Gaza-konflikten er ikke kun blodig på jorden – den er også blevet en symbolsk slagmark i danske medier. Midt i det hele står Søren K. Villemoes (Weekendavisen) og Niels Brinch (forfatter og tidligere chefredaktør) i en direkte ordkrig om hvad vi egentlig bør tale om – og hvad der bevidst bliver undgået.
NIELS BRINCH: “DET ER EN DISTRAKTION”
Brinch anklager Villemoes og andre for at bruge en velkendt taktik: Når Israels handlinger kritiseres, skifter debatten straks fokus til Hamas.
Resultatet? Det, Brinch kalder et “folkedrab”, glider ud af mediebilledet – mens Hamas bliver hovedperson i fortællingen.
“Det er bekvemt at pege på Hamas – fordi det tager luften ud af kritikken mod Israel.”
SØREN K. VILLEMOES: “SIG DOG HVAD DU MENER”
Villemoes skyder tilbage – hårdt og direkte: Problemet er ikke, at man taler om Hamas. Problemet er, at mange undlader at sige det højt, hvis de faktisk støtter Hamas’ fjender.
“Det er fejt og uærligt, når man ikke tør tage stilling.”
KERNEKONFLIKTEN
Brinch siger: I taler kun om Hamas for at dække over Israel.
Villemoes siger: I vil ikke tale om Hamas, fordi det ødelægger jeres fortælling.
De siger noget forskelligt – men de taler om det samme: Hvem definerer, hvad vi må tale om i Danmark? Og hvem har retten til at forme virkeligheden, når Gaza nævnes i dansk presse?
DISKURS / STIKORD
CITAT & ANALYSE
KASPER HARBOE – BINÆR DISKURS
“Tusindvis af palæstinensere gik på gaden for at protestere mod Hamas… Men ligeså højt stemmerne råbte i Gaza, lige så stille har der været herhjemme.”
Harboe skaber en binær ramme: enten er du mod Hamas – eller også er du mistænkelig. Denne framing fortrænger kontekst som blokade, sult og besættelse.
PETER MARSTAL – REDUKTION AF KOMPLEKSITET
Marstal omtaler en protest i Gaza som en “Hamas-demonstration”. Ingen overvejelse gives for protestens egentlige formål – konklusionen bliver ensidig og forsimplet.
ISAM B – FRAMINGENS FÆLDE
Isam B bliver spurgt, om han er for eller imod Hamas. Et klassisk eksempel på framing, hvor kompleksitet reduceres til loyalitet. Hvis du ikke tager afstand, tolkes det som støtte.
SØREN K. VILLEMOES – PERSONLIGGJORT DEBAT
Villemoes angriber modpartens tavshed og kræver, at de tager stilling til Hamas. Men ved at gøre det til et spørgsmål om holdning fremfor analyse, forsvinder fokus fra strukturel magt og politik.
NIELS BRINCH – OPMÆRKSOMHED OM NARRATIVER
“Når vi taler om Hamas, er det en distraktion. Det fjerner fokus fra folkedrab.”
Brinch afslører, hvordan debatten kan bruges til at aflede kritik. Han foreslår, at vi taler om offerets tilstand, ikke gerningsmandens motiver.
RADIO4 SOM MEGAFON FOR FRAMING
DANSK JOURNALISTIK OG DE USYNLIGE LINJER I GAZA-DEBATTEN
I Radio4’s debat den 1. april formulerede Kasper Harboe det sådan: “Tusindvis af palæstinensere gik på gaden for at protestere mod Hamas… Men ligeså højt stemmerne råbte i Gaza, lige så stille har der været på de propalæstinensiske debattørers linjer herhjemme.”
Sætningen lyder som analyse, men er i virkeligheden et effektivt stykke framing. Ved at koble protester i Gaza direkte til Hamas, og samtidig udskamme danske debattører som tavse, skabes et billede: Enten tager du afstand fra Hamas – eller også er du mistænkelig.
Men hvor er omtalen af blokade, sult, traumer og desperation? Publikum præsenteres for en konflikt, hvor kun Hamas nævnes – og hvor Israels rolle i blokaden aldrig bliver nævnt.
ENÉSIDIG FORTÆLLING – FLERE STEMMER FJERNET
Peter Marstal, musiker og debattør, følger samme retoriske strategi. I endnu en Radio4-udsendelse beskriver han en demonstration i Gaza som en: “Hamas-demonstration.”
Ingen nuance. Ingen spørgsmål om den bredere kontekst:
Var det en protest mod blokaden?
Var det en reaktion på årtiers besættelse?
Eller blot et råb om hjælp?
Når Gaza demonstrerer, reduceres palæstinensere til enten Hamas-støtter eller tavse skygger. Alle andre motiver – overlevelse, sorg, vrede – bliver usynlige.
ISAM B OG DEN RETORISKE FÆLDE
Kunstneren Isam B bliver i samme debat subtilt presset:
“Er du for eller imod Hamas?”
Spørgsmålet lyder neutralt – men det er en fælde. For hvordan svarer man, når selve spørgsmålet bygger på en falsk præmis?
Demonstrationen kunne handle om alt: – Israel, blokaden, krigens brutalitet, verdenssamfundets tavshed. Men hvis man ikke straks tager afstand fra Hamas, bliver man – i journalistikkens logik – mistænkelig.
JOURNALISTIK ELLER VIRKELIGHEDSDESIGN?
Søren K. Villemoes, Kasper Harboe og Peter Marstal fremstår som neutrale stemmer. Men deres journalistiske valg – hvad de nævner, og hvad de udelader – er alt andet end neutrale.
Når Hamas nævnes igen og igen – og ord som “besættelse”, “blokade”, “børneofre” og “FN-kritik” systematisk undlades – bliver det ikke journalistik.
Det bliver framing. Det bliver et aktivt valg om at forme den virkelighed, danskerne møder, når Gaza nævnes.
Stadig total stilhed fra de danske propalæstinensiske kredse. Palæstinensernes kamp mod Hamas interesserer dem tilsyneladende ikke. https://t.co/ux5fWNJseU
— Søren K. Villemoes (@SrenKVillemoes)
April 2, 2025
DMJX, RADIO4 OG DEN SPRÆNGFARLIGE SPROGKRIG
Sprog er ikke bare ord – det er magt. Og i konflikten mellem Israel og Palæstina bliver sproget selv til en part.
Det blev tydeligt, da Kasper Harboe fra Radio4 i en debat med Sikandar Siddique blev konfronteret med et centralt spørgsmål:
Hvorfor kaldes israelere konsekvent “gidsler”, mens palæstinensere omtales som “fanger”?
En lille sproglig forskel. En kæmpe forskel i virkning.
HASBARA – NÅR KOMMUNIKATION BLIVER KAMPVÅBEN
I centrum af debatten står begrebet Hasbara – Israels statslige kommunikationsstrategi, som har til formål at forme internationale medier.
På hebraisk betyder det blot “forklaring”. Men i praksis er det strategisk framing:
Israel fremstilles som offer Palæstinenserne som trussel
Gennem gentagelser af ord som “terror”, “gidsler” og “selvforsvar” flyttes sympatien – uden at læseren opdager det.
RADIO4 MIDT I STORMEN
Radio4 – især Kasper Harboe – blev kritiseret for at mangle sproglig selvrefleksion.
I stedet for at analysere journalistikkens rolle i konflikten, forsvarede Harboe den eksisterende fortælling som om den var objektiv sandhed.
Men i et medielandskab, hvor selve ordvalget former sympatien, er det alt andet end neutralt.
EN LEKTION FOR DMJX
Debatten rejser også spørgsmålet: Hvordan underviser man i journalistisk etik, hvis medierne selv deltager i aktiv framing?
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) bør være epicenteret for denne samtale. Men hidtil har det været bemærkelsesværdigt stille.
SPROGETS MAGT
Sprog er ikke passivt. Det er politisk.
Og lige nu? Det danske mediesprog vipper skævt. Det gentager magtens narrativ – og skaber en virkelighed, hvor Israel får sympatiens monopol.
POLITIKER / ÅRSTAL
CITAT & ANALYSE
HANS HEDTOFT – 1948
“De to befolkningsgrupper, araberne og jøderne, har ikke kunnet leve sammen. […] En snarlig løsning var nødvendig.” (Radiotale, 20. januar 1948)
Hedtoft legitimerer delingen af Palæstina uden omtanke for arabernes ret til selvbestemmelse.
H.C. HANSEN – 1957
“Danmark kan ikke medvirke til sanktioner mod Israel.” (Udtalelse, 20. februar 1957)
Udtryk for ubetinget støtte til Israel trods aggressiv militær handling under Suezkrisen.
ANKER JØRGENSEN – 1973
“Krigen var forårsaget af de arabiske lande […] mange ansvarlige i de arabiske lande […] ønsker at skubbe Israel ud i Middelhavet.” (Udtalelse, oktober 1973)
Entydig placering af ansvar uden anerkendelse af Israels rolle eller palæstinensisk kontekst.
ANKER JØRGENSEN – 1974
“Det er satans også, at vi storpolitisk ikke kan udtrykke os, som vi vil.” (FN-resolution, 19. november 1974)
Frustration over ikke at kunne støtte Israel eksplicit i FN-resolution om PLO.
POUL SCHLÜTER – 1982
“Israel har ret til at forsvare sig mod terror.” (Udtalelse, Libanon-invasion 1982)
Framing af konflikten udelukkende gennem “terror”-linse uden omtale af civile palæstinensiske ofre.
ULRICH STENSGAARD – 1985
“Danmark bør ikke blande sig i Mellemøstens anliggender.” (Svar på kritik af våbeneksport)
Passiv politisk holdning og fravalg af værdibaseret stillingtagen.
PER HÆKKERUP – 1987
“PLO er en terrororganisation uden legitime krav.” (Udtalelse, folketingsdebat 1987)
Afvisning af PLO’s rolle som repræsentant for palæstinenserne i en tid før Hamas.
SPROG, STRATEGI OG MAGTKAMP
NÅR JOURNALISTER SKABER FORTÆLLINGER OM GAZA
Sprog er ikke kun information – det er magt. I enhver konflikt bliver ord som “terror”, “oprør”, “gidsler” og “demonstrationer” ikke bare beskrivende, men styrende. Når de bruges selektivt, former de vores forståelse og flytter sympatien. I dækningen af Gaza reduceres komplekse historiske og humanitære forhold ofte til enkle og polariserede forklaringer.
SØREN K. VILLEMOES, RADIO4 OG NARRATIVET OM GAZA
Journalister som Søren K. Villemoes (Weekendavisen), Kasper Harboe og Peter Marstal (Radio4) spiller en aktiv rolle i den danske fortolkning af Gaza-konflikten. Gennem sproglige valg, gentagelser og fravalg af nøgleelementer – som blokade, sult og besættelse – reduceres konflikten til én kerne: Hamas. Dermed flyttes fokus væk fra den bredere kontekst og civilbefolkningens vilkår.
ER DET OBJEKTIV JOURNALISTIK – ELLER AKTIV FRAMING?
Når bestemte ord og vinkler gentages, mens centrale fakta udelades, må vi spørge: Er det journalistisk objektivitet – eller en form for medieaktivisme forklædt som neutralitet?
Begreber som Hasbara – en israelsk informationsstrategi, der søger at påvirke internationale medier – spiller en stigende rolle. Hvad sker der, når journalistikken ikke blot dækker virkeligheden, men er med til at designe den?
Søren, blokér du bare — du ville ikke være den første. Kasper Harboe gjorde det, da han forvekslede gidsler med fanger. Det er forståeligt, hvis det er svært at holde hovedet koldt, når man frygter at ende som sin far: En der sagde sandheden, selv når det kostede.
— Zahid Latif 🇵🇸🇵🇰🇨🇳🇷🇺🇿🇦🇮🇳🌈 (@zahidlatifzahid)
April 3, 2025
HVEM ER KASPER HARBOE?
Kasper Harboe fra Radio4? Jo, ham der troede, man bare kunne kalde palæstinensere “fanger” og israelere “gidsler” — uden at nogen ville opdage det. Se hvad der egentlig skete Læs Her
Gidsler eller fanger?
Medierne gør forskel, når israelere omtales som gidsler, mens palæstinensere kaldes fanger. Det mener formand for Frie Grønne, Sikandar Siddique.
The media and western politicians pretended that the taking of hostages by Hamas, (who we now know we're treated very well,) was a modern human travesty.
Meanwhile Israel 🇮🇱 has been talking Palestinians by the THOUSANDS for decades. In some shots you can see them in cages like… pic.twitter.com/68fp2R2n2Y
