No Shipment to Israel

JULEN ER HJERTENES FEST: FRA ENGLELYD TIL EID

JULEN ER HJERTENES FEST: FRA ENGLELYD TIL EID
6. noviembre 2024 ZLC Team

JULEN OG GLÆDEN VED MANGFOLDIGHED

“FRA ALLE OS TIL ALLE JER” – JULEN OG GLÆDEN VED MANGFOLDIGHED

Når julen nærmer sig, mærker jeg straks den særlige stemning, og det føles som at træde ind i et magisk univers, hvor “fra alle os til alle jer” lyder som en invitation til fællesskab og åbenhed. Julen har englelyd, og jeg falder naturligt tilbage på mine egne juletraditioner – næsten uden at tænke over det. Jeg tænder stearinlys, ser mine yndlingsfilm som Anne fra Grønnebakken og Snemanden, og lytter til klassiske julesange, der fylder rummet med varme og glæde.

Som muslim har jeg altid undret mig over, hvorfor både julen og Eid for mig føles som magiske øjeblikke, to traditioner der smelter sammen og taler til noget dybt i mig. Selvom Frederik Vad og hans “3. erkendelse” måske ville kalde mig alt andet end “ægte” dansker, står jeg fast: hvis jeg kan tage imod både julen og Eid som smukke begivenheder, hvorfor er der så mange, der stadig går med skyklapper? Er det dét at være dansk – at være selektiv med, hvad man kan se som magisk?

For mig er julen mere end en sæson; den er en del af et større kredsløb, der strækker sig fra jul til Eid og tilbage igen. Og det minder mig om, hvordan “fra alle os til alle jer” rummer alt, hvad julen betyder: varme, fællesskab og glæden ved at være sammen.

HVOR STAMMER JULEN FRA?

HVOR STAMMER JULEN FRA?

Julen, som vi kender den i dag, har dybe rødder, der går tilbage til en blanding af førkristne og kristne traditioner. Når jeg tænker på jul, ser jeg ikke kun gaver, lys og varme – jeg ser en højtid, der har rejst gennem århundreder og samlet skikke fra forskellige kulturer og trosretninger. Hvor stammer julen fra? Svaret er både historisk og kulturelt. Julen har nemlig udviklet sig fra en nordisk fest kaldet jól, som blev fejret ved midvinter for at markere, at lyset vendte tilbage, og at det nye år var på vej.

De gamle nordboere samledes, spiste godt, drak mjød og fejrede solhvervet, hvor dagene langsomt blev længere. Det handlede om overflod og håb for det kommende år – værdier, som stadig er en del af julens ånd i dag. Da kristendommen kom til Norden, tilpassede den sig de gamle skikke, og julen blev gradvist forbundet med Jesu fødsel. Men selv med kristendommens indførelse i Norden, forblev ordet “jul” og mange af de førkristne traditioner, som at spise godt og samles om et bord, intakte.

Som muslim anerkender jeg julen som en højtid, der betyder meget for mange. Julen er også en tid, hvor jeg kan deltage på min egen måde, uden at det handler om religion for mig. For mig er julen en tid til at dele i glæden og samværet med dem, jeg holder af. Jeg deltager gerne i julefrokoster, giver gaver og nyder at tænde lys. Det er min måde at være en del af fællesskabet – ikke som en religiøs fejring, men som en kulturel markering af noget, der betyder meget for dem, jeg omgås.

Julen er blevet en tid, hvor vi mødes i mangfoldighed og deler øjeblikke, der samler os, uanset baggrund. Selvom julen har sin oprindelse i gamle skikke og kristen tro, er den i dag også et universelt symbol på håb, lys og fællesskab – noget vi alle kan have glæde af, hver på vores måde.

EN HISTORISK REJSE

Julen, som vi kender den i dag, er resultatet af en blanding af førkristne, kristne og folkelige traditioner, der gradvist har udviklet sig gennem århundreder.

  1. Førkristne Rødder
    Julen har sine ældste rødder i førkristne vinterfester, der blev fejret i Norden og andre germanske kulturer. Den nordiske jul, kendt som jól eller “yule” på engelsk, var en midvinterfest, der markerede solhvervet omkring 21. december, hvor dagene begynder at blive længere (Bø, 1979). Her samledes folk for at fejre, at mørket var ved at vende, og lyset ville vende tilbage. Festlighederne inkluderede store mængder mad, mjød og ofringer til de nordiske guder, især Frej, der var forbundet med frugtbarhed og lys (Simek, 1993).
  2. Kristendommens Indførelse
    Da kristendommen kom til Romerriget, begyndte kristne at fejre Jesu fødsel den 25. december, som allerede var en festdag dedikeret til den romerske solgud Sol Invictus, “Den Uovervindelige Sol” (Hijmans, 2009). Da kristendommen bredte sig til de nordiske lande, blev den førkristne jul tilpasset, og mange skikke overlevede. I stedet for at drikke og ofre til Odin og Frej, begyndte man nu at fejre Kristi fødsel (Dixon-Kennedy, 1998). Selve ordet “jul” overlevede i Norden, selvom højtiden blev kristnet, mens ord som “Christmas” (Kristmesse) blev anvendt i engelsktalende lande.
  3. Moderne Juletraditioner
    I dag fejres julen på mange måder, og de gamle og nye traditioner er smeltet sammen. At spise godt, give gaver og samles som familie er elementer, der går tilbage til både førkristen og kristen tid. Selvom julen i dag ofte har et kommercielt og sekulært præg, bærer den stadig minder fra både hedenske og kristne skikke og symboliserer lys, håb og fællesskab (Bowler, 2012).

Julens udvikling viser, hvordan forskellige kulturer og trosretninger har påvirket hinanden gennem historien, og hvorfor julen i dag er en tid, mange kan samles om – uanset religiøs baggrund.


Referencer

  • Bø, O. (1979). Nordisk jul. Oslo: Universitetsforlaget.
  • Simek, R. (1993). Dictionary of Northern Mythology. Cambridge: D.S. Brewer.
  • Hijmans, S. E. (2009). Sol: The Sun in the Art and Religions of Rome. Oxford University Press.
  • Dixon-Kennedy, M. (1998). Encyclopedia of Greco-Roman Mythology. ABC-CLIO.
  • Bowler, G. (2012). Christmas in the Crosshairs: Two Thousand Years of Denouncing and Defending the World’s Most Celebrated Holiday. Oxford University Press.

HOLDER DU JUL? JA, MIN EGEN MUSLIMSKE JUL!

Mange danskere spørger mig: “Holder I jul?” Mit svar er altid ja – jeg holder jul, men på min helt egen måde som muslim. For mig er julen magisk, både “julen i gamle dage” og den jul, vi fejrer i dag. Hvert år glæder jeg mig til den tid, hvor jeg kan sige til min kæreste: “Hvornår skal vi have julepynten op?” Julen er hjerternes fest, fyldt med glæde og forventning, selvom jeg aldrig har danset rundt om et juletræ.

Jeg holder af julens traditioner, af lysene og varmen, og selvom jeg fejrer den anderledes, føler jeg, at magien og betydningen er den samme. “Julen er hjerternes fest,” som man siger, og det er præcis, hvordan jeg oplever den – en tid, hvor vi kan samles om det vigtigste, nemlig kærlighed og fællesskab. Julen har englelyd i mine øjne, og selvom min måde at fejre den på måske er anderledes, ligger der en dyb respekt og glæde i, at vi alle kan mødes i den samme ånd.

GLÆDELIG JUL, GLÆDELIG EID – MIN TID TIL AT FEJRE MANGFOLDIGHEDEN

Jeg holder særligt af ordet “glædelig.” Det er et af de danske ord, der virkelig kan åbne op for en varm samtale. Om det er “glædelig jul,” “glædelig Eid,” eller “glædelig påske,” så er ordet universelt – det åbner for glæde, varme og respekt, uanset højtiden. Glædelig jul er mit hjerteord i december, fordi det skaber forbindelse, hvor vi kan mødes og dele vores forskellige traditioner i gensidig respekt.

JULEN ER EN TID TIL MAGI OG REFLEKSION

For mig er julen ikke kun en sæson, men en del af en større helhed, som strækker sig fra jul til Eid og tilbage igen. Julen er hjerternes fest, hvor jeg fejrer de værdier og traditioner, der har formet mig som menneske. Jeg nyder julelysene, de varme drikke og den dybe refleksion, der følger med. Det er en tid til at minde mig selv om, hvor langt jeg er nået, og at ingen – heller ikke sindelagskontrol – kan tage mine værdier fra mig. For mig er julen en hyldest til både jul og Eid, en smuk sammensmeltning af alt, hvad der er værdifuldt for mig.

FRA ALLE OS TIL ALLE JER

MIN JULEGAVE TIL JER

Hvert år, når julen nærmer sig, bringer sætningen “Fra alle os til alle jer” de bedste minder frem. Jesper Fårekylling, den lille græshoppe, der præsenterer Disneys juleshow, har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Det var et fast ritual, noget jeg altid så frem til – og ikke kun mig, men også min mor. Hun var også helt vild med juleshowet og havde samme barnlige glæde, når Jesper Fårekylling bød os velkommen til en aften fyldt med magi.

De minder om at sidde sammen med hende, begge opslugt af tegnefilmene og den varme, Disney spreder gennem skærmen, fylder mig med glæde hver jul. Ordene “Fra alle os til alle jer” minder mig om vores små traditioner og den glæde, vi delte, når vi så juleshowet sammen. For mig er det ikke bare et show, men en julegave i sig selv, et øjeblik der forbinder mig til min mor og de dejlige minder, vi har skabt gennem årene.

Ja, i islam, kristendom og jødedom er der en fælles forståelse af Gud som den ene, almægtige skaber af universet. I islam kaldes Gud “Allah,” som er det arabiske ord for Gud, og bruges også af arabiske kristne om deres Gud.

De tre religioner er monoteistiske og deler flere af de samme profeter, som fx Abraham (Ibrahim), Moses (Musa) og Jesus (Isa). Dog er der teologiske forskelle i forståelsen af Gud. I kristendommen forstås Gud som en treenighed – Faderen, Sønnen og Helligånden – mens islam og jødedommen betragter Gud som én udelelig enhed uden partner eller ligemand.

I sidste ende er der både ligheder og forskelle i de måder, Gud opfattes på i islam og kristendom, men de tilbedes som skaberen af universet og det højeste væsen i begge religioner.

RESPEKT FOR TROEN

JEG ÆRER BÅDE DEN JØDISKE OG KRISTNE TRADITION, FORDI GUD ER ÉN

For mig er Gud én og den samme, uanset om vi taler om jødedommen, kristendommen eller islam. Som muslim respekterer jeg de forskellige trosretninger og deres højtider, fordi de alle udspringer af en fælles tro på én skaber og en dyb længsel efter det gode. Derfor ærer jeg også både den jødiske og kristne tradition og fejrer dem på min egen måde. For mig handler det ikke om forskellene, men om de værdier og den kærlighed til Gud, vi deler – det er en måde at ære vores fælles tro og værdier på. På denne måde bliver højtiderne til noget, vi alle kan samles om, og noget jeg deltager i med respekt og glæde.

 

4o