“Jeg ved jo ikke, hvad du ville vælge, men hvis jeg, Zahid Latif, skulle vælge, så ville jeg nok foretrække at blive skudt. En hurtig afslutning – ingen grund til at blive ydmyget langsomt til døde af IDF-soldater. Men heldigvis er det jo bare skrækscenarier… heldigvis er vi i Danmark. Frihedens lygtepæl! Ja, her har vi da lys – men med bind for øjnene og mundkurv på.” Læs om min verden af fobier Når retorikken bliver ekstrem, og frygten bruges som våben i debatten, står vi tilbage med et afgørende spørgsmål: Hvad betyder frihed egentlig, når den kun eksisterer som et skræmmebillede af “de andre”? Alexander Küster er ikke fremmed for drastiske sammenligninger og ekstreme scenarier, men hans valg af ord har skabt en bølge af spørgsmål om, hvordan manipulation og polariserende retorik former vores syn på verden. Denne rapport går tæt på Küsters metoder og undersøger, hvordan skarpe skræmmebilleder som “beheading,” “hængning,” og “langsom ydmygelse” bruges til at skabe et “os mod dem”-narrativ, hvor Vesten står som det moralske fyrtårn i mørket. Men er frihed virkelig så enkel? Og hvem kontrollerer narrativet, når bindet for øjnene og mundkurven bliver en del af dagsordenen? Frygttaktikker er en klassisk metode til at manipulere og kontrollere narrativet, hvor man spiller på folks usikkerhed i stedet for at fremme ægte forståelse. Jeg gennemskuer disse teknikker og lader mig ikke påvirke af dem længere. Denne formulering understreger, at du ser igennem manipulationsforsøget og står fast imod det, samtidig med at fokus holdes på selve taktikken. Forord: Ytringsfrihed er en grundsten i vores demokrati, men hvor går grænsen? Når Alexander Küster, formand for Socialdemokratiet i Aarhus Midtby, bruger sin platform til at fremme frygt og skabe splittelse, bliver spørgsmålet presserende. Hans retorik er centreret om islamofobi og racisme, ofte forklædt som en kamp for lighed. Han udpeger muslimer som en trussel mod LGBTQ+-rettigheder og samfundets værdier, men det efterlader en ubehagelig dobbelthed for mig. Jeg er både muslim og homo – og hans ord rammer mig fra begge sider. Hvordan kan man kæmpe for frihed og accept, mens man samtidig dehumaniserer andre? Det er en konflikt, der ikke blot handler om retorik, men om menneskelighed. Hvad betyder hans ord for dem af os, der eksisterer i krydsfeltet mellem de identiteter, han bruger som modpoler? Alexander Küsters kamp mod fordomme mister sin troværdighed, når han selv fremmer dem. Alexander Küster fremstiller muslimer som en homogen gruppe, der står i opposition til samfundets værdier. Han bruger islamofobi og stereotyper til at skabe frygt og mistro. Hans narrativ er simpelt: Muslimer er imod LGBTQ+-samfundet, og derfor skal de betragtes som en trussel. Men hvad med dem af os, der er begge dele? Hans retorik skaber ikke blot afstand mellem grupper, men også en splittelse i vores identitet. Hans ord rammer dybt. Jeg føler mig reduceret til en stereotype, gjort til en del af en problematik, der ikke repræsenterer mig. Han ser muslimer som en homogen fjende og ignorerer de mange nuancer, der findes. Hans taktik er ikke at skabe forståelse, men at forstærke fordomme. Alexander Küsters ord rammer mig som person. Jeg mærker, hvordan hans retorik reducerer mig til en stereotype, til noget, der skal frygtes eller kontrolleres. Hans billeder efterlader ingen plads til mig som individ, men placerer mig i en kategori, der allerede er dømt. Det er ikke bare ubehageligt – det er umenneskeliggørende. Hver gang han taler om muslimer som en fjende af samfundets værdier, føler jeg mig overset og gjort til en skygge i en fortælling, der ikke efterlader plads til nuancer. Det føles, som om jeg ikke længere har retten til at eksistere i fred, fordi hans ord konstant udfordrer mit værd som menneske. Alexander Küster bruger ytringsfriheden som et værktøj til at fremme mistro og splittelse. Men må man hade i frihedens navn? Ytringsfrihed bør ikke være en undskyldning for at dehumanisere andre. Hans retorik sætter os, der befinder os i krydsfeltet mellem hans fjendebilleder, i en umulig situation. Vi bliver gjort usynlige, som om vores eksistens er en fejl. Vi må insistere på, at ytringsfrihed handler om dialog, ikke diskrimination. Lad os udfordre narrativer, der splitter os, og fokusere på de fælles værdier, der kan bringe os sammen. I tillæg til mit spørgsmål om Danmarks pligt til at følge ICC’s arrestordre har jeg spurgt, om justitsministeren vil “afvise og fordømme” nedenstående udtalelse fra Alexander Küster, Socialdemokratiet lokalformand i Århus. Jeg forstår slet ikke, hvordan sådan en ekstremist kan… pic.twitter.com/CCm29YPQVY Alexander Küster, formand for Socialdemokratiet i Aarhus Midtby, repræsenterer et mønster, hvor ytringsfriheden bruges selektivt – som et våben mod dem, der allerede er marginaliserede. Hans retorik, der retter sig mod muslimer som en homogen trussel, udstiller, hvordan frygt og fordomme ofte pakker sig ind i frihedens navn. Når muslimer fremhæves som modstandere af grundlæggende samfundsværdier, skabes et billede, der ikke blot skader dem som gruppe, men også de individer, der befinder sig i krydsfeltet mellem flere identiteter. Den selektive brug af ytringsfriheden, som også kritiseres i bredere sammenhænge, viser, hvordan politiske og mediemæssige narrativer ofte ignorerer deres egne dobbeltstandarder. Artikler som “Israelsk mafia: Kvælertag på dansk journalistik” og “Christian, Nina og Florence: Ytringsfrihed og satire” kaster lys over lignende problematikker. De afslører, hvordan ytringsfriheden kan bruges til at angribe, mens den samtidig undsiges, når satire eller kritik rettes mod magtfulde aktører. Alexander Küsters tilgang til muslimer eksemplificerer, hvordan denne dynamik kan udspille sig. Mens han hævder at værne om frihed, skabes en splittelse, der fratager mennesker deres ret til at eksistere uden frygt. Spørgsmålet står tilbage: Hvordan kan vi tale om frihed, når den ikke gælder for alle? Læs mere om, hvordan ytringsfrihed og magt kan misbruges her:NÅR EN FOBI BLIVER TIL ENS VÅBEN I ORD
HMM..
Rapporttitel:
MÅ MAN HADE I ET LAND MED YTRINGSFRIHED?
HVORDAN ALEXANDER KÜSTER MALER MUSLIMER SOM EN TRUSSEL
NÅR RETORIKKEN RAMMER PERSONLIGT
HVOR GÅR GRÆNSEN FOR YTRINGSFRIHED?
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Formål og Problemformulering
3. Metode
4. Baggrund
5. Analyse af Udvalgte Eksempler
6. Retoriske Greb og Taktikker
7. Diskussion og Perspektivering
8. Konklusion
9. Anbefalinger til En Nuanceret Debat
10. Kilder og Bilag
ALEXANDER KÜSTER OG DEN DOBBELTE STANDARD I YTRINGSFRIHEDEN