CLAUS RØNNEGAARD: GENTAGER ULOVLIGT MAGTMISBRUG

NÅR TRUSLEN KOMMER INDEFRA

CLAUS RØNNEGAARD, TIBET-SAGEN OG DEMOKRATIETS NEDBRUD

HVEM ER CLAUS RØNNEGAARD, OG HVORFOR ER HAN VIGTIG?

Når vi taler om trusler mod demokrati, er det let at pege fingre mod Rusland, Kina eller Nordkorea. Men som den amerikanske vicepræsident J.D. Vance sagde under sin tale ved sikkerhedskonferencen i München:

Den største trussel mod demokratiet i Vesten er ikke Rusland eller Kina – det er Vesten selv.

Dette er ikke bare en provokerende udtalelse – det er en rammende analyse af, hvad der sker i Europa i dag.

Den danske regering og politiets handlinger i Tibet-sagen 2012, og senest min frihedsberøvelse i 2024, viser, at Vance har ret. Journalister, aktivister og borgere bliver spærret inde, mens politiske magthavere beskytter sig selv frem for retssikkerheden.

Fælles for begge sager er Claus Rønnegaard, en ledende figur i Københavns Politi, der har været direkte involveret i ulovlige frihedsberøvelser, magtmisbrug og manipulation af systemet.

Men Rønnegaard er ikke et enkeltstående tilfælde. Han er et symptom på en større udvikling i Europa, hvor politiske ledere og myndigheder undergraver borgernes rettigheder i demokratiets navn. Dette er præcis det, Vance advarede om: Hvis vi ikke stopper denne udvikling, bliver vi præcis det, vi siger, vi bekæmper.

TIBET-SAGEN 2012

2. TIBET-SAGEN 2012: HVAD GJORDE HAN?

Tibet-sagen står som et monument over politisk underdanighed, systematisk magtmisbrug og bevidst vildledning af offentligheden.

Da Kinas præsident Hu Jintao ankom til Danmark den 15. juni 2012, var det et historisk besøg. Danmark skulle sikre sig handelsaftaler for 18 milliarder kroner. Den danske regering var fast besluttet på at undgå enhver “forstyrrelse” af besøget.

Forstyrrelse betød én ting: Politiet skulle sørge for, at den kinesiske delegation ikke så en eneste Tibet-demonstrant eller et tibetansk flag.

Demonstranter, der stod langs præsidentens rute med tibetanske flag, blev bevidst fjernet af politiet. Andre blev spærret inde bag politibarrikader, så præsidentens kortege ikke kunne få øje på dem. Nogle blev fysisk forhindret i at folde deres flag ud.

Dette var ikke en tilfældighed. Det var bevidst orkestreret fra politiets øverste ledelse.

Dokumentation fra Tibetkommissionen

Efterfølgende forsøgte Københavns Politi at benægte, at der var givet ordrer om at fjerne demonstranter. De hævdede, at betjentene handlede individuelt, og at der ikke var nogen samlet strategi.

Men i 2015 blev sandheden afsløret.

Lydoptagelser fra politiets radiokommunikation under præsidentbesøget blev fremlagt i en retssag. Optagelserne beviste, at betjentene havde fået klare ordrer om at fjerne Tibet-demonstranterne og skjule dem for den kinesiske delegation.

Politiet havde med fuldt overlæg løjet om sagen i tre år.

Hvad afslørede Tibetkommissionen?

• Demonstranter blev fjernet og skjult bevidst – ikke for at opretholde orden, men for at tilfredsstille den kinesiske stat.
• Politiet fulgte ulovlige ordrer – de var fuldt ud klar over, at de handlede i strid med grundloven.
• Claus Rønnegaards rolle: Hvad gjorde han?
  • Han var en del af den ledende politigruppe, der koordinerede indsatsen.
  • Han var med til at planlægge og udføre strategien om at skjule protesterne.
  • Han medvirkede til en operation, der direkte overtrådte dansk lovgivning.

Dette var ikke en fejl – det var en bevidst strategi.

Konsekvenserne af Tibet-sagen

Danmark blev afsløret i at bøje sig for Kina

• Tibet-sagen afslørede, at Danmark var villig til at ofre borgernes rettigheder for økonomiske aftaler med en totalitær stat.
• Københavns Politi handlede ikke i borgernes interesse, men som redskab for udenrigspolitisk underdanighed.

Københavns Politi overtrådte borgernes rettigheder

• Grundloven sikrer ytrings- og forsamlingsfrihed, men disse rettigheder blev systematisk ignoreret.
• Demonstranter blev ulovligt fjernet, truet og tilbageholdt uden retsgrundlag.

Politiet forsøgte at skjule sandheden

• I tre år benægtede Københavns Politi, at der var givet centrale ordrer.
• Først da lydoptagelser afslørede de direkte kommandoer, blev de tvunget til at indrømme sandheden.
• Ingen af de ansvarlige, herunder Claus Rønnegaard, har lidt nogen reelle konsekvenser.

Hvorfor er dette vigtigt i dag?

Tibet-sagen var ikke en isoleret skandale. Den beviste, at politiet i Danmark kan bryde loven, lyve om det og slippe afsted med det.

Claus Rønnegaard var en del af det dengang. Han er stadig en del af systemet i dag.

Hvor mange andre tilfælde er blevet mørklagt? Hvor mange gange er disse metoder blevet gentaget?

Dette er ikke en afsluttet historie. Det er et mønster.

MIN SAG: HISTORIEN GENTAGER SIG

Når en mand dukker op i flere sager, hvor borgernes rettigheder systematisk bliver krænket, er det ikke en tilfældighed – det er et mønster.

I 2012 og 2013 var Claus Rønnegaard en af de ledende kræfter bag politiets ulovlige fjernelse af Tibet-demonstranter. Dengang brugte han sin magt til at skjule sandheden, fjerne mennesker uden grund og tilsidesætte grundloven.

I 2024 gjorde han det igen.

MIN FRIHEDSBEREØVELSE BLEV BESLUTTET AF CLAUS RØNNEGAARD

Den 7. oktober 2024 blev jeg frihedsberøvet administrativt af politiet.

• Jeg blev ikke anholdt på baggrund af en konkret lovovertrædelse.
• Der var ingen reelle beviser mod mig.
• Der blev ikke stillet nogen konkret anklage – kun en politisk motiveret vurdering.

Og hvem traf beslutningen? Claus Rønnegaard.

Præcis som i Tibet-sagen, hvor demonstranter blev fjernet alene for at beskytte Kinas interesser, blev jeg frihedsberøvet uden nogen legitim grund.

INGEN KONKRET BEGRUNDELSE, INGEN BEVISER – KUN EN VURDERING

Når politiet frihedsberøver en borger, kræver loven, at det sker på et klart, dokumenteret og juridisk grundlag.

Men i min sag var der intet.

• Ingen reelle beviser for, at jeg udgjorde en fare.
• Ingen specifikke trusler – kun politiets egen vurdering.
• Ingen forsøg på at anvende mildere midler – de gik direkte til frihedsberøvelse.

Præcis som i Tibet-sagen blev loven sat til side for at sikre et politisk bekvemt resultat.

POLITIET NÆGTER AT GIVE DOKUMENTATION – PRÆCIS SOM I TIBET-SAGEN

Da Tibet-sagen eksploderede i 2015, brugte Københavns Politi tre år på at benægte, at der var givet ulovlige ordrer. Først da lydoptagelser blev afsløret, blev de tvunget til at indrømme sandheden.

Nu gør politiet præcis det samme i min sag.

• Jeg har gentagne gange efterspurgt dokumentation for, hvorfor jeg blev frihedsberøvet.
• Jeg har mødt den samme mur af tavshed, afvisninger og bortforklaringer.
• De beskytter systemet – ikke borgernes rettigheder.

Det er den samme strategi, de brugte i Tibet-sagen:

1. Træf en ulovlig beslutning.
2. Luk ned for information og dæk over det.
3. Benægt alting, indtil beviserne er uundgåelige.

CLAUS RØNNEGAARD BRUGER VAGE TRUSSELSVURDERINGER TIL AT FRATAGE BORGERE FRIHEDEN

Under Tibet-sagen brugte politiet en trusselsvurdering fra PET som påskud for at fjerne demonstranter. PET mente, at Kina ikke måtte “tabe ansigt” – derfor blev ytringsfriheden tilsidesat.

I min sag er det det samme mønster.

• Ingen konkrete beviser, kun en vurdering.
• Ingen dokumentation, kun en politisk hensigtsmæssig beslutning.
• Ingen reel retssikkerhed, kun politiets ord mod borgerens.

Claus Rønnegaard har ikke ændret metode – han har bare skiftet mål.

Før var det Tibet-aktivister.
Nu er det borgere, der stiller spørgsmål ved systemet.

Men metoden er den samme: Frihedsberøvelse uden lovhjemmel, ingen gennemsigtighed, ingen ansvarlighed.

HVORFOR BETYDER DETTE NOGET?

Hvis Claus Rønnegaard kunne slippe afsted med det i Tibet-sagen, og han nu stadig kan træffe de samme ulovlige beslutninger, hvad stopper ham – og systemet – fra at gøre det igen?

Dette handler ikke kun om min sag. Det handler om, at magtmisbrug i politiet fortsætter ustraffet, fordi ingen stilles til ansvar.

Og så længe folk som Claus Rønnegaard får lov at operere uden konsekvenser, vil det fortsætte.

HVAD SIGER LOVEN?

Når staten fjerner en borgers frihed, skal det ske på et klart, juridisk grundlag. Der skal være beviser, en konkret begrundelse og en vurdering af proportionalitet. Men hvad sker der, når politiet selv vælger at se bort fra disse principper?

Tibet-sagen og min egen sag viser, at loven kun gælder for nogle – mens politiet kan bryde den uden konsekvenser.

TIBET-SAGEN BLEV ERKLÆRET ULOVLIG

Efter Tibetkommissionens undersøgelser stod det klart: Politiet havde handlet ulovligt.

• Grundloven sikrer forsamlings- og ytringsfrihed – men Københavns Politi tilsidesatte disse rettigheder for at imødekomme kinesiske krav.
• Politiets egen begrundelse blev afsløret som løgn og mørklægning.
• Flere ledende politifolk blev forflyttet, men ingen blev stillet juridisk til ansvar.

Domstolene vurderede, at Tibet-demonstranterne aldrig burde være blevet fjernet. De var ikke til fare, de havde ret til at protestere – men politiet besluttede sig for at tilsidesætte loven alligevel.

MIN SAG BRYDER PRINCIPPERNE OM RETSSIKKERHED OG PROPORTIONALITET

Retssikkerhed betyder, at ingen kan straffes eller frihedsberøves uden en klar, lovlig begrundelse.

Men i min sag skete det modsatte:

• Jeg blev frihedsberøvet administrativt – uden beviser, uden konkret begrundelse.
• Jeg har gentagne gange bedt om dokumentation – intet svar.
• Politiet nægter at give en forklaring på, hvorfor jeg blev tilbageholdt.

Det er direkte i strid med de grundlæggende principper i retsstaten.

POLITILOVEN KRÆVER, AT MINDRE INDGRIBENDE MIDLER SKAL BRUGES FØR FRIHEDSBEREØVELSE – MEN BLEV DET GJORT?

Politiloven siger klart, at frihedsberøvelse kun må bruges, hvis ingen andre midler kan opretholde lov og orden.

• Hvorfor blev jeg ikke bare bedt om at forlade stedet?
• Hvorfor blev jeg ikke givet en advarsel?
• Hvorfor blev der ikke forsøgt dialog?

Når staten vælger den hårdest mulige straf uden at forsøge mindre indgribende midler, er det et tegn på magtmisbrug, ikke retshåndhævelse.

HVAD ER FORSKELLEN MELLEM TIBET-SAGEN OG MIN SAG?

Ingen.

Begge handler om ulovlige frihedsberøvelser, hvor Claus Rønnegaard traf beslutningen uden beviser eller juridisk grundlag.

Begge handler om et politi, der hellere vil beskytte sig selv end borgernes rettigheder.

Begge viser, at politiets magt kan misbruges, uden at nogen holdes ansvarlige.

LOVEN ER KLAR – MEN HVEM HÅNDHÆVER DEN, NÅR DET ER POLITIET SELV, DER BRYDER DEN?

KONKLUSION – HVORFOR ER DET HER FARLIGT?

Claus Rønnegaard er ikke en tilfældig betjent, der har begået en fejl. Han er en ledende figur i Københavns Politi, som har været direkte involveret i ulovlige frihedsberøvelser, magtmisbrug og manipulation af systemet – og han fortsætter med det uden konsekvenser.

CLAUS RØNNEGAARD HAR VIST ET MØNSTER AF MAGTMISBRUG

• 2012-2013: Tibet-sagen – demonstranter blev fjernet ulovligt, politiet løj om det i årevis, og dansk demokrati blev bøjet for Kinas interesser.
• 2024: Min sag – samme taktik, ingen beviser, ingen juridisk grundlag, blot politiets subjektive vurdering som undskyldning for at fratage en borger hans frihed.
• Hvad har han ellers været involveret i? Hvis én mand kan gå igen i så alvorlige sager, hvor mange andre lignende tilfælde eksisterer der, som aldrig er blevet afsløret?

FRA TIBET-SAGEN TIL MIN SAG: HAN FORTSÆTTER UDEN KONSEKVENSER

Tibet-sagen blev afsløret. Lydoptagelser beviste politiets ulovligheder. Politikere måtte indrømme, at der var sket grundlovsbrud.
Men hvad skete der med Claus Rønnegaard? Intet.

Ingen straffe, ingen retsforfølgelse – kun en fortsættelse af karrieren.

Og fordi han slap afsted med det dengang, gør han det igen i dag.

HVIS INGEN STOPPER HAM, HVEM BLIVER DEN NÆSTE?

Hvis politiet kan fjerne demonstranter ulovligt, hvem beskytter så borgernes ytringsfrihed?
Hvis politiet kan frihedsberøve uden dokumentation, hvem beskytter så retssikkerheden?
Hvis Claus Rønnegaard kunne gøre det i 2012, kunne gøre det i 2024, hvem bliver hans næste offer i 2025?

Dette handler ikke kun om mig – det handler om et politi, der har for meget magt uden kontrol.

POLITIET MÅ HOLDES ANSVARLIGT – OG DET STARTER HER!

Historien har vist, at systemet beskytter sine egne, hvis ingen stiller spørgsmål.
Men jeg stiller spørgsmål.
Jeg nægter at lade denne sag gå i glemmebogen, som Tibet-sagen var på vej til, før sandheden blev afsløret.

Claus Rønnegaard og Københavns Politi skal stå til ansvar.

Hvem ellers skal retsforfølges, hvis ikke dem, der gentagne gange har bevist, at de sætter sig selv over loven?

J.D. Vance havde ret:

Hvis aktivister, journalister og borgere bliver spærret inde, så har vi et grundlæggende demokratisk problem.

Danmark kalder sig et demokrati, men hvis politiet kan frihedsberøve borgere uden beviser, uden konsekvenser, uden nogen der stopper dem – er vi så stadig et frit land?

FORSTÅ TIBET SAGEN

Tibet-sagen er ikke blot en skandale – det er et mørkt kapitel i dansk politis systematiske magtmisbrug, hvor borgernes grundlovssikrede rettigheder blev knust for at beskytte Kinas interesser.

I 2012 og 2013, under det kinesiske præsidentbesøg, blev demonstranter ulovligt fjernet og frihedsberøvet af dansk politi. Ikke fordi de var til fare, ikke fordi de brød loven – men fordi de kinesiske myndigheder ikke ønskede at se tibetanske flag i København.

Bag disse overgreb stod højtstående embedsmænd, politiledere og ministerier, der koordinerede en omfattende operation for at skjule protesterne. Det var ikke en tilfældighed, det var en bevidst politisk strategi, hvor Københavns Politi spillede en central rolle.

En af de vigtigste aktører i denne skandale var Claus Rønnegaard, en ledende figur i Københavns Politi, som var med til at gennemføre ulovlige indgreb mod demonstranter.

• Betjente fik klare ordrer: Fjerne demonstranter, tage flag fra dem, sørge for, at kinesiske delegationer ikke kunne se protesterne.
• Rønnegaard og politiet handlede på instrukser oppefra: PET, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet var involveret i at sikre, at Kina ikke blev “fornærmet”.
• Manipulation og mørklægning: Politiet nægtede i flere år, at der var givet ordrer, indtil 2015, hvor lydoptagelser fra politiets radiokommunikation afslørede sandheden.

Denne afsløring eksploderede sagen, og en undersøgelseskommission blev nedsat. Over 50 politichefer, embedsmænd og politikere blev afhørt. Alle pegede fingre ad hinanden – men ingen tog ansvar.

Og Claus Rønnegaard? Han fortsatte i systemet.

Til trods for klare beviser for ulovlig frihedsberøvelse, har ingen af de ansvarlige nogensinde stået juridisk til ansvar. Tibet-sagen beviser, at når magtmisbrug sker i de øverste lag af politiet og regeringen, bliver sandheden begravet under undskyldninger, hemmeligholdelse og politisk pres.

Denne sag er ikke fortid – den viser, hvordan systemet beskytter dem, der bryder loven indefra.