NINA PB: “REN STØTTE” — MEN SELEKTIV?
Nina Palesa Bonde skriver, at hun lever i et demokrati og derfor bruger forsamlingsfrihed og ytringsfrihed til at markere støtte til blandt andet Grønland og Iran. Hun beskriver det som støtte til folket og opfordrer andre til at deltage.
NÅR PALÆSTINA KOMMER PÅ BORDET
Da hun bliver spurgt, om hun også vil deltage i en Palæstina-demonstration, afviser hun det og forklarer blandt andet, at hun tidligere er blevet hånet, angrebet og forsøgt ramt professionelt. Hun siger samtidig, at hun støtter en palæstinensisk stat, men foretrækker at markere det i andre rammer.
DET ER HER SPØRGSMÅLET OPSTÅR
Når støtte til Grønland og Iran beskrives som principiel solidaritet, mens Palæstina behandles anderledes, opstår et relevant spørgsmål: Hvilke kriterier afgør, hvilke konflikter og befolkninger man aktivt vælger at markere støtte til?
Man må naturligvis selv vælge sine demonstrationer. Men når støtten beskrives som principiel, bliver det også legitimt at undersøge, hvorfor den samme principielle tilgang ikke nødvendigvis anvendes på andre konflikter.
Efter demo for Grønland, kan du også nå demoen for Palæstina kl 14 🇵🇸 pic.twitter.com/fDcN526KUx
— Lavra Lumholt Holm (@lumholt74595) January 17, 2026
Du har annulleret dig selv den dag du støttede mord på børn i Gaza
— Kullas (@FadiaQubani) January 17, 2026
Du har ikke noget hjerte eller nogen morale - hvis det er det du prøver at overbevise os om.
Zionismens vil binde dig til umenneskelighed. Der hvor du trives bedst
SOON pic.twitter.com/XU6VmZxph3
— Katie Miller (@KatieMiller) January 3, 2026
HVAD SAGDE LARS LØKKE?
“This is 2026. You trade with people, but you don’t trade people.”
Lars Løkkes formulering rammer kernen i Grønlandsspørgsmålet: Et territorium og dets befolkning kan ikke behandles som en handelsvare mellem stormagter.
BYT NAVNENE UD
Det rejser samtidig et bredere spørgsmål om politisk sprog. Når stater begrunder magtanvendelse med sikkerhed, terrorbekæmpelse eller selvforsvar, bliver ordvalget afgørende for, hvordan civile tab bliver fremstillet og accepteret.
Prøv derfor at bytte navnene ud: Hvis en stormagt brugte samme argumentation over for Danmark eller Grønland, ville vi så acceptere formuleringer om, at militære handlinger “vil betyde nogle ofre”?
HVEM ER “NOGLE”?
Bag formuleringer som “nogle ofre” står konkrete mennesker. Det er netop derfor, at principper om suverænitet, selvbestemmelse og beskyttelse af civile bør vurderes efter samme standard – uanset hvilket land konflikten handler om.


