SIMON RICHARD NIELSEN
MAFIAENS GIFTIGE SLANGE HOS BT?
REDOX AFSLØRER CHOKERENDE METODER
I hjertet af det danske medielandskab er en storm under opsejling. På overfladen ligner Simon Richard Nielsen en almindelig chefredaktør med ansvar for en af landets største nyhedsplatforme, BT. Men under overfladen gemmer der sig en langt mere dystopisk fortælling om magt, manipulation og mafia-metoder.
Redox, det venstreorienterede researchkollektiv, har sat spotlight på Simon Richard Nielsens anvendelse af juridiske trusler og censur til at undertrykke kritikere og forme BT’s narrativ. Hvordan gik det så vidt? Hvordan blev en chefredaktør symbolet på giftige metoder, der truer selve kernen af fri presse og sand journalistik? Redox stiller ikke bare spørgsmål – de præsenterer beviser, der får en til at tvivle på BT’s rolle som en neutral nyhedsformidler.
Midt i det hele træder en metaforisk figur frem: den giftige slange. En slange, der repræsenterer frygt, kontrol og et kvælertag på sandheden.
HVEM ER SIMON RICHARD NIELSEN?
CHEFREDAKTØREN MED KONTROVERSIELLE METODER
Simon Richard Nielsen er ikke bare chefredaktør for BT, men også en central figur i dansk journalistik. Kendt for sin skarpe pen og kompromisløse tilgang, har han flere gange skabt debat med sine beslutninger. Men Redox’ afsløringer peger på, at han bruger sin magtposition til at kontrollere narrativer og kvæle kritiske stemmer.
REDOX AFSLØRER
BT MESTRE I TRUSLER OG CENSUR
I DANSK JOURNALISTIK MED ET ØKSEHUG
Ifølge Redox har Simon Richard Nielsen gentagne gange anvendt juridiske trusler og censur for at beskytte BT’s image. Artikler, der stiller BT i et kritisk lys, bliver mødt med krav om fjernelse, mens hans ledelse styrer narrativerne for at undgå uønskede debatter.
SLANGEN SOM SYMBOL
GIFTIGE BID OG KONTROL
Slangen, som jeg bruger som metafor, symboliserer juridiske trusler som giftige bid og kvælertaget på uafhængige stemmer. Symbolikken understreger metoderne, der bruges til at kontrollere journalistikkens frihed.
HVORDAN BT STYRER NARRATIVET
- Juridiske trusler: Simon Richard Nielsen har gentagne gange sendt advarsler til medier, der stiller kritiske spørgsmål. Dette skaber en frygtkultur blandt journalister.
- Censurforsøg: Artikler om BT’s forbindelser og beslutninger bliver mødt med krav om fjernelse eller revidering.
- Kontrol over narrativer: Under hans ledelse undgår BT’s dækning emner, der kan true mediets image.
HER HAR VI SÅ DEN BERØMTE JOURNALIST
LADIES GENTEMAN, GIVE A BIG HAND TO CLAES THEILGAARD
Læs mere her
NÅR DET ER DIG, SELVUDNÆVNT HAMAS-TALSMAND
Det var Claes Theilgaard, der startede med at give en opsigtsvækkende kommentar: “Når det er dig, selvudnævnt Hamas-talsmand.” Denne reaktion kom, da jeg forsøgte at ringe ham op idag 20/12/2024 for at stille spørgsmål om hans rolle og B.T.’s journalistiske linje. Jeg svarede køligt: “Lige præcis,” og spurgte videre, om han ønskede at besvare mine spørgsmål. Han afviste blankt og erklærede, at han ikke havde noget at sige. Jeg fortalte, at artiklen ville blive trykt alligevel, men at han havde fået chancen for at give sin side af historien.
Herefter blev han nysgerrig og spurgte, hvad det handlede om. Han tilføjede sarkastisk: “Når det er dig, der også er blevet journalist.” Jeg forklarede, at jeg altid har haft en blog og nu udvider mine emner til også at dække menneskerettigheder. “Journalist eller ej,” sagde jeg, “jeg kan i hvert fald bruge ord og sætte dem sammen, som jeg vil.”
Det var så den korte telefon samtale jeg fik med ham.
Blåt Bælte var engang et borgerligt nyheds- og debatprogram på radiokanalen 24syv, men nu synes dets efterladte sjæle at spøge på B.T.’s redaktion. Ordet “borgerligt” blev ofte brugt som en bannerfører for debatter, der hævdede at give modspil til venstredrejet journalistik. Efter radiokanalen lukkede i 2024 blev flere af programmets profiler, herunder Claes Theilgaard, ansat på B.T. for at genoplive “den borgerlige sjæl”. Resultatet? En redaktion, der snarere minder om et realityshow mellem politisk agenda og journalistisk frisind.
CLAES THEILGAARD: SAMFUNDSREDAKTØR MED EN AGENDA
Claes Theilgaard er ikke en fremmed i det politiske landskab. Som tidligere immigrationsordfører i Liberal Alliances Ungdom har han været en central figur i borgerlige kredse. Men efter hans ansættelse på B.T. har han mestret kunsten at være både samfundsredaktør og karikatur af sig selv.
I 2019 stod han bag en moddemonstration rettet mod en antifascistisk 1. maj-demonstration, som trak deltagere fra både borgerlige ungdomspartier og højreradikale grupper som Den Danske Front og For Frihed. Demonstrationen blev en kulmination af politiske erklæringer, der får selv reality-tv til at blegne. Hans erklæringer og samarbejder med disse aktører har rejst spørgsmål om hans etiske kompas som journalist og redaktør.
METODER, DER SKABER FRYGT OG SPLITTELSE
Under Theilgaards redaktion har B.T. offentliggjort en artikelserie om Enhedslisten og NGO’ers rolle i demonstrationer mod folkemordet i Gaza. Serien har været kontroversiel og er blevet kritiseret for at bruge metoder, der ville få selv en skandalejournalist til at rømme sig.
Ifølge kilder bruger Theilgaard en strategi, der involverer:
- Personlig udskamning: Artiklerne fokuserer på enkeltpersoners handlinger og forbindelser, ofte uden at give dem mulighed for at udtale sig. Dette skaber en ensidig dækning, der mere ligner politisk kampagne end journalistik.
- Polarisering: Ved at fremhæve kontroversielle vinkler og udtalelser søger dækningen at splitte de involverede aktører og deres bagland.
- Indirekte trusler: Ved at kontakte NGO’er og sponsorer med “kritiske” spørgsmål skabes en atmosfære, hvor aktørerne frygter konsekvenserne af at udtale sig eller deltage i visse aktiviteter. En slags moderne skærmkrig forklædt som journalistik.
SIMON RICHARD NIELSENS ANSVAR
Som chefredaktør bærer Simon Richard Nielsen ansvaret for B.T.’s journalistiske linje. Hans ansættelse af Theilgaard og flere andre fra Blåt Bælte var ment som en genoplivning af avisens borgerlige sjæl, men minder mest af alt om at give nøglerne til en brandbil til en pyroman.
Nielsen har flere gange afvist at kommentere på kritikken. I en kortfattet erklæring til Redox nægtede han at svare på specifikke spørgsmål og udtalte blot: „Selvfølgelig kan jeg stå inde for, at alle journalister og redaktører på B.T. kan dække nyheder redeligt, pålideligt og alsidigt.“
Men kritikken af B.T. handler ikke blot om redelighed. Den handler om, hvorvidt avisen er blevet et værktøj for politiske agendaer, der går udover journalistiske principper.
MANGLENDE TRANSPARENS
Redox har flere gange søgt svar fra Simon Richard Nielsen og Claes Theilgaard om deres dækning og metoder. Begge har afslået at kommentere. Hvis de ikke har noget at skjule, hvorfor så undlade at svare på kritikken?
Som offentligheden har krav på at vide, forbliver mange spørgsmål ubesvarede. Og indtil videre synes svaret at være, at B.T. under Simon Richard Nielsens ledelse har flyttet sig længere væk fra klassisk journalistik og tættere på politisk manipulation.
EN FREMTID UNDER LUP
Med den fortsatte dækning af kontroversielle emner og ansættelsen af profiler som Claes Theilgaard står B.T. over for en alvorlig udfordring. Kan avisen genvinde sin troværdighed som nyhedsmedie, eller vil den forblive et redskab for politiske agendaer?
Kun tiden vil vise, om Simon Richard Nielsen og hans team vælger at tage de nødvendige skridt mod transparens og journalistisk integritet.
FLERE EKSEMPLER
KØBENHAVNS BROSTENSGADER
FRIHEDENS KAMPPLADS
De brostensbelagte gader i København repræsenterer fri presse og demokratiets fundament. Under slangens kontrol ryster selv disse solide fundamenter, hvilket understreger alvoren af den magtkamp, der udspiller sig.
KONSEKVENSER: HVAD SKER DER MED FRIHEDEN? Simon Richard Nielsens metoder rækker langt ud over BT’s redaktionelle linje. De skaber en kultur, hvor frygt og selvcensur begynder at præge dansk journalistik. Journalister, der burde være samfundets vagthunde, risikerer at blive tavse af frygt for juridiske trusler eller professionelle konsekvenser.
Redox peger på en dobbeltmoral i BT’s tilgang. Mens Simon Richard Nielsen anklager Redox for aktivisme, viser afsløringerne, at BT selv opererer med en dagsorden, der ofte prioriterer kontrol over sandhed. Dette skaber en skævhed i debatten og rejser spørgsmålet: Hvem vogter sandheden?
Er BT stadig en fri presse, eller er mediet blevet en forlængelse af magtfulde interesser? Slangens greb om de brostensbelagte gader i København viser, hvor alvorlig situationen er, og hvordan demokratiets fundament kan smuldre under magtens pres.
OPFORDRING TIL REFLEKSION: HVILKEN FREMTID VIL VI HAVE? Hvad er konsekvenserne, hvis vi som samfund accepterer denne form for kontrol og manipulation fra vores medier? Redox’ afsløringer stiller os over for et valg: Vil vi have en fri presse, eller vil vi acceptere slangens kvælertag på sandheden? Det er tid til at konfrontere spørgsmålet – for fremtidens skyld.
SPØRGSMÅL TIL SIMON
Om Redox-konflikten:
- “Hvad er baggrunden for BT’s beslutning om at anklage Redox for aktivisme?”
- “Hvordan ser I på beskyldningerne om juridiske trusler og censur rettet mod BT?”
Om BT’s redaktionelle linje:
- “Hvilke værdier og principper styrer BT’s redaktionelle valg i sager som denne?”
- “Hvordan sikrer BT, at journalistikken forbliver objektiv og fri for magtpåvirkning?”
Om Simon Richard Nielsen:
- “Hvordan vurderer BT Simon Richard Nielsens rolle i styringen af narrativer og kritikhåndtering?”
- “Har Simon Richard Nielsen nogen kommentar til de beskyldninger, der er rettet mod hans ledelse?”
Om BT’s fremtid:
- “Hvordan vil BT arbejde for at styrke offentlighedens tillid til mediet?”
- “Er der planer om at samarbejde med Redox eller andre medier for at sikre transparens?”
HVIS SLANGEBID ER DET?
FAKTA ARK
Navn: Simon Richard Nielsen
Fødselsdato: 7. juni 1976
Uddannelse: Cand.polit. fra Københavns Universitet (2006)
Nuværende Stilling: Ansvarshavende chefredaktør for B.T. og Euroinvestor (siden september 2023)
Karriereoversigt:
- Børsen: Reporter, korrespondent og finansredaktør
- TV 2 News: Vært
- Finanswatch: Indsigtsredaktør
- Euroinvestor: Chefredaktør (2020-2023)
- Maj Invest: Direktør med ansvar for kommunikation
- B.T. og Euroinvestor: Ansvarshavende chefredaktør (fra september 2023)
Kritik og Kontroverser:
- Redaktionel Retning: Ved tiltrædelsen som chefredaktør for B.T. annoncerede han en ny borgerlig retning for mediet, hvilket har skabt debat om avisens politiske linje.
Bemærk, at der ikke er fundet specifikke kilder, der dokumenterer yderligere kritik eller kontroverser omkring Simon Richard Nielsen udover ovenstående.
For mere detaljerede oplysninger kan du besøge hans Wikipedia-side:
Bemærk: Oplysningerne er baseret på de tilgængelige kilder og kan være ufuldstændige.
