Eva Gregersen mener, at det muslimske tørklæde ikke blot er et personligt valg, men en uniform. Ifølge hende markerer det en gruppeidentitet, der opdeler samfundet og skaber særlige forventninger til bæreren. Hun argumenterer for, at vi bør se tørklædet som et socialt signal snarere end en individuel beslutning. Læs hendes artikel her. Men jeg har en anden historie. Min mor har altid lært mig, at tørklædet ikke er en grænse, men en bro. For hende handlede det ikke om politik eller gruppeidentitet, men om respekt, værdighed og tro. Hun bar det med stolthed, ikke fordi nogen pålagde hende det, men fordi det var en del af hendes selvforståelse. Hun gav mig sine værdier – en dyb forståelse for beskedenhed, åndelighed og den styrke, der ligger i at eje sit eget valg. Min mor elskede musik, især klassiske Bollywood-sange, der afspejlede disse værdier. Hendes yndlingssang var Parda To Hai Husn Ki Azmat fra filmen Sultan-E-Hind (1978). En sang, der netop handler om tørklædets betydning og den debat, der omgiver det. Nu vil jeg vise den frem. I denne sang ser vi to piger, der konkurrerer om tørklædet er godt eller dårligt “Parda” betyder tørklæde, eller slør: 🔴 Den ene, klædt i rødt, forsvarer sløret. For hende er det et udtryk for respekt og ydmyghed. En beskyttelse af kvindens værdighed. 🟢 Den anden, klædt i grønt, stiller sig imod sløret. For hende er det en barriere, der holder kvinder tilbage og fratager dem deres frihed. Sangen er mere end en melodi. Den er en kamp mellem værdier, mellem tro og frihed, mellem tradition og forandring. Eva Gregersen ser tørklædet som en uniform. Men hvad hvis det i virkeligheden er noget langt mere nuanceret? Er tørklædet et symbol på undertrykkelse eller selvbestemmelse? En tvang eller en frihed? Jeg lader sangen tale. Hvad mener du? Sangens tekst er : sløret blev set som en beskyttelse af skønhed. (Den røde pige forsvarer sløret og argumenterer for, at skønhedens værdighed ligger i beskyttelsen.) Sangen forherliger sløret som en måde at beskytte skønheden og sikre, at den forbliver værdifuld. Hovedpointer i sangen: I konteksten af sangen betyder det, at skønhed ikke bør være noget, alle har adgang til – den bør forblive værdifuld og beskyttet. Den røde pige siger, at skønhedens ære ligger i at blive beskyttet, ikke blottet. Denne del af sangen modsiges senere af den grønne pige, der argumenterer for frihed. Rune Kühl Skriver følgende om Del 1 (Dette tekststykke er en modsætning til det forrige, hvor sløret blev set som en beskyttelse af skønhed. Her argumenterer den grønne klædte pige for, at skønhed bør være synlig, ikke skjult.) Skønhed skal ikke skjules – den er en gave, der skal deles. Skønhed er en del af naturens orden – den er skabt til at blive set. Skønhed og ære hænger sammen – men kun, hvis den vises frem. Dette tekststykke står i direkte kontrast til det forrige, hvor sløret blev fremhævet som en beskyttelse af skønheden. Her ser vi det modsatte argument: Skønhed er en gave, og den fortjener at blive set. (Dette tekststykke fortsætter argumentet om, at sløret skjuler kvindens skønhed og frihed. Her bliver opfordringen til at bryde fri fra sløret endnu stærkere.) (Den grønne pige argumenterer for frihed og synlighed – hun ser sløret som en begrænsning. Men den røde pige holder fast i sin overbevisning om, at sløret er en beskyttelse af værdighed og ære.) Denne del af sangen viser en klar modsætning mellem den grønne pige og den røde pige: Den grønne pige argumenterer for frihed og synlighed. Den røde pige forsvarer sløret som et symbol på værdighed og ære. Sangens dybere budskab handler ikke blot om slør – men om identitet, værdighed og kvinders ret til at definere deres egen rolle i samfundet. (Her argumenterer den grønne pige for, at sløret er en begrænsning, og at frihed er en nødvendighed. Hun sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor kun kvinden holdes bag et slør, når verden udenfor er åben.) Poeten har frihed til at skrive, ord kan flyde frit – hvorfor er en kvinde begrænset? Hvis selv de mest hellige steder ikke holdes bag et slør, hvorfor skal kvinden? Den fjerne elskede kan råbe frit, skønheden i verden stråler uden begrænsning – men kvinden kan ikke. Hun længes efter at træde ud af sit fængsel og blive en del af den åbne verden. (Den røde pige argumenterer for, at alt værdifuldt i verden er beskyttet af et slør. Hun bruger islamiske fortællinger og åndelige eksempler til at vise, hvorfor sløret (parda) er en kilde til respekt, ikke undertrykkelse.)INTRO: PARDA TO HAI HUSN KI AZMAT
– OVERSÆTTELSE FRA URDU TIL DANSK
EVA GREGERSEN SIGER, AT TØRKLÆDET ER EN UNIFORM – MEN MIN MOR LÆRTE MIG NOGET ANDET
PARDA TO HAI HUSN KI AZMAT – OVERSÆTTELSE FRA URDU TIL DANSK
1. DEL: DEN RØDE KLÆDTE PIGE STARTER: SLØRET SKJULER SKØNHEDEN
DEL 1 AF SANGEN
“PARDA TO HAI HUSN KI AZMAT”
Tidspunkt + Hindi/Urdu tekst + Translitteration
Dansk oversættelse (uddybet med forklaringer)
0:02 – पर्दा (پردہ) Parda
Sløret… Et symbol på beskyttelse, værdighed og en grænse mellem det hellige og det almindelige.
0:06 – पर्दा तो है पर्दा (پردہ تو ہے پردہ) Parda to hai parda
Sløret er der, det eksisterer… Det er ikke kun et fysisk klæde, men en metafor for en dybere sandhed – noget, der beskytter og ærer.
0:11 – पर्दा तो है हुस्न की अजमत, पर्दा तो (پردہ تو ہے حسن کی عظمت، پردہ تو) Parda to hai husn ki azmat, parda to
Sløret er en manifestation af skønhedens storhed. Husn (حسن) betyder skønhed, og Azmat (عظمت) betyder storhed eller ophøjethed. Dette betyder, at skønhed ikke bare er en simpel ting – den er noget helligt og værdifuldt, der kræver beskyttelse.
0:16 – पर्दा तो है हुस्न की जीनत, पर्दा तो है (پردہ تو ہے حسن کی زینت، پردہ تو ہے) Parda to hai husn ki zeenat, parda to hai
Sløret er skønhedens pryd. Zeenat (زینت) betyder prydelse, dekoration eller elegance. Her beskrives sløret som noget, der ikke skjuler skønheden, men snarere ophøjer den og gør den mere ærværdig.
0:21 – यूं हुस्न का जलवा आम न हो, न हो (یوں حسن کا جلوہ عام نہ ہو، نہ ہو) Yun husn ka jalwa aam na ho, na ho
Skønhedens stråleglans bør ikke blive almindelig. Jalwa (جلوہ) betyder glans, skær eller åbenbaring – noget guddommeligt og sjældent. Linjen antyder, at skønhed mister sin værdi, hvis den bliver delt ukritisk og set af alle.
ANALYSE & MODERNE FORTOLKNING
Den modargumenterer vestlige narrativer om, at sløret er en begrænsning – her bliver det præsenteret som en prydelse og en beskyttelse.
HVAD BETYDER “AAM NA HO” PÅ DANSK?
HVAD ER BUDSKABET?
Feedback fra andre om del 1.
2. DEL: DEN GRØNNE KLÆDTE PIGE SYNGER: SLØRET SKJULER SKØNHEDEN
Tidspunkt + Hindi/Urdu tekst + Translitteration
Dansk oversættelse (uddybet med forklaringer)
0:42 – जलवा तो है (جلوا تو ہے) (Jalwa to hai)
Skønhedens lys er her – hvorfor skjule det? Jalwa betyder glød, stråleglans eller åbenbaring. Her stilles der spørgsmålstegn ved, hvorfor noget så strålende skulle gemmes væk.
0:48 – जलवा तो है हुस्न की शोहरत, जलवा तो है (جلوا تو ہے حسن کی شہرت، جلوہ تو ہے) (Jalwa to hai husn ki shohrat, jalwa to hai)
Skønhedens lys er skønhedens ære og anerkendelse. Shohrat betyder berømmelse, prestige eller anerkendelse – skønhed er noget, der skal fejres, ikke skjules.
0:54 – जलवा तो है हुस्न की फितरत, जलवा तो है (جلوا تو ہے حسن کی فطرت، جلوہ تو ہے) (Jalwa to hai husn ki fitrat, jalwa to hai)
Skønhedens lys er en del af dens natur – det kan ikke holdes tilbage. Fitrat betyder naturens essens, den måde noget er skabt på. Her argumenteres der for, at skønhed er skabt for at blive set.
1:01 – हो जलवा ही क्या जो आमना हो ना (ہو جلوہ ہی کیا جو عام نہ ہو نہ) (Ho jalwa hi kya jo aam na ho na)
Hvad er skønhed værd, hvis ingen ser den? Aam na ho betyder “må ikke være almindelig”, men her bruges det ironisk – hvis skønhed holdes skjult, mister den sin funktion.
MIN FORTOLKNING AF TEKSTEN
3. DEL
(1:26 – 2:16)
DEN GRØNNE KLÆDTE PIGE SYNGER: BRYD FRI FRA SLØRET, VERDEN ER SMUK
DEN GRØNNE PIGE UDFORDRER SLØRET, MEN DEN RØDE PIGE KOMMER MED ET STÆRKT MODARGUMENT
Tidspunkt + Hindi/Urdu tekst + Translitteration
Dansk oversættelse (uddybet med forklaringer)
1:26 – जरा परदेश बाहर आ ये दुनिया खूबसूरत है
(ذرا پردے سے باہر آ، یہ دنیا خوبصورت ہے)
(Zara parde se bahar aa, yeh duniya khoobsurat hai)Træd ud af sløret – denne verden er smuk!
Dette er en direkte opfordring til at bryde fri fra slørets begrænsninger og opleve verden uden restriktioner.
1:33 – नामर घुट घुट के परदे में घुट के परदे में
(نہ مر گھٹ گھٹ کے پردے میں، گھٹ کے پردے میں)
(Na mar ghut ghut ke parde mein, ghut ke parde mein)Lad ikke sløret kvæle dig, lad det ikke undertrykke dig!
Ghut ghut ke betyder at blive kvalt eller at lide i stilhed – her sammenlignes sløret med noget, der begrænser livets åndedrag.
1:37 – ना मर कुटकुट के पर्दे में ये पर्दा तो
(نہ مر گھٹ گھٹ کے پردے میں، یہ پردہ تو)
(Na mar ghut ghut ke parde mein, yeh parda to)Lad ikke sløret gøre dig svag – det holder dig tilbage!
Der argumenteres for, at sløret ikke er en beskyttelse, men en barriere, der hindrer kvinder i at tage del i livet.
1:42 – कयामत है ये पर्दा तो कयामत है
(قیامت ہے، یہ پردہ تو قیامت ہے)
(Qayamat hai, yeh parda to qayamat hai)Dette slør er en katastrofe, det er en dom over friheden!
Qayamat betyder dommedag, en katastrofe eller noget ødelæggende – her fremstilles sløret som en destruktiv kraft, der indskrænker kvinder.
1:47 – چالن پردے کا دنیا میں، ادب ہے اور شرافت ہے
(Chalan parde ka duniya mein, adab hai aur sharafat hai)Sløret bringer respekt og beskytter anstændighed.
Adab betyder god opførsel, høflighed og respekt, mens Sharafat betyder ærbarhed, værdighed og moral. Sløret skaber en grænse mellem bæreren og samfundet, der sikrer, at kvinden behandles med respekt.
1:52 – نظریں اٹھ نہیں سکتی جہاں پردے کی عظمت ہے
(Nigahein uth nahi sakti jahan parde ki azmat hai)Blikket sænkes i respekt, hvor slørets storhed hersker.
Dette vers understreger, at parda (sløret) er et symbol på ærbarhed og værdighed, og at folk sænker blikket af respekt, ikke fordi kvinder er begrænsede, men fordi sløret indgyder en følelse af ærbødighed.
2:00 – نگاہیں اٹھ نہیں سکتی جہاں پردے کی عظمت ہے
(Nigahein uth nahi sakti jahan parde ki azmat hai)Gentagelse af 1:52 – slørets storhed skaber en atmosfære af respekt og ydmyghed.
2:07 – 2:09 – حسن کا جلوہ عام نہ ہو، نہ ہو
(Husn ka jalwa aam na ho, na ho)Skønhed må ikke blive almindelig!
Jalwa betyder skønhedens lys eller udstråling, og her siges det, at skønheden ikke må spredes ukritisk – den skal beskyttes og forblive værdifuld.
2:13 – ہو حسن کا
(Ho husn ka)Skønhed er en gave, den er skabt til at blive værdsat.
2:16 – جلوا عام نہ ہو، نہ ہو، نہ ہو، نہ ہو، پردہ پردہ
(Jalwa aam na ho, na ho, na ho, na ho, parda parda)Hvis skønhed ikke er synlig, er den meningsløs – sløret skjuler den!
Her afsluttes dette afsnit med en kraftfuld gentagelse af parda (slør), der repræsenterer begrænsningerne.
FORTOLKNING AF TEKSTEN
DEN RØDE PIGE FORSVARER SLØRET
HVAD BETYDER DETTE?
4. DEL AF SANGEN
(2:44 – 3:20)
Tidspunkt + Hindi/Urdu tekst + Translitteration
Dansk oversættelse (uddybet med forklaringer)
2:44 – सहर जब तक नहीं होती, बस इतनी देर पर्दा है। (سحر جب تک نہیں ہوتی، بس اتنی دیر پردہ ہے۔) Sehar jab tak nahi hoti, bas itni der parda hai.
Du slører dig kun indtil daggry – men når natten kommer, er der ikke andet end at vise sig frem og tage sløret af. Her antydes det, at sløret ikke er en permanent nødvendighed, men en midlertidig beskyttelse, der forsvinder, når mørket falder på. Det kan tolkes som en kritik af, at sløret kun tjener et socialt formål i visse situationer, men ikke er en absolut regel.
2:49 – उलट दे रात जब, भूंगर तो फिर जलवा ही जलवा है। (الٹ دے رات جب، گھونگھٹ تو پھر جلوہ ہی جلوہ ہے۔) Ulat de raat jab ghoonghat, to phir jalwa hi jalwa hai.
Når natten falder, fjernes sløret alligevel, og kun skønheden stråler. “Jalwa” betyder stråleglans eller åbenbaring af skønhed. Her argumenterer den grønne klædte pige for, at sløret kun dækker en kvinde, indtil det rigtige tidspunkt kommer – hvorefter hendes skønhed skal vises frem.
3:01 – नजर की प्यास, जो बुझ जाए, बस इतनी देर जलवा है। (نظر کی پیاس، جو بجھ جائے، بس اتنی دیر جلوہ ہے۔) Nazar ki pyaas jo bujh jaye, bas itni der jalwa hai.
Den tørstende nysgerrighed i blikket – når den slukkes, varer skønheden kun et øjeblik. “Nazar ki pyaas” refererer til mænds begær og nysgerrighed efter at se kvinders skønhed. “Jo bujh jaye” betyder “når den slukkes”, og “bas itni der jalwa hai” betyder, at skønheden kun eksisterer, så længe blikket længes efter den – men forsvinder, når den er set.
3:05 – हया आंखों में आ जाए, तो फिर पर्दा। (حیاء آنکھوں میں آ جائے ۔) Haya aankhon mein aa jaye.
Hvis beskedenhed allerede findes i øjnene, hvorfor så stadig bruge sløret? Her antydes det, at hvis en kvinde har “haya” (ærbarhed og beskedenhed) i sine øjne, er sløret ikke nødvendigt.
3:13 – तो फिर पर्दा ही पर्दा है। (تو پھر پردہ ہی پردہ ہے۔) To phir parda hi parda hai.
Så er alt bare slør, slør og atter slør. Her kritiseres det, at hvis man insisterer på at dække alt til, bliver der intet tilbage at se eller værdsætte.
3:20 – (Her afsluttes den røde piges argument!) हुस्न का जलवा आम न हो, आम न हो। (حسن کا جلوہ عام نہ ہو، عام نہ ہو۔) Husn ka jalwa aam na ho, aam na ho.
Skønhedens stråleglans bør ikke være offentlig – den bør ikke deles med alle. “Jalwa” betyder skønhedens udstråling, og “aam na ho” betyder at den ikke bør være tilgængelig for enhver.
DELKONKLUSION – SLØRET ER EN BEGRÆNSNING
5. DEL AF SANGEN
(3:50 – 4:16)
5. DEL AF SANGEN
DEN GRØNNE PIGE LÆNGES EFTER FRIHED
Tidspunkt + Hindi/Urdu tekst + Translitteration
Dansk oversættelse (uddybet med forklaringer)
3:50 – तस्वीर सनम पर्दे में नहीं।
(تصویر صنم پردے میں نہیں۔)
(Tasveer sanam parde mein nahi)Elskedes billede holdes ikke bag et slør.
Ordet Tasveer betyder et billede, en afbildning – ofte brugt om noget smukt eller ærværdigt. Her stilles spørgsmålet: Hvis et billede af noget elsket og smukt kan være synligt, hvorfor kan kvinden så ikke?
3:55 – शायर का कलम पर्दे में नहीं।
(شاعر کا قلم پردے میں نہیں۔)
(Shayar ka qalam parde mein nahi)En poets pen er ikke gemt bag et slør.
Shayar ka qalam (poetens pen) symboliserer fri tanke, kreativitet og ubegrænset udtryk. Hvorfor skal tanker og ord være frie, mens kvinden skal forblive tildækket?
4:00 – अब कैद रहे परदे में क्यों।
(اب قید رہے پردے میں کیوں۔)
(Ab qaid rahe parde mein kyun)Hvorfor skal hun (kvinden) forblive fanget bag et slør?
Ordet qaid betyder at være fængslet eller begrænset. Den grønne pige spørger: Hvis mænd og resten af verden er frie, hvorfor er det så kun kvinden, der skal være begrænset?
4:04 – जब गैर-ओ-हरम पर्दे में नहीं।
(جب غیر و حرم پردے میں نہیں۔)
(Jab gair-o-haram parde mein nahi)Når selv det hellige og verdslige ikke er skjult, hvorfor skal hun så være det?
Gair betyder de andre (udenforstående), mens haram refererer til hellige steder som Ka’baen. Hvis de mest hellige steder er åbne for alle, hvorfor skal kvinden være den eneste, der holdes skjult?
4:09 – माही दूर का नारा बे पर्दा है।
(ماہی دور کا نعرہ بے پردہ ہے۔)
(Mahi door ka naara be parda hai)Den elskedes stemme høres i det fjerne, uden slør.
Mahi betyder den elskede eller en spirituel figur. Door betyder fjern, langt væk. Naara betyder et råb, et kald eller en proklamation. Selv dem langt væk kan råbe frit, men kvinden må forblive tildækket.
4:16 – दूर का जलवा बे पर्दा है।
(دور کا جلوہ بے پردہ ہے۔)
(Door ka jalwa be parda hai)Den fjerne stråleglans er synlig uden slør.
Jalwa betyder lys, skønhed og åbenbaring. Her understreges det, at andre kan lyse frit op, mens kvinden holdes tilbage af sløret.
ANALYSE – DEN GRØNNE PIGES LÆNGSEL EFTER FRIHED
6. DEL AF SANGEN
(4:28 –
DEN RØDE PIGE FORSVARER SLØRET – 6. DEL AF SANGEN
Urdu/Hindi tekst + Translitteration + Tidspunkt
Dansk oversættelse (uddybet med forklaringer)
منصور نے کی جو رسوائی
(Mansoor ne ki jo ruswai) 4:28Den ydmygelse, som Mansoor led… Mansoor al-Hallaj var en sufi, der blev henrettet for at sige “Ana al-Haqq” (Jeg er Sandheden/Gud). Han fjernede “sløret” og led en tragisk skæbne. Dette bruges som argument for, at sandheder må beskyttes, ikke blot afsløres uden grænser.
انجام بھی سب نے دیکھا تھا
(Anjam bhi sab ne dekha tha) 4:32Alle så, hvordan det endte… Hans henrettelse var et tegn på, hvad der sker, når man overskrider grænserne for, hvad der bør være skjult bag et slør.
جب دور پہ جلوہ دکھلایا
(Jab door pe jalwa dikhlaya) 4:37Da skønheden blev afsløret på afstand… Jalwa betyder en åbenbaring eller manifestation af skønhed. Her advares der om, at noget så helligt ikke må vises uden beskyttelse.
موسیٰ کے نظر پہ پردہ تھا
(Musa ke nazar pe parda tha) 4:42Moses’ øjne var dækket af et slør… Ifølge islam kunne Profeten Moses (Musa) ikke tåle at se Allahs lys direkte – han besvimede, da han prøvede. Dette bruges som et argument for, at sløret er nødvendigt mellem mennesket og det hellige.
کھل جاتا اگر پردے کا بھرم
(Khul jata agar parde ka bharam) 4:47Hvis sløret blev løftet, ville illusionen forsvinde… Her siges det, at hvis vi fjerner sløret, risikerer vi at miste mystikken, respekten og værdien af det skjulte.
میں شرم میں کسے پھر دیکھتے ہم
(Main sharam mein kise phir dekhte hum) 4:49Hvordan ville vi kunne se hinanden uden skam? Sløret skaber respekt og en grænse mellem anstændighed og skamløshed.
اظہارِ محبت بے پردہ
(Izhar-e-mohabbat be parda) 5:06At erklære sin kærlighed uden slør… (Den grønne pige siger her, at sand kærlighed ikke bør skjules – den skal være åben.)
اقرارِ محبت پردے میں
(Iqrar-e-mohabbat parde mein) 5:10Men kærlighedens løfte gives bag sløret… (Den røde pige svarer, at kærlighed stadig har brug for respekt, beskedenhed og grænser – ligesom skønheden gør.)
یہ چاند ستارے بے پردہ
(Yeh chaand sitare be parda) 5:17Disse måner og stjerner er uden slør… (Den grønne pige siger, at naturen er åben og fri – hvorfor er kvinder ikke det?)
جنت کے نظارے پردے میں
(Jannat ke nazare parde mein) 5:20Men paradisets syn er bag et slør… (Den røde pige svarer, at det mest værdifulde – som Jannah (paradis) – er skjult, beskyttet og ikke let tilgængeligt for alle.)
پیغامِ ادا ہے بے پردہ
(Paighaam-e-ada hai be parda) 5:23En besked bliver leveret uden slør… (Den grønne pige siger, at sandheden skal være fri.)
تسبیح کی زبان میں پردہ
(Tasbeeh ki zubaan mein parda) 5:29Selv bønner er dækket af sløret… (Den røde pige siger, at selv vores bønner er skjulte og private – en samtale mellem os og Gud.)
ایمان کی دولت پردے میں
(Imaan ki daulat parde mein) 5:38Troens rigdom er i sløret… Selv tro er en skjult kraft – den er ikke synlig, men føles i hjertet.
ہر رازِ حقیقت پردے میں
(Har raaz-e-haqeeqat parde mein) 5:43Alle sandhedens hemmeligheder er i sløret… Vi forstår ikke alt med det blotte øje – de største sandheder afsløres kun gradvist.
تاثیرِ دعا ہے پردے میں
(Taseer-e-dua hai parde mein) 5:47Selv bønners kraft ligger bag sløret… Vi ser ikke effekten af vores bønner, men vi tror på dem.
معراج کی عظمت پردے میں
(Meraaj ki azmat parde mein) 5:53Profetens opstigning (Isra og Miraj) var bag et slør… Den røde pige siger, at selv Profeten Muhammeds rejse til himlen skete bag et slør.
اور خود ہی خدا ہے پردے میں
(Aur khud hi Khuda hai parde mein) 5:58Selv Gud er bag et slør… Den ultimative pointe: Selv Gud er skjult. Hvordan kan vi så forvente, at alt andet skal være synligt?
7. DEL AF SANGEN
