CLAES THEILGAARDS FARLIGE METODER
CLAES THEILGAARD – DEN FEMTE KOLONNES MEDIEKRIG
Når vi taler om infiltration, propaganda og skjulte dagsordener, tænker de fleste på totalitære regimer, hemmelige efterretningstjenester og den slags mørke skygger fra historien. Men hvad nu, hvis jeg fortalte dig, at noget lignende sker lige foran vores øjne – midt i det danske medielandskab?
B.T.’s samfundsredaktør Claes Theilgaard har i årevis arbejdet sig op som en central figur i en undergravende mediestrategi, der ikke handler om at oplyse, men om at manipulere. Han har forbindelser til ekstremistiske miljøer, spreder propaganda forklædt som journalistik og bruger sine platforme til at drive en skjult politisk agenda.
Vi ser et mediebillede, hvor Theilgaard og hans netværk optræder som en moderne femte kolonne – en underjordisk bevægelse, der arbejder indefra for at nedbryde kritikere og presse en bestemt dagsorden igennem. Hans metoder? Klassiske manipulationsteknikker, skævvridning af historier, angreb på meningsmodstandere og en kynisk brug af sin magt i de etablerede medier.
Men hvem trækker egentlig i trådene? Og hvorfor er det altid de samme narrativer, der bliver presset igennem?
Dyk ned i en undersøgelse af, hvordan Claes Theilgaard opererer, hvem der bakker ham op, og hvorfor hans journalistik bør betragtes som alt andet end neutral. Dette er ikke bare en historie om en journalist – det er en historie om infiltration, magt og manipulation.
ETISK FORFALD I JOURNALISTIKKEN
KLAGE OVER B.T., CLAES THEILGAARD OG CHEFREDAKTØR SIMON RICHARD NIELSEN
B.T. har som medie et ansvar for at sikre objektivitet, troværdighed og presseetik, men under Claes Theilgaards og chefredaktør Simon Richard Nielsens ledelse er disse principper blevet tilsidesat.
Manipulation, personangreb og politisk agenda har erstattet reel journalistik. Artikler skrives med et ensidigt narrativ, hvor kilder og fakta vælges selektivt for at drive en bestemt dagsorden. Målet er ikke at informere, men at miskreditere og hetze udvalgte personer og grupper.
Det rejser alvorlige spørgsmål: Hvorfor tillader B.T. bevidst misinformation? Hvorfor brydes presseetiske retningslinjer? Når en journalist som Claes Theilgaard misbruger sin platform til politiske vendettaer, og chefredaktør Simon Richard Nielsen undlader at gribe ind, er det et tegn på etisk forfald.
Denne praksis underminerer ikke kun B.T.’s troværdighed, men også tilliden til medierne generelt. Spørgsmålet er ikke længere, om det er et problem – men hvornår der bliver sat en stopper for det.
DATO 3/4/2025: LÆS MERE HER: MIN MAIL TIL BT, RED. ANSV. SIMON RICHARD NIELSEN
Til: Simon Richard Nielsen, chefredaktør for B.T.
CC: Ledelsen i Berlingske Media
Emne: REDAKTIONELT ANSVAR – CLAES THEILGAARD OG B.T.’S FORVREDNE AGENDA
Kære Simon Richard Nielsen,
Jeg henvender mig til Dem som ansvarshavende chefredaktør for B.T. for at rejse alvorlige bekymringer om den journalistiske linje, som B.T. i stigende grad følger – en linje præget af manipulation, højreekstrem påvirkning og systematiske angreb på kritiske stemmer.
CLAES THEILGAARD OG DEN EKSTREMISTISKE INDFLYDELSE
Som samfundsredaktør har Claes Theilgaard fået en platform til at fremme en agenda, der går langt ud over traditionel borgerlig journalistik. Hans forbindelser til nyfascistiske netværk, herunder Generation Identitær, samt hans tætte samarbejde med aktører som Jotam Confino og Dam Moalem, rejser alvorlige spørgsmål om B.T.’s redaktionelle uafhængighed.
Det er veldokumenteret, at Theilgaard har en fortid i at arrangere demonstrationer med deltagelse af nynazister, at han har deltaget i debatmøder arrangeret af højreekstreme organisationer, og at han aktivt bruger sin journalistiske position til at miskreditere og forfølge personer med holdninger, der ikke stemmer overens med hans egen ideologiske dagsorden.
JEG FORLANGER KLARHED OM B.T.’S POSITION:
- Hvordan kan B.T. forsvare at have en redaktør med dokumenterede forbindelser til højreekstreme miljøer?
- Vil I tage afstand fra de systematiske angreb på bestemte grupper og enkeltpersoner, som Theilgaard har orkestreret fra sin stilling?
- Vil der blive foretaget en intern undersøgelse af, hvordan B.T. i stigende grad er blevet en platform for ekstremistiske synspunkter camoufleret som journalistik?
B.T. SOM ET POLITISK REDSKAB – HVOR GÅR GRÆNSEN?
Det er ikke længere et spørgsmål om journalistisk integritet – det er et spørgsmål om, hvorvidt B.T. aktivt bistår med at fremme en radikal højredrejning i dansk presse. Jeres artikler skævvrider debatten, udvælger fjendebilleder og bidrager til en samfundsudvikling, hvor had og mistænkeliggørelse normaliseres.
Jeg har offentliggjort en grundig gennemgang af denne problemstilling, inklusive dokumentation for Theilgaards forbindelser og arbejdsmetoder, på følgende side:
https://zlcopenhagen.com/da/claes-theilgaard-bt-manipulation/
Jeg forventer et klart svar fra dig og B.T.’s ledelse om, hvordan I vil håndtere denne sag. Hvis ikke der bliver taget ansvar, vil sagen blive rejst over for relevante presseetiske klageinstanser og i den offentlige debat.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif 3/4/2025
DATO 3/4/2025: LÆS MERE HER: MIN MAIL TIL PRESSENÆVNET
Til: Pressenævnet
CC: Berlingske Media, B.T.’s chefredaktør Simon Richard Nielsen
Emne: KLAGE OVER B.T. – MANIPULATION, HØJREEKSTREM JOURNALISTIK OG CHIKANE AF ENKELTPERSONER
Kære Pressenævn,
Jeg ønsker hermed at indgive en officiel klage over B.T. og særligt journalist Claes Theilgaard, der gennem en række artikler og journalistiske metoder har misbrugt sin platform til politisk manipulation, personlig hetz og højreekstremistisk påvirkning af den offentlige debat.
B.T. HAR ET PROBLEM MED JOURNALISTISK INTEGRITET
Min bekymring udspringer af flere faktorer:
-
Ensrettet og manipulerende journalistik
- B.T. og Claes Theilgaard har konsekvent fremmet en politisk agenda, der retter sig mod bestemte grupper og individer uden journalistisk balance.
- Artikler har ofte været baseret på forvredne fakta, ensidige kilder eller direkte manipulation af kontekst.
-
Højreekstreme forbindelser
- Theilgaard har veldokumenterede forbindelser til Generation Identitær og andre højreradikale grupper.
- Hans journalistik er brugt til at legitimere deres ideologi i det offentlige rum.
-
Personforfølgelse og hetz
- Theilgaard har gentagne gange udvalgt enkeltpersoner til mediekampagner, hvor han mistænkeliggør, spreder halve sandheder og forsøger at miskreditere dem offentligt.
- Jeg har selv været mål for en af disse kampagner, hvilket jeg har dokumenteret her:
➡️ https://zlcopenhagen.com/da/claes-theilgaard-bt-manipulation/
-
Manglende journalistisk etik
- Jeg har tidligere rettet henvendelse til B.T.’s chefredaktør Simon Richard Nielsen, men har ikke fået et retvisende svar på, hvordan de vil håndtere dette.
- B.T. har ikke anerkendt deres bias eller ønsket at tage afstand fra Theilgaards problematiske journalistik.
HVORFOR ER DETTE ET PRESSEETISK PROBLEM?
- Brud på presseetik: Journalistik skal være objektiv, kildekritisk og balanceret – B.T. og Theilgaard bryder med dette ved at fremme en ensidig, politisk farvet dagsorden.
- Chikane og magtmisbrug: Journalister må ikke misbruge deres platforme til at målrette sig mod enkeltpersoner eller føre kampagner mod politiske modstandere.
- Forvrængning af fakta: Artiklernes skævvridning af informationer og valg af kilder gør, at offentligheden præsenteres for et manipuleret narrativ.
MINE KRAV TIL PRESSENÆVNET
Jeg beder Pressenævnet om at:
- Gennemgå Claes Theilgaards journalistik i B.T. og vurdere, om den overholder de presseetiske regler.
- Vurdere om B.T. har ansvar for at korrigere eller tage afstand fra Theilgaards dækning.
- Pålægge B.T. at bringe en berigtigelse, hvis det vurderes, at Theilgaard har bragt forvredne eller usande oplysninger.
- Tage stilling til om B.T. systematisk bryder med presseetiske principper ved at give plads til politisk manipulerende journalistik.
Jeg anmoder om en skriftlig bekræftelse på, at Pressenævnet har modtaget denne klage, samt en vurdering af den videre sagsbehandling.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
DEN AGGRESSIVE INDLEDNING
LEDENDE SPØRGSMÅL OG TIDSBEGRÆNSNING
Claes Theilgaard skriver:
“Hej,
Hvad var årsagen til, at du deltog i Nasrallahs begravelse?
Hvorfor mener du, at det er værd at hylde og mindes Nasrallah?
Med tanke på, at Hezbollah af blandt andet USA (hele organisationen) og EU (den militante fløj) er karakteriseret som en terrororganisation: Hvordan kan du forsvare at deltage i en terrorleders begravelse?
Deadline for svar er i dag klokken 16:30.
Claes.”
ANALYSE AF CLAES METODER
Ledende spørgsmål & indlejret anklage
- Claes starter ikke med et neutralt spørgsmål, men formulerer det på en måde, der allerede forudsætter en bestemt holdning: “Hvorfor mener du, at det er værd at hylde og mindes Nasrallah?”.
- Dette tvinger modtageren i en forsvarsposition, selv hvis vedkommende ikke har “hyldet” Nasrallah.
Brug af stærke associationer
- Ved at nævne USA og EU’s terrorstempling af Hezbollah skaber han en kontekst, hvor svaret på forhånd skal forsvares – uanset hvad.
- Ordvalget “forvare at deltage i en terrorleders begravelse” forudsætter en intention om støtte, selvom deltagelsen kan have haft andre årsager.
Unødvendig stram deadline
- Med en deadline samme dag kl. 16:30 giver Claes modtageren meget lidt tid til at svare. Dette er en klassisk presseteknik, hvor man skaber en kunstig tidsbegrænsning for at få et forhastet svar, der kan misforstås eller ikke når at blive gennemtænkt.
AFVISNING AF DEBAT
ENSIDIG KONTROL
Modparten svarer:
“Siden du stadig skylder mig en debat om Palæstina, så lad dette være emnet og inviter mig ind i jeres podcast, hvor du og jeg diskuterer Nasrallah, Palæstina og Israel.
Er det ikke mere fair i stedet for at sende mig en række unuancerede spørgsmål og give mig en deadline på få timer?”
Claes svarer:
“Jeg skylder dig ikke noget. Og jeg inviterer dig ikke til en podcast. Jeg stiller dig nogle spørgsmål, som jeg gerne vil have dine svar på. Du kan vælge at svare, eller også må jeg notere i artiklen, at du ikke vil det.
Claes.”
2. ANALYSE AF CLAES METODER
Afvisning af ligeværdig debat
- Modparten forsøger at vende situationen og foreslår en reel, åben debat, men Claes afviser blankt: “Jeg inviterer dig ikke til en podcast.”
- Dette viser, at han ikke er interesseret i en dialog, men snarere ønsker ensidigt at kontrollere narrativet.
Indirekte trussel om framing
- Ved at skrive: “Du kan vælge at svare, eller også må jeg notere i artiklen, at du ikke vil det.” signalerer han, at manglende svar vil blive brugt imod modparten.
- Dette er en metode, hvor journalisten ikke blot søger svar, men samtidig bruger tavshed som en implicit skyldserklæring.
PRES FOR AT TAGE STILLING
MANIPULATIV FRAMING
Modparten skriver:
“Jeg skal nok snakke med Joachim, så hils gerne tilbage, men vil også gerne have den her debat med dig.
Hvorfor vil du ikke have den her debat og stå på mål for dine ytringer og holdninger?”
Claes svarer:
“Hvis du ikke vil svare på mine spørgsmål, så fair nok. Så noterer jeg det.”
Modparten fortsætter:
“Det vil jeg gerne, men vil have mulighed for at uddybe og komme med de nuancer du ikke vil have med. Så skriv gerne at du blev inviteret til en debat, hvilket du afviste.”
3. ANALYSE AF CLAES METODER
Ignorering af tilbud om debat
- Modparten prøver igen at invitere Claes til en ligeværdig debat, men han afviser det uden at argumentere hvorfor.
Brug af tavshed som våben
- Igen ser vi, at Claes vælger at “notere det”, hvilket antyder, at det vil blive brugt som bevis i en artikel.
- Dette er en taktik, hvor journalisten får kontrol over narrativet ved at fremstille modpartens svar eller mangel på svar på en strategisk måde.
BRUG AF “EKSPERT”
FOR AT SKABE PRES
Claes skriver:
“Hej,
Jeg har talt med terrorforsker Magnus Ranstorp, der udtaler følgende om din deltagelse i begravelsen. Lad mig høre ad, om du vil give en kommentar til hans udtalelse. Deadline er klokken 15:45 i dag.
Hvad siger det dig, at Mohammad Khani tager til Libanon for at deltage i Nasrallahs begravelse og at han i den anledning udgiver flere opslag på sociale medier, hvor han hylder ham?”
4. ANALYSE AF CLAES METODER
Brug af “ekspert”-citat for at give legitimitet
- Ved at citere en anerkendt terrorforsker søger Claes at give sin egen vinkel større troværdighed.
- Eksperten er valgt med en tydelig præmis: at Nasrallahs begravelse forbindes med terrorisme.
Gentagelse af korte deadlines
- Deadline er blot få timer efter beskeden. Dette tvinger modparten til at svare hurtigt, hvilket kan føre til misforståelser eller svar, der kan fordrejes.
KONSEKVENSER AF MANIPULATIV JOURNALISTIK
Modparten skriver:
“Interessant, er du frisk på at tage en offentlig debat om hans udtalelse, eller vil du fortsat prøve at gemme dig bag dit mediehus?”
5. ANALYSE AF CLAES METODER
Afsløring af skæv journalistik
- Her bliver Claes konfronteret direkte med, at han ikke vil tage en åben debat.
- Dette viser, at han foretrækker at formulere narrativet bag lukkede døre, hvor han kan styre vinklingen.
KONKLUSION
CLAES THEILGAARD BRUGER ENSIDIGT PRES, MANIPULATIVE SPØRGSMÅL OG UNDVIGER OFFENTLIG DEBAT
- Ledende spørgsmål, der skaber skyld uden bevis.
- Stramme deadlines, der presser hurtige svar frem.
- Brug af eksperter for at give autoritet til en forudbestemt vinkel.
- Afvisning af åben debat for at sikre en ensidig fortælling.
- Framing af tavshed som skyld.
Denne gennemgang viser, hvordan Claes Theilgaards metode ikke er reel journalistik, men en politisk drevet kampagne.
Jeg har forsøgt at få en kommentr fra Claes Theilgaard, men han ville ikke svare.
Svært ikke at være stolt, når sønnike klatrer op i hierarkiet. Men mon ikke opdragelsen gik lidt galt, når forbindelser til nyfascistiske og nazistiske grupper bliver en del af pakken? Noget at tænke over, @ThorsteinT https://t.co/uJHyf3nmgJ pic.twitter.com/U2hONlK09P
— Zahid Latif 🇵🇸🇵🇰🇨🇳🇷🇺🇿🇦🇮🇳🌈 (@zahidlatifzahid) December 14, 2024
CLAES THEILGAARD OG DEN ZIONISTISKE MAFIA
EN UNDERGRAVENDE AGENDA I DANMARK
Den danske medieverden har længe været præget af skjulte dagsordener og strategisk manipulation, men få personer illustrerer dette mere tydeligt end Claes Theilgaard. Som samfundsredaktør på B.T. er han ikke blot en borgerlig stemme, men en central figur i en koordineret propagandaindsats, der har til formål at kontrollere narrativerne omkring Israel, Palæstina og højreekstreme netværk i Danmark.
Nye beviser viser, at Theilgaard opererer i en gråzone mellem journalistik, politisk aktivisme og ren desinformation. Hans forbindelser til zionistiske magtcentre, hans metoder til at miskreditere kritikere og hans skiftende allierede i den ekstreme højrefløj afslører en farlig infiltration af danske medier.
ZIONISTISK MAFIA – HVAD ER DER PÅ SPIL?
Begrebet “zionistisk mafia” dækker over et netværk af juridiske, mediale og politiske aktører, der systematisk arbejder for at undertrykke kritik af Israel og marginalisere palæstinensiske stemmer. Theilgaard er en villig deltager i denne strategi, hvor juridiske sager, mediekampagner og økonomisk støtte bruges til at forme den offentlige debat i en bestemt retning.
Nye lækager fra Redox og andre uafhængige undersøgelser viser, at Theilgaard har haft tætte forbindelser til aktører som Dam Moalem, der leder den zionistiske “Israel Desk” i Danmark, samt Jotam Confino, der aktivt har ført juridiske sager mod kritikere af Israel.
THEILGAARDS KONKRETE METODER – HVORDAN HAN MANIPULERER?
-
MISINFORMATION & SKÆVVRIDNING
- Theilgaard fremstiller Palæstina-demonstrationer som terrorsympatiserende uden beviser.
- Han driver ensidige kampagner mod NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke og Enhedslisten for at svække deres støtte til Palæstina.
-
JURIDISK PRES OG INTIMIDERING
- Theilgaard samarbejder med højreekstreme kræfter, der true, forfølge og juridisk angribe kritikere.
- Han har benyttet strategisk chikane af meningsmodstandere gennem tvivlsomme anklager i medierne.
-
HØJREEKSTREME BÅND
- Theilgaard har deltaget i møder og konferencer med organisationer som Generation Identitær.
- Han har haft relationer til nynazistiske grupper, herunder kredse omkring Stram Kurs og Nye Borgerlige.
BERLINGSKE MEDIA
ET REDSKAB FOR PROPAGANDA
Det er ikke tilfældigt, at B.T. og Berlingske Media har udviklet sig til en platform for Theilgaards manipulation. Disse medier har igen og igen givet taletid til zionistiske aktører og ekstreme højrefløjsstemmer, der arbejder for at dæmonisere modstandere af Israels politik.
Eksempelvis var Theilgaards dækning af Israels angreb på Gaza en systematisk kampagne for at mistænkeliggøre demonstranter og fremstille dem som radikale islamister – uden faktuel dokumentation.
HVORFOR ER DETTE EN TRUSSEL MOD DANMARK?
Denne form for infiltration af medierne stiller alvorlige spørgsmål:
- Hvordan kan B.T. og Berlingske Media påstå at være neutrale, når de aktivt understøtter en bestemt politisk agenda?
- Hvem finansierer disse kampagner, og hvilke eksterne interesser er på spil?
- Hvad betyder det for ytringsfriheden, når zionistiske netværk bruger juridiske midler til at tvinge kritikere til tavshed?
Theilgaards journalistiske metoder bør ikke betragtes som neutrale eller objektive, men derimod som del af en større magtstrategi, der truer den frie debat i Danmark.
KONKLUSION: EN MEDIEKRIG UDEN SKRUPLER
Claes Theilgaard er ikke en journalist. Han er en strategisk operatør i en større kamp om meningsdannelse og politisk kontrol i Danmark. Hans netværk af magtfulde støtter, hans metoder og hans agenda udgør en direkte trussel mod en fri presse og den kritiske debat.
Dette er ikke en tilfældighed, men en koordineret indsats for at ændre den danske debat og skræmme modstandere af Israels politik til tavshed.
Hvem vinder på det – og hvem betaler prisen?
EN FARLIG ALLIANCE MED HØJREEKSTREME FORBINDELSER
MERE OM RELATEREDE EMNER
Dyk ned i vores dybdegående analyser og afsløringer af de skjulte netværk, ideologiske dagsordener og magtstrukturer, der præger dansk politik og medier. Udforsk, hvordan højreekstreme bevægelser, nyfascisme og propaganda påvirker den offentlige debat, og hvem der står bag.
Claes Theilgaard og hans forbindelser til nyfascistiske og højreekstreme netværk
Afsløring af, hvordan B.T.’s samfundsredaktør har dybe forbindelser til ekstreme højreorienterede grupper og anvender medieplatforme til at sprede en skjult politisk dagsorden.
Sjúrður Skaale: Hamas’ spejlbillede?
Hvordan en færøsk politiker anklages for at spejle den propaganda og retorik, han selv kritiserer.
Dior by Day, Hamas by Night
En undersøgelse af, hvordan elitepersoner balancerer mellem luksusliv og kontroversielle ideologiske tilhørsforhold.
Om os
Lær mere om vores mission, metode og hvorfor vi afslører de magtstrukturer, medierne undgår at berøre.
Den desperate zionistiske socialdemokratiske højrefløj har ingen nedre grænse for politisk kretinisme #dkpol #racisme #fascisme https://t.co/T3ciFJP8MZ
— Jan Hoby (@JanHoby) November 13, 2024
Tænk at du har kimet mig ned hele ugen, og i øvrigt sendt disse beskeder, fordi du var bekymret over min tone. Og så skriver du så grusomme kommentarer om statsministerens overfald.
— Frederik Vad (@Frede_Vad) June 7, 2024
Jeg væmmes. pic.twitter.com/77HmQbhWFs
LÆS HER: GENERATION IDENTITÆRS LYKØNSKNING
FREDERIK VAD OG DEN HØJREEKSTREME FLIRT
HVORFOR STØTTER GENERATION IDENTITÆR?
NÅR EKSTREMISTER KLAPPER MED – HVAD BETYDER DET SÅ?
I april 2024 modtog Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, en konvolut fra den nyfascistiske gruppe Generation Identitær. Indholdet? Et brev, hvor de lykønskede ham for hans såkaldte “tredje erkendelse”, samt en pjece med “30 tiltag til remigration” – en eufemisme for systematisk hjemsendelse af ikke-vestlige indvandrere.
For dem, der ikke kender Generation Identitær, er dette en højreekstrem bevægelse, der arbejder for et etnisk homogent Europa. Deres besked til Vad var tydelig: “Vi ser frem til et godt samarbejde.”
Spørgsmålet er: Hvordan kan en socialdemokratisk politiker ende i en situation, hvor han bliver rost af en af Europas mest kendte identitære bevægelser? Og hvorfor har han aldrig taget klart afstand fra denne støtte?
HVORFOR KLAPPER GENERATION IDENTITÆR AF VAD?
Frederik Vad har i Folketinget argumenteret for, at arbejde, uddannelse og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis migranter samtidig “undergraver det danske samfund indefra.”
Dette narrativ er direkte i tråd med Generation Identitærs ideologi. Det er netop denne retorik, der gør dem i stand til at skubbe deres dagsorden ind i den politiske mainstream: At integration er en løgn, og at den eneste løsning er remigration.
Derfor kvitterede de prompte, da Vad introducerede sin “tredje erkendelse”. Men de mener, han stadig mangler den “fjerde erkendelse” – erkendelsen af, at integration aldrig vil lykkes og at remigration er den eneste vej frem.
Når en organisation, der åbent arbejder for at marginalisere etniske og religiøse mindretal, ser en socialdemokrat som en nyttig allieret, bør det vække alarmklokker.
VAD’S SELEKTIVE EMPATI
HVEM FORTJENER AT VÆRE HER?
Efter den eskalerende Israel-Palæstina-konflikt i 2023 udtrykte Vad stor bekymring for jøders sikkerhed i Danmark og sagde:
Der er mellem 5000 og 8000 jøder i det her land. Danske borgere, som har boet her i flere generationer, og de er skræmt fra vid og sans, mange af dem.
Dette er en legitim bekymring. Men hvorfor gælder denne sympati ikke for andre minoriteter?
Hvis Frederik Vad mener, at jøder fortjener særlig beskyttelse og anerkendelse, fordi de har boet her i generationer, hvad siger det så om hans syn på andre etniske grupper, der har været her i årtier?
Kan hans selektive tilgang ikke tolkes som en form for asymmetrisk racisme? Hvor én gruppe bliver set som legitimt tilhørende, mens andre aldrig kan opnå denne status – uanset hvor længe de har været en del af det danske samfund?
HVORDAN FREMMER VAD GENERATION IDENTITÆRS AGENDA?
Når Frederik Vad taler om “herskerattituder” i bestemte indvandrermiljøer og advarer mod, at “Danmark kan gå samme vej som Sverige,” gentager han næsten ordret retorikken fra højreekstreme bevægelser.
Generation Identitær har i årevis brugt præcis denne type sprog til at legitimere deres kampagner mod indvandrere og minoriteter. Når Vad nu bringer det ind i den socialdemokratiske diskurs, får gruppen en uventet sejr:
- Deres ekstreme budskaber får fodfæste i det politiske centrum.
- De kan bruge Vad’s udtalelser til at fremstå mere legitime.
- De kan på sigt presse Socialdemokratiet længere mod højre.
Den klassiske strategi for højreekstreme grupper er at få etablerede politikere til at adoptere deres retorik, uden at politikerne selv opdager det. Dette skaber en glidning i den offentlige debat, hvor tidligere ekstreme idéer bliver en del af den almindelige diskurs.
Hvis Vad ikke straks tager kraftig afstand fra denne støtte, risikerer han at blive en brik i Generation Identitærs strategi – uanset hans egne intentioner.
KONSEKVENSER FOR DANSK POLITIK
Frederik Vad er nu placeret i en farlig gråzone. Hans “tredje erkendelse” er blevet en brik i højreekstrem propaganda. Samtidig har han ikke taget eksplicit afstand fra den ros, han har modtaget fra Generation Identitær.
Dette efterlader Socialdemokratiet i en prekær situation:
- Vil partiet tillade, at en af deres fremtrædende profiler bruges af en højreradikal bevægelse?
- Eller vil de tage klar afstand og sætte en grænse for, hvor langt højredrejningen kan gå?
Danmark har tidligere set, hvordan højreekstreme kræfter langsomt infiltrerer den politiske debat. Det starter ofte med “uskyldige” erklæringer, der vinder anerkendelse blandt grupper, som politikere burde tage afstand fra.
Socialdemokratiet står nu over for et valg:
Vil de rette op på Vad’s fejltagelser – eller vil de lade sig trække endnu længere mod en retorik, der kan ende med at svække demokratiet indefra?
LÆS MERE OM GENERATION IDENTITÆRS TAKTIK OG FORBINDELSER:
Generation Identitær: Propaganda og magtstrategier
Redox: Højreekstremisme i Danmark
AFSLUTTENDE BEMÆRKNING
Denne sag bør være et wake-up call for Socialdemokratiet og dansk politik generelt. Når man får ros af ekstremister, er det ikke tilfældigt.
Hvis Vad ikke handler nu, vil han i historiebøgerne stå som endnu en brik i højreekstremismens normalisering i Danmark.
