CLAUS RØNNEGAARD: GENTAGER ULOVLIGT MAGTMISBRUG

25. febrero 2025 ZLC Team

Satirisk illustration af Claus Rønnegaard i de gamle københavnske gader, omgivet af barrikader og vrede demonstranter med tibetanske flag. Billedet refererer til Tibet-sagen og politiets magtmisbrug i Danmark

Under udvikling

NÅR TRUSLEN KOMMER INDEFRA

CLAUS RØNNEGAARD, TIBET-SAGEN OG DEMOKRATIETS NEDBRUD

Når vi taler om trusler mod demokrati, er det let at pege fingre mod Rusland, Kina eller Nordkorea. Men som den amerikanske vicepræsident J.D. Vance sagde under sin tale ved sikkerhedskonferencen i München:

Den største trussel mod demokratiet i Vesten er ikke Rusland eller Kina – det er Vesten selv.

Denne udtalelse rammer præcist, hvad vi ser i Danmark i dag.

Tibet-sagen i 2012 og min frihedsberøvelse i 2024 viser, at Vance har ret. Journalister, aktivister og borgere bliver spærret inde, mens politiske magthavere beskytter sig selv frem for retssikkerheden.

Fælles for begge sager er Claus Rønnegaard, en højtstående figur i Københavns Politi, der har været direkte involveret i ulovlige frihedsberøvelser, magtmisbrug og manipulation af systemet.

Men Rønnegaard er ikke en enlig svale. Han er en del af en farlig udvikling i Europa, hvor politiske ledere og myndigheder systematisk undergraver borgernes rettigheder – og gør det i demokratiets navn.

LÆS OGSÅ: MÅ MAN FILME POLITIET

TIBET-SAGEN GENTAGER SIG: CLAUS RØNNEGAARD & POLITIETS SKJULTE AGENDA

TIBET-SAGEN 2012

HVORDAN KINA DIKTEREDE DANSK POLITI

Da Kinas præsident Hu Jintao besøgte Danmark den 15. juni 2012, var det et historisk øjeblik. Danmark jagtede handelsaftaler for 18 milliarder kroner – og regeringen ønskede ikke nogen “forstyrrelser”.

Men hvad var denne “forstyrrelse”?

Tibet-demonstranter og tibetanske flag.

Politiet fik til opgave at sikre, at den kinesiske delegation ikke så nogen protester:

✅ Demonstranter blev fjernet fra ruten.
✅ Folk med tibetanske flag blev spærret inde bag politibarrikader.
✅ Flere blev fysisk forhindret i at folde deres flag ud.

Dette var ikke en tilfældighed. Det var en koordineret operation fra politiets øverste ledelse.

BEVISERNE

TIBETKOMMISSIONENS AFSLØRINGER

Efterfølgende benægtede Københavns Politi, at der var givet ordrer om at fjerne demonstranter. De hævdede, at betjentene handlede individuelt, og at der ikke var nogen samlet strategi. Men i 2015 blev sandheden afsløret.

Lydoptagelser fra politiets radiokommunikation under præsidentbesøget blev fremlagt i en retssag. Optagelserne beviste, at betjentene havde fået klare ordrer om at fjerne Tibet-demonstranterne og skjule dem for den kinesiske delegation. Politiet havde bevidst løjet om sagen i tre år.

HVAD AFSLØREDE TIBETKOMMISSIONEN?

Demonstranter blev fjernet og skjult bevidst – ikke for at opretholde orden, men for at tilfredsstille den kinesiske stat.
Politiet fulgte ulovlige ordrer – de var fuldt ud klar over, at de handlede i strid med grundloven.

CLAUS RØNNEGAARDS ROLLE: HVAD GJORDE HAN?

Han var en del af den ledende politigruppe, der koordinerede indsatsen.
Han var med til at planlægge og udføre strategien om at skjule protesterne.
Han medvirkede til en operation, der direkte overtrådte dansk lovgivning.

Dette var ikke en fejl – det var en bevidst strategi.

KONSEKVENSERNE AF TIBET-SAGEN

DANMARK BLEV AFSLØRET I AT BØJE SIG FOR KINA

Tibet-sagen afslørede, at Danmark var villig til at ofre borgernes rettigheder for økonomiske aftaler med en totalitær stat.
Københavns Politi handlede ikke i borgernes interesse, men som et redskab for udenrigspolitisk underdanighed.

KØBENHAVNS POLITI OVERTRÅDTE BORGERNES RETTIGHEDER

Grundloven sikrer ytrings- og forsamlingsfrihed, men disse rettigheder blev systematisk ignoreret.
Demonstranter blev ulovligt fjernet, truet og tilbageholdt uden retsgrundlag.

POLITIET FORSØGTE AT SKJULE SANDHEDEN

I tre år benægtede Københavns Politi, at der var givet centrale ordrer.
Først da lydoptagelser afslørede de direkte kommandoer, blev de tvunget til at indrømme sandheden.
Ingen af de ansvarlige, herunder Claus Rønnegaard, har lidt nogen reelle konsekvenser.

HVORFOR ER DETTE VIGTIGT I DAG?

Tibet-sagen var ikke en isoleret skandale. Den beviste, at politiet i Danmark kan bryde loven, lyve om det og slippe afsted med det. Claus Rønnegaard var en del af det dengang. Han er stadig en del af systemet i dag. Hvor mange andre tilfælde er blevet mørklagt? Hvor mange gange er disse metoder blevet gentaget?

Dette er ikke en afsluttet historie. Det er et mønster.

DEN INDRE TRUSSEL

Virkeligt billede af Claus Rønnegaard, kendt for sin rolle i Tibet-sagen, hvor dansk politi ulovligt skjulte demonstranter og gennemførte frihedsberøvelser uden retsgrundlag

HVEM ER DEN RIGTIGE TRUSSEL?

CLAUS RØNNEGAARD, MAGTMISBRUG OG DEN STORE LØGN

Når vi taler om sikkerhed og trusler, er det så ikke ironisk, at de, der påstår at beskytte os, ofte er dem, der udgør den største fare?

Claus Rønnegaard, en af de mest magtfulde skikkelser i Københavns Politi, har i over et årti manipuleret, skjult beviser og frihedsberøvet borgere uden grundlag. Tibet-sagen i 2012 var kun begyndelsen – i dag fortsætter han med de samme metoder.

HVORDAN HAN MANIPULERER SYSTEMET

UBESTEMMELIGE TRUSSELSVURDERINGER

- Tibet-sagen: Demonstranter blev fjernet for ikke at fornærme Kina – ikke fordi de udgjorde en reel trussel.
- Min sag: Jeg blev frihedsberøvet uden beviser, kun baseret på en subjektiv vurdering.

MANGLENDE DOKUMENTATION – AT SKJULE BEVISER

- I Tibet-sagen nægtede politiet i tre år, at de havde modtaget ordrer om at fjerne demonstranter.
- I min sag nægter de at udlevere dokumentation for min frihedsberøvelse.

NEDLADENDE OG MAGTARROGANT ADFÆRD

- Da jeg blev frihedsberøvet, spurgte jeg, om jeg måtte filme med min selfie-stang. En betjent grinede og svarede: “Så må du håbe, at nogen filmer det udefra.”
- Mine smerter fra stramme håndjern blev mødt med hån: “Gør det ondt i skulderen eller håndleddet?”

Hvor mange andre borgere er blevet frihedsberøvet uden juridisk grundlag af Claus Rønnegaard?
Hvor mange sager er blevet fejet ind under gulvtæppet, fordi systemet beskytter sig selv?
Hvordan kan han stadig have magten til at tage borgeres frihed, uden at nogen holder ham ansvarlig?

TRUSLEN ER IKKE BORGERNE – TRUSLEN ER SYSTEMET

Claus Rønnegaard leder indsatsen mod ”trusler”. Men hvem overvåger overvågerne? Politiet vil have borgerne til at være på vagt over for hinanden. Samtidig fjerner de beviser, nægter indsigt og går efter systemkritikere.

Hvis politiet virkelig beskyttede demokratiet, ville de starte med at undersøge deres egne magtmisbrug.

Hvis du vil følge sagen fra start til slut, har jeg samlet alt i kronologisk rækkefølge her:
Læs hele historien

MIN SAG: HISTORIEN GENTAGER SIG

Når en mand dukker op i flere sager, hvor borgernes rettigheder systematisk bliver krænket, er det ikke en tilfældighed – det er et mønster.

I 2012 og 2013 var Claus Rønnegaard en af de ledende kræfter bag politiets ulovlige fjernelse af Tibet-demonstranter. Dengang brugte han sin magt til at skjule sandheden, fjerne mennesker uden grund og tilsidesætte grundloven.

I 2024 gjorde han det igen.

MIN FRIHEDSBEREØVELSE BLEV BESLUTTET AF CLAUS RØNNEGAARD

Den 7. oktober 2024 blev jeg frihedsberøvet administrativt af politiet.

Jeg blev ikke anholdt på baggrund af en konkret lovovertrædelse.
Der var ingen reelle beviser mod mig.
Der blev ikke stillet nogen konkret anklage – kun en politisk motiveret vurdering.

Og hvem traf beslutningen? Claus Rønnegaard.

Præcis som i Tibet-sagen, hvor demonstranter blev fjernet alene for at beskytte Kinas interesser, blev jeg frihedsberøvet uden nogen legitim grund.

INGEN KONKRET BEGRUNDELSE, INGEN BEVISER – KUN EN VURDERING

Når politiet frihedsberøver en borger, kræver loven, at det sker på et klart, dokumenteret og juridisk grundlag.

Men i min sag var der intet.

Ingen reelle beviser for, at jeg udgjorde en fare.
Ingen specifikke trusler – kun politiets egen vurdering.
Ingen forsøg på at anvende mildere midler – de gik direkte til frihedsberøvelse.

Præcis som i Tibet-sagen blev loven sat til side for at sikre et politisk bekvemt resultat.

POLITIET NÆGTER AT GIVE DOKUMENTATION – PRÆCIS SOM I TIBET-SAGEN

Da Tibet-sagen eksploderede i 2015, brugte Københavns Politi tre år på at benægte, at der var givet ulovlige ordrer. Først da lydoptagelser afslørede sandheden, blev de tvunget til at indrømme det.

Nu gør politiet præcis det samme i min sag.

Jeg har gentagne gange efterspurgt dokumentation for, hvorfor jeg blev frihedsberøvet.
Jeg har mødt den samme mur af tavshed, afvisninger og bortforklaringer.
De beskytter systemet – ikke borgernes rettigheder.

Det er den samme strategi, de brugte i Tibet-sagen:

Træf en ulovlig beslutning.
Luk ned for information og dæk over det.
Benægt alting, indtil beviserne er uundgåelige.

CLAUS RØNNEGAARD BRUGER VAGE TRUSSELSVURDERINGER TIL AT FRATAGE BORGERE FRIHEDEN

Under Tibet-sagen brugte politiet en trusselsvurdering fra PET som påskud for at fjerne demonstranter. PET mente, at Kina ikke måtte “tabe ansigt” – derfor blev ytringsfriheden tilsidesat.

I min sag er det det samme mønster:

Ingen konkrete beviser – kun en vurdering.
Ingen dokumentation – kun en politisk hensigtsmæssig beslutning.
Ingen reel retssikkerhed – kun politiets ord mod borgerens.

Claus Rønnegaard har ikke ændret metode – han har bare skiftet mål.

Før var det Tibet-aktivister.
Nu er det borgere, der stiller spørgsmål ved systemet.

Men metoden er den samme:

Frihedsberøvelse uden lovhjemmel
Ingen gennemsigtighed
Ingen ansvarlighed

NÅR SYSTEMET BESKYTTER SIG SELV, HVEM BESKYTTER SÅ BORGERNE?

SLANGEN STRAMMER SIT JERNGREB

Dramatisk illustration af Rundetårn i København, tæt omringet af en stor slange, der symboliserer israelsk mafia og dens jerngreb om medier, journalister og politik. Baggrunden er en dyster solnedgang, der forstærker følelsen af kontrol og magt, inspireret af Mossad og moderne lobbyisme.

JEG VAR JOURNALIST – OG BLEV LUKKET NED

Hvis Claus Rønnegaard kunne slippe afsted med magtmisbrug i Tibet-sagen, og han nu – over et årti senere – stadig kan træffe de samme ulovlige beslutninger, hvad stopper ham og systemet fra at gøre det igen?

Dette handler ikke kun om min sag. Det handler om et mønster, hvor magtmisbrug i politiet fortsætter ustraffet, fordi ingen stilles til ansvar.

Men hvad hvis problemet er endnu større?

FRIHEDSBEREØVELSE FOR AT STILLE KRITISKE SPØRGSMÅL

Den dag jeg blev frihedsberøvet, var jeg på gaden som journalist. Jeg havde min selfie-stang og mine spørgsmål klar til statsministeren. Jeg var forberedt, men alligevel blev jeg fjernet og tilbageholdt. Det var ikke en anholdelse – det var et signal:

Journalister, systemkritikere og aktivister skal ikke kunne dokumentere, hvad der sker.(Jeg venter stadig på Netto-videoovervågning, som jeg har bedt om at få udleveret.)

VAR DET BLOT POLITIETS BESLUTNING – ELLER NOGET STØRRE?

I min artikel “Har den israelske mafia et jerngreb om dansk journalistik og medier?” dokumenterer jeg, hvordan pro-israelske lobbygrupper arbejder i det skjulte for at kontrollere pressen og påvirke den offentlige dagsorden.

Så spørgsmålet er:

Statsministeren var i synagogen – politiet sørgede for, at jeg ikke kunne nærme mig.
Jeg var journalist med kritiske spørgsmål, men blev frihedsberøvet før jeg kunne stille dem.
Israelske lobbygrupper har dokumenteret indflydelse på europæiske regeringer og medier.

Var min frihedsberøvelse et spørgsmål om offentlig sikkerhed – eller en effektiv måde at lukke munden på en journalist, der ville stille de forkerte spørgsmål?

NÅR POLITIET BLIVER ET POLITISK VÅBEN

Hvis journalister, aktivister og borgere fjernes fra gaderne, hvad siger det så om demokratiet?

Poul Madsen, tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet, afslørede i et interview, hvordan medierne i Danmark underlægges pres fra israelske interesser:

“I samme øjeblik, der er den mindste konflikt omkring Israel, kan man være helt sikker på som mediechef, at man bliver kontaktet for at blive påvirket. Hvis man siger eller gør det mindste, bliver man indkaldt til møder med interessentorganisationer i Danmark og den israelske ambassade.”

MED ANDRE ORD

Danske medier censureres og påvirkes aktivt for at tilpasse deres dækning af Israel-Palæstina-konflikten. Når selv store danske aviser presses, hvordan kan vi så forvente, at en kritisk journalist i gadebilledet får lov at operere frit?
Så længe folk som Claus Rønnegaard får lov at operere uden konsekvenser, vil dansk politi fortsætte med at bruge loven som et politisk våben mod systemkritikere. Dette er ikke en tilfældighed. Dette er en strategi.

HVORDAN HAN OPERERER

CLAUS RØNNEGAARDS BESKIDTE TRICKS

Claus Rønnegaard har ikke kun én gang, men flere gange demonstreret sin evne til at bøje loven, manipulere systemet og slippe afsted med det. Fra Tibet-sagen i 2012 til min sag i 2024 har han fulgt det samme mønster af magtmisbrug.

Hans metode er simpel:

Brug skøn til at omgå loven
Undgå dokumentation, så ingen kan bevise overgrebene
Intimider og ydmyg borgeren, så vedkommende opgiver kampen for retfærdighed

BRUG AF SKØN TIL ULOVLIGE FRIHEDSBEREØVELSER

Claus Rønnegaards foretrukne værktøj er den vage, ubestemmelige trusselsvurdering.

Tibet-sagen: Demonstranter blev fjernet, ikke fordi de var en reel trussel, men fordi Kina ikke måtte “tabe ansigt“.
Min sag: Jeg blev frihedsberøvet uden konkret begrundelse, uden juridisk hjemmel – alene baseret på en subjektiv vurdering.
Fællesnævneren: Når politiet selv kan definere en trussel uden at skulle bevise noget, er der ingen juridisk kontrol. Alt bliver et skøn – og skøn kan ikke efterprøves.

Dette gør Claus Rønnegaard farlig – han bruger politiets beføjelser til at omgå loven i stedet for at håndhæve den.

MANGLENDE DOKUMENTATION – AT SKJULE BEVISER

Når man handler ulovligt, er den vigtigste strategi at fjerne sporene.

Tibet-sagen: Politiet nægtede i årevis, at der var givet ordrer om at fjerne demonstranter. Først da en lydoptagelse afslørede sandheden i 2015, blev de tvunget til at indrømme det.
Min sag: Jeg har gentagne gange bedt om dokumentation for, hvorfor jeg blev frihedsberøvet. Intet svar. Ingen gennemsigtighed. Samme taktik.

POLITIETS STRATEGI ER KLAR

Jo mindre dokumentation, desto færre beviser mod dem.
Undgå gennemsigtighed – så ingen kan efterprøve politiets beslutninger.
Nægt aktindsigt i dokumenter, der kunne bevise ulovligheder.

Dette er ikke inkompetence – det er en strategi.

NEDLADENDE OG INTIMIDERENDE BEHANDLING AF BORGERE

Når systemet ved, at det handler ulovligt, er det nødvendigt at gøre borgeren magtesløs.

Tibet-sagen: Demonstranter blev behandlet som kriminelle, selvom de havde en grundlovssikret ret til at protestere.
Min sag: Jeg blev afvist, nægtet hjælp, nægtet dokumentation og mødt med arrogance af systemet, da jeg forsøgte at få svar.

HVAD SKETE DER, DA JEG FORSØGTE AT FILME?

Da jeg spurgte politiet, om jeg måtte filme med mit selfie-kamera, blev jeg mødt med sarkasme og nedladende kommentarer.

En betjent sagde direkte: “Så må du håbe, at en anden optager hændelsen udefra.”
En anden betjent hånede mig ved at spørge nedladende, om det gjorde ondt i håndleddet eller skulderen.

Jeg blev nægtet at dokumentere min egen frihedsberøvelse, og politiet vidste udmærket hvorfor – fordi de ikke ønskede beviser på deres overgreb.

Politiets taktik er tydelig:

Nægt adgang til information.
Nægt borgeren mulighed for at dokumentere overgrebet.
Mød borgeren med arrogance og foragt.

Når man bliver ignoreret, mistænkeliggjort og nægtet indsigt, giver mange op. Men jeg giver ikke op.

HVAD SKETE DER I FÆNGSLET?

Efter min frihedsberøvelse blev jeg ført til en celle. Behandlingen her var ikke blot ydmygende – den var systematisk designet til at bryde mig psykisk ned.

Jeg bad om mad eller drikke. Svaret var en plastik-kop med vand fra toilettet.
Min medicin og inhalator lå i tasken, men jeg fik dem ikke. Jeg glemte det i chokket over situationen, og ingen af betjentene spurgte ind til det.
Da jeg bad om noget at læse, blev jeg afvist. En kvindelig betjent sagde hånligt: “Du kan kigge på væggen og tænke over, hvad du har gjort.”
Jeg frøs og bad om et ekstra tæppe. Over højtaleren blev der spurgt: “Fryser du?” – en kommentar, der var lige så dehumaniserende, som den var nedladende.
De ville gøre mig lille. De ville intimidere mig.

Men den mest afslørende detalje er, hvordan Claus Rønnegaard selv beskrev min frihedsberøvelse:

Han hævdede, at det blev gjort “med hensyn og mulighed for at kontakte min læge.”

Hvor var omsorg, da jeg viste samarbejdsvillighed og alligevel fik håndjern på i fuld offentlighed.
Men hvor var den omsorg, da jeg havde brug for medicin?
Hvor var den omsorg, da jeg fik vand fra toilettet?
Hvor var den omsorg, da jeg frøs i cellen? Det endte med jeg fik lungebtændelse og i forvejen havde nedsat lungefunktion. Det glemte de vel spørge min læge den 3. oktober 2025.

LØGNENE FALDER FRA HINANDEN

HVORFOR KAN CLAUS RØNNEGAARD STADIG GØRE DETTE?

Hvorfor er han stadig i systemet?
Hvor mange andre sager har han haft fingrene i?
Hvor mange borgere har han fået frihedsberøvet uden reelt grundlag?

Dette er ikke et enkeltstående tilfælde – det er et mønster.

Claus Rønnegaard er ikke en fejl i systemet – han er et produkt af et system, der beskytter sig selv frem for borgerne.

En dramatisk scene i Københavns gamle gader i regnvejr. Jeg går roligt med min selfie-stang og headset, mens jeg eksperimenterer med mit udstyr. Bag mig stormer Claus Rønnegaard og kampklædte betjente frem med håndjern, mens en mørkeblå politivarevogn holder klar. Kampstenene glinser af regnen, og blå blink reflekteres i de våde brosten.

HVAD SIGER LOVEN?

OG HVORFOR OVERTRÆDER POLITIET DEN UDEN KONSEKVENSER?

Når staten fjerner en borgers frihed, skal det ske på et klart, juridisk grundlag. Der skal være beviser, en konkret begrundelse og en vurdering af proportionalitet. Men hvad sker der, når politiet vælger at se bort fra disse principper?

Tibet-sagen og min egen sag viser, at loven kun gælder for nogle – mens politiet bryder den uden konsekvenser.

TIBET-SAGEN: DØMT ULOVLIG – MEN INGEN STRAF

I Tibet-sagen overtrådte politiet bevidst grundloven for at beskytte Kinas interesser:

Demonstranter blev fjernet ulovligt, ikke fordi de var en fare, men for at undgå at Kina “tabte ansigt”.
Politiet løj i årevis og benægtede ordrerne – indtil beviser afslørede dem.
Ingen ansvarlige blev stillet for retten.

Domstolene fastslog, at demonstranterne aldrig burde være blevet fjernet – men politiet kunne bryde loven uden konsekvens.

MIN SAG: POLITIET KAN STADIG GØRE, HVAD DE VIL

Retssikkerhed betyder, at ingen kan frihedsberøves uden en klar, lovlig begrundelse.

Men i min sag skete præcis det samme som i Tibet-sagen:

Ingen beviser – kun en subjektiv vurdering fra politiet.
Ingen forklaring – jeg har gentagne gange bedt om dokumentation, men får intet svar.
Ingen konsekvenser for de ansvarlige – præcis som i Tibet-sagen.

Loven er tydelig: Frihedsberøvelse må kun ske, hvis ingen andre midler kan opretholde lov og orden.

Hvorfor blev jeg ikke bedt om at forlade stedet?
Hvorfor blev jeg ikke givet en advarsel?
Hvorfor blev der ikke forsøgt dialog?
Hvorfor frihedsberøvet, når jeg havde informeret dem den 4. 5. 6. og 7. oktober at jeg vil lave en aftale og en dialog med STM og Lars Løkke ud fra dagens program i Synagogen?
Hvorfor havde Gitte ikke advaret mig inden eller den andre?

Politiet valgte den hårdeste løsning først – ikke som sidste udvej. Det er magtmisbrug.

TIBET-SAGEN & MIN SAG

SAMME TAKTIK, SAMME MAND, SAMME SYSTEM

Claus Rønnegaard besluttede både i Tibet-sagen og i min sag at tilsidesætte loven.

2012-2013: Tibet-demonstranter blev fjernet ulovligt, politiet løj, ingen blev straffet.
2024: Jeg blev frihedsberøvet uden lovhjemmel – nøjagtigt samme mønster.

Hvad har han ellers været involveret i?

Hvor mange sager er blevet fejet ind under gulvtæppet?

TIBET-SAGEN BLEV DOKUMENTERET – MEN HVAD MED MIN SAG?

Tibet-sagen blev først afsløret, da lydoptagelser beviste politiets løgne. Indtil da benægtede politiet alt.

I min sag sker det samme:

Jeg har bedt om dokumentation – intet svar.
Netto-videoovervågningen, som kunne bevise hændelsen, bliver tilbageholdt.
Politiet nægter at forklare deres handlinger.

Er politiet i gang med at skjule endnu en ulovlig frihedsberøvelse?

CLAUS RØNNEGAARD ER STADIG USTRAFFET – HVEM BLIVER DEN NÆSTE?

Hvis politiet kan fjerne demonstranter ulovligt, hvem beskytter så borgernes rettigheder?
Hvis politiet kan frihedsberøve uden beviser, hvem beskytter så retssikkerheden?
Hvis Claus Rønnegaard kunne gøre det i 2012, gjorde det i 2024 – hvem bliver hans næste offer i 2025?

Dette handler ikke kun om mig. Det handler om et politi, der har for meget magt og ingen ansvarlighed.

HVEM HOLDER POLITIET ANSVARLIGT?

Tibet-sagen blev afsløret – men ingen blev retsforfulgt.
Min sag viser, at politiet stadig opererer uden konsekvenser.

Hvis vi ikke stopper dem nu, hvad bliver det næste så?

Danmark kalder sig et demokrati – men hvad er vi, hvis politiet kan frihedsberøve borgere uden beviser, uden konsekvenser, uden nogen der stopper dem?

DATO MODTAGELSE: 24/2/2025 POLITISAGENS AFDÆKNING – DET OFFICIELLE PROCESSKRIFT

PROCESSKRIFTET – POLITIETS SUBJEKTIVE BEGRUNDELSE FOR MIN FRIHEDSBEREØVELSE

Processkriftet fra Københavns Politi vedrørende min frihedsberøvelse den 7. oktober 2024 viser en række manipulerende formuleringer, der skal retfærdiggøre en ulovlig frihedsberøvelse uden konkrete beviser.

Jeg fik først kendskab til dette processkrift den 24. februar 2025, 140 dage efter min tilbageholdelse, hvilket viser, at politiet forsøgte at skjule dokumentationen.

POLITIETS SUBJEKTIVE FORMULERINGER – HVORDAN DE FORVRÆNGER VIRKELIGHEDEN

“Klager hastigt forlod stedet”

Politiet fremstiller det som mistænkeligt, at jeg forlod Christiansborg hurtigt.
Der nævnes ingen lovovertrædelse – kun en subjektiv fortolkning af min bevægelse.

“Ihærdigt forsøgte at opsøge statsministeren”

Ordet “ihærdigt” antyder en aggressiv hensigt, selvom der ikke foreligger nogen dokumentation for det.
Jeg forsøgte aldrig at forcere nogen afspærring eller skabe uro.

“Beslutningen havde grund i politiets viden om, at Zahid Latif forud for den 7. oktober havde forsøgt at komme i dialog med Statsministeriet”

Politiet indrømmer her, at jeg blev tilbageholdt på grund af mine tidligere henvendelser.
Det betyder, at jeg blev straffet for at have brugt min ytringsfrihed – ikke for noget, jeg gjorde den 7. oktober.

“Politiet skønnede, at mindre indgribende midler ikke var tilstrækkelige”

Der er ingen dokumentation for, at politiet overhovedet forsøgte andre midler.
At “skønne” noget utilstrækkeligt uden beviser er ren vilkårlighed.

“Afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden”

Politiet kan ikke dokumentere, at jeg skabte nogen forstyrrelse.
Min frihedsberøvelse var ikke baseret på noget konkret, men blot en politisk vurdering af min tilstedeværelse.

“Den administrative frihedsberøvelse var så kortvarig og skånsom som muligt”

Jeg blev tilbageholdt præcis indtil Mette Frederiksen forlod synagogen, hvilket beviser, at formålet ikke var sikkerhed, men at skjule mig fra offentligheden.
En frihedsberøvelse uden lovgrundlag kan aldrig kaldes “skånsom”.

KONKLUSION – FRIHEDSBEREØVELSE BASERET PÅ SUBJEKTIVE PÅSTANDE

Politiets eget processkrift afslører, at ingen lovovertrædelse fandt sted, og at jeg blev tilbageholdt baseret på spekulationer og politiske vurderinger.

Dette er præcis den samme metode, som blev brugt i Tibet-sagen:

Fjern en borger fra offentligheden uden beviser.
Giv en vag og subjektiv begrundelse.
Forhal indsigt i dokumenterne for at forhindre kritik.

Denne sag viser et systematisk mønster af magtmisbrug, hvor politiet manipulerer sproget for at fremstille en uskyldig borger som en trussel, der skal fjernes.

Læs hele sagsforløbet og politiets metoder her:

DATO MODTAGELSE: 24/2/2025 BILAG 1 ANMELDELSESRAPPORTEN

ANMELDELSESRAPPORTEN – POLITIETS DOKUMENTATION AF MIN FRIHEDSBEREØVELSE

Som en del af min ulovlige frihedsberøvelse den 7. oktober 2024, har Københavns Politi udarbejdet en anmeldelsesrapport, der skulle dokumentere begrundelsen for deres handlinger.

Jeg blev dog først bekendt med rapportens eksistens den 24. februar 2025, hvilket betyder, at politiet i flere måneder skjulte dette dokument fra mig. Der gik dermed 140 dage, hvor jeg blev nægtet indsigt i politiets egen begrundelse for min frihedsberøvelse.

INDHOLD AF ANMELDELSESRAPPORTEN:

Politiet ankom til Pilestræde 67 kl. 16:15, hvor jeg befandt mig.
Jeg blev frihedsberøvet kl. 16:26 – uden nogen konkret handling eller bevis for en trussel.
Politiets begrundelse bygger på Politilovens § 5, stk. 3, men der er ingen dokumentation for, at mindre indgribende midler blev forsøgt før tilbageholdelsen.
Politibetjent Valdemar Gaarn Danning registrerede anmeldelsen og noterede, at jeg havde planlagt at opsøge statsministeren ved synagogen – men uden at dette blev set som en konkret trussel.
Politiet nævner ikke en reel trusselsvurdering – kun, at min tilstedeværelse blev anset som en forstyrrelse af den offentlige orden.

ANMELDELSESRAPPORTEN BEKRÆFTER MAGTMISBRUG

Anmeldelsesrapporten viser tydeligt, at min frihedsberøvelse ikke var baseret på nogen konkret trussel, men et politisk motiveret forsøg på at fjerne mig fra offentligheden under Mette Frederiksens besøg i synagogen.

Dette rejser alvorlige spørgsmål om politiets brug af administrativ frihedsberøvelse, og om hvordan politiet systematisk skjuler deres beslutningsgrundlag for borgerne.

Læs hele baggrunden for sagen her

DATO MODTAGELSE: 24/2/2025 BILAG 2 POLDOK: POLITIETS INTERN RAPPORTERING OM MIN FRIHEDSBEREØVELSE

BILAG 3 – POLDOK: POLITIETS INTERN RAPPORTERING OM MIN FRIHEDSBEREØVELSE

Bilag 3 fra POLDOK (Politiets Dokumentationssystem) dokumenterer politiets interne kommunikation den 7. oktober 2024, hvor jeg blev frihedsberøvet.

Denne rapport afslører, hvordan politiet forsøgte at fremstille mig som en trussel uden konkret bevis, og hvordan de brugte subjektivt ladede beskrivelser for at legitimere en ulovlig tilbageholdelse.

Jeg blev først bekendt med dette dokument den 24. februar 2025, 140 dage efter hændelsen, hvilket bekræfter, at politiet bevidst forsøgte at skjule deres beslutningsgrundlag.

POLITIETS PÅSTANDE KONTRA REALITETEN

“Personen, som telefonisk havde kontaktet Statsministeriet og truet Statsministeren, har nu indfundet sig foran Statsministeriet.”

Politiet påstår, at jeg har truet statsministeren, men nævner ingen konkret trussel eller dokumentation for, hvad jeg skulle have sagt.
Der er ingen reelle beviser i rapporten, der understøtter denne anklage.
Hvis der var en reel trussel, hvorfor blev jeg så ikke sigtet for noget?

“Operationsleder, Dyre Sønnicksen, vil sende styrker ned til området og tage kontakt til pågældende.”

Politiet reagerer med overdreven magtanvendelse, selvom jeg gik stille og roligt og blot lavede mit satireprogram, som kan ses i links nedenfor.
Der var ingen konfrontation, ingen voldelig adfærd – alligevel blev der sendt “styrker”, hvilket er ude af proportioner.
Dyre Sønnicksen, er vagtchef ved Københavns Politi

“Personen løb mod Strøget iført sort tøj med hætte over hovedet.”

Dette er direkte misvisende. Jeg løb ikke, men gik roligt mod Netto for at købe vand og en banan.
Hvis politiet virkelig fulgte mig, burde de have overvågningsbilleder, der viser, hvordan jeg bevægede mig.
Jeg har selv bedt om overvågningsoptagelser fra Netto, men har ikke fået noget svar.

“Billeder og oplysninger på personen blev fremsendt til Objekt Krystalgade.”

Politiet havde på forhånd besluttet at tilbageholde mig, før jeg overhovedet havde gjort noget.
Dette dokumenterer målrettet overvågning, som ikke var baseret på en aktuel hændelse, men en politisk beslutning.

HVAD RAPPORTEN DOKUMENTERER – OG HVAD DEN MANGLER

Hvad rapporten dokumenterer:

Politiet havde forudgående kendskab til mig og fulgte mine bevægelser tæt.
Politiet besluttede at sende mandskab mod mig, før jeg overhovedet gjorde noget mistænkeligt.
Jeg blev registreret og identificeret som en trussel uden bevisførelse.

Hvad rapporten ikke dokumenterer:

Der er ingen beviser for, at jeg truede statsministeren.
Der er ingen overvågningsbilleder, der viser, at jeg løb – kun politiets subjektive vurdering.
Der nævnes ingen forsøg på at kommunikere med mig, før politiet besluttede at frihedsberøve mig.

KONKLUSION – ET KLART MØNSTER AF MANIPULATION

Denne POLDOK-rapport viser, at jeg var under målrettet overvågning, og at min frihedsberøvelse ikke var baseret på en konkret handling, men på en politisk beslutning om at fjerne mig fra offentligheden.

Politiet bruger manipulerende sprog og forvredne beskrivelser til at fremstille mig som en trussel. De ignorerer fakta, såsom at jeg gik roligt og lavede mit satireprogram, samt at jeg blot var på vej til Netto.

Dette er ikke en isoleret fejl, men et gentagende mønster, præcis som i Tibet-sagen, hvor Claus Rønnegaard beordrede ulovlige frihedsberøvelser af demonstranter for at beskytte politiske interesser.

Min sag viser, at dansk politi bruger vilkårlige anklager og målrettet overvågning som et værktøj til at undertrykke kritikere og fjerne borgere fra offentligheden.

Læs hele sagsforløbet og politiets metoder her

DATO MODTAGELSE: 24/2/2025 BILAG 3 POLITISAGENS AFDÆKNING – DET OFFICIELLE PROCESSKRIFT

POLITISAGENS AFDÆKNING – DET OFFICIELLE PROCESSKRIFT

I forbindelse med min ulovlige frihedsberøvelse den 7. oktober 2024, har Københavns Politi udarbejdet et processkrift, der afslører de egentlige årsager bag tilbageholdelsen.

CENTRALE PUNKTER FRA PROCESSKRIFTET:

Københavns Politi erkender, at jeg blev frihedsberøvet uden konkret trussel, men fordi jeg befandt mig tæt på statsminister Mette Frederiksen under hendes besøg i synagogen i Krystalgade.
Beslutningen blev truffet af Claus Rønnegaard, som tidligere har været involveret i ulovlige frihedsberøvelser under Tibet-sagen i 2012.
Politiet anfører, at mindre indgribende midler blev anset for utilstrækkelige, men giver ingen dokumentation for, at der overhovedet blev forsøgt en anden løsning end frihedsberøvelse.
Jeg blev løsladt præcis 26 minutter før, statsministeren forlod synagogen, hvilket bekræfter, at jeg kun blev tilbageholdt for at blive holdt væk fra området – ikke fordi jeg udgjorde nogen reel fare.
Først den 24. februar 2025, flere måneder efter min frihedsberøvelse, fik jeg via min advokat indsigt i processkriftet, hvilket beviser bevidst mørklægning fra politiets side.

POLITIETS FORSVAR – EN KONSTRUKTION UDEN BEVISER

Processkriftet forsøger at argumentere for, at min frihedsberøvelse var lovlig under henvisning til politilovens §5, stk. 3 – men denne lovgivning kræver, at mindre indgribende midler først skal forsøges. Dette blev ikke gjort.

KONKLUSION – EN POLITISK MOTIVERET FRIHEDSBEREØVELSE

Min sag har nu bevist, at Claus Rønnegaard har gentaget præcis de samme metoder, som blev brugt i Tibet-sagen. Denne gang var det ikke demonstranter med tibetanske flag – det var mig.

Læs hele processkriftet og domstolens dokumentation her:

DATO MODTAGELSE: 24/2/2025 BILAG 4 POLITIETS MANIPULERENDE SAGSFREMSTILLING

BILAG 4 – SIKKERHEDSUNDERSØGELSEN OG POLITIETS MANIPULERENDE SAGSFREMSTILLING

Bilag 4 fra POLDOK dokumenterer politiets interne sikkerhedsundersøgelse, der blev brugt som begrundelse for min frihedsberøvelse den 7. oktober 2024.

Rapporten viser tydeligt, hvordan politiet opbyggede en falsk trusselsvurdering uden konkrete beviser og forsøgte at fremstille mig som en fare, på trods af mine gentagne forsøg på en åben og demokratisk dialog.

Jeg blev først gjort bekendt med denne sikkerhedsundersøgelse den 6. februar 2025, 153 dage efter min frihedsberøvelse, hvilket bekræfter, at politiet bevidst tilbageholdt oplysninger, der var afgørende for min sag.

POLITIETS MANIPULERENDE FREMSTILLING

“Mistænkte Zahid Latif var uforstående over at være beskyldt for at have truet statsministeren.”

Dette dokumenterer, at jeg aldrig har erkendt nogen trussel.
Alligevel fortsætter politiet med at fremstille mig som farlig uden bevis.

“ANM ønskede at få oplysninger fra sagen, samt lydoptagelser fra både politi og stat.”

Jeg bad aktivt om dokumentation for politiets påstande, men blev afvist.
Dette viser, hvordan myndighederne systematisk nægter borgere adgang til oplysninger om dem selv.

“ANM nævnte, at hvis anmelder skulle blive dræbt af betjent eller andre, så måtte det være sådan.”

Politiet forsøger at vinkle en eksistentiel refleksion som en mulig trussel.
Min udtalelse var en kommentar til virkeligheden, men den bliver fordrejet for at passe ind i politiets narrativ.

“Zahid ønskede en åben debat med statsministeren og ville dokumentere den ved at filme.”

Jeg har gentagne gange understreget, at mit mål var en åben dialog, ikke konfrontation.
Politiet bruger alligevel dette som en del af deres begrundelse for at frihedsberøve mig.

“Zahid oplyste, at han havde dage, hvor han ikke følte, der var noget at leve for.”

Politiet trækker en grov og uansvarlig konklusion ud fra en personlig refleksion.
Jeg fortalte dem tydeligt, at jeg bruger meditation og kunst til at bearbejde tanker, men dette bliver ignoreret.

POLITIET VAR INFORMERET FØR MIN FRIHEDSBEREØVELSE

Jeg fik besøg af Gitte fra politiet den 5. oktober 2024, som jeg optog en lydbesked af og har offentliggjort. Denne samtale kan høres her:
Lyt til optagelsen her

Under samtalen forsøgte Gitte at overtale mig til ikke at optage lyden, og hun lovede, at hun selv ville sende mig en kopi af samtalen.

Dette har hun stadigvæk ikke gjort.

Dette bekræfter endnu engang, at politiet bevidst undgår gennemsigtighed og nægter at dokumentere deres egen adfærd.

To dage senere, den 7. oktober kl. 13, kontaktede jeg Martin fra Statsministeriet, hvor jeg bad om at få en kopi af min henvendelse sendt videre til politiet.

Dette betyder, at politiet allerede var informeret via Statsministeriet, før de frihedsberøvede mig senere samme dag.

Dette rejser vigtige spørgsmål:

Hvis jeg var en reel trussel, hvorfor blev jeg så ikke konfronteret af politiet straks efter samtalen med Gitte eller efter min henvendelse til Statsministeriet?
Hvorfor blev jeg først tilbageholdt timer senere, da jeg blot gik roligt mod Netto?
Dette peger på, at frihedsberøvelsen var en politisk beslutning og ikke en sikkerhedsforanstaltning.

HVAD SIKKERHEDSUNDERSØGELSEN DOKUMENTERER – OG HVAD DEN MANGLER

Hvad rapporten dokumenterer:

Ingen beviser for en reel trussel.
Jeg bad selv om indsigt i sagen, men blev nægtet.
Politiet kendte til mig via Statsministeriet og via Gitte fra politiet, men valgte alligevel at vente med at frihedsberøve mig til senere på dagen.

Hvad rapporten ikke dokumenterer:

Ingen beviser for en konkret trussel mod statsministeren.
Ingen optagelser, vidneudsagn eller fysiske beviser, der bakker politiets påstande op.
Ingen forklaring på, hvorfor jeg først blev frihedsberøvet flere timer efter, at politiet var informeret via Statsministeriet og via Gitte og den mandlige kollega Steffen.

KONKLUSION – SYSTEMATISK MISINFORMATION OG POLITISK MOTIVERET INDSATS

Sikkerhedsundersøgelsen beviser, at der aldrig var nogen reel trussel – politiet opbyggede en sag på spekulationer, undlod at dokumentere fakta og tilbageholdt oplysninger for at legitimere en ulovlig frihedsberøvelse.

Dette er en gentagelse af Tibet-sagen, hvor Claus Rønnegaard og Københavns Politi brugte falske trusselsbilleder til at fjerne borgere uden lovgrundlag.

Denne sag viser, at dansk politi arbejder med politisk motiverede frihedsberøvelser og skjuler deres handlinger bag en konstruktion af subjektive vurderinger.

Læs hele sagsforløbet her

KONKLUSION – HVORFOR ER DET HER FARLIGT?

Claus Rønnegaard er ikke en tilfældig betjent, der har begået en fejl. Han er en ledende figur i Københavns Politi, som har været direkte involveret i ulovlige frihedsberøvelser, magtmisbrug og manipulation af systemet – og han fortsætter med det uden konsekvenser.

CLAUS RØNNEGAARD HAR VIST ET MØNSTER AF MAGTMISBRUG

2012-2013: Tibet-sagen – demonstranter blev fjernet ulovligt, politiet løj om det i årevis, og dansk demokrati blev bøjet for Kinas interesser.
2024: Min sag – samme taktik, ingen beviser, ingen juridisk grundlag, blot politiets subjektive vurdering som undskyldning for at fratage en borger hans frihed.
Hvad har han ellers været involveret i? Hvis én mand kan gå igen i så alvorlige sager, hvor mange andre lignende tilfælde eksisterer der, som aldrig er blevet afsløret?

FRA TIBET-SAGEN TIL MIN SAG: HAN FORTSÆTTER UDEN KONSEKVENSER

Tibet-sagen blev afsløret. Lydoptagelser beviste politiets ulovligheder. Politikere måtte indrømme, at der var sket grundlovsbrud.
Men hvad skete der med Claus Rønnegaard? Intet.

Ingen straffe, ingen retsforfølgelse – kun en fortsættelse af karrieren.

Og fordi han slap afsted med det dengang, gør han det igen i dag.

HVIS INGEN STOPPER HAM, HVEM BLIVER DEN NÆSTE?

Hvis politiet kan fjerne demonstranter ulovligt, hvem beskytter så borgernes ytringsfrihed?
Hvis politiet kan frihedsberøve uden dokumentation, hvem beskytter så retssikkerheden?
Hvis Claus Rønnegaard kunne gøre det i 2012, kunne gøre det i 2024, hvem bliver hans næste offer i 2025?

Dette handler ikke kun om mig – det handler om et politi, der har for meget magt uden kontrol.

POLITIET MÅ HOLDES ANSVARLIGT – OG DET STARTER HER!

Historien har vist, at systemet beskytter sine egne, hvis ingen stiller spørgsmål.
Men jeg stiller spørgsmål.
Jeg nægter at lade denne sag gå i glemmebogen, som Tibet-sagen var på vej til, før sandheden blev afsløret.

Claus Rønnegaard og Københavns Politi skal stå til ansvar.

Hvem ellers skal retsforfølges, hvis ikke dem, der gentagne gange har bevist, at de sætter sig selv over loven?

J.D. Vance havde ret:

Hvis aktivister, journalister og borgere bliver spærret inde, så har vi et grundlæggende demokratisk problem.

Danmark kalder sig et demokrati, men hvis politiet kan frihedsberøve borgere uden beviser, uden konsekvenser, uden nogen der stopper dem – er vi så stadig et frit land?

SAMMENLIGNING: TIBET-SAGEN (2012) VS. MIN SAG (2024)

Kategori	Tibet-sagen (2012)	Min sag (2024)
Formål med indgrebet	Fjerne Tibet-demonstranter for at skjule dem for den kinesiske delegation	Fjerne mig fra offentligheden for at skjule mig fra statsministerens besøg i synagogen
Målgruppe	Fredelige demonstranter med tibetanske flag	Journalist og systemkritiker med kritiske spørgsmål
Politisk indblanding	Koordineret mellem Justitsministeriet, PET og Københavns Politi	Beslutning truffet af Claus Rønnegaard og godkendt af Københavns Politi
Bevisførelse	Ingen reelle beviser, politiet nægtede aktindsigt i beslutningsgrundlaget	Ingen reelle beviser, politiet tilbageholdt bilag i 153 dage
Politiets forklaring	Politi hævdede, at der ikke var nogen overordnet ordre – afsløret som løgn	Politi hævdede, at jeg udgjorde en fare – men ingen beviser understøtter dette
Faktisk realitet	Optagelser afslørede, at politiet modtog ordrer om at skjule demonstranterne	Dokumenter viser, at jeg ikke var en trussel, men blev fjernet for at undgå mit nærvær
Konsekvenser for de ansvarlige	Ingen blev retsforfulgt, ingen tog ansvar	Ingen ansvarlige stilles til regnskab, samme mønster gentages

POLITI GÅR AMOK

JURIDISKE PARAGRAFFER OG DEMOKRATISKE PRINCIPPER – HVAD ER PROBLEMET?

Denne sag handler ikke kun om mig eller Tibet-demonstranterne – den handler om retsstaten, grundloven og demokratiske rettigheder. Politiets handlinger i både Tibet-sagen og min sag krænker en række juridiske principper, som er fundamentet for et demokratisk samfund.

1. GRUNDLOVENS § 77 – YTRINGSFRIHED

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

➡️ Overtrædelse i Tibet-sagen:

Demonstranter fik forhåndsbegrænset deres ytringsfrihed, da politiet fjernede dem før de overhovedet kunne protestere.
Dette var de facto censur, fordi myndighederne aktivt forhindrede dem i at vise deres meninger.