KAMPEN OM SPROGET: KASPER HARBOE OG PETER MARSTAL I HASBARAENS TJENESTE

DMJX, RADIO4 OG SPROGKRIGEN MED KASPER HARBOE

Kasper Harboe, Radio4 og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) er lige nu hovedpersoner i en af de mest betændte debatter i dansk mediehistorie. Ikke om våben — men om ord.

I en ophedet debat på Radio4 mellem Kasper Harboe og Siddique blev det tydeligt, hvordan journalistiske valg former virkeligheden. Når israelere konsekvent kaldes “gidsler”, mens palæstinensere omtales som “fanger”, skabes der ikke bare sprog — men en skæv fortælling.

HASBARA? — ELLER BARE DÅRLIG JOURNALISTIK

Denne asymmetriske framing er velkendt fra Hasbara, den israelske strategi, der systematisk forsøger at styre internationale medier gennem sprog og narrativer. Det er præcis denne logik, vi ser gentaget i danske medier — og nu i Radio4’s dækning af Gaza. Vi har tidligere afdækket, hvordan denne type retorik også har præget sager som Nina Palesa Bonde og racismeanklagerne, hvor virkeligheden hurtigt skæres skævt.

Kasper Harboe stod midt i orkanens øje, men i stedet for at udfordre vinklingen, fastholdt han den, som var det en neutral beskrivelse.

DMJX: HAR VI GLEMT, HVAD VI LÆRER DE STUDERENDE?

Men spørgsmålet bliver presserende: Hvordan kan DMJX i deres undervisning tale om kildekritik, framing og bias — når deres egne toneangivende folk i branchen ikke selv kan se, hvad de laver?

Hele diskussionen om framing i Gaza-debatten er grundigt gennemgået her: Søren Villemoes, Kasper Harboe & Niels Brinch i Gaza-debatten.

Det her handler ikke kun om Radio4 eller Kasper Harboe — men om, hvordan sprogbrug bliver til magt. Når medierne glemmer, at “gidsler” og “fanger” ikke er tilfældige ord, men redskaber, der former vores blik på konflikten, mister vi det vigtigste: journalistikkens troværdighed.

HASBARA, SPROG OG MAGTKAMP

NÅR KOMMUNIKATION BLIVER PROPAGANDA

I denne sammenhæng fungerer Hasbara som et strategisk kommunikationsværktøj, der aktivt forsøger at forme international mediedækning Ved bevidst at manipulere sproget kan magthavere forme mediernes og offentlighedens opfattelse, så komplekse konflikter reduceres til forenklede, sort-hvide narrativer.

I denne kontekst bærer DMJX, Radio4 og journalister som Kasper Harboe og Peter Marstal et enormt ansvar. De er ikke bare formidlere af fakta — de er aktive medspillere i den narrativkamp, vi alle er en del af. Når værter som Harboe taler om “Hamas-demonstrationer” uden at nævne blokade, sult eller besættelse, så er det ikke objektiv journalistik — det er en deltagelse i propagandaen.

Ifølge medieansvarsloven § 2 er medierne forpligtet til at kunne dokumentere de oplysninger, de offentliggør. Når medier som Radio4 og journalister som Kasper Harboe formidler informationer om Gaza-konflikten, bør de kunne underbygge disse påstande med dokumenterede kilder. Uden præcis og gennemsigtig formidling risikerer de at overtræde presseetikken, som kræver, at journalister arbejder med fakta og korrekt dokumentation. Du kan finde loven her: Medieansvarsloven § 2 – Lov om presseansvar.

Det er netop derfor, at medier, undervisningsinstitutioner og journalister bør stå på presseetik, selvrefleksion og præcision. I en verden hvor framing og misinformation styrer debatten, er det vigtigere end nogensinde at være ansvarlige og præcise i den måde, vi formidler information på.