HVORNÅR ER EID I DANMARK? (2027 + DATOER FOR LILLE OG STORE EID)

PARADISET LIGGER UNDER MODERENS FØDDER

Islam minder os om noget dybt: Paradiset ligger under moderens fødder. Det er ikke kun ord, men en retning at leve efter – også når vi markerer Eid al-Adha 2026 og taler om Qurbani i Danmark.

Jeg husker en aften i stuen. Min mor og jeg sad sammen, og hun satte en sang på, hun elskede – Noor Jehan – “Leza Hai Momin”. Jeg hørte melodien, men hun hørte noget mere: tro, længsel og overgivelse.

Min mor var mit fundament – tryghed, visdom og tålmodighed. Et menneske der ofrede uden at klage og bar mere, end hun sagde.

Min Qurbani under Eid al-Adha 2026 er for hende – ikke fordi jeg skal, men fordi jeg vil. Det er mit tak, min bøn og min kærlighed.

“Jeg forlod troen engang. Hun forlod aldrig mig. Da jeg vendte tilbage til islam, fandt jeg ikke kun Gud – jeg fandt hende.”

Eid er blevet et pejlemærke for mig. Ikke kun for offervilje, men for den kærlighed jeg glemte at se. Paradiset er måske ikke langt væk – måske ligger det lige dér, under hendes fødder.

Det er det, jeg bærer med ind i Eid: taknemmelighed i handling, bøn – nogle gange i ord, andre gange i stilhed – og fællesskab. At dele, give og huske, så kærligheden lever videre.

Læs også: Hvad er Eid? Hvornår, hvorfor & hvordan fejres Eid al-Adha i Danmark

FADERENS PLADS – ROLLE, ANSVAR & AFSTAND

Min far var ikke fraværende – men han var heller ikke nær. Han sagde ikke meget. Hans blik bar tyngden af ansvar mere end varme. I islam har faderen en tydelig rolle: beskytter, forsørger og den der bærer pligten – ofte i stilhed.

Det var ham, der arbejdede og bar byrden uden at tale om den. Han viste kærlighed på sin måde – ikke med hænderne, men med ryggen, når han bar familien fremad.

Profeten Muhammad ﷺ sagde:

“Din mor… din mor… din mor… og så din far.”

Det er ikke for at mindske faderen – men for at sætte tingene på plads. Min far bar ansvaret. Min mor bar os.

Jeg ærede min far med respekt. Men min Qurbani under Eid al-Adha 2026 er for hende. Hun bar mig ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt og åndeligt – hele vejen tilbage til troen.

Nogle gange rummer billeder og musik det, ord ikke kan bære. En film kan være en bøn forklædt som fortælling – et spejl for dem, der savner og tror.

Nikaah var sådan for min mor – og i dag også for mig. Et sted hvor tro, kærlighed og tab kan eksistere side om side uden forklaring.

NIKAAH – FILMEN MIN MOR FORSTOD FØR MIG

Der var en tid, hvor film og stemmer fra andre kulturer blev set som noget fremmed. Men følelser kan ikke forbydes. Min mor fandt styrke i en film, jeg først forstod langt senere.

Nikaah var ikke bare underholdning for hende – det var et spejl. Et sted hvor hun genkendte sin egen kamp i stemmen, sorgen og styrken. Dengang hørte jeg musikken og så billederne. Hun lyttede til noget dybere.

Vi så Nikaah igen og igen. Jeg var ung og faldt for stemningen. Først efter hendes død – og efter at jeg selv havde været faret vild – forstod jeg hvorfor filmen betød så meget for hende.

Derfor er min Qurbani i år til ære for hende. Ikke som en pligt, men som et svar på hendes bøn.

I åbningsscenen taler en kvinde om, hvad det vil sige at være kvinde. I dag hører jeg de ord med nye ører – og forstår hvorfor det var min mors yndlingsscene.

NÅR MENNESKELIGHED KOMMER FØR HØJTIDER

Når jeg skriver om Eid, Qurbani og min familie, skriver jeg i virkeligheden om noget større: ansvaret for hinanden. Det er i sidste ende det, enhver højtid peger imod.

De seneste år har der været debat i Danmark om, hvorvidt julehjælp også bør gives til muslimske familier. For mig peger den debat på noget større end religion – at hjælp handler om mennesker, ikke mærkater.

I islam er næstekærlighed, gavmildhed og omsorg for dem, der mangler, en grundlæggende del af troen. Det gælder året rundt – ikke kun ved Eid. På samme måde er julehjælp for mange et udtryk for fællesskab og ansvar for hinanden.

Uanset om hjælpen gives ved jul eller ved Eid, er budskabet det samme: Alle mennesker fortjener værdighed, tryghed og støtte, når livet er svært.

Højtider skifter navn – men behovet for værdighed gør ikke.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM EID AL-ADHA

HVAD ER EID AL-ADHA?

Eid al-Adha er en af islams to største højtider og kaldes også offerfesten.
Den markerer profeten Ibrahims villighed til at ofre for Gud og fejres med bøn, fællesskab og Qurbani – at dele med dem, der har mindre.

HVORNÅR ER EID AL-ADHA 2026 I DANMARK?

Eid al-Adha 2026 forventes at falde omkring 27. maj 2026 i Danmark.
Den præcise dato fastsættes ud fra månesigtning og kan variere med én dag.

HVORNÅR ER EID AL-ADHA 2027 I DANMARK?

Eid al-Adha 2027 forventes at falde omkring 16. maj 2027.
Som altid afhænger den endelige dato af måneobservation.

HVAD BETYDER QURBANI?

Qurbani betyder “offer”. I islam handler Qurbani ikke kun om et ritual,
men om offervilje, taknemmelighed og ansvar for fællesskabet – at give uden at forvente noget tilbage.

HVORDAN FEJRES EID I DANMARK?

I Danmark fejres Eid med fælles bøn, samvær med familie og venner, mad, gaver og hilsenen Eid Mubarak.
Mange deltager også i velgørenhed og hjælper dem, der har behov.

HVAD BETYDER EID MUBARAK?

Eid Mubarak betyder “velsignet Eid”. Det er en hilsen, der udtrykker fred, glæde og gode ønsker til andre under Eid.