STATSTERRORISME: KAN STATENS EGNE HANDLINGER ØGE TERRORTRUSLEN?
PET har advaret om, at terrortruslen mod Danmark er blevet mere fragmenteret og uforudsigelig. Konflikter i Mellemøsten kan ifølge PET skabe potentiale for radikalisering og mobilisering.
Men det rejser også et spørgsmål: Hvilken betydning har Danmarks egen udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Danmark deltager i F-35-programmet, og eksporten af danske komponenter til kampfly har været genstand for en retssag om våbeneksport til Israel. Organisationer bag sagen mener, at eksporten indebærer risiko for medvirken til alvorlige folkeretsbrud.
Dansk udenrigspolitik forklarer ikke i sig selv terrortruslen. Men hvis konflikter i Mellemøsten kan bidrage til radikalisering, er det relevant også at undersøge Danmarks egen rolle.
Læs PET’s vurdering af terrortruslen, 24. april 2025.
HVEM SKABER RADIKALISERING?
Michael Hamann fra Center for Terroranalyse har peget på Mellemøstkonfliktens radikaliserings- og mobiliseringspotentiale.
Derfor undersøger denne artikel forholdet mellem PET’s trusselsvurdering, dansk våbeneksport, F-35-programmet og Danmarks rolle i konflikten og krigen i Gaza.
HVEM RADIKALISERER HVEM? – PET, F-35 OG DANSK VÅBENEKSPORT
ET ÅBENT SPØRGSMÅL TIL PET
PET peger på, at konflikten i Mellemøsten kan skabe radikaliserings- og mobiliseringspotentiale i Danmark. Men bør Danmarks egen rolle i konflikten også indgå i vurderingen?
Danske komponenter indgår i F-35-programmet, og Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Al-Haq har ført sag om dansk våbeneksport til Israel. Organisationerne mener, at eksporten indebærer en risiko for medvirken til alvorlige brud på international humanitær ret.
Det rejser efter min vurdering nogle relevante sikkerhedspolitiske spørgsmål til Center for Terroranalyse:
- Har PET vurderet, om dansk våbeneksport og militær støtte i Mellemøsten kan påvirke trusselsbilledet mod Danmark?
- Indgår Danmarks egen udenrigs- og sikkerhedspolitik i analyserne af radikalisering og mobilisering?
- Hvordan skelner PET mellem legitim politisk vrede over en konflikt og egentlig radikalisering med risiko for vold?
Pointen er ikke, at dansk udenrigspolitik i sig selv skaber terrorisme. Spørgsmålet er, om en samlet trusselsanalyse også bør undersøge de politiske handlinger og konflikter, som kan være med til at skabe vrede og mobilisering.
DANSK FORSVARSINDUSTRI OG POLITISKE FORBINDELSER
Danmarks militære engagement handler ikke kun om udenrigspolitik, men også om forsvarsindustri, våbenproduktion og økonomiske interesser.
Det gør det relevant også at undersøge forbindelserne mellem politiske beslutninger, dansk forsvarsindustri og de virksomheder og personer, der opererer på området.
Læs også min artikel om Per Frederiksen, forsvarsindustrien og forbindelsen til Mette Frederiksen.
DANMARKS POLITISKE ROLLE I GAZA-KRIGEN
Debatten om radikalisering kan ikke adskilles helt fra den politiske konflikt, der ligger bag. Danmark har siden oktober 2023 stået tydeligt på Israels side politisk, samtidig med at spørgsmål om civile tab, våbeneksport og folkeret er blevet stadig mere centrale.
Det er netop derfor, PET’s vurdering af radikaliseringspotentialet i Mellemøstkonflikten også rejser et bredere spørgsmål: Hvordan påvirker Danmarks egen politiske linje den vrede og mobilisering, som myndighederne advarer imod?
HVEM HAR ANSVARET?
Hvis konflikter i Mellemøsten kan øge risikoen for radikalisering, er det relevant også at spørge, hvilket ansvar stater har for de beslutninger, der påvirker de samme konflikter.
Danmarks rolle bør derfor kunne undersøges kritisk. Det gælder blandt andet våbeneksport, militære alliancer og politiske beslutninger, som kan få konsekvenser langt uden for Danmark.
Ansvarlighed handler ikke om vold eller trusler, men om dokumentation, offentlig debat og juridisk prøvelse af statens handlinger.
HVAD HVIS PET OGSÅ VURDEREDE STATENS EGNE HANDLINGER?
PET har peget på, at konflikter i Mellemøsten og krænkelsessager kan øge risikoen for radikalisering og mobilisering i Danmark.
Men Danmark er ikke kun tilskuer til internationale konflikter. Staten deltager i militære alliancer, støtter våbenleverancer og indgår i sikkerhedspolitiske beslutninger, som kan få konsekvenser langt uden for landets grænser.
Det rejser et relevant spørgsmål: Bør en moderne analyse af terrorisme i Danmark også undersøge, hvordan Danmarks egen udenrigs- og sikkerhedspolitik kan påvirke vrede, mobilisering og trusselsbilledet?
Spørgsmålet er ikke, om Danmark kan sættes på en egentlig terrorliste. Spørgsmålet er, om staten selv bør indgå som en del af den årsagsanalyse, PET foretager.
WE STAND WITH RUSSIA
NÅR UDENRIGSPOLITIK OGSÅ PÅVIRKER TRUSSELBILLEDET
PET har peget på, at konflikter og krænkelsessager kan skabe radikaliserings- og mobiliseringspotentiale. Det rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks egne handlinger i internationale konflikter også bør indgå i analysen.
Hvis dansk våbeneksport eller militær støtte bliver opfattet som medvirken til alvorlige overgreb, kan det få betydning for vrede, mobilisering og synet på Danmark. Det er ikke det samme som at legitimere vold, men det er relevant i en bred sikkerhedspolitisk analyse.
F-35-SAGEN: DANMARKS VÅBENEKSPORT FOR RETTEN
Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Al-Haq har ført sag mod den danske stat om eksport af komponenter til F-35-kampfly, som kan ende i israelske fly.
Organisationerne mener, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad har vurderet risikoen for, at eksporten kan bidrage til alvorlige brud på international humanitær ret.
Sagen handler blandt andet om Danmarks forpligtelser efter internationale regler om våbeneksport og om, hvor langt statens ansvar rækker, når danske komponenter indgår i et internationalt våbenprogram.
Det gør F-35-sagen relevant for denne artikel: Mens PET undersøger, hvordan konflikter i Mellemøsten kan påvirke terrortruslen mod Danmark, bliver Danmarks egen rolle i samme konflikt samtidig prøvet juridisk og politisk.
| LAND | DANSK ROLLE | STATUS I DAG |
|---|---|---|
| Irak | Invasion uden FN-mandat | Stat i kaos, millioner døde |
| Syrien | Luftangreb mod IS | Jihadisme, borgerkrig |
| Libyen | F-16 bombekampagne | Kollaps, slavehandel |
| Somalia | Flådestøtte | Borgerkrig, ustabilitet |
| Sudan | Politisk støtte | Etnisk udrensning |
| Libanon | Indirekte støtte | Permanent spænding |
| Iran | Sanktioner og militært pres | Potentiel næste krigsmål |
KONKLUSION
Danmark deltager i krige, militære alliancer og våbeneksport, samtidig med at landets sikkerhedspolitik analyserer risikoen for radikalisering og terror. Det rejser et ubehageligt, men relevant spørgsmål: Ser vi tilstrækkeligt på statens egne beslutninger som en del af det samlede trusselsbillede?
Hvad nu hvis Danmark selv var objektet for en trusselsvurdering?
Ville vi turde undersøge konsekvenserne af vores egne handlinger – eller nøjes med at kalde dem “sikkerhedspolitik”?
Statsterrorisme starter ikke nødvendigvis med en bombe. Den kan også begynde med politiske og militære beslutninger.
Denne sag handler ikke kun om våben. Den handler om ansvar, demokrati og retssikkerhed. Og den tvinger os til at se i spejlet:
- Hvad gør Danmark i andres krige?
- Hvem bærer ansvaret for de våben, vi eksporterer?
- Hvor går grænsen mellem sikkerhedspolitik og statsstøttet terror?
Når retten bliver den sidste bastion, er spørgsmålet ikke længere, hvem der truer Danmark – men hvem Danmark truer.
FAKTA
KARMA FRA GRØNLAND TIL GAZA – ET DANMARK I FORFALD
Sjúrður Skaale har trukket paralleller mellem historiske og nutidige konflikter. Det giver anledning til også at undersøge Danmarks egen historie og rolle: fra samarbejdspolitikken under den tyske besættelse og forholdet til Grønland til nutidens debat om Gaza, våbeneksport og Danmarks internationale ansvar.
Når vi ser på Danmarks rolle før og nu, rejser det et grundlæggende spørgsmål: Kan Danmark fortsat beskrive sig selv som en neutral fredsstat, når landet samtidig deltager aktivt i internationale militære og sikkerhedspolitiske konflikter?
FRA OFFER TIL OVERGRIBER – DANMARKS TRANSFORMATION
Under besættelsen blev dele af den danske modstandsbevægelse af besættelsesmagten betegnet som terrorister. I dag bruges terrorbegrebet i helt andre konflikter. Det rejser et relevant spørgsmål: Hvor går grænsen mellem modstand og terror, og hvem får magten til at definere den?
Danmark har siden deltaget militært i blandt andet Irak og Libyen og indgår i F-35-programmet, hvor danske komponenter kan indgå i kampfly, der leveres til Israel.
Vi er derfor ikke kun observatører af internationale konflikter. Danmark træffer politiske og militære beslutninger, og netop derfor er spørgsmålet om ansvar relevant.
GRØNLAND SOM SPEJL – HISTORIENS FROSNE SKYGGE
Danmarks forhold til Grønland rejser fortsat spørgsmål om kolonialisme, magt og selvbestemmelse. Spiralsagen, hvor tusindvis af grønlandske kvinder og piger fik opsat spiral – i en række tilfælde uden deres informerede samtykke – er ét alvorligt eksempel.
Grønland og Gaza er ikke identiske historiske eller juridiske situationer. Men sammenstillingen rejser et spørgsmål om, hvordan stater forholder sig til magt, selvbestemmelse og ansvar, når de vurderer deres egne handlinger sammenlignet med andres.
RETORIKKEN FRA SKAALE TIL PET – ORD SOM VÅBEN
Skaale bruger ord som “dødskult” og “pervers logik” om Hamas. Det rejser et bredere spørgsmål om, hvordan politiske betegnelser som terror, ekstremisme og modstand bruges til at definere aktører i en konflikt.
PET har samtidig peget på Mellemøstkonfliktens radikaliserings- og mobiliseringspotentiale. Men hvis dansk udenrigspolitik og våbeneksport skaber vrede over Danmarks rolle i konflikten, bør også dette kunne indgå i analysen af radikalisering.
DANMARKS SYSTEMISKE VOLD – STATSRADIKALISERING
Når danske regeringer træffer politiske og militære beslutninger i internationale konflikter, kan disse beslutninger også påvirke, hvordan Danmark opfattes af mennesker, der berøres af konflikterne.
Det rejser igen artiklens centrale spørgsmål: Hvem skaber radikalisering – og undersøger vi også statens egne handlinger, når vi forsøger at forstå årsagerne?
EN HISTORIE, VI HAR HØRT FØR – OG GLEMT
Begreber som modstand, terror og frihedskamp har ændret betydning afhængigt af tid, konflikt og politisk perspektiv. Den danske modstandsbevægelse under besættelsen viser, at sådanne betegnelser også har en historisk og politisk dimension.
Det betyder ikke, at historiske konflikter kan sidestilles direkte. Men det gør det relevant at undersøge, hvem der definerer modstand som legitim – og hvornår den betegnes som terror.
KONKLUSION: TÆND LYGTEPÆLEN – ELLER ER DEN SLUKKET FOR GODT?
Danmark skal ikke kun forholde sig til sin fortid. Vi bør også kunne undersøge vores egen rolle i nutidens konflikter – herunder våbeneksport, militære alliancer og de politiske beslutninger, der træffes i sikkerhedspolitikkens navn.
Hvis lyset fra lygtepælen virkelig skal skinne, skal det skinne for alle – også for dem, vi ikke vil se.