RADIO4 – TO VÆRTER, ÉN AGENDA: 9 MINUTTER TIL MAX MEYER, NUL TIL MODSTAND

NICOLAI DANDANELL – RADIOVÆRT ELLER TALESKRIVER FOR DANSK ZIONISTFORBUND?

Da Radio4 satte Frie Grønnes valgplakat “Befri København fra zionismen” under lup, blev mikrofonen hurtigt til et våben.
Værten Nicolai Dandanell førte interviewet, men det lød mest som et forsvarsskrift for Dansk Zionistforbund.
Nazisme-kortet blev trukket syv gange på ti minutter – og spørgsmålene, der burde belyse sagen, blev i stedet til anklager.

Ifølge Pia Bovins anmeldelse af programmet var det ikke journalistik, men et moralsk krydsforhør.
Ingen kontekst, ingen kildekritik, ingen forståelse for, at kritik af zionisme ikke er antisemitisme.
Resultatet: et radioindslag, hvor værten lød mindre som en undersøgende journalist – og mere som en taleskriver for magten.

ANDREAS WENTOFT – NÅR INTERVIEWET BLIVER ET STØTTEHJUL

Radio4 Eftermiddag, 27. oktober 2025 — “Frie Grønne politianmeldt og Hotel-Hamas”

Interviewet med Max Meyer, formand for Dansk Zionistforbund, udvikler sig til et af de mest ensidige indslag i Radio4’s dækning af sagen om Frie Grønne og valgplakaten “Befri København fra zionismen.”

Fra cirka 12:00 til 21:00 får Meyer lov til at tale uafbrudt og udfoldet.
Han beskriver sine følelser, frygt og oplevelser i detaljer – om synagoger med politibeskyttelse, bevogtede skoler og oplevelser i det offentlige rum.
Værten Andreas Wentoft lader ham tale ud, uden afbrydelser eller kritiske modspørgsmål.

De få spørgsmål, der stilles, bliver ledende og bekræftende:

“Så de her plakater gør dig mere bange, er det korrekt?”
“Hvilke gader tør du ikke gå ned ad?”
“Mener du, Frie Grønne bruger en nazistisk drejebog?”

I stedet for at udfordre eller efterprøve udsagnene, forlænger værten dem med små tillæg som “betyder det så…”, “så du føler altså…”, “er det korrekt forstået…”.
Interviewet bliver dermed mere en samtale om følelser end en journalistisk undersøgelse af fakta.

Afslutningen bliver særlig sigende: da Meyer sammenligner Frie Grønne med nazister, følger Wentoft op med

“Så de bruger en nazistisk drejebog, siger du.”
– en formulering, der næsten fungerer som bekræftelse i stedet for distance.

Hele forløbet fremstår høfligt og roligt – men netop i sin ro ligger skævheden:
Der, hvor en kritisk vært normalt ville undersøge, lytter Wentoft videre.
Og i stedet for et interview får vi et ekkokammer forklædt som dialog.

AKTINDSIGT DER ALDRIG BLEV BESVARET

Statsministeriet og Mette Frederiksen ønsker ikke at komme ind på de farlige hemmelige forbindelser til apartheid staten. Og Forbindelser til DZF og Den israelske Ambassade.

RADIO4 OG DEN USYNLIGE CENSUR

NÅR JOURNALISTIKKEN IKKE LÆNGERE SPØRGER – MEN FORKLARER.

I Danmark foregår censur sjældent med forbud. Den sker i tonen, i vinklen og i de spørgsmål, der aldrig bliver stillet.
Det blev tydeligt, da Radio4 interviewede Elise Bjerkheim fra Frie Grønne efter partiets valgplakat
“Befri København fra zionismen”.

Værten, Nicolai Dandanell, sammenlignede gentagne gange partiets udsagn med nazistisk retorik.
Ikke én gang blev formanden for Dansk Zionistforbund, Max Meyer, bedt om at forklare sine påstande.
Det blev ikke journalistik – men en moralsk iscenesættelse.

SPROGET SOM VÅBEN

I samme periode har Kasper Harboe fra Radio4 været centrum for en lignende debat.
Hans brug af begreber som “gidsler” og “fanger” viser, hvordan ordvalg bliver til magt.
Når medierne ubevidst overtager staters terminologi, bliver de selv en del af konflikten.

Det handler ikke om én journalist – men om et mønster.
Fra Christiansborgs møder til nyhedsredaktionernes valg af ord:
Der bygges et sprogligt filter, hvor palæstinensere skal forklare sig,
mens zionismen får lov at definere sig selv.

HVEM HOLDER JOURNALISTERNE ANSVARLIGE?

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) underviser i kritisk sprogbevidsthed –
men hvor bliver den af, når deres egne elever når ud i medieverdenen?
Når framing og bias gentages som norm, bliver tavsheden en del af pensum.

Det er ikke nyt, at magten styrer sproget. Det nye er, at medierne lader den gøre det uforstyrret.

ET STØRRE BILLEDE

Denne artikel er del af et større tema om magt, sprog og censur i Danmark.

• Læs om Max Meyer og Dansk Zionistforbund – når kritik bliver kriminaliseret.
• Læs også DMJX og Radio4 – når sprog bliver magtens spejl.

Danmark har ikke brug for mere forargelse – men for mod til at tale ærligt om ord, der former vores virkelighed.

SPROGET, DER FORVRÆNGER VIRKELIGHEDEN

Når Radio4 taler om Gaza, gentager de en struktur, som er kendt fra den israelske informationsstrategi Hasbara —
en metode til at påvirke medier gennem framing, følelsesmæssige billeder og sproglige forskydninger.
Den strategi virker også her: israelere kaldes gidsler, mens palæstinensere bliver fanger.
Begge ord bærer vægt, men ikke den samme.

I et interview mellem Kasper Harboe og Siddique blev det tydeligt,
hvordan journalistens valg af ord blev vigtigere end spørgsmålet i sig selv.
Når sproget på forhånd har valgt side, er journalistikken ikke længere neutral – den er koreografi.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) lærer de studerende at være bevidste om framing og bias,
men når branchens egne værter glemmer det, bliver teorien et ritual uden praksis.
Det er dér, mediekulturen afslører sig selv: som et system, der tror, at balance betyder tavshed.

HASBARA, SPROG OG MAGTKAMP

NÅR KOMMUNIKATION BLIVER PROPAGANDA

I Danmark kalder vi det public service. I Israel kalder man det Hasbara –
en systematisk strategi til at forme internationale mediers fortællinger.
Metoden er enkel: styr sproget, og du styrer opfattelsen.
Når komplekse konflikter reduceres til sort-hvide billeder, bliver journalistikken et redskab for magten.

Det er her Radio4, DMJX og værter som
Nicolai Dandanell og Kasper Harboe kommer ind i billedet.
De formidler ikke kun fakta; de skaber rammerne for, hvordan sandheden må lyde.
Når værter omtaler “Hamas-demonstrationer”, men undlader ord som blokade, sult eller besættelse,
er det ikke objektiv journalistik – det er deltagelse i propagandaen.

Ifølge Medieansvarsloven § 2
skal danske medier kunne dokumentere de oplysninger, de offentliggør.
Når redaktioner som Radio4 taler om Gaza uden dokumentation eller kontekst,
mister de ikke bare troværdighed – de risikerer at forvandle formidling til manipulation.

Derfor hviler der et særligt ansvar på journalistuddannelser, redaktioner og værter:
at genvinde det, der burde være presseetik i sin reneste form –
præcision, gennemsigtighed og viljen til at udfordre magten, også når den taler pænt dansk.