HANS BEVIS: MAN KAN BARE ÅBNE ØJNE OG ØRE

Journalisten spørger

HANS DOKUMENTATION ER:

De her historier som beskriver de mest grove eksempler på frihedsberøvelse og krænkelser af menneskerettigheder i dk på et helt grundliggene plan, som bliver behandlet som alle mulige andre som flow nyheder….og det var det så gjort sig gældende me (fortsættes)

FREDETIK VAD OG NINA PALESA BONDE — RADIKALISERINGENS NYE ANSIGTER

Vi kigger altid efter radikalisering i moskeer.
Vi forestiller os vrede unge og ekstremistiske imamer.
Men måske bør vi kigge lidt tættere på Christiansborg — og i domstolene.

Måske har radikaliseringen fået nye ansigter.

POLITIKEREN OG DOMMERFULDMÆGTIGEN – SAMME MEKANISME

Frederik Vad og Nina Palesa Bonde ligner ikke hinanden på overfladen.
Men i deres måde at tale om unge minoriteter har de foruroligende meget tilfælles:

Begge præsenterer samfundet som truet.
Begge peger på muslimske miljøer som problemet.
Begge påstår at ville beskytte – men ender med at skubbe ud.                Begge er blevet ansigter på den nye form for radikalisering.

Den, der ikke kommer fra moskeen, men fra medierne, talerstolen og embedsværket.

RADIKALISERING BEHØVER IKKE AT VÆRE EN BOMBE

Nogle bomber er ord.
Nogle bomber er frygt.
Nogle bomber er fobier forklædt som værdikamp.

Nina Palesa Bonde taler om svømmehaller som scener for skam og æreskultur.
Frederik Vad taler om parallelsamfund som om integration er en kamp mod religion.

Men..

Hvad nu hvis de unge piger selv oplever det anderledes?
Hvad nu hvis de føler, at det netop er her, de kan trække vejret?
Hvad nu hvis de — stik imod retorikken — faktisk søger fællesskab, ikke isolation?

NÅR FRYGTEN BLIVER EN DEL AF SYSTEMET

Vi taler om, at unge kan blive radikaliserede.
Men hvad med voksne? Hvad med politikere? Hvad med dommere? Hvad med skrankepaverne, for eksempel dem fra Indsamlingsnævnet?

Når voksne, dannede mennesker bruger frygt som værktøj, når de maler billeder af piger bag gardiner og skam, når de vil redde nogen uden at spørge dem først — så er det ikke ligestilling.

Det er radikalisering med et nyt ansigt.

HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE RADIKALISERET

Hvad vil det egentlig sige at være radikaliseret? Er det kun unge i moskeer – eller findes der også radikaliserede stemmer i dansk politik?

Vi dykker ned i gråzonen mellem frygt, fobi og forsimplede fortællinger.
Når en radikaliseret stemme kommer fra en talerstol og ikke en kælder,
bliver det sværere at se, hvem der egentlig skubber til hadet.

Vi undersøger, hvordan både imamer og politikere – ja, også Frederik Vad og hans kamp mod parallelsamfund – kan ende med at radikalisere i stedet for at inkludere.

Læs med i vores blogunivers, hvor vi prikker til tabuer og stiller spørgsmål, ingen andre tør: Er det virkelig kun “de andre”, der bliver radikaliseret?

HVAD HAR EN RADIKALISERET IMAM OG FREDERIK VAD TIL FÆLLES?

under udvikling

(og hvorfor minder de lidt om hinanden, selvom de ville nægte det selv)

Forestil dig dette:
I den ene hånd har du en imam, der prædiker mod vestlige værdier.
I den anden hånd har du Frederik Vad, der prædiker mod parallelsamfund.

Forskellen? Den ene står i en moské. Den anden står i TV Avisen.

Ellers er det næsten samme manuskript.

IMAMEN:

“De vil ødelægge vores kultur, de hader os.”

POLITIKEREN:

“De vil ikke integrere sig, de lever i parallelsamfund.”

Begge kunne egentlig bare bytte tale-papir,
og stadig få klapsalver – bare fra hver sin klub.

FÆLLES OPSKRIFT:

• Brug frygt

• Peg udad

• Mal fjendebilledet op

• Kald det en nødvendighed

MIN 5. ERKENDELSE:

Det var ikke en imam, der radikaliserede mig. Det var Frederik Vad.
En helt almindelig, pæn, socialdemokrat – med slips.

Men da han præsenterede sin berømte “3. erkendelse”, sad jeg tilbage og tænkte:

Okay, så er vi vist ikke inviteret til festen

Og det er faktisk sådan radikalisering starter. Ikke med bomber. Men med ord. Og det kan blive meget grimt og farligt.

HVORFOR DET ER FARLIGT?

Det er som en gammeldags skolegård:
Når de voksne selv skaber “os og dem”, hvad tror du så, børnene gør? De begynder at spille med på legen.

SANDHEDEN?

Det er ikke kun unge, der kan blive radikaliserede. Det kan politikere også. Og når frygt bliver politisk strategi, så er det hele samfundet, der bliver taget som gidsel.

OG HVAD GØR VI SÅ?

Vi kan blive ved at danse tango med radikaliseringen –
eller vi kan skifte melodi.

Det er derfor jeg lavede FAIZ-UN modellen:
Fordi vi har brug for at forstå, at både imamer og politikere spiller på frygtens instrument – men vi behøver ikke synge med.

UNDER UDVIKLING,.. Hvis du vil støtte mit arbejde, kan du gøre det her  (Reward Baseret)

LÆS VIDERE PÅ BLOGGEN

Zionistisk Dukketeater – Jotam & Nina
En satire om magt, medier og de skjulte mekanismer bag systemerne.

Hvad siger talsmand for Hamas med løse håndled?
En skæv, humoristisk og tankevækkende analyse af identitet, religion og politik.

Dior by Day, Hamas By Night

Se alle blogindlæg her
Gå på opdagelse i flere indlæg om magt, politik, satire og skæve vinkler på virkeligheden.