
Zahid Latif

Talsmand for Hamas for Danmark, Selvudnævnt, Uofficielt, med Løse Håndled 


Land & Årstal Dansk Involvering Resultat i dag
Irak (2003–2007) Militær invasion uden FN-mandat Statskollaps, op mod 1 million døde
Syrien (2014–) Luftangreb mod IS og indirekte støtte til oprørsgrupper Konstant ustabilitet og jihadistisk tilstedeværelse
Libyen (2011) F-16 bombekampagne under NATO-operation Kollaps, borgerkrig og åbne slaveauktioner
Somalia (2008–) Maritim flådestøtte og efterretningsarbejde Vedvarende uro, pirateri og lokal radikalisering
Sudan (2005–) Politisk støtte til regimeskifte og våbenlicenser Massakrer, etnisk udrensning og folkevandringer
Libanon (2006–) Indirekte støtte til israelske kampagner og FN-afstemninger Permanent spænding og ustabilitet
Iran (2007–) Sanktioner, efterretninger og militærstrategisk pres Øget fare for konflikt og diplomatisk isolation
Grønland (1951–) Kolonial administration, tvangsflytninger, spiraleksperimenter Systematisk assimilation, identitetstab og uoprettelig skade
Per Frederiksen, bror til Mette Frederiksen, med forbindelser til militærindustrien og israelske våbenfirmaer som Elbit. Aktindsigt nægtet af Statsministeriet.

HVEM FORTJENER BLOMSTER?

HVEM KALDER DU HISTORIELØS? NÅR EN JOURNALIST STILLER DET RIGTIGE SPØRGSMÅL

“Vil du lægge blomster for de palæstinensiske børn, der også dør?”

Et simpelt spørgsmål – stillet af en TV 2-journalist den 10. oktober 2023, tre dage efter Hamas’ væbnede modstandsaktion mod Israel.

Statsminister Mette Frederiksen valgte ikke empati. Hun valgte vrede.

“Jeg må indrømme, at jeg synes, at du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt.”
“Det er aldeles historieløst.”

I stedet for at svare på spørgsmålet, kaldte hun det problematisk og illoyalt. Dermed slog hun fast: Kun én side fortjener medfølelse – besættelsesmagten. Ikke de undertrykte børn i Gaza.

ISRAEL HAR RET TIL SELVFORSVAR?

EN POLITISK MYTE – IKKE EN FOLKERETLIG FAKTA

Mette Frederiksen afsluttede med en sætning, der ofte gentages i medier og politik: “Israel har ret til selvforsvar, og et demokratisk land”

Men den påstand holder ikke juridisk. Ifølge folkeretsjurister som professor Ralph Wilde fra University College London, gælder retten til selvforsvar ikke en stat, der fører en ulovlig besættelse.

En besættelsesmagt kan ikke påberåbe sig retten til at “forsvare sig” mod det folk, den besætter.
Det strider mod både FN-pagten og principperne i international humanitær lov.

Tværtimod anerkender international ret, at et besat folk har ret til modstand – også væbnet modstand (muqāwamah) – mod en ulovlig besættelse.

POLITISK STILTIEN STØTTE TIL FOLKERETSBRUD?

Som man ser i videoen herunder, lyser vreden ud af Mette Frederiksens øjne. Det er ikke bare en statsminister – det er en statslig magt i affekt. Ansigtet er stramt, blikket brænder. I stedet for medfølelse overfor dræbte palæstinensiske børn, mødes vi af kulde, arrogance – og et forsvar for en besættelsesmagt anklaget for krigsforbrydelser i Gaza. Det er ikke blot en pressekonference. Det er et øjeblik, hvor statsterrorisme forsvares med følelsesløs autoritet.

STATSTERRORISME MED RØDE ØJNE

HVORFOR KUN HADITH OG IKKE TALMUD?

METTE FREDERIKSEN KALDER DET “SELVFORSVAR” & “ET DEMOKRATISK LAND”

Sjúrður Skaale citerer hadith i Folketinget om Hamas og jøder – eksempel på statsstøttet islamofobi og radikal retorik

SKAALES SKRÆMME-RETORIK

NÅR HADITH BLIVER POLITISK VÅBEN

I maj 2024 trådte MF Sjúrður Skaale op i Folketinget og leverede en tale, der vil blive husket – ikke for sin indsigt, men for sin frygtretorik.

Fra talerstolen læste han højt af en islamisk hadith, som beskriver, at dommedag først kommer, når muslimer dræber jøder:

“Hamas bygger på hadith’en om, at dommedag først kommer, når muslimer dræber jøder,”
sagde Skaale.
“De tror på det. De handler efter det.”

En religiøs kilde – revet ud af kontekst – brugt ikke af en imam, men af en folketingspolitiker. På Christiansborg. Som et politisk våben. Og hvordan reagerede statsminister Mette Frederiksen? Da en journalist spurgte, hvorfor hun lagde blomster ved Israels ambassade – men ikke for de dræbte børn i Gaza – svarede hun:

“Det spørgsmål er historieløst, unuanceret og forkert.”

Så lad os spørge:

Historieløst? At citere hadith i Folketinget uden kontekst – dét er historieløst.
Unuanceret? At sidestille Hamas med en religiøs dødskult – dét er unuanceret.
Forkert? At dæmonisere islam i et sekulært parlament – dét er forkert.

ET KLART SIGNAL TIL MUSLIMER I DANMARK

Skaales tale var ikke bare et opgør med Hamas – det var et signal til muslimer: I skal frygtes. I skal mistænkes. Og jeres religion skal bruges mod jer. Men hvis vi skal trække paralleller – så lad os gøre det ærligt:

Citerede nogen Bibelen, da Danmark rejste sig mod nazismen?
Kaldte nogen frihedskæmpere for dødskult, da vi kæmpede for vores land?
Skal islam altid bruges som syndebuk, mens Danmark eksporterer bomber?

Skaales brug af hadith var ikke oplysning – det var manipulation.
Og Mette Frederiksens stiltiende accept viser, hvor villig staten er til at skubbe muslimer ud i mørket.

VI HOLDER JER ANSVARLIGE

Som professor Ralph Wilde sagde: Israel er en ulovlig besættelsesmagt – og har ingen ret til selvforsvar. Det er ikke selvforsvar at fortsætte en apartheidpolitik med bomber.

Og som Francesca Albanese påpeger: Det internationale samfund – herunder den danske regime – har i årtier været medskyldige i Palæstinas tragedie. Ikke som passive tilskuere. Men som aktive leverandører af våben, legitimitet og stiltiende accept.

Danmark – under ledelse af krigeriske eliter – har støttet invasioner, styrtet regeringer, væbnet apartheid, og nedstemt forsøg på retsforfølgelse. Jeg opfordrer til organiseret, fredelig modstand mod den danske stats systematiske stats-terrorisme, dens forsøg på at mistænkeliggøre muslimer, og dens aktive støtte til internationale krigsforbrydelser. Det er vores moralske og juridiske ansvar at sætte hårdt mod hårdt – med fakta, afsløringer og retslige midler – mod en stat, der fører krig ude og bygger frygt hjemme.

Dette er ikke oprør for vold – men oprør for sandhed. Når staten mister sin moral, må folket holde den ansvarlig.

HVAD SAGDE FOGH EGENTLIG – FØR VI GIK I KRIG?

“Omkring 6.500 kemiske bomber, mindst 80 tons sennepsgas…”
(Anders Fogh Rasmussen, Folketinget 2003)

Det var begrænsede informationer og overdrevne trusler, der sendte Danmark i krig – ikke nødvendighed.

I dag siger Michael Hamann fra PET, at terrortruslen mod Danmark er skærpet. Men ingen i PET nævner, at vi selv kastede de første bomber.

Måske burde nogen tage en kold krigspause – og se denne video igen.

Anders Fogh Rasmussen fremlægger begrundelse for Irak-krigen i Folketinget 2003, med henvisning til masseødelæggelsesvåben

HVORDAN FÅR VI DANMARK PÅ EN TERRORLISTE?

Når Danmark køber krigsfly, støtter regimeskifte og rykker Natos grænser tættere på Rusland – hvad kalder vi så den rolle?

I marts 2024 meddelte Michael Hamann fra PET, at terrortruslen mod Danmark er “skærpet”. Ifølge PET skyldes det “krænkelsessager” og reaktioner på Mellemøsten-konflikter.

Men den danske stat selv deltager i direkte militær eskalation:

Danmark har brudt den sikkerhedsgaranti, som Gorbatsjov fik fra Vesten i 1990’erne: “Ikke en tomme østpå”.

Danmark har under Mette Frederiksens regering optrappet retorikken mod Rusland og øget militær tilstedeværelse i Baltikum.

Danmark investerer i krigsindustrien, støtter våbenleverancer og deltager i internationale missioner uden mandat.

Når Danmark selv fører krigspolitik, der øger spændinger i Europa og sender bomber til Mellemøsten, må vi spørge:

Hvem truer hvem?
Og hvordan ville PET’s vurdering se ud, hvis den gjaldt Danmark selv?

HVAD HVIS DANMARK VAR EN DEL AF EN HEMMELIG OPERATION?

Ifølge den amerikanske økonom og FN-rådgiver Jeffrey Sachs, blev krigen i Syrien ikke startet indefra – men udefra.

Allerede i 2011 lancerede USA Operation Timber Sycamore i samarbejde med Israel og regionale allierede. Formålet?

Væbne oprørsgrupper – inklusiv jihadister
Svække Assad og skabe regimeskifte
Knække Irans allierede og sikre regional kontrol

Sachs kalder det “a war of choice” – en krig, der blev valgt, ikke påtvunget.

DANMARK VAR MED.

Danmark bidrog aktivt til den USA-ledede koalition med bombefly, overvågning og logistisk støtte. Og dét uden at stille kritiske spørgsmål – eller tage ansvar for konsekvenserne.

Vi lod os indrullere i et spil, hvor målet ikke var fred – men geopolitik. Hvor civile blev brugt som brikker. Og hvor vores deltagelse aldrig blev grundigt debatteret.


SÅ HVEM ER DE RADIKALE?

Michael Hamann fra PET siger, at krænkelsessager og islamisk vrede truer Danmark.

Men måske bør han spørge sig selv:

Hvem skabte vreden?
Hvem væbnede ekstremister?
Hvem nægter at føre sag ved domstolene om deres egen medskyld?

Danmark har været en villig medspiller i USA’s beskidte krige, i våbeneksport til folkemord, og i den kollektive fornægtelse af ansvar.

Hvis vi kalder modstand “radikalisering” – hvad kalder vi så statens selviscenesatte krigspolitik?


Jeffrey Sachs sagde det klart:

“USA og Israel førte krigen. Europa fulgte med. Ingen spurgte hvorfor.”

Skal Danmark virkelig undre sig over øget terrortrussel, når vi selv støtter terrorstater, eksporterer våben og lukker munden på civilsamfundet?

We stand with Russia

WE STAND WITH RUSSIA

Irak-krigen (2003–2007)

Statsminister: Anders Fogh Rasmussen (V)

Udenrigsminister: Per Stig Møller (K)

Forsvarsminister: Søren Gade (V)

Danmark gik i krig uden FN-mandat baseret på falske påstande om masseødelæggelsesvåben. Resultat: Op mod 1 million døde. Ingen våben fundet. Danske soldater afleverede fanger, som blev tortureret. Ingen ansvarliggjort.

Libyen-krigen (2011)

Statsminister: Lars Løkke Rasmussen (V)

Forsvarsminister: Gitte Lillelund Bech (V)

NATO-generalsekretær: Anders Fogh Rasmussen

Danmark deltog med 600 flymissioner under NATO’s bombekampagne. Regimeskifte uden plan for efterspillet. Libyen kollapsede – nu præget af borgerkrig, slavehandel og terror.

OPERATION TIMBER SYCAMORE OG DANMARKS ROLLE

Den hemmelige CIA-operation trænede jihadistiske grupper for at vælte Assad. Sachs dokumenterer, at regimeskifte blev maskeret som “humanitære indsatser”, og Danmark deltog i resultatet, ikke beslutningen.

Alligevel er det kun modstanden mod disse interventioner, PET kalder “radikalisering”. Ikke de stater, der planlagde og finansierede kaosset.

HVAD ER EN KRÆNKELSE, NÅR DET ER STATEN, DER BEGÅR DEN?

Ifølge PET’s trusselsvurdering 2024 kan “krænkelsessager” skabe radikalisering og udløse voldelige reaktioner. De nævner koranafbrændinger og satiretegninger som farlige provokationer.

Men hvad så, når danske våbendele bruges til at bombe børn i Gaza, støttet af statsbudgetter, militærindustri og tavs udenrigspolitik?

Vi radikaliserer med lovgivning. Vi mobiliserer med industri. Vi udfører krænkelsessager i ministeriel forklædning.

DANMARK I RETTEN – ANKLAGET FOR STATSSTØTTET TERROR

I april 2025 anlagde Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Al-Haq sag mod den danske stat. De mener, Danmark bryder internationale regler ved at tillade eksport af komponenter til F-35-fly, der anvendes i israelske angreb på Gaza.

Organisationerne anklager Danmark for:

Brud på FN’s Våbenhandelstraktat og EU’s fælles holdning til våbeneksport

Risiko for medvirken til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden

Mangel på konkret vurdering af slutbrugernes handlinger

Sagen blev i første omgang afvist af Østre Landsret, men er anket til Højesteret.

7 LANDE. 7 KRIGE. 0 ANSVAR.

LAND DANSK ROLLE STATUS I DAG
Irak Invasion uden FN-mandat Stat i kaos, millioner døde
Syrien Luftangreb mod IS Jihadisme, borgerkrig
Libyen F-16 bombekampagne Kollaps, slavehandel
Somalia Flådestøtte Borgerkrig, ustabilitet
Sudan Politisk støtte Etnisk udrensning
Libanon Indirekte støtte Permanent spænding
Iran Sanktioner og militært pres Potentiel næste krigsmål

KONKLUSION

Danmark deltager i krige, støtter besættelse og dækker det hele med diplomatiske fraser. Når PET taler om radikalisering, ser de mod moskeer og meninger – aldrig mod ministerier og militær.

Hvad nu hvis Danmark selv var objektet for en trusselsvurdering?
Ville vi turde se sandheden i øjnene – eller nøjes med at kalde det “sikkerhedspolitik”?

Statsterrorisme starter ikke med en bombe. Den starter med en beslutning.

Denne sag handler ikke kun om våben. Den handler om ansvar, demokrati og retssikkerhed. Og den tvinger os til at se i spejlet:

  • Hvad gør Danmark i andres krige?
  • Hvem bærer ansvaret for de våben, vi eksporterer?
  • Hvor går grænsen mellem sikkerhedspolitik og statsstøttet terror?

Når retten bliver den sidste bastion, er spørgsmålet ikke længere, hvem der truer Danmark – men hvem Danmark truer.


Fokus søgeord: Danmark på terrorliste, statsterrorisme, Amnesty retssag, Michael Hamann PET

Sekundære søgeord: våbeneksport, Gaza, F-35, Højesteret, krigsforbrydelser, radikalisering, ATT traktaten

AMNESTY VS. DEN DANSKE STAT – NÅR STATSTERRORISME KOMMER FOR DOMSTOLENE

Den 11. april 2025 blev der skrevet historie i Østre Landsret. Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske organisation Al-Haq gik rettens vej for at få afprøvet én af de mest alvorlige påstande mod Danmark i nyere tid: at den danske stat bryder international våbenlovgivning – og i praksis medvirker til krigsforbrydelser.

BAGGRUND

Sagen handler om eksport af danske våbendele til F-35 kampfly. Disse fly er blevet dokumenteret brugt i Israels luftangreb mod civile i Gaza. Ifølge FN, Amnesty, Al-Haq og ICC strider disse angreb mod den humanitære folkeret og kan klassificeres som krigsforbrydelser.

Danmark har via et amerikansk ledet våbensamarbejde godkendt eksport af komponenter – uden konkret vurdering af risikoen for misbrug i slutlandet. Det er i strid med:

  • FN’s Våbenhandelstraktat (ATT)
  • EU’s Fælles Holdning til våbeneksport

ORGANISATIONERNES ANKLAGE

Amnesty, Oxfam og Al-Haq hævder, at:

  • Danmark har medansvar for de krigsforbrydelser, der begås med F-35 flyene
  • Staten ignorerer sine forpligtelser under international ret
  • Den danske regering blokerer for retlig prøvelse ved at afvise civilsamfundets adgang til domstolene

“Hvis ikke civilsamfundet må forfølge sager om folkeretsbrud – hvem må så?”
– Vibe Klarup, Amnesty Danmark

ØSTRE LANDSRETS AFGØRELSE

Domstolen afviste sagen med begrundelsen, at organisationerne ikke har “retlig interesse”. Med andre ord: de har ikke ret til at anlægge sag på ofrenes vegne.

Organisationerne har anket sagen til Højesteret, fordi den rummer:

  • Principiel betydning for retsstaten
  • Spørgsmålet om staters ansvar for medvirken til folkeretsbrud

HVAD HAVDE MICHAEL HAMANN FORVENTET?

I marts 2024 advarede Michael Hamann, chef for Center for Terroranalyse (PET), om at terrortruslen mod Danmark er “skærpet”. Årsagen? Ifølge Hamann: “krænkelsessager og radikalisering drevet af konflikten i Mellemøsten.”

Men her kommer spørgsmålet, som Østre Landsrets dom i april 2025 tvinger os til at stille:

Hvem er det egentlig, der radikaliserer hvem?

🔥 Fakta fra dommen:
Den danske stat har – via Rigspolitiet og Udenrigsministeriet – givet eksporttilladelser til danske våbendele under F-35 programmet. Disse dele indgår i kampfly, som Israel bruger til at bombe civile i Gaza. Ifølge Amnesty, Oxfam og Al-Haq risikerer Danmark dermed at medvirke til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Samtidig peger dommen på en praksis, hvor danske myndigheder udelader at vurdere slutbrugerlandet – eller helt overlader ansvaret til USA, som ikke engang har ratificeret FN’s våbenhandelstraktat.

📢 Så lad os gentage Hamanns egne ord:

“Konflikten i Mellemøsten indeholder et væsentligt radikaliserings- og mobiliseringspotentiale […] som potentielt kan aktivere aktører til spontane eller planlagte reaktioner […] herunder terrorangreb.”

Danmark eksporterer våben, bomber Mellemøsten, og legitimerer det med “alliancer”.

Er det ikke statsstyret radikalisering?
Er det ikke systematisk krænkelse forklædt som sikkerhedspolitik?

Når vi sender bomber ud, hvad havde Michael Hamann så forventet, skulle komme tilbage?

📩 For at belyse dette paradoks yderligere, har vi i dag sendt direkte henvendelse til Michael Hamann og pressen med anmodning om kommentar. Det er på tide, at PET og myndighederne konfronteres med den del af trusselsbilledet, som stammer fra Christiansborg selv.

GEO-FOKUSERET SAMMENLIGNING

Institution Udtalelse eller Handling Effekt på Danmark
PET v. Michael Hamann Terrortruslen er “skærpet” pga. krænkelser og Mellemøsten Skaber frygt og retfærdiggør overvågning
Amnesty m.fl. Anklager Danmark for brud på international ret Udpeger Danmark som medansvarlig for krigsforbrydelser
Østre Landsret Afviser civilsamfundets ret til at anlægge sag Blokerer vejen til juridisk ansvar for statsterrorisme
Udenrigsministeriet & Rigspolitiet Godkender våbeneksport uden vurdering af slutbrug Risikerer medvirken til folkedrab i Gaza

KONKLUSION

Denne sag handler ikke kun om våben. Den handler om ansvar, demokrati og retssikkerhed. Og den tvinger os til at se i spejlet:

  • Hvad gør Danmark i andres krige?
  • Hvem bærer ansvaret for de våben, vi eksporterer?
  • Hvor går grænsen mellem sikkerhedspolitik og statsstøttet terror?

Når retten bliver den sidste bastion, er spørgsmålet ikke længere, hvem der truer Danmark – men hvem Danmark truer.


Fokus søgeord: Danmark på terrorliste, statsterrorisme, Amnesty retssag, Michael Hamann PET

Sekundære søgeord: våbeneksport, Gaza, F-35, Højesteret, krigsforbrydelser, radikalisering, ATT traktaten

FAKTA

KARMA FRA GRØNLAND TIL GAZA – ET DANMARK I FORFALD

Sjúrður Skaale udtalte stolt, at han ser paralleller mellem historiske og nutidige konflikter. Lad os tage ham på ordet og trække linjerne: fra Danmarks samarbejde med nazisterne, over spiral-sagen i Grønland, til nutidens tavshed og medskyld i krigsforbrydelser i Mellemøsten. Når vi ser på Danmarks rolle i verden – før og nu – bliver det tydeligt, at vi ikke længere kan hævde os som neutral fredsstat. Vi har sat os selv i centrum af konflikter, vi foregiver at fordømme.

FRA OFFER TIL OVERGRIBER – DANMARKS TRANSFORMATION

Under nazismen blev vi kaldt terrorister for vores modstandskamp. I dag kalder vi palæstinensere for det samme. Hvor går grænsen mellem modstand og terror? Måske netop der, hvor vi ikke længere vil anerkende vores egen dobbeltmoral. Danmark er gået fra at være en nation under besættelse til at være en aktiv deltager i imperialistiske krige. Vi har bidraget til regimeskifte i Irak og Libyen, og vi har sendt våbenkomponenter til F-35 fly, der bomber Gaza. Det er ikke længere “blot” medskyld. Det er aktiv deltagelse.

Vi er ikke neutrale observatører – vi er aktører. Hver bombe, der falder, og hver våbendel, der eksporteres, er en del af den krig, vi forsøger at fortrænge. Vi er med i beslutningsrummet – og derfor også i ansvarsrummet.

GRØNLAND SOM SPEJL – HISTORIENS FROSNE SKYGGE

Danmark har aldrig taget et opgør med sin koloniale udnyttelse af Grønland. Spiral-sagen, hvor grønlandske kvinder blev tvangssteriliseret, er blot ét eksempel. Vi afviste Trumps “købstilbud”, men vi fortsætter med at udnytte Grønlands ressourcer og begrænse deres selvbestemmelse. Hvordan adskiller det sig fra Israels besættelse af Palæstina?

Når vi fordømmer andres besættelser, men ikke vores egne, afslører vi, at vi ikke kæmper for retfærdighed – kun for kontrol. Grønland og Gaza er ikke identiske, men de deler en historie om tavshed, manipulation og politisk dominans.

RETORIKKEN FRA SKAALE TIL PET – ORD SOM VÅBEN

Skaale bruger ord som “dødskult” og “pervers logik” om Hamas. Men hvordan adskiller det sig fra den retorik, som nazisterne brugte om danske modstandsfolk? Vi blev også kaldt fanatikere. I dag kalder vi palæstinenserne det samme. Sproget er ikke neutralt – det er et våben.

PET’s Michael Hamann kalder Danmark et mål for radikalisering, fordi vi ser “krænkelsessager” og “islamistisk vrede”. Men hvad kalder vi det, når det er den danske stat, der sælger våben til konflikter, der dræber tusinder? Det er netop disse handlinger, som radikaliserer.

DANMARKS SYSTEMISKE VOLD – STATSRADIKALISERING

Når Mette Frederiksen lægger blomster ved den israelske ambassade, men forholder sig tavs over for massedrab i Gaza, sender det et signal. Når Terma, ATP og Udenrigsministeriet godkender eksport af våbendele, der dræber børn, så er det ikke længere et spørgsmål om diplomati – det er medskyld.

Hvem skaber radikalisering? Dem, der råber i vrede – eller dem, der bomber i stilhed?

EN HISTORIE, VI HAR HØRT FØR – OG GLEMT

Hvis vi oversætter “Den Danske Modstandsbevægelse” til arabisk, bliver det al-Harakat al-Muqawamah al-Danmarkiya. H.A.M.A.D. Modstand er ikke eksklusivt dansk. Det, vi kalder terror i dag, er det, vi selv blev kaldt i 1940’erne. Hvorfor forstår vi det ikke, når det handler om Palæstina?

Vi hylder frihedskæmpere, så længe de er vores egne. Resten kalder vi ekstremister. Det er tid til at se, hvordan vi selv bidrager til den undertrykkelse, vi foregiver at fordømme.

KONKLUSION: TÆND LYGTEPÆLEN – ELLER ER DEN SLUKKET FOR GODT?

Danmark skal ikke bare tage et opgør med sin fortid. Vi skal tage ansvar for vores nutid. Og vi skal konfrontere den politiske retorik, der gør det muligt at dække over medvirken til statsstøttet vold og krigsforbrydelser.

Hvis lyset fra lygtepælen virkelig skal skinne, skal det skinne for alle – også for dem, vi ikke vil se.


Søgeord: Sjúrður Skaale Hamas, Danmark Gaza historie, statsterrorisme i nutiden, Grønland kolonialisme, dansk dobbeltmoral

Synonymer og sekundære søgeord: besættelse, modstand, Israel kritik, Michael Hamann PET, dansk våbeneksport

LÆS: TRUSSEL MOD DEMOKRATI OG SAMEKSISTENS

POLARISERENDE SPROG

SOM EN TRUSSEL MOD DEMOKRATI OG SAMEKSISTENS

Sprog har magten til at skabe enten samling eller splittelse. Når politikere og debattører som Mette Frederiksen og Inger Støjberg anvender polariserende retorik i debatten om integration, antisemitisme og Palæstina-konflikten, risikerer det at forstærke fjendebilleder og skabe en farlig grobund for diskrimination. Historisk har sådanne fjendebilleder ført til jødeforfølgelse og anden marginalisering af minoriteter.

PALÆSTINA SOM SYMBOL I POLARISERENDE DEBATTEN

I manualer som Global Language Dictionary bruges sproglige strategier, der fremhæver fjendebilleder af Hamas og samtidig udvisker nuancerne i Palæstina-konflikten. Manualen anbefaler for eksempel, at man undgår at omtale civile palæstinensere som ofre for konfliktens konsekvenser. Dette skaber en ensidig fortælling, hvor Israel fremstår som den eneste retfærdige part, mens palæstinensere udelukkende ses gennem deres mest ekstreme repræsentanter.

Denne retorik ekkoer lignende teknikker, der historisk blev brugt mod jødiske samfund i Europa. Dengang blev jøder fremstillet som ansvarlige for økonomiske og sociale problemer – på samme måde som palæstinensere nu fremstilles som uforenelige med fred.

SPROGLIGE TEKNIKKER OG DERES VIRKNING

Polariserende sprog trækker på teknikker, der styrker opdelingen mellem grupper og skaber fjendebilleder:

  1. Generaliserende retorik: Ved at bruge udtryk som “muslimske miljøer” eller “uønskede kulturer” uden nuancer lægges skylden for sociale problemer på hele grupper, hvilket skaber kollektiv mistillid.
  2. Appel til frygt: Ord som “trussel” og “fare” aktiverer frygt og forstærker fordomme, hvilket bidrager til en skæv opfattelse af visse grupper som farlige.
  3. Demonisering: Ved konsekvent at male fjendebilleder af grupper som fx muslimer, skabes en retorik, der ligner den, der historisk blev brugt mod jøder i Europa. Denne retorik var central i antisemitismens udbredelse, hvor minoriteter blev fremstillet som destruktive kræfter.

PROBLEMETS ROD

MANUALER SOM GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY

Manualer som Global Language Dictionary, der anvendes til at styrke Israels position globalt, bidrager direkte til denne polariserende retorik. Manualen anbefaler, at man skaber skarpe fjendebilleder af modstandere som Hamas og indirekte forbinder dem med bredere grupper, herunder palæstinensere. Ved at bruge frygt, alarmerende statistik og nøje udvalgte narrativer undgås nuancer, hvilket forstærker polarisering.

Disse strategier er ikke kun skadelige for konflikten i Mellemøsten, men spejles i dansk politik, hvor lignende retorik bruges til at fremstille grupper som fjender af “danskheden.” Denne tilgang risikerer at gentage historiens fejl og skubbe til social uro.

KONSEKVENSER FOR DET DANSKE SAMFUND

Når polariserende sprog finder vej til den danske debat, risikerer vi at undergrave demokratiets grundprincipper om dialog og sameksistens. Hvis retorikken omkring Palæstina-konflikten konsekvent bruges til at male fjendebilleder, risikerer vi, at denne tilgang også normaliseres i andre kontekster, hvilket kan føre til en eskalering af had og mistillid.

Historien har vist, hvordan en skæv og forsimplet retorik kan danne grundlag for systematisk diskrimination, som i værste fald kan føre til tragedier som jødeforfølgelsen under Holocaust.

HVAD SKAL DER SKE NU?

For at undgå fortidens fejl må vi afvise polariserende retorik, både i nationale debatter og i diskussioner om Palæstina. Det er nødvendigt at skelne mellem ekstremistiske grupper som Hamas og den brede palæstinensiske befolkning, der ofte selv lider under konflikten.

I stedet bør vi fremme nuancerede samtaler, der anerkender kompleksiteten i Palæstina-konflikten og arbejder mod løsninger, der respekterer alle parters rettigheder. Ved at udfordre fjendebilleder og forenklede narrativer kan vi styrke demokratiet og skabe et fundament for reel dialog og forståelse.