DEN ISRAELSKE MAFIA KULTUR

JEG VIL AFSLØRE DAGSORDENERNE I MEDIERNE

ANALYSE AF FEM ARTIKLER OM BETALTE REJSER OG MEDIERNES DÆKNING AF ISRAEL

I denne artikel tager vi dig i hånden og gennemgår fem nøje udvalgte artikler fra Information, Ekko, og Weekendavisen. Hver artikel afslører brikker i et større puslespil om, hvordan statsbetalte rejser til Israel måske kan påvirke danske mediers dækning af Israel-Palæstina-konflikten. For hver dato præsenterer vi den oprindelige offentliggørelsesdag og tilføjer links, så du hurtigt kan dykke tilbage og læse de enkelte kilder direkte.

Følg med på en tidslinje, hvor vi afslører, hvordan stemmer som Anne Sofie Allarp og Jotam Confino figurerer – bevidst eller ej – som ekkoer af israelske narrativer, og hvordan de fem artikler hver især åbner døren til at forstå, hvad der ligger bag dækningen af en af verdens mest konfliktfyldte zoner.

FILMSKOLEELEVERS STØTTE TIL PALÆSTINA

ER DANSKE MEDIER I LOMMEN PÅ ISRAEL?

27. OKT. 2023 – HVORFOR HØRER VI IKKE OM DETTE?

Elever og lærere fra Den Danske Filmskole går hårdt til Israel med anklager om etnisk udrensning og folkemord. Alligevel er dækningen næsten usynlig i de toneangivende danske medier. Kan vi stole på, at medierne formidler hele sandheden? Hvorfor ser vi ikke flere af disse kritiske stemmer?

Bag skærmene har magtfulde profiler som Anne Sofie Allarp og Jotam Confino måske langt mere kontrol over det, vi får at vide, end nogen aner. Er der en bevidst tavshed, eller er der tale om israelsk propaganda, der har trukket tråde dybt ind i danske mediers redaktionslokaler? Dette spørgsmål lader stadig mange undrende: Hvem har egentlig tøjlerne?

Læs hele artiklen fra Ekko her: FILMSKOLEELEVERS STØTTE TIL PALÆSTINA

ISRAEL/PALÆSTINA-KONFLIKTEN SPLITTER FILMBRANCHEN

HVEM KONTROLLERER FORTÆLLINGEN?

30. OKT. 2023 – PROPAGANDA ELLER ÆGTETHED I MEDIERNE?

Danske filmfolk står tydeligt frem og støtter Palæstina, men hvor efterlader det de danske journalister, der insisterer på en pro-Israel-linje? Når Anne Sofie Allarp og Jotam Confino konsekvent skubber på for ”Israels ret til forsvar,” er spørgsmålet: Hvor er deres journalistiske integritet?

Mens Europas medier går efter en nuanceret dækning, virker visse danske medier til at have en ensidig fortælling. Kan vi virkelig stole på, at stemmer som Allarp og Confino ikke har en personlig agenda – eller værre, en påvirket agenda? Hvad sker der, når journalister i konfliktområder vælger side uden at indrømme det? Hvem styrer fortællingen?

Læs hele artiklen fra Ekko her: ISRAEL/PALÆSTINA-KONFLIKTEN SPLITTER FILMBRANCHEN

AVIS FJERNER KRITIK AF ISRAEL-VENLIG REDAKTØR

HVAD HAR DE AT SKJULE?

17. JUNI 2024 – HVORFOR DEN EKSTRA BESKYTTELSE TIL ALLARP?

I et bemærkelsesværdigt træk vælger Information at censurere en artikel, der nævner Berlingskes Anne Sofie Allarp som en åbenlys Israel-støtte. Årsagen? Officielt handler det om sikkerhedshensyn. Men hvad sker der, når en avis lægger et rødglødende tæppe ud for en redaktør, der ikke tøver med at angribe propalæstinensiske stemmer?

Allarp, som ivrigt bakker Israels sag op, nyder en særlig ”beskyttelse,” mens hendes kritikere sidder tilbage med spørgsmål. Hvorfor får en magtfuld meningsdanner som hende særbehandling, når hun ikke tøver med at gå til angreb? Skal man have en beskyttet position for at løfte Israels banner uden at stå til regnskab?

Læs mere i den oprindelige artikel fra Ekko her: AVIS FJERNER KRITIK AF ISRAEL-VENLIG REDAKTØR

BETALTE REJSER TIL ISRAEL

SKJULTE ALLIANCER ELLER NORMAL JOURNALISTIK?

“KUNDEPLEJE ELLER PROPAGANDA?” – INFORMATION KRITISERER JOURNALISTERS REJSER TIL ISRAEL

Dato: 16. juni 2024
Information lægger uden tøven ud med kritikken: Betalte rejser til Israel, finansieret af den israelske stat, underminerer den frie presse og stiller spørgsmålstegn ved journalistisk integritet. Artiklen trækker en lige linje til Israels ambassades kampagne fra 2010, hvor målet var at hverve ”meningsagenter” blandt danske medier og debattører for at sprede positive budskaber om Israel.

Kritiske spørgsmål til journalisternes bagage fra Israel:
Information fremhæver specifikt spørgsmålet: Hvad kommer journalister hjem med fra disse ture – en uvildig forståelse af konflikten eller israelsk vinklet formidling? Tidligere eksempler viser, hvordan prominente meningsdannere som Khaterah Parwani og Geeti Amiri har takket nej, netop for at undgå risikoen for at blive brugt som brikker i en israelsk påvirkningsstrategi.

Inspiration fra Politiken-redaktøren Herbert Pundik:
Information peger på den afdøde Politiken-redaktør Herbert Pundiks erkendelse af, at han fremmede israelske interesser i avisen. Dermed vækker Information en historisk præcedens for nutidens bekymringer, hvor det konkluderes, at disse statsbetalte rejser stadig sår tvivl om mediernes objektivitet og troværdighed.

DEKLARATION AF INTERESSER ELLER FORSKØNNET PROPAGANDA?

INFORMATION UDFORDRER MEDIEETIKKEN

Information kalder på fuld gennemsigtighed og antyder, at journalistisk objektivitet vakler, når journalister dækker konflikter, efter at have været på betalte rejser med den ene part. Artiklen kritiserer også, at hverken journalister eller debattører har deklareret disse ture, hvilket Information ser som en blind vinkel i den danske mediedækning. Det efterlader læserne med ét spørgsmål: Er vi som læsere blevet præsenteret for vinkler, der faktisk er præget af Israels PR-maskine?

WEEKENDAVISEN: ER ALLARP EN VEN AF ISRAEL

ELLER EN UVILDIG JOURNALIST?

WEEKENDAVISEN FORSVARER ISRAELS REJSER – MEN HVOR MEGET BØR VI STOLE PÅ DET?

Dato: 28. juni 2024
Weekendavisen går direkte i modangreb mod Informations kritiske tone, og placerer sig på linje med Berlingskes kronikredaktør, Anne Sofie Allarp. Avisen bagatelliserer problematikken ved de betalte rejser, og beskriver Allarp som ”venligt stemt” overfor Israel, men uden nogen direkte agentrelation. Weekendavisen skriver, at disse rejser blot er almindelig journalistisk praksis – men netop dette får en mistænkelig klang i lyset af, at rejserne er betalt af en af parterne i en dybt politisk konflikt.

Weekendavisens skelnen mellem venligt stemt og politisk farvet journalistik:
Weekendavisen hævder, at Allarps tilsyneladende pro-israelske vinkler blot viser hendes ønske om at ”dække begge sider.” Det kritiske blik udebliver dog, når hun, ifølge kritikerne, ser gennem fingre med de israelske angreb og kalder palæstinensiske demonstrationer for en ”propagandakrig” styret af Hamas.

FRIT SPILLERUM ELLER PARTISK HENSYN?

WEEKENDAVISENS STRATEGISKE FORSVAR AF ALLARP

Weekendavisens tilgang kan nemt tolkes som en forsvarsstrategi, der søger at dæmpe kritikken ved at aflede fokus fra Allarps angiveligt partiske dækning. De hævder, at beskyldningerne om hendes partiskhed er urimelige, da hun også har været på en Palæstina-tur sponsoreret af Folkekirkens Nødhjælp. Spørgsmålet er, om én tur er tilstrækkelig til at balancere en række rejser, hvor Allarp har haft privilegeret adgang til israelske kilder og en vinklet version af konflikten.

Weekendavisens strategi til forsvar for Allarp:
Weekendavisen søger at legitimere Israels påvirkning ved at nedtone Informations bekymringer, og at placere kritikken af Allarp som urimelig. Men når weekendavisen afslutter med at hævde, at Anne Sofie blot er en ”venlig stemt kronikredaktør” uden noget partisk mål, efterlades læserne uden et klart svar på spørgsmålet om journalistisk troværdighed.

Sådan som jeg ser det, er Informations og Weekendavisens dækning af de betalte rejser et eksempel på, hvordan medierne – og måske journalisterne selv – svæver mellem troværdighed og skjulte agendaer, når vi taler om Israel-Palæstina-konflikten. På den ene side har vi Information, der belyser de israelske ”meningsagent”-rejser og understreger, at de risikerer at undergrave pressens uafhængighed og troværdighed. På den anden side står Weekendavisen, som – og her tillader jeg mig at være en anelse skeptisk – nærmest ligner en skriftlig forsvarstale for de journalister, der har ladet sig invitere på ”all inclusive” af Israel.

Så som jeg forstår det, virker Weekendavisens forsvar for Allarp lige lovligt ihærdigt – de argumenterer, at en betalt tur til Israel selvfølgelig er helt neutral og blot en ”venligt stemt” tilgang, og de lader forstå, at hun, på trods af gentagne Israel-støttende udtalelser, slet ikke kan være partisk. Er det ikke nærmest imponerende at kunne tage imod luksusinvitationer fra Israel og vende hjem og stadig påstå, at ens dækning er objektiv? Det kan godt være, at det hele, som Weekendavisen udtrykker det, blot handler om, at Allarp er en ”Israel-venlig redaktør” – men når hele turen er betalt og skræddersyet af den israelske stat, er det så ikke svært at påstå, at der ikke findes en underliggende agenda?

Ifølge Information er der her tale om et strukturelt problem. Rejsen handler ikke bare om at få en journalist til at dække en konflikt; nej, formålet er, at en velovervejet ”meningsagent” vil fremhæve Israels vinkel, og hvis journalister og meningsdannere så efterfølgende ”glemmer” at deklarere sådanne ture, står vi tilbage med et dansk medielandskab, der i praksis er sminket med Israels PR-penge. Når Weekendavisen i deres artikel frejdigt bruger vendingen ”Agent eller ej” og taler om, at Allarp bare er ”venligt stemt” over for Israel, skal det forestille at være en renfærdig udtalelse? Det er svært at købe argumentet om ren neutralitet, når man bliver inviteret til Israel og modtager ”briefing” og ”sikkerhedsinformation” fra landets toppolitikere. Må vi så spørge os selv: hvis det ikke er en agent, hvad er det så? En ”venligt stemt” turist med en helt tilfældig platform?

Som Information nævner, er disse israelske ture problematiske, ikke mindst i lyset af det, de efterlader i danskernes bevidsthed. De skaber – sådan som jeg ser det – et skævvredet billede af konflikten. Når Weekendavisen påstår, at Israels initiativ med at hverve ”meningsagenter” kun ”tilsyneladende” havde til formål at påvirke de danske journalister, er det svært ikke at trække på smilebåndet. Som om Israels PR-maskine har inviteret folk på dyre ture uden at forvente nogen form for positiv dækning retur. I den sammenhæng virker Weekendavisens holdning mildt sagt blåøjet.

Med andre ord: hvis vi skal tro, at disse journalister og debattører er upåvirkede af Israels dyre PR-initiativer, kræver det næsten, at vi glemmer, hvordan propaganda og påvirkning traditionelt fungerer. Uanset om Weekendavisen synes, Allarp bare er ”venligt stemt” over for Israel, er det klart, at netop sådanne tur-arrangementer er med til at sikre et skævt fokus i den danske dækning af Israel-Palæstina-konflikten.