KAN VI IGNORERE KLIMASKADER – OG TIL HVILKEN PRIS

INTRODUKTION & FORMÅL

Klimaforandringer er ikke længere et fremtidsscenarie, men en realitet, vi allerede mærker i Danmark. Skybrud, stormfloder og deres økonomiske konsekvenser truer både vores infrastruktur og vores fremtidige levestandard. DTU’s rapport om nationale skadesberegninger sætter tal på problemet – men hvordan tolker vi dem, og er der alternativer?

DIN VINKEL

Som studerende på DTU ønsker jeg at tage et kritisk blik på rapportens data og metoder. Min tilgang er at forstå, men også udfordre, hvordan resultaterne er nået, og hvilke løsninger der foreslås. Jeg vil kombinere rapportens fund med andre kilder som Miljøministeriets analyser og internationale perspektiver fra Oxfam, og stille skarpe spørgsmål for at undersøge:

• Er de økonomiske beregninger realistiske, eller undervurderer vi problemets omfang?
• Hvordan balancerer vi økonomisk effektivitet med social retfærdighed?
• Er de foreslåede løsninger bæredygtige – eller kan vi tænke smartere?

HV-SPØRGSMÅL

For at analysere og vurdere rapporten vil jeg fokusere på følgende nøglespørgsmål:

1. Hvordan er skadesomkostningerne beregnet, og hvilke antagelser ligger bag tallene?
2. Hvor præcise er estimaterne for fremtidige klimaskader?
3. Hvilke områder i Danmark er hårdest ramt, og hvorfor?
4. Kan klimatilpasning virkelig reducere omkostningerne så markant som foreslået?
5. Hvilke metoder og modeller kan forbedres for at give mere pålidelige resultater?

PERSONLIG VINKEL

Denne rapport er ikke kun en analyse – den er også en læringsproces. Som DTU-studerende ser jeg det som min opgave at forstå, hvordan vi kan bruge forskning og data til at påvirke politiske og praktiske løsninger. Men det kræver, at vi stiller de rigtige spørgsmål og tør være kritiske.

LINKS

• DTU Rapport om Klimaskader
• Miljøministeriets Publikationer om Klimatilpasning
• Oxfam Danmark: Klimaskader Globalt

FODNOTER MED LINKS

1. Fodnote 1:
   • Refererer til DTU-rapporten og dens første datapunkt (406 mia. kr. skader).
   • Eksempel: DTU. (2024). Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimatilpasning. Sider 3-5.
2. Fodnote 2:
   • Refererer til de årlige skadesomkostninger for 2024, 2050 og 2124.
   • Eksempel: DTU. (2024). Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimatilpasning. Sider 21-27.
3. Fodnote 3:
   • Refererer til Miljøministeriets analyse om klimatilpasning i Danmark.
   • Eksempel: Miljøministeriet. (2023). Klimatilpasning i Danmark – Økonomiske vurderinger. Tilgængelig på mim.dk.
4. Fodnote 4:
   • Refererer til Oxfams rapport om globale klimaskader.
   • Eksempel: Oxfam Danmark. (2023). Ny rapport: Klimaskader for 116 milliarder kroner globalt. Tilgængelig på oxfam.dk.
5. Fodnote 5:
   • Refererer til en samlet vurdering, der sammenligner nationale og globale perspektiver.
   • Eksempel: Sammenstilling af DTU- og Oxfam-data for at vise sammenhæng mellem danske og globale klimaskader (beregnet af forfatteren).

BILAGSSEKTION

Bilag: Data og Baggrund

Dette bilag giver en detaljeret oversigt over de grafer, data og metoder, der er brugt i denne analyse.

• Data fra DTU-rapporten:
  • Skybrud: 3,3 mia. kr. (2024), 4,6 mia. kr. (2050), 7,0 mia. kr. (2124).
  • Stormflod: 3,5 mia. kr. (2024), 7,6 mia. kr. (2050), 19,5 mia. kr. (2124).
• Data fra Oxfam-rapporten:
  • Globale skadesomkostninger: 116 mia. kr. årligt med stigning frem mod 2124.

Grafproduktion:

• Graferne er lavet med Python (matplotlib) og kombinerer data fra både DTU og Oxfam.
• Sammenligningen viser forskelle mellem danske og globale udfordringer, og hvordan de hænger sammen.

Download PDF:

• Du kan hente hele bilaget som en PDF her: Download bilaget.

STRUKTUR FOR DIN RAPPORT

H1 – INTRODUKTION

• Formål: Kort introduktion til emnet, f.eks. hvorfor klimaskader og klimatilpasning er vigtigt.
• Baggrund: Hvorfor DTU’s rapport er relevant, og hvilken vinkel du tager som DTU-studerende.
• Kritisk vinkel: Præsentér de spørgsmål, du vil stille til rapporten (HV-spørgsmål).

H2 – ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF KLIMASKADER

H3 – SKYBRUD OG STORMFLOD

• Data om årlige skadesomkostninger og fordeling mellem skybrud og stormflod.
• Inkludér en graf med udvikling over tid.

H3 – REGIONALE FORSKELLE

• Beskrivelse af, hvilke områder i Danmark der er hårdest ramt.
• Eventuelt en kort tabel eller graf over de mest udsatte regioner.

H2 – KLIMATILPASNING: OMKOSTNINGER OG GEVINSTER

H3 – INVESTERINGSBEHOV

• Data om, hvor meget klimatilpasning koster.
• Sammenligning af sikringsomkostninger med skadesomkostninger.

H3 – KOST-BENEFIT ANALYSE

• Graf, der viser, hvordan klimatilpasning kan reducere omkostninger.
• HV-spørgsmål: Hvor præcise er disse beregninger? Hvad sker der, hvis vi vælger alternative metoder?

H2 – METODER OG USIKKERHEDER

H3 – DATABEHANDLING

• Forklaring af, hvordan data er indsamlet og beregnet i DTU’s rapport.
• Diskussion af de antagelser og usikkerheder, der påvirker resultaterne.

H3 – HVAD KAN FORBEDRES?

• Kritisk vurdering af DTU’s metoder.
• Overvej, om alternative tilgange (fx naturbaserede løsninger) kunne give bedre resultater.

H2 – GLOBALE OG NATIONALE SAMMENLIGNINGER

H3 – DANMARK VS. VERDEN

• Data fra internationale rapporter (f.eks. Oxfam) sammenlignet med DTU’s.
• Graf, der viser forskellen mellem danske og globale skadesomkostninger.

H3 – HVAD KAN DANMARK LÆRE?

• Diskussion af, hvordan Danmark kan bruge internationale erfaringer.
• Kritisk refleksion over Danmarks rolle i den globale kontekst.

H2 – KONKLUSION

• Samlet opsummering af de vigtigste pointer.
• Fremhæv kritiske spørgsmål, der stadig mangler svar.
• En personlig afslutning som DTU-studerende: Hvad tager du med dig, og hvad bør vi handle på?

H2 – BILAG

H3 – DATA OG GRAFER

• Tabel med alle anvendte data.
• Alle grafer og metoder samlet ét sted med forklaringer.

H3 – KILDER