No Shipment to Israel

BØRN DRÆBES: RETSSAG MOD METTE FREDERIKSEN FOR STATENS PASSIVITET OVER FOR FOLKEMORD

BØRN DRÆBES: RETSSAG MOD METTE FREDERIKSEN FOR STATENS PASSIVITET OVER FOR FOLKEMORD
23. January 2024 ZLC Team
Børn med forskellige baggrunde leger på Magstrædes brostensbelagte gader i København, inspireret af H.C. Andersens eventyr. Mangfoldighed og fællesskab stråler ud af hver detalje.

VI MÅ HOLDE METTE FREDERIKSEN

OG DEN DANSKE STAT ANSVARLIGE FOR FOLKEMORD I PALÆSTINA

SAGSANLÆG MOD METTE FREDERIKSEN

DET KAN SIMPELTHEN IKKE VÆRE RIGTIGT

Kære venner, bekendte og medmennesker,

Jeg ved ikke helt, hvad jeg gør. Måske er jeg blevet skør… eller måske er det min frustration, der driver mig. Jeg er træt, vred og dybt ked af det, ligesom så mange andre. Vi ser på en verden, hvor de magthavende ser passivt til, mens mennesker lider, og uretfærdigheden råder.

Jeg har oprettet en sag mod Statsministeren og den danske stat. Ikke fordi jeg tror, at jeg alene kan ændre verden, men fordi jeg tror, vi sammen kan gøre en forskel. Jeg har brug for jeres hjælp. Ikke kun økonomisk, men også moralsk – til at skabe en samlet bevægelse for retfærdighed og fremtidige generationer.

MIN KAMP OG MIT WHY

Jeg er Zahid Latif. Jeg er født og opvokset i Danmark, og jeg har altid set mig selv som en kreativ sjæl. Min vej har aldrig handlet om politik eller retssager – jeg har brugt mit liv på at skabe, designe og formidle skønhed. Men nogle gange tvinger omstændighederne os til at tage stilling og træde ud af vores komfortzone.

Det er svært for mig at skrive dette, for jeg har kæmpet for at holde fast i mit kreative arbejde. Men hver gang jeg forsøger at bruge min platform til at råbe op om uretfærdigheder – for eksempel ved at dele billeder af mennesker, der lider, eller af halvdøde nøgne kroppe – bliver jeg gjort tavs af sociale medier. Jeg bliver placeret i karantæne, mens de samme platforme uden problemer promoverer reklamer for mænd i underbukser.

Jeg har været nødt til at parkere mit kreative arbejde, og mine studier på deltid og fokusere på at gøre en forskel

Ikke fordi jeg ønsker det, men fordi jeg føler, at det er mit kald. Mit “why” handler om at gøre noget godt for andre – at kunne se mig selv i spejlet med ren samvittighed.

Responsive Facebook Iframes

HVORFOR ER DETTE VIGTIGT?

Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for Palæstina, har sagt:

Retfærdighed starter hjemme. De politikere, der har muliggjort folkedrab eller undladt at handle, skal holdes ansvarlige

Vi står over for en alvorlig tid. Passivitet er ikke længere en mulighed. Når vi tier, er vi medskyldige. Danmark har et ansvar – ikke kun juridisk, men også menneskeligt. Den danske regerings manglende handling, især i forhold til våbeneksport og støtte til aktører, der overtræder folkeretten, er dybt bekymrende.

Danmark risikerer at blive medskyldige i krigsforbrydelser og folkedrab, hvis vi ikke handler nu.

HVORFOR ER LARS LØKKE & PETER HUMMELGAARD TAVSE?

Responsive Side-by-Side Videos

ATP OG TERMA

HVORDAN DANSKE PENSIONSMIDLER KAN BIDRAGE TIL KRIGENS OFRE

Kristian rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan kan ATP, en dansk pensionsfond, bruge vores penge til at investere i Terma, en virksomhed, der leverer komponenter til F-35 kampfly, som bruges i Gaza? Uskyldigt liv går tabt, herunder børn og journalister, mens danske investeringer spiller en rolle i denne tragiske virkelighed. ATP’s egne udtalelser og handlinger gør deres ansvar umuligt at ignorere.

“TERMA PASSER PERFEKT TIL ATP’S STRATEGI” – BEVISERNE FRA ATP

Mikkel Svenstrup, investeringsdirektør i ATP, udtalte:
“Terma passer rigtig godt til det, ATP gerne vil med Langsigtet Dansk Kapital. Det er en unoteret, dansk virksomhed med et tydeligt globalt potentiale – og her kan vi som en langsigtet investor agere sparringspartner på den kommende del af vækstrejsen.”

ATP argumenterer for, at investeringen både sikrer afkast og bidrager til det danske samfund:
“ATP ser i Terma både muligheden for at skabe et attraktivt afkast til vores medlemmer og investere i en vækstvirksomhed, der skaber nye danske arbejdspladser.”

Men hvilken pris betaler uskyldige civile for dette “attraktive afkast”?

CARSTEN DILLING FRA TERMA

Satirisk illustration af Carsten Dilling, en ældre herre med gråt hår, foran en missilfabrik med teksten 'TERMA: Building the Future...One Bomb at a Time!' Satire, der kritiserer våbenindustriens vækststrategi og dens etiske konsekvenser.

EN PARTNER FOR DANMARKS FORSVAR

Carsten Dilling, bestyrelsesformand i Terma, fremhæver virksomhedens ambitioner:

“Terma er en vigtig partner for Danmarks forsvar og vores allierede. Vi skal levere den teknologi, som skal forsvare Danmark og Europa i fremtiden.”

FORDOBLE OMSÆTNING=FORDOBLE DRABTE BØRN

Med ATP’s investering ønsker Terma at fordoble deres omsætning inden for tre år, blandt andet gennem opkøb. Men hvad betyder denne ekspansion for de civile liv i Gaza, hvor F-35 kampfly med danske komponenter allerede har været anvendt?

“ET VIGTIGT BIDRAG I EN TID MED USIKKERHED”

ATP forsvarer deres investering med påstanden:
“Med kapitaltilførslen yder ATP et vigtigt bidrag i en tid præget af sikkerhedspolitisk ustabilitet.”

Denne stabilitet gælder dog ikke for de mange børn, journalister og familier i Gaza, der er ofre for angreb, hvor F-35 kampfly med danske dele er blevet brugt. FN har gentagne gange rapporteret om krigsforbrydelser i Gaza – et faktum, der stiller spørgsmålstegn ved ATP’s moralske og etiske ansvar.

HVAD HAR ATP MED BOMBE BØRN AT GØRE?

Kristians spørgsmål er relevant for alle danskere: Hvordan kan vores pensionspenge være forbundet med handlinger, der bidrager til krigsforbrydelser? Skal vi acceptere, at vores opsparing bruges til at støtte en virksomhed, der indirekte deltager i konflikter, hvor civile bliver dræbt?

ATP har valgt at lade deres investeringer gå til en virksomhed, der er dybt involveret i en konflikt, som FN allerede har kritiseret. Og med det globale fokus på menneskerettigheder er det på tide at spørge: Hvem bærer ansvaret?

EN TID TIL GAVN ELLER SKADE?

Som Mikkel Svenstrup fra ATP udtaler, er målet med investeringen at styrke danskernes pensionsopsparing og skabe arbejdspladser. Men hvis denne gevinst sker på bekostning af civile liv, bør vi alle overveje, om dette virkelig er en retfærdig anvendelse af vores penge.

Carsten Dilling og Terma søger at udvide deres globale position med dansk støtte. Men hvad betyder denne vækst for de mennesker, der lever med konsekvenserne af deres teknologi?

TID TIL GENNEMSIGTIGHED OG ANSVAR

Det er på tide, at ATP og Terma forklarer, hvordan deres handlinger harmonerer med danske værdier og respekt for menneskerettigheder. Hvis danskernes pensionspenge bruges til investeringer, der kan bidrage til krigsforbrydelser, har vi som borgere ret til at kræve gennemsigtighed og ansvar.

Vi må spørge: Er et økonomisk afkast vigtigere end menneskeliv? Og hvis ikke, hvad vil ATP og Terma gøre for at sikre, at deres handlinger afspejler de værdier, vi som danskere står for?

LÆS MERE: KONCERNLEDELSE ATP 25/12/2024

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er Danmarks største pensions- og administrationsselskab med hovedsæde i Hillerød. Ledelsen består af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion.

Bestyrelsen:

Bestyrelsen består af 13 medlemmer: 6 arbejdsgiverrepræsentanter, 6 lønmodtagerrepræsentanter og en uafhængig formand. Medlemmerne udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter.

Navn Position i ATP Øvrige Ledelseshverv
Torben M. Andersen Formand – Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
– Tidligere formand for Velfærdskommissionen og Overvismand i Det Økonomiske Råd.
– Har rådgivet EU-kommissionen, OECD og Verdensbanken.

Jacob Holbraad Bestyrelsesmedlem – Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
– Medlem af diverse arbejdsmarkedsrelaterede råd og udvalg.

Lars Sandahl Sørensen Bestyrelsesmedlem – Administrerende direktør i Dansk Industri.
– Tidligere COO i SAS Group.

Brian Mikkelsen Bestyrelsesmedlem – Administrerende direktør i Dansk Erhverv.
– Tidligere erhvervsminister i Danmark.

Vibeke Krag Bestyrelsesmedlem – Professionelt bestyrelsesmedlem.
– Tidligere koncerndirektør i Codan Forsikring.

Mogens Nørgård Bestyrelsesmedlem – Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland.
– Har erfaring inden for regional udvikling og sundhedssektoren.

Anne Gram Bestyrelsesmedlem – Professionelt bestyrelsesmedlem.
– Tidligere borgmester i Sønderborg Kommune.

Morten Skov Christiansen Bestyrelsesmedlem – Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
– Har en baggrund i fagbevægelsen med fokus på arbejdsmarkedsforhold.

Mikael Bay Hansen Bestyrelsesmedlem – Sekretariatschef i Dansk Metal.
– Arbejder med faglige og politiske spørgsmål inden for metalindustrien.

Damoun Ashournia Bestyrelsesmedlem – Cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
– Specialiseret i økonomisk analyse og arbejdsmarkedsforhold.

Jan Walther Andersen Bestyrelsesmedlem – Administrerende direktør i Arbejdernes Landsbank.
– Har erfaring inden for banksektoren og finansiel rådgivning.

Anja C. Jensen Bestyrelsesmedlem – Forbundsformand for HK.
– Arbejder med faglige spørgsmål inden for handel og kontor.

Lisbeth Lintz Bestyrelsesmedlem – Formand for Akademikerne.
– Repræsenterer akademiske fagforeninger og arbejder med uddannelses- og forskningspolitik.

Koncernledelsen:

Navn Position i ATP Baggrund og Erfaring
Martin Præstegaard Administrerende direktør (CEO) – Tidligere departementschef i Finansministeriet.
– Omfattende erfaring inden for offentlig administration og økonomistyring.
Mikkel Svenstrup Investeringsdirektør (CIO) – Baggrund inden for finanssektoren med fokus på investeringer og kapitalforvaltning.
– Ansvarlig for ATP’s investeringsstrategi.
Anne Kristine Axelsson Koncerndirektør Pension & Arbejdsmarked – Tidligere direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
– Erfaring med arbejdsmarkedspolitik og pensionsforhold.
Haktan Bulut Koncerndirektør Digital Solutions – Erfaring inden for digitalisering og IT-løsninger.
– Ansvarlig for ATP’s digitale udvikling og IT-strategi.
Kristine Stenhuus Koncerndirektør Kundeservice – Baggrund inden for ledelse og strategisk udvikling i servicevirksomheder.
– Ansvarlig for ATP’s kundeservice og brugeroplevelser.
– Tidligere roller hos større danske virksomheder inden for service og administration.

KOLONIAL GASLIGHTING

skrøbelig narcistisk, fremstiller sig selv som offer, retfærdiggørelse, positiere sig, og bruger ordet som sikkerhed og rigsfællesskab.

HVOR ER JOURNALISTERNE?

I dag er det jul, og mens Danmark ser juleshow og hygger sig, kæmper jeg med en tung sorg over børn, der mister livet i Gaza. Jeg sidder her i min fritid, ulønnet, og forsøger at oplyse danskerne om et folkedrab – et arbejde, der burde være journalisternes ansvar. Men hvor er DR1? Hvor er de journalister, der ansættes og betales med vores licenspenge, milliarder hentet direkte fra os?

Jeg er tvunget til at betale licens over skatten, men i stedet for oplysning og sandhed får vi stilhed og tomme programmer. Hvorfor er det mig, en enkelt borger, der skal bruge min tid på at grave frem, oversætte og dele sandheden, mens DR svigter sit ansvar?

Det er et kæmpe svigt. Et svigt over for de børn, der dør, og over for de borgere, der betaler for en oplysning, de aldrig får. Det er uacceptabelt.

LÆS MERE: DR1

Niels Kvale er tavs

AFSENDER

Navn: Jens V. Jakobsen
Titel: Seniorkonsulent, DR Jura
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 3520 3040

MODTAGER:

Navn: Zahid Latif
E-mail: [email protected]

DETALJER

Sagsnummer: 240919-000037
Dato: 19. september 2024
Tidspunkt: 09:16

EMNE

FORMEL KLAGE OG ANMELDELSE: BRUD PÅ PUBLIC SERVICE-FORPLIGTELSER OG UTROVÆRDIG NYHEDSDÆKNING

INDHOLD

Jeg skriver for at indgive en formel klage over DR1’s nyhedsdækning, som jeg anser for at være i klar modstrid med de public service-forpligtelser, som DR er pålagt ifølge Radio- og Fjernsynsloven § 10, stk. 4. Dækningen af Israel/Palæstina-konflikten fremstår systematisk ensidig og pro-israelsk, hvilket underminerer den alsidighed og upartiskhed, der kræves af en licensfinansieret medievirksomhed.

Jeg accepterer ikke denne form for journalistisk praksis, som jeg betragter som både utroværdig og i strid med dansk lovgivning. Dette udgør efter min opfattelse et alvorligt brud på DR’s pligt til at levere objektiv nyhedsformidling til licensbetalerne.

Niels Kvale er tavs

AFSENDER

Navn: Jens V. Jakobsen
Titel: Seniorkonsulent, DR Jura
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 3520 3040

MODTAGER

Navn: Zahid Latif
E-mail: [email protected]

DETALJER

Sagsnummer: 240919-000037
Dato: 1. november 2024
Tidspunkt: 09:45

EMNE

Svar på aktindsigt: Behandling af din anmodning

INDHOLD

Kære Zahid Latif,

Tak, fordi du har skrevet til os.

DR kvitterer hermed for modtagelse af din anmodning om aktindsigt og forventer at færdiggøre behandlingen af den indenfor 7 arbejdsdage fra modtagelsen.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller information, som er relevant for din henvendelse, er du velkommen til at svare tilbage på denne mail.

Med venlig hilsen
Jens V. Jakobsen
Seniorkonsulent, DR Jura

DR
Emil Holms Kanal 20
0999 København C
Tlf. +45 3520 3040
www.dr.dk

Niels Kvale er tavs

AFSENDER

Navn
DR

MODTAGER

Navn
Zahid Latif

DETALJER

Referencenummer
240919-000037

Oprettelsesdato
19. september 2024

Dato for seneste opdatering
19. september 2024

EMNE

FORMEL KLAGE OG ANMELDELSE BRUD PÅ PUBLIC SERVICE-FORPLIGTELSER OG UTROVÆRDIG NYHEDSDÆKNING

INDHOLD AF SVAR

Kære Zahid Latif

Tak, fordi du har skrevet til os.

Vi behandler din klage og bestræber os på at sende dig et svar indenfor 14 dage; og senest inden 30 dage.

Herunder kan du se, hvad du har skrevet til os.

Hvis du får brug for at kontakte os med noget supplerende til din henvendelse, inden vi har sendt dig et svar, er du velkommen til at svare tilbage på denne mail.

Er du ikke tilfreds med det svar du får fra DR, har du også mulighed for at klage til lytternes og seernes redaktør. Du kan læse mere om den mulighed på dr.dk/lsr

Venlig hilsen
DR

DR KONTAKTOPLYSNINGER

Adresse
Emil Holms Kanal 20
0999 København C

Telefon
+45 35 20 30 40

INDHOLD AF KLAGE

Til rette vedkommende

Jeg skriver for at indgive en formel klage over DR1’s nyhedsdækning, som jeg anser for at være i klar modstrid med de public service-forpligtelser, som DR er pålagt ifølge Radio- og Fjernsynsloven § 10, stk. 4. Dækningen af Israel/Palæstina-konflikten fremstår systematisk ensidig og pro-israelsk, hvilket underminerer den alsidighed og upartiskhed, der kræves af en licensfinansieret medievirksomhed.

Jeg accepterer ikke denne form for journalistisk praksis, som jeg betragter som både utroværdig og i strid med dansk lovgivning. Dette udgør efter min opfattelse et alvorligt brud på DR’s pligt til at levere objektiv nyhedsformidling til licensbetalerne.

Derudover ønsker jeg at få undersøgt, om der er grundlag for at antage, at udenlandske agenter, særligt fra israelske interesseorganisationer, har haft indflydelse på den nyhedsdækning, som DR1 leverer. Et sådant forhold ville være i strid med Straffelovens § 108, som forbyder udenlandske agenter i at påvirke danske forhold og medier.

Med denne henvendelse indgiver jeg dermed en formel klage over det, jeg anser som et alvorligt brud på dansk lov og et misbrug af licensbetalernes penge. Såfremt der ikke bliver handlet hurtigt og effektivt på min klage, forbeholder jeg mig retten til at offentliggøre min oplevelse på sociale medier og min blog for at opfordre andre til at indgive lignende klager. Jeg vil også overveje juridiske tiltag for at få stoppet min licensbetaling, indtil problemet er løst.

Jeg forventer en fyldestgørende skriftlig redegørelse for, hvilke tiltag der vil blive taget for at sikre en mere objektiv og lovlig dækning fremover.

Med venlig hilsen
Zahid Latif

Niels Kvale er tavs

AFSENDER

Navn
Niels Kvale

Titel
Redaktionschef, DR Nyheder Udland

E-mail
[email protected]

Telefon
Ikke oplyst

MODTAGER

Navn
Zahid Latif

E-mail
[email protected]

DETALJER

Spørgsmålsreference
240919-000037

Dato
24. oktober 2024

Tidspunkt
10:56

INDHOLD AF SVAR

Kære Zahid Latif,

Tak for din henvendelse.

Jeg opfatter derfor din henvendelse som en kommentar til vores redaktionelle linje.

DR besvarer konkrete og specifikke klager over indholdet i vores produkter, men hvis din henvendelse har karakter af en kommentar, skal du ikke forvente svar, eller at den bliver behandlet som en klage.

Helt generelt vil jeg dog afvise, at DR Nyheders dækning af krigen i Mellemøsten kan betegnes som “systematisk ensidig og pro-israelsk”.

I øjeblikket er vi i gang med markeringen af et-årsdagen for krigens begyndelse, hvor vi gør os store anstrengelser for at levere en afbalanceret dækning, som beskriver og forklarer de modstridende narrativer, der dominerer konflikten. Se fx Mellemøst-korrespondent Puk Damsgaards status her:
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/stemmer-fra-den-doede-vej

Venlig hilsen
Niels Kvale
Redaktionschef, DR Nyheder Udland


MULIGHED FOR KLAGE

Hvis du ikke er tilfreds med dette svar, kan du klage til Pressenævnet, forudsat at du har retlig interesse. Din klage skal være modtaget i Pressenævnet senest 12 uger efter modtagelsen af dette svar. Du kan henvende dig til Pressenævnet på denne adresse:

Pressenævnet
Landgreven 4, 4. sal
1301 København K
E-mail: [email protected]

Selvom du ikke har retlig interesse, har du mulighed for at klage til lytternes og seernes redaktør, der er en uafhængig ankeinstans i DR. Du skal være opmærksom på, at en klage til lytternes og seernes redaktør ikke afbryder 12-ugers klagefristen til Pressenævnet.

Du kan henvende dig til:
Lytternes og seernes redaktør
Jesper Termansen
DR Byen
Emil Holms Kanal 20
0999 København C
E-mail: [email protected]

Lytternes og seernes redaktør følger 12-ugersfristen for indgivelse af klager i sin ankesagsbehandling, men kan beskæftige sig med sager af principiel karakter efter klagefristens udløb i fx klummer og artikler.

 

Niels Kvale er tavs

AFSENDER

Navn
Jens V. Jakobsen

Titel
Seniorkonsulent, DR Jura

E-mail
[email protected]

Telefon
+45 3520 3040

Adresse
DR
København – DR Byen
DK-0999 København C

MODTAGER

Navn
Zahid Latif

E-mail
[email protected]

DETALJER

Sagsnummer
Ikke oplyst

Dato
4. november 2024

Tidspunkt
15:41

INDHOLD AF SVAR

Kære Zahid Latif,

Tak for din henvendelse af 25. oktober 2024, hvor du beder om aktindsigt på følgende måde:

”Jeg ønsker derfor indsigt i al relevant kommunikation med udenlandske interesseorganisationer, herunder israelske myndigheder, for at sikre, at DR’s linje ikke er styret af påvirkninger, som kompromitterer DR’s public service-forpligtelser og objektivitet.”

Vi har nu færdigbehandlet din anmodning.

Du får ikke aktindsigt i det efterspurgte materiale.

Begrundelsen for afgørelsen følger nedenfor.

DR er omfattet af offentlighedsloven og dermed af adgangen til aktindsigt.

Retten til aktindsigt omfatter dog ikke sager og dokumenter vedrørende DR’s public service-virksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil. Det står i radio- og fjernsynsloven § 86, stk. 1.

Hensynene bag radio- og fjernsynslovens § 86 er bl.a., at man fra lovgivers side vil sikre DR en så fri og uafhængig stilling som mulig, herunder særligt vedrørende programplanlægning og programudøvelse, samt vedrørende de øvrige dispositioner, der indirekte vil påvirke public service-virksomheden. Derudover agerer DR i et marked på linje med en lang række danske og internationale medier, og lovgiver har i den forbindelse ikke ønsket at stille DR ringere end de øvrige aktører (se Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 659 ff.).

Det er DR’s vurdering, at det efterspurgte materiale er undtaget fra aktindsigt efter radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1. Det skyldes, at materialet vedrører DR’s public service-virksomhed/forretningsmæssige forhold i tilknytning til DR’s public service-virksomhed.

Meroffentlighed

DR har overvejet, om der efter princippet om meroffentlighed alligevel bør gives aktindsigt i det efterspurgte materiale. Princippet om meroffentlighed står i offentlighedslovens § 14. DR har i den forbindelse lavet en afvejning mellem på den ene side hensynet til den interesse, du som borger har i, at anmodningen imødekommes og på den anden side hensynene bag radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1.

DR’s afgørelser om aktindsigt er endelige. Det betyder, at du ikke kan klage over afgørelsen til en anden administrativ myndighed. Det står i radio- og fjernsynslovens § 17, stk. 4.

DR kan dog oplyse, at DR er forpligtet til at levere upartisk, uafhængig nyhedsformidling. Det fremgår både af radio- og fjernsynsloven og public service-kontrakten. Heri ligger naturligvis også, at udenlandske organisationer og myndigheder ikke kan påvirke DR’s nyhedsformidling, for det ville kompromittere den uafhængighed, som er grundstenen under DR’s troværdighed.

Med venlig hilsen
Jens V. Jakobsen
Seniorkonsulent, DR Jura

AFSENDER

Navn
Zahid Latif

E-mail
[email protected]

MODTAGER

Navn
Jens V. Jakobsen

Titel
Seniorkonsulent, DR Jura

E-mail
[email protected]

DETALJER

Journalnummer
240919-000037

Dato
5. november 2024

Tidspunkt
13:11

INDHOLD AF SVAR

FORMEL INDVENDING MOD AFGØRELSE VEDRØRENDE AKTINDSIGT

Kære Jens V. Jakobsen, DR Jura,

Jeg anerkender modtagelsen af DR’s svar på min aktindsigtsanmodning vedrørende kommunikationen med udenlandske aktører. I lyset af DR’s funktion som public service-medie og det juridiske grundlag, der eksisterer på både dansk og europæisk niveau, indvender jeg hermed imod afvisningen af aktindsigt.

§1 GENNEMSIGTIGHEDSKRAV UNDER EU’S RETSPOLITIK OFFENTLIGHEDS- OG INFORMATIONSFRIHED

Ifølge artikel 11 i EU-CHARTERET OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER har borgerne ret til at modtage oplysninger uden indgreb fra offentlige myndigheder. For institutioner, som er finansieret af offentlige midler, herunder licensmidler, medfører dette en pligt til transparens og uafhængighed. Når DR’s dækning omfatter udenlandske aktører, bør institutionen således kunne dokumentere, at de ikke er underlagt skjult påvirkning. Offentligheden har ret til at få indsigt i oplysninger, som kan understøtte DR’s uafhængighed og opretholde tilliden til en objektiv public service-dækning.

§2 AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTE DIREKTIV AVMSD SIKRING AF UAFHÆNGIGHED OG FRIHED FOR PÅVIRKNING

Ifølge AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTE DIREKTIV (AVMSD), som kan tilgås via EUR-Lex, er det afgørende for public service-medier at operere uden skjulte økonomiske eller politiske interesser. Medlemsstater skal sikre, at medietjenester, der modtager offentlig finansiering, opererer under vilkår, som sikrer fuld gennemsigtighed og frihed fra udenlandsk påvirkning. Denne bestemmelse understreger DR’s ansvar for at imødekomme anmodninger om aktindsigt i tilfælde, hvor det kan afklare, om redaktionel dækning er fri for ekstern indflydelse.

§3 RADIO- OG FJERNSYNSLOVEN § 86 STK. 1 EN BEGRÆNSNING UDEN JURIDISK GRUNDLAG I DETTE TILFÆLDE

DR henviser i deres afvisning til RADIO- OG FJERNSYNSLOVEN § 86, STK. 1 som grundlag for undtagelsen af aktindsigt. Jeg gør imidlertid opmærksom på, at § 86 er beregnet til at beskytte DR’s redaktionelle frihed samt forretningsmæssige og konkurrencefølsomme forhold. I denne anmodning handler det ikke om DR’s redaktionelle dispositioner eller konkurrencehensyn, men om offentlighedens ret til indsigt i eventuelle udenlandske påvirkninger, som kan have indflydelse på DR’s dækning af politisk følsomme emner. Derfor er henvisningen til § 86 i denne kontekst misvisende og uden juridisk begrundelse.

§4 EU’S TRANSPARENSFORORDNING OG OFFENTLIG RET TIL AKTINDSIGT

I overensstemmelse med EU’S TRANSPARENSFORORDNING, der også er tilgængelig via EUR-Lex, forpligtes offentligt finansierede institutioner til gennemsigtighed i offentlighedens interesse. Med afvisningen af aktindsigt risikerer DR at handle i strid med forordningen og de europæiske krav om gennemsigtighed, særligt når spørgsmålet omhandler potentielt udenlandsk indflydelse på dækningen. DR bør derfor anerkende, at offentligheden har en legitim ret til indsigt, specielt i tilfælde hvor dækningen kan være påvirket af udenlandske interesser.

§5 OFFENTLIGHEDSLOVEN OFFENTLIGHEDENS INTERESSE VÆGTES HØJT

Offentlighedsloven i Danmark er udarbejdet for at sikre borgerne adgang til oplysninger i sager af væsentlig samfundsmæssig interesse. Når en public service-kanal som DR afviser aktindsigt med henvisning til beskyttelse af redaktionel frihed, afskæres borgerne fra information, der kan have direkte betydning for tilliden til nyhedsformidlingen. En afvisning i denne sammenhæng svækker DR’s påståede uafhængighed og kan således opfattes som et brud på den danske offentlighedslov.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNING OFFENTLIGGØRELSE OG FREMTIDIG KLAGEVEJ

Det bør bemærkes, at jeg har offentliggjort hele denne korrespondance for at sikre åbenhed og imødekomme offentlighedens interesse i sagen. https://zlcopenhagen.com/da/er-israel-drs-gud/.

Jeg opfordrer DR til at revurdere afvisningen af min anmodning i henhold til de nævnte principper om gennemsigtighed og offentlighedens ret til aktindsigt. Skulle DR fastholde afslaget, forbeholder jeg mig retten til at forfølge sagen videre med henvisning til de juridiske grundlag i både nationale og EU-bestemmelser om offentlighed og gennemsigtighed.

Med venlig hilsen,
Zahid Latif

 

Niels Kvale er tavs

AFSENDER

Navn
Jens V. Jakobsen

Titel
Seniorkonsulent, DR Jura

E-mail
[email protected]

Telefon
+45 3520 3040

MODTAGER

Navn
Zahid Latif

E-mail
[email protected]

DETALJER

Dato
7. november 2024

Tidspunkt
15:48

INDHOLD AF SVAR

Kære Zahid Latif,

DR takker for dine yderligere bemærkninger og fastholder den tidligere fremsendte afgørelse.

Med venlig hilsen
Jens V. Jakobsen
Seniorkonsulent, DR Jura

DR
Emil Holms Kanal 20
0999 København C
T +45 3520 3040
M +45 2854 5217
www.dr.dk

DATO: 24. DECEMBER 2024
SAGSNUMMER: 240919-000037

EMNE: DR’S SVIGT I DÆKNINGEN AF EN TRAGEDIE

KÆRE JENS V. JAKOBSEN,

I dag er det jul. En dag, der burde være fyldt med glæde, håb og samvær, men for mig er det en dag præget af sorg og magtesløshed. Jeg bliver virkelig, virkelig ked af det, og jeg har grimme tanker om mig selv – tanker om, at jeg ikke gør nok, at jeg ikke kan gøre noget herfra, et demokratisk vestligt land. Hvordan er det muligt, at vi – som en nation, der bryster os af frihed, demokrati og menneskerettigheder – kan være vidne til et folkemord uden at handle?

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det skal være sådan. Hvordan kan vi acceptere, at børn dræbes dagligt, mens vi ser juleshows og spiser familiemiddage? Hvordan kan en organisation som DR, der er finansieret af vores licensmidler, vælge at prioritere stilhed og undgå de mest presserende sandheder i en tid, hvor de burde belyse verdens mørkeste hjørner?

EN TID FOR SELVRANSAGELSE

Jens, jeg ved ikke, hvordan du ser på denne situation – ikke som DR’s jurist, men som et menneske. Hvordan føles det at være en del af en organisation, der ikke lever op til sit ansvar? Hvordan kan DR retfærdiggøre at bruge danskernes penge på at sløre sandheden om en af de største humanitære katastrofer i vores tid?

MIT HJERTE BRISTER FOR BØRNENE

Mens vi tænder lys på juletræet, bliver lysene i Gazas børneværelser slukket for altid. Disse børn har ingen stemme. Ingen mulighed for at råbe om hjælp. Det eneste, de har, er håbet om, at verden ser dem og handler. Men DR – som burde være deres stemme i Danmark – vælger stilhed.

Jeg kan ikke se mig selv i øjnene uden at gøre noget. Jeg bruger min tid og mine kræfter på at oversætte og dele information fra troværdige kilder som Al Jazeera for at oplyse danskerne om det, som DR ikke vil. Og jeg gør det gratis, uden støtte, fordi jeg ikke kan lade være.

LICENSPENGE OG DR’S ANSVAR

Jeg kan ikke acceptere, at DR, som vi alle er tvunget til at finansiere gennem licens over skatten, ikke lever op til sin public service-forpligtelse. I har mange ressourcer, mange ansatte og et enormt ansvar over for os som borgere – og over for sandheden.

I dag føler jeg mig røvrendt. Som licensbetaler og som menneske, der kæmper for at oplyse andre om den uretfærdighed, I vælger at ignorere.

MIT KALD TIL HANDLING

Jeg beder jer ikke kun om at revurdere jeres journalistiske prioriteringer, men om at tage jeres ansvar alvorligt. De danske licensbetalere har krav på en oplysende, ærlig og uafhængig nyhedsdækning. Verden har krav på, at tragedier som denne ikke bliver ignoreret.

Jeg offentliggør hele vores korrespondance på min blog, fordi det er i alles interesse at kende sandheden. Og jeg ved, at jeg ikke er alene. Mange andre danskere har klaget over jeres dækning, eller manglen på samme, og det understreger, hvor alvorligt og systematisk problemet er.

AFSLUTNING

Jens, hvis du har børn, familie eller nogen, du elsker, så tænk på dem. Tænk på, hvordan det ville føles at miste dem, uden at nogen gjorde noget. Tænk på børnene i Gaza, og tænk på, hvad du kan gøre for at ændre kursen.

Jeg er ked af det, knust, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde håbet igen. Men jeg ved, at jeg vil kæmpe, og jeg håber, du og DR vil vælge at gøre det samme.

Med venlig hilsen,
Zahid Latif

Responsive YouTube Video

FRANCESCA ADVARER DANMARK

Francesca Albanese advarer:

International lov er ikke kun en hensigtserklæring. Det er et sæt forpligtelser, der gælder for alle – store som små, rige som fattige

Francesca Albanese advarer os alle sammen. Hun kalder det, vi ser i Gaza, et folkemord og minder os om, at vores handlinger – eller mangel på samme – kan gøre os medskyldige.

Når systemer ikke holdes ansvarlige, skaber det et præcedens for lovløshed. Vi risikerer en verden, hvor magt retfærdiggør enhver handling

HVAD KAN VI GØRE?

Vi må handle – ikke kun som enkeltpersoner, men som en samlet bevægelse:

  1. Stop våbeneksporten: Danmark skal straks stoppe direkte og indirekte våbenhandel med aktører, der overtræder folkeretten.
  2. Gennemsigtighed og ansvarlighed: Regeringen skal dokumentere og redegøre for alle forbindelser og aftaler med Israel.
  3. Skab oplysning: Vi skal fortsætte med at fortælle historien om uretfærdigheden i Gaza – i medierne, på gaderne og i vores fællesskaber.

EN OPFORDRING TIL ALLE MED ET HJERTE

Vi er ikke alene i denne kamp. Francesca Albanese minder os om styrken i fællesskab:
“Lad os bygge alliancer, som vi gjorde mod apartheid i Sydafrika – med boykot, investeringer og sanktioner.”

Hvis vi ikke holder regeringen ansvarlig, hvem gør så? Historien vil spørge os, hvad vi gjorde, da vi stod over for uretfærdigheden.

STØT MIN, DIN VORES SAG

Jeg har oprettet sagen på Minretssag.dk, og jeg inviterer jer til at være en del af denne kamp. Det handler ikke kun om mig – det handler om os alle. Vi fortjener en fremtid med retfærdighed, medmenneskelighed og frihed.

Tilmeld jer, del og støt – sammen kan vi gøre en forskel.
Link til donation

LORTEHOLDNINGER PRESSET I HJERNESKALLEN

@stigjoergensen

Frederik Vad som er FT medlem har ikke villet kommentere på X, at han har deltaget i en påvirkningsrejse til Israel med tilskud fra Dansk Zionistforbund der får penge fra Israelske World Zionist Organization. Vi forsøgte at spørge ham inde ved Christiansborg da vi traf ham, men det var ikke meget dialog vi blev tildelt. Isr@el køber sig til indflydelse i dansk politik via Dansk Zionistforbund(DZF). De arrangerer betalte rejser til danske (ungdoms)politikere mhp. at påvirke modtagerne af gaverejser til at støtte dem. DZF er selv meget tilfredse med udbyttet. Ud fra deltagernes egne opslag på SoMe er mange af rejsedeltagerne kendt. DSUs forretningsudvalg og en stribe ledende personer fra borgerlige ungdomspartier. Som DZF praler af, er flere af disse nu FT/byråds-medlemmer eller har andre indflydelsesrige poster. I 2019 tog de DSU medlemmer på tur. I 2022 var det en stribe borgerlige ungdomspolitikere. Man kan se at mange af deltagerne i rejserne er voldsomt aktive i debatten til forsvar for Isr@el, DZF og relaterede emner. Det er ikke en rar tanke hvis lobbyisme for fremmede stater så let konverteres til indflydelse, slet ikke når der er et folkemord i gang. Der kommer der penge til rejserne fra Isr@el via World Zionist Organisation. Kan man være sikker på at Mossad eller andre efterretningstjenester ikke er involveret, og at §108 i str.loven “Påvirkningsloven” ikke er relevant? Kan de politiske partier virkelig acceptere denne ikke særligt subtile betalte påvirkningskampagne fra en stat, og i særdelseshed fra en stat der er en ulovlig besættelsesmagt, en apartheidstat som udfører etnisk udrensning?

♬ original sound - stigstigstig

DEN ENES ANTISEMITISME ER DEN ANDENS ISLAMOFOBISME

Stærke ord, Frederik! Flot. Men lad os tage et skridt tilbage og kigge lidt nærmere på det. For hvad mener du egentlig? Taler vi om holdninger, der ikke passer ind i din verdensopfattelse? Eller er det bare en lidt kreativ måde at afvise andres perspektiver på? Handler det om “rimelighed, retfærdighed og frihed?

HMM, EN SNAK OM DOBBELTMORAL

Begge dele handler om rimelighed, retfærdighed og frihed for de mange, en stor vigtig opgave som udlændinge og intergrations ordfører og du snakker om lorteholdninger presset ind i hjerneskal, som om vi er nogle aber?

LÆS MERE: LORTEHOLDNINGER PRESSET I HJERNESKALLEN

FARLIG RETORIK

Du taler om at være inkluderende, om at skabe plads til alle, men samtidig slynger du om dig med retorik, der gør alt andet end at samle. På den ene side ønsker du dialog – på den anden side trækker du dig ind i din egen ekkokammer-fest og deler verbale øretæver ud til dem, der vover at tænke anderledes. Er det ikke lidt som at sige:

Jeg hader folk, der hader, og det er derfor, jeg hader dem!

En slags logisk kortslutning, der får både moral og troværdighed til at krympe en smule. Måske er problemet ikke “lorteholdninger,” men snarere at vi glemmer, hvordan vi taler til hinanden – og lader os rive med af vores egne “bedre holdninger.” Så her er en tanke: Kunne vi måske smide flosklerne og prøve med noget så simpelt som respekt? Bare en lille smule.

Hvis ikke, Frederik, så ender vi måske alle med at presse vores egne lorteholdninger tilbage i hinandens hjerneskaller – og det lyder da som en hovedpine, vi alle helst vil undgå.

Censureret opslag på Facebook: Nøgen mand under tortur vs. godkendt billede af mand i undertøj
Et satirisk pop-art billede af en corporate leder i et mødelokale, der peger på en graf med titlen 'Blodpenge: ATP & Terma – Strategisk Vækst.' Grafen viser profit fra missiler og forsvarsbudgetter, med væltet kaffe og røde pletter, der symboliserer blod. En kritik af de moralske konsekvenser ved krigsprofit

Blodpenge: Den barske sandhed om ATP og Termas forbindelse til krigsprofit. Hvem betaler den egentlige pris?