JULEN OG GLÆDEN VED MANGFOLDIGHED
“FRA ALLE OS TIL ALLE JER” – JUL, FÆLLESSKAB OG EID
Når julen nærmer sig, mærker jeg straks den særlige stemning. “Fra alle os til alle jer” føles for mig som en invitation til fællesskab og åbenhed. Julen har englelyd, og jeg falder næsten automatisk tilbage på mine egne traditioner: stearinlys, Anne fra Grønnebakken, Snemanden og klassiske julesange, der fylder rummet med varme.
Som muslim har jeg ofte tænkt over, hvorfor både jul og Eid føles så naturlige for mig. De er forskellige højtider, men begge rummer noget, jeg forbinder med glæde, tro, familie og fællesskab.
For mig er julen derfor mere end en sæson. Den er en del af et større kredsløb, der bevæger sig fra jul til Eid og tilbage igen. Og netop derfor rammer ordene “fra alle os til alle jer” noget centralt i mig: tanken om varme, fællesskab og glæden ved at være sammen.
HVOR STAMMER JULEN FRA?
HVOR STAMMER JULEN FRA?
Julen, som vi kender den i dag, er blevet formet gennem århundreder af både førkristne nordiske traditioner, kristendom og folkelige skikke.
I Norden fandtes midvinterfester længe før kristendommen. Den gamle nordiske betegnelse jól overlevede senere som ordet jul, også efter at højtiden blev knyttet til fejringen af Jesu fødsel.
For mig gør den historie julen endnu mere interessant. Traditioner forandrer sig, låner fra hinanden og får nye betydninger. I dag kan jul derfor både være en religiøs højtid, en kulturel tradition og en tid for familie, lys og fællesskab.
EN HISTORISK REJSE
Førkristne rødder: I Norden blev vinteren markeret med midvinterfester, hvor mennesker samledes omkring mad, drikke og ritualer. Mørket og lysets tilbagevenden havde stor betydning.
Kristendommens indflydelse: Med kristendommens udbredelse blev julen gradvist forbundet med Jesu fødsel. Mange ældre skikke forsvandt ikke nødvendigvis, men blev blandet med de nye kristne traditioner.
Den moderne jul: I dag består julen af mange lag. Familietraditioner, gaver, mad, lys, religiøse ritualer og sekulære julevaner eksisterer side om side.
Som muslim deltager jeg selv i julen på min egen måde. For mig handler det ikke om at ændre min tro, men om at dele glæden, samværet og de traditioner, som betyder noget for mennesker omkring mig.
Det er måske netop noget af det fascinerende ved julen: den har forandret sig gennem historien og kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker.
Referencer
- Bø, O. (1979). Nordisk jul. Universitetsforlaget.
- Simek, R. (1993). Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer.
- Hijmans, S. E. (2009). Sol: The Sun in the Art and Religions of Rome.
- Bowler, G. (2012). Christmas in the Crosshairs. Oxford University Press.
HOLDER DU JUL? JA, PÅ MIN EGEN MUSLIMSKE MÅDE
Mange danskere spørger mig: “Holder I jul?” Mit svar er ja – jeg holder jul, men på min egen måde som muslim.
Jeg holder af lysene, pynten, stemningen og forventningen. Hvert år kommer det næsten automatisk: “Hvornår skal vi have julepynten op?” Jeg har aldrig danset rundt om et juletræ, men julen har alligevel fået en naturlig plads i mit liv.
For mig handler det ikke om at gøre julen til noget andet, end den er. Det handler om at møde traditionen med respekt og glæde og tage del i det, jeg holder af: varmen, samværet og følelsen af fællesskab.
Julen er hjerternes fest rammer faktisk meget præcist, hvordan jeg oplever den. Jeg kan være muslim og samtidig holde af julens stemning, uden at de to ting behøver at stå i modsætning til hinanden.
GLÆDELIG JUL, GLÆDELIG EID – AT FEJRE MANGFOLDIGHEDEN
Jeg holder særligt af ordet glædelig. Det er et af de ord, der med det samme kan åbne for varme og kontakt mellem mennesker.
Om vi siger glædelig jul, glædelig Eid eller glædelig påske, ligger der den samme venlige tanke bag: et ønske om glæde, fred og noget godt for den anden.
I december er glædelig jul et af mine hjerteord. Det minder mig om, at forskellige traditioner godt kan eksistere side om side, og at vi kan mødes med respekt uden at være ens.
JULEN ER EN TID TIL MAGI OG REFLEKSION
For mig er julen også en tid til at standse op. Jeg nyder lysene, de varme drikke og den særlige ro, der følger med december.
Det er en tid, hvor jeg tænker over, hvor jeg kommer fra, hvad jeg tror på, og hvilke værdier jeg ønsker at tage med mig videre.
Jul og Eid er forskellige højtider, men i mit liv kan de godt eksistere side om side. Begge minder mig om betydningen af tro, taknemmelighed, nærvær og fællesskab.
FRA ALLE OS TIL ALLE JER
MIN JULEGAVE TIL JER
Hvert år, når julen nærmer sig, vækker ordene “Fra alle os til alle jer” nogle af mine stærkeste juleminder.
Jesper Fårekylling, der byder velkommen til Disneys juleshow, har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Det var et fast ritual, jeg glædede mig til hvert år – og det gjorde min mor også. Hun kunne have den samme barnlige forventning, når juleshowet begyndte.
Jeg husker os siddende sammen, opslugt af tegnefilmene og stemningen omkring dem. Derfor er “Fra alle os til alle jer” for mig blevet mere end en sætning fra et TV-program. Den er knyttet til min mor, vores små traditioner og de minder, der stadig vender tilbage hver jul.
På den måde er juleshowet blevet en slags julegave i sig selv: et lille stykke fortid, jeg stadig kan åbne hvert år.
RESPEKT FOR TROEN
JEG SER MERE, DER FORENER, END DER ADSKILLER
Som muslim har jeg stor respekt for både kristendom og jødedom. De tre religioner har forskellige teologier og traditioner, men de deler også forestillingen om én skaber og flere af de samme profeter, blandt andre Abraham, Moses og Jesus.
For mig betyder det, at jeg godt kan møde andre højtider med respekt og glæde uden at give køb på min egen tro. Jeg behøver ikke gøre julen til min religiøse højtid for at værdsætte dens betydning for andre mennesker.
Det er måske også derfor, jeg føler mig hjemme i både julens og Eidens stemning. Ikke fordi de er det samme, men fordi begge kan rumme tro, taknemmelighed, familie og fællesskab.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM JUL, TRO OG EID
HVOR STAMMER JULEN FRA?
Julen, som vi kender den i dag, er blevet formet af både førkristne nordiske vintertraditioner, kristendommen og senere folkelige skikke. I Norden overlevede det gamle ord jul, også efter at højtiden blev knyttet til fejringen af Jesu fødsel.
HVORFOR HOLDER VI JUL DEN 24. DECEMBER I DANMARK?
I Danmark og flere andre nordiske lande ligger den store julefejring traditionelt om aftenen den 24. december, mens juledag er den 25. december. Juleaften blev med tiden den centrale familiefest i den nordiske juletradition.
HVAD BETYDER “JULEN ER HJERTERNES FEST”?
Udtrykket beskriver julen som en tid for kærlighed, varme, familie og fællesskab. For mig passer det særligt godt, fordi julen er knyttet til minder, mennesker og små traditioner, jeg holder af.
KAN EN MUSLIM HOLDE AF JULEN?
Muslimer forholder sig forskelligt til jul. For mig er julen først og fremmest en kulturel tradition, jeg møder med respekt og glæde. Jeg kan nyde lysene, juleshowet, samværet og stemningen uden at betragte julen som min egen religiøse højtid.
HVAD HAR JUL OG EID TIL FÆLLES?
Jul og Eid er forskellige højtider med forskellige religiøse betydninger. Men begge kan være forbundet med familie, gæstfrihed, gavmildhed, mad, glæde og fællesskab. Det er især de værdier, jeg selv forbinder de to højtider med.
ER ALLAH OGSÅ DET ARABISKE ORD FOR GUD?
Ja. Allah er det arabiske ord for Gud og bruges også af arabiske kristne. Islam og kristendom har samtidig forskellige teologiske forståelser af Gud, så lighederne betyder ikke, at religionernes troslære er den samme.
