Svært ikke at være stolt, når sønnike klatrer op i hierarkiet. Men mon ikke opdragelsen gik lidt galt, når forbindelser til nyfascistiske og nazistiske grupper bliver en del af pakken? Noget at tænke over, @ThorsteinT https://t.co/uJHyf3nmgJ pic.twitter.com/U2hONlK09P Claes Theilgaard, der i dag fungerer som samfundsredaktør på B.T., er blevet afsløret i at have forbindelser til en farlig zionistisk mafia, der opererer i Danmark. Ifølge en række kilder, herunder en opsigtsvækkende artikel rapport fra Redox, er Theilgaard ikke kun en central figur i højreekstreme netværk som Generation Identitær, men også en del af en bredere kampagne, der arbejder for at fremme zionistiske interesser i Danmark – ofte under dække af journalistik og borgerlig politik. Den såkaldte zionistiske mafia er ikke en klassisk kriminel organisation, men snarere en sammenslutning af juridiske, mediale og politiske aktører, der arbejder for at fremme en bestemt agenda. Ifølge kilder tæt på sagen har Claes Theilgaard tætte forbindelser til personer som Dam Moalem, der leder den zionistiske “Israel Desk” i Danmark, samt Jotam Confino, der har været aktiv i at føre juridiske sager mod kritikere af Israel. Den zionistiske mafia anvender subtile metoder som fundraising, mediekampagner og juridiske presmidler for at opnå deres mål. Theilgaard er ifølge kilder en af brikkerne i denne større kampagne, som har til formål at marginalisere palæstinensiske stemmer og andre, der udfordrer Israels politik. Theilgaards forbindelser strækker sig dybt ind i det zionistiske netværk. Han har ifølge rapporter deltaget i arrangementer og møder, hvor prominente zionistiske aktører diskuterer, hvordan de kan påvirke den danske debat. Et centralt eksempel er hans samarbejde med Jotam Confino, som han har skrevet flere artikler med. Confino har selv været en markant stemme for zionistiske interesser og har angiveligt modtaget støtte fra advokater med bånd til Israel. Ifølge kilder er Theilgaard også en del af en mediekampagne, hvor artikler i B.T. bruges til at fremme en zionistisk dagsorden. Blandt andet er NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke og Enhedslisten blevet mål for angreb, der søger at marginalisere deres støtte til Palæstina. Berlingske Media, der ejer B.T., er en central spiller i denne kampagne. Mediet har gentagne gange givet platform til zionistiske stemmer og højreekstreme narrativer, der arbejder sammen om at svække kritikken af Israel. Claes Theilgaard og hans kollegaer er ifølge flere analyser en del af denne sammensværgelse, der har til formål at undergrave modstandere af Israels politik. Et eksempel på denne indflydelse var Theilgaards dækning af demonstrationer mod Israels angreb på Gaza, hvor han konsekvent fremhævede påstande om terrorforbindelser blandt demonstranterne uden dokumentation. Dette er en del af en bredere strategi for at miskreditere palæstinensiske støtter i Danmark. Denne afsløring rejser alvorlige spørgsmål om, hvordan magtfulde netværk infiltrerer danske medier og bruger dem som værktøj for en skjult agenda. Theilgaards tætte bånd til både højreekstreme grupper og zionistiske aktører viser, hvordan ideologier og magtinteresser smelter sammen i en farlig cocktail. Spørgsmålet er: Hvordan kan danske medier som B.T. påstå at være neutrale, når de tydeligvis giver plads til journalister, der er en del af disse netværk? Og hvad betyder det for ytringsfriheden, når magtfulde zionistiske aktører bruger juridiske midler og mediekampagner for at undertrykke kritik? Source: Redox læs mere her
Den desperate zionistiske socialdemokratiske højrefløj har ingen nedre grænse for politisk kretinisme
#dkpol
#racisme
#fascisme
https://t.co/T3ciFJP8MZ
Tænk at du har kimet mig ned hele ugen, og i øvrigt sendt disse beskeder, fordi du var bekymret over min tone.
Og så skriver du så grusomme kommentarer om statsministerens overfald. I den nylige artikel fra Redox om Claes Theilgaard og hans forbindelser til højreekstreme miljøer, nævnes Frederik Vad Nielsen også. Mens Theilgaard repræsenterer den borgerlige fløj med dybe forbindelser til nyfascistiske og zionistiske netværk, har Frederik Vad på venstrefløjen skabt debat om sin rolle i relation til lignende elitære grupper og politiske dagsordener. Artiklen sætter dermed fokus på, hvordan begge aktører opererer i krydsfeltet mellem magtfulde netværk og kontroversielle dagsordener – dog fra forskellige udgangspunkter. Selvom Frederik Vad og Claes Theilgaard politisk står langt fra hinanden, deler de en fællesnævner: deres tilknytning til netværk, der påvirker den offentlige debat på måder, som flere ser som problematiske. Theilgaard nævnes i artiklen som en aktør, der har forbindelser til Generation Identitær og zionistiske grupperinger, mens Vad fremhæves som en, der – på venstrefløjen – har været i dialog med lignende elitære miljøer og deltager i debatter, der fremmer zionistiske interesser. Mens Claes Theilgaard bruger sin platform på B.T. til at angribe venstrefløjen og støtte højreradikale perspektiver, er Frederik Vad kendt for at bruge sin rolle som udlændinge- og integrationsordfører til at sætte fokus på antisemitisme og racisme mod jøder i Danmark. Denne dagsorden er i sig selv vigtig, men ifølge kritikere bliver den brugt som en måde at marginalisere andre stemmer, især dem, der støtter Palæstina. Frederik Vad har ved flere lejligheder været nævnt i forbindelse med elitære grupper og konferencer, hvor zionistiske dagsordener diskuteres. For eksempel har han støttet initiativer, der har forbindelser til juridiske aktører som Dam Moalem og det såkaldte “Israel Desk” i Danmark – aktører, der arbejder for at fremme Israels interesser gennem medie- og juridiske kampagner. Samtidig er Vad blevet kritiseret for at deltage i debatter og initiativer, der af nogle anses for at være en del af en bredere kampagne for at marginalisere pro-palæstinensiske stemmer. Ligesom Theilgaard, der har brugt sin platform til at angribe NGO’er og organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, har Vad fået kritik for ikke at adressere den strukturelle racisme og diskrimination, som andre minoritetsgrupper står overfor. Det interessante ved at nævne Frederik Vad og Claes Theilgaard i samme artikel er, hvordan de to politiske aktører – trods deres ideologiske forskelligheder – på hver sin måde indgår i narrativer og netværk, der fremmer bestemte dagsordener. Hvor Theilgaard repræsenterer den borgerlige fløj med forbindelser til højreekstreme grupper som Generation Identitær, placerer Vad sig på den socialdemokratiske venstrefløj, men med bånd til zionistiske netværk og elitære aktører, der søger at kontrollere bestemte diskurser. Denne konvergens viser, hvordan både højre- og venstrefløjen kan blive en del af magtspil, hvor netværk og politiske aktører udnytter medier og debatter til at fremme deres egne dagsordener. Spørgsmålet er, om Frederik Vad og Claes Theilgaard er symptomer på en bredere tendens i dansk politik, hvor grænserne mellem demokratiske idealer og skjulte netværksinteresser bliver stadig mere udviskede. At Frederik Vad og Claes Theilgaard nævnes i samme artikel viser, hvordan den danske debat i stigende grad formes af magtfulde aktører, der arbejder bag kulisserne. For Vad betyder det, at hans rolle som politiker på venstrefløjen udfordres af spørgsmål om hans forbindelser og engagement i elitære netværk. For Theilgaard betyder det, at hans journalistiske integritet sættes i tvivl på grund af hans tætte forbindelser til højreradikale grupper. Denne kompleksitet bør give anledning til refleksion over, hvordan politiske dagsordener formes, og hvilke interesser der styrer de stemmer, vi ser i medierne. Samtidig rejser det spørgsmål om, hvordan vi sikrer en åben og demokratisk debat, der ikke bliver manipuleret af magtfulde netværk. Læs mere om Redox’ analyser: Denne diskussion er ikke kun relevant for at forstå Vad og Theilgaard, men også for at afdække, hvordan skjulte magtinteresser påvirker den politiske udvikling i Danmark. Frederik Vad, Socialdemokratiets udlændingeordfører og tidligere forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), befinder sig i et farligt krydsfelt af udlændingepolitisk selektivitet og moralsk inkonsistens. Dette er især tydeligt, når man sammenholder hans udtalelser om danske jøders situation med hans modtagelse af lykønskninger fra den højreekstreme bevægelse Generation Identitær. Det rejser spørgsmålet: Arbejder Vad bevidst eller ubevidst med en dagsorden, der er selektiv i sin definition af rettigheder og tilhørsforhold? I april 2024 modtog Frederik Vad en konvolut fra Generation Identitær, som indeholdt et brev og en pjece med “30 tiltag til remigration.” Gruppen roste Vad for hans udtalelser om den såkaldte “tredje erkendelse,” som han introducerede i Folketinget. Denne erkendelse fokuserede på, at arbejde, uddannelse og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis migranter undergraver det danske samfund indefra. Generation Identitær, kendt for deres nyfascistiske og stærkt højreradikale dagsorden, udtalte, at de “ser frem til et godt samarbejde.” Denne støtte er ikke kun problematisk – den underminerer Vad’s troværdighed som repræsentant for et demokratisk og inkluderende parti. Gruppen opfordrede desuden til en “fjerde erkendelse,” der ifølge dem bør fokusere på remigration, med deres ord “den eneste løsning på de problemer, som masseindvandring har medført.” Frederik Vad har offentligt udtrykt bekymring for danske jøders sikkerhed efter en stigning i antisemitiske hændelser i kølvandet på den eskalerende Israel-Palæstina-konflikt i 2023. Vad sagde: “Der er mellem 5000 og 8000 jøder i det her land. Danske borgere, som har boet her i flere generationer, og de er skræmt fra vid og sans mange af dem.” Dette er naturligvis en vigtig og nødvendig anerkendelse af antisemitisme som en alvorlig trussel. Men det rejser et centralt spørgsmål: Hvorfor gælder denne empati og retorik om tilhørsforhold og tryghed ikke for andre grupper, der har været en del af det danske samfund i årtier? Når Vad argumenterer for, at nogle migranter – til trods for integration i arbejdsmarkedet, uddannelse og foreningsliv – stadig undergraver samfundet, skaber det en dybt selektiv præmis for, hvem der “hører til.” Hvis Vad insisterer på, at jøder, der har boet i Danmark i generationer, er berettiget til særlig beskyttelse og status, hvad siger det så om hans holdning til andre grupper? Kan denne selektivitet ikke betragtes som en form for racisme med modsat rettede fortegn – en asymmetrisk racisme, der udelukkende favoriserer bestemte grupper? Generation Identitærs lykønskning afslører, hvordan den højreekstreme bevægelse ser Frederik Vad som en nyttig brik i deres større ideologiske projekt. Gruppens pjece med 30 tiltag til remigration er en klar opfordring til handling, der er dybt forankret i en etnisk ekskluderende dagsorden. Ved ikke at tage eksplicit afstand fra denne støtte risikerer Vad at blive en del af deres propagandastrategi – uanset hans egne intentioner. Vad har i Folketinget refereret til “herskerattituder” blandt bestemte etniske grupper og advaret mod, at Danmark kan gå samme vej som Sverige. Hans retorik ligner til forveksling den, som Generation Identitær bruger for at legitimere deres kampagner mod indvandrere og minoriteter. Mens antisemitisme er en reel og dybt problematisk trussel, er det nødvendigt at forstå, at racisme og diskrimination ikke kun kan måles mod én gruppe. Hvis Vad ønsker at bekæmpe antisemitisme, må han samtidig anerkende og bekæmpe islamofobi, antiziganisme og andre former for diskrimination med samme styrke. Hans selektive tilgang underminerer troværdigheden af hans udtalelser og afslører en ubehagelig dobbeltstandard i hans politiske tilgang. Frederik Vad befinder sig i en farlig gråzone mellem demokratisk politik og ekstremistisk retorik. Generation Identitærs åbne støtte viser, hvordan hans udtalelser kan blive misbrugt af kræfter, der arbejder mod demokratiets kerneværdier. Samtidig rejser hans selektive empati spørgsmålet om, hvem der i hans optik fortjener ret til at “høre til” i Danmark. Denne sag bør tjene som en advarsel til både Vad og Socialdemokratiet om de konsekvenser, som selektiv retorik og manglende afstandtagen til ekstremistiske grupper kan have. Det er afgørende, at Socialdemokratiet holder fast i deres værdier og sikrer, at deres politik og retorik ikke bliver et redskab for kræfter, der arbejder for at undergrave demokrati og mangfoldighed. Læs mere om Generation Identitærs rolle i dansk politik og deres forbindelser her: Her er et kort overblik over relevante artikler, der uddyber forbindelser mellem medier, magtstrukturer og farlige netværk: Disse artikler giver dybdegående indsigt i, hvordan zionistiske netværk, politiske magtstrukturer og medier spiller sammen for at forme offentlig debat og politik i Danmark og internationalt. Klik på linkene for at læse mere!CLAES THEILGAARD OG DEN ZIONISTISKE MAFIA
EN FARETRUENDE AGENDA I DANMARK
HVEM ER DEN ZIONISTISKE MAFIA?
THEILGAARDS FORBINDELSER TIL ZIONISTISKE AKTØRER
EN FARLIG INDLYDELSE I DANSKE MEDIER
HVAD BETYDER DET FOR DANMARK?
EN FARLIG ALLIANCE MED HØJREEKSTREME FORBINDELSER
Jeg væmmes.
pic.twitter.com/77HmQbhWFs
FREDERIK VAD OG CLAES THEILGAARD – TO SIDER AF DEN SAMME POLITISKE KAMP?
HVORFOR BLIVER VAD OG THEILGAARD FORBUNDET?
VADS FORBINDELSER TIL ELITÆRE GRUPPER
DEN BLØDE SAMMENHÆNG: IDEOLOGISK KONVERGENS
HVAD BETYDER DET FOR DEN OFFENTLIGE DEBAT?
FREDERIK VAD, GENERATION IDENTITÆR OG SELEKTIVT RACISME-PARADIGME
LÆS HER: GENERATION IDENTITÆRS LYKØNSKNING
ET “SAMARBEJDE” I APRIL
SELEKTIV SYMPATI: EN FARLIG DUALITET
DEN “TREDJE ERKENDELSE” SOM ET IDEOLOGISK VÅBEN
HVORFOR ER ANTISEMITISME IKKE UNIKT?
HVAD BETYDER DETTE FOR DANSK POLITIK?
FOR MERE LÆSNING: RELATEREDE ARTIKLER
1. Israelsk mafia: Kvælertag på dansk journalistik og medier
2. Peter Hummelgaard: Retfærdighed og menneskerettigheder
3. Hitlers mord: Hummelgaards ord blandt stater igen
4. Menneskerettigheder: Israel, Palæstina og modstand