MÅ JEG FILME POLITIET? MIT MØDE MED POLITI B0873 OG KAMPEN FOR RETSSIKKERHED

Name: Free Palestine Bracelet – Danish Punjabi brand by ZLCopenhagen
Brand: ZLCopenhagen
SKU: ZLC-FP-BR01-1
Price: 70.00 DKK
Availability: InStock

Af ZLC Team i Geopolitics, Hasbara, My Diary, News, Nyheder, Report 30. januar 2025

MÅ JEG FILME POLITIET? MIT MØDE MED POLITIASSISTENT B0873

EN BLOG OM RETSSIKKERHED, YTRINGSFRIHED OG POLITISK ANSVAR

Læs fortsættelsen her. Velkommen til min blog, hvor jeg deler mine oplevelser, tanker og indsigter om retssikkerhed, politiets adfærd og borgernes rettigheder. Jeg står midt i flere sager, der har givet mig anledning til at reflektere over, hvordan magtforhold og gennemsigtighed fungerer i praksis. Denne blog handler ikke kun om mine egne erfaringer, men også om større principper som ytringsfrihed, gennemsigtighed og ansvarlighed.

DERFOR DELER JEG MIN HISTORIE – OG HVORDAN JEG HANDLER

Gennem mine oplevelser har jeg bemærket gentagne mønstre i, hvordan politiets adfærd kan udfordre borgernes rettigheder. Disse mønstre inkluderer:

Nægtelse af retten til at dokumentere Flere gange har jeg oplevet, at politiet har nægtet mig at optage samtaler eller hændelser, hvilket skaber en skæv magtbalance og forhindrer gennemsigtighed.
Urimelig magtanvendelse Jeg har været udsat for fysisk magtanvendelse, der føltes unødvendig og uforholdsmæssig. Dette inkluderer stramme håndjern og ignorering af mine klager over smerter.
Manglende respekt og ydmygende adfærd I flere situationer har jeg oplevet nedladende kommentarer, der underminerede min værdighed og forværrede min angst.

Ytringsfrihed er en grundpille i ethvert demokrati, men den er også under pres, når det handler om retten til at dokumentere magtmisbrug. Jeg har selv oplevet at blive nægtet denne ret, hvilket har rejst spørgsmål om, hvordan vi sikrer balance mellem myndigheders ansvar og borgeres rettigheder.

Læs mere om dette i min nyeste artikel om retssikkerhed og DUP, som går i dybden med sagen.

MIN METODE – SÅDAN HANDLER JEG

Indsendelse af klager til DUP Jeg har klaget over flere episoder til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som har til opgave at sikre en uvildig behandling af sager om politiets opførsel.

Dokumentation og beviser Jeg sørger for at indsamle al relevant dokumentation, inklusive vidneudsagn og skriftlig kommunikation, som kan understøtte mine sager.

Deltagelse i offentlig debat Gennem denne blog ønsker jeg at dele mine erfaringer og skabe opmærksomhed omkring de strukturelle udfordringer i retssystemet.

MAGTMISBRUG

NU MED OFFICIELT STEMPEL!

Denne blog er ikke kun min historie. Den er en opfordring til alle, der har oplevet noget lignende, om at dele deres erfaringer og kræve forandring. Hvis du har oplevet uretfærdighed, opfordrer jeg dig til at kontakte DUP eller andre relevante instanser.

Sammen kan vi skabe et samfund, hvor gennemsigtighed, retssikkerhed og ansvarlighed er fundamentet for vores demokrati.

Tak, fordi du læser med. Del dine tanker i kommentarerne, og lad os fortsætte samtalen.

20/4/2025 NYESTE OPDATERING: ADAM, TRUSLER OG EMBEDSMISBRUG

FORMEL KLAGE & INTERVIEWANMODNING

Til: Supervisor, Københavns Politi
CC: Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP)
Fra: Zahid Latif, tlf. 50156010
Dato: 20. april 2025
Emne: Klage over medarbejder “Adam” i Servicecenteret – trusler og embedsmisbrug + formel anmodning om interview vedr. sag B0873

Til Københavns Politi,

Jeg retter denne henvendelse som formel klage over en hændelse den 20. april 2025 samt som journalistisk anmodning om kontakt og interview i en konkret sag.

BAGGRUND

Jeg arbejder på en journalistisk undersøgelse af skiltningen ved politiets bygning i København, hvor det angives, at man ikke må filme politiet – en formulering med betydelig offentlig interesse og potentielt misvisende karakter.
Sagen er offentliggjort her

Jeg havde den 19. april modtaget telefonisk oplysning fra en medarbejder om, at Abdelhakim El Hasni ville være til stede den 20. april, og at jeg kunne ringe og blive stillet igennem for at få en faglig kommentar eller aftale interview.

BESKRIVELSE AF HÆNDELSEN – 20/4, KL. 13:30

Jeg ringer ind som oplyst. Efter at have forklaret mit journalistiske formål, bliver jeg stillet videre til en medarbejder identificeret som “Adam”. Forløbet med ham er både chokerende og kritisabelt:

Han møder mig uden imødekommenhed eller interesse i formålet
Allerede efter få sekunder begynder han at tale i en hård og nedladende tone
Da jeg forklarer, at jeg ringer som journalist og er blevet vejledt til at kontakte Abdelhakim El Hasni, bliver han ophidset og hæver stemmen
Jeg bliver afbrudt flere gange, og han lægger røret på uden varsel
Jeg ringer tilbage, da jeg anser dette som en fejl eller misforståelse – men samtalen fortsætter i samme aggressive tone
Til sidst fremsætter han en direkte trussel:
“Hvis du ringer igen, kommer der en patruljevogn.”
Og lægger røret på endnu en gang

Dette oplevede jeg som et groft overgreb på min ret til at kontakte myndigheder, og som et forsøg på at intimidere mig som journalist og borger.

OMKRING KRAVET OM CPR-NUMMER

Under samtalen stiller Adam gentagne krav om, at jeg skal oplyse mit CPR-nummer – uden at han på noget tidspunkt kan henvise til lovhjemmel. Dette er direkte problematisk.

Som bekendt er CPR-nummer en personfølsom oplysning under Databeskyttelsesloven § 11, og må kun behandles, hvis:

Det er nødvendigt for en myndighedsopgave
Det er hjemlet i lov
Eller der foreligger et informeret samtykke

Ingen af disse betingelser var til stede. Jeg kontaktede politiet med et journalistisk formål – ikke med henblik på administrativ sagsbehandling. Kravet var derfor ulovligt og urimeligt.

JURIDISK VURDERING

Jeg vurderer, at Adam har:

Overtrådt forvaltningslovens § 7 og § 8 ved ikke at give korrekt vejledning og udvise saglighed
Krænket pressefriheden, jf. Grundlovens § 77 og EMRK art. 10
Fremsat trussel i tjeneste, hvilket kan være i strid med Straffeloven § 155
Behandlet personoplysninger uden hjemmel, jf. Databeskyttelsesloven § 11

EFTERFØLGENDE POSITIV KONTAKT

Senere samme dag blev jeg kontaktet af en anden kvindelig medarbejder, som udviste professionalisme og imødekommenhed. Hun noterede mit formål og oplyste, at min forespørgsel ville blive videregivet, og at der ville blive fulgt op.

Dette skal understreges som positivt – og som en skarp kontrast til forløbet med Adam.

FORMELLE KRAV

Jeg anmoder hermed om:

At der iværksættes en formel undersøgelse af hændelsen og medarbejderens adfærd
At medarbejderen Adam suspenderes midlertidigt, mens sagen behandles
At jeg får en skriftlig redegørelse for, hvordan sagen håndteres internt
At jeg får kontakt til Abdelhakim El Hasni eller en anden relevant talsperson for at aftale interview

OFFENTLIGGØRELSE

Denne klage er fra dags dato offentliggjort på min hjemmeside som en del af min journalistiske dokumentation.
Jeg forventer en skriftlig tilbagemelding inden 7 dage fra dags dato.

Såfremt sagen ikke behandles rettidigt og alvorligt, vil den blive eskaleret til DUP og relevante pressefora.

Med venlig hilsen,
Zahid Latif
Tlf: 50156010
[Evt. mail/medie]

Politiet vasker sager – forbud mod foto- og lydoptagelser på Hovedbanegården

MIN OPLEVELSE MED B0873

HVORFOR VI HAR BRUG FOR GENNEMSIGTIGHED, RETSSIKKERHED OG ANSVAR I POLITIETS ADFÆRD

Det her er ikke bare en personlig oplevelse. Det er et eksempel på, hvordan politiets adfærd – og myndighedernes efterfølgende håndtering – kan underminere borgerens retssikkerhed.

DET BEGYNDTE MED EN ANMELDELSE – OG ENDTE I MAGTMISBRUG

Den 3. august 2024 gik jeg ind på politistationen på Banegårdspladsen i København for at anmelde racisme. Allerede ved skranken blev jeg mødt med mistillid. Jeg bad om lov til at optage samtalen for min egen sikkerhed – det blev nægtet.

Betjenten, senere identificeret som Carsten Borg (B0873), vurderede mig ikke som borger – men som en potentiel trussel. Hans øjne gled op og ned ad mig i et elevatorblik, og hans svar var kynisk:

“Jeg skal tjekke, om du har noget på dig.”

MOBILEN SOM TRUSSEL – IKKE DOKUMENTATION

Da jeg forsøgte at vise dokumentation på min mobil – bl.a. racistiske udtalelser fra Sussie Jensen og Frederik Vad – fik jeg besked på at lægge den væk. Ifølge ham var det ikke tilladt.

Da jeg sagde, jeg ikke kunne huske alt i hovedet, spurgte han hånligt:

“Kan du ikke huske det?”

Jeg insisterede:

“Nej, det kan jeg ikke.”

Han rullede med øjnene. Jeg bad ham om at opføre sig ordentligt – og dér eksploderede det.

FYSISK SKUB – OG ET SYSTEM DER TAVS SER TIL

Han beordrede mig vredt ud. En anden betjent – Simone Maharaj Westphall – trådte frem og tog fysisk fat i mig. Jeg blev skubbet ud gennem slusen og var få centimeter fra at blive kastet mod glasdøren.

Udenfor kunne jeg se dem stå bag ruden og grine – Simone og en betjent med sorte briller. Det var en hån. Og det var her, min tillid til systemet knækkede.

DET HANDLER IKKE KUN OM MIG

Det her handler ikke kun om én betjent. Det handler om et mønster, hvor borgerens oplevelse ignoreres, hvor videooptagelser aldrig bliver sikret, og hvor magtmisbrug ikke mødes med konsekvens.

Hvis du vil se, hvordan samme mønster går igen, så læs også denne afslørende artikel om Claus Rønnegaard og Tibet-sagen – hvor journalister blev jagtet for at dokumentere virkeligheden:
🔗 Claus Rønnegaard og Tibet-sagen – jagt på journalister

DET KAN IKKE VÆRE RIGTIGT

VÆRDIGHEDSKRAV, MANGLENDE GENNEMSIGTIGHED OG RETSSIKKERHED

Jeg har gentagne gange anmodet om adgang til videooptagelser fra episoden den 3. august 2024 – både mundtligt og skriftligt. Alligevel fik jeg afslag. Senest blev det oplyst af sagsbehandler Anna Rørstrøm fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at jeg ikke havde overholdt fristen på 30 dage – en påstand, der ikke stemmer overens med min dokumentation.

Allerede samme dag som hændelsen fandt sted, sendte jeg en mail kl. 17:04 med anmodning om dokumentation. Denne kommunikation er registreret og kan ikke afvises. Jeg har samlet alt bevismateriale og gjort det tilgængeligt her:
Læs hele klagen med dokumentation for rettidig anmodning

NÅR DOKUMENTATION AFSKÆRES, UNDERGRAVES RETSSIKKERHEDEN

Ved at nægte mig retten til at filme og optage politiets opførsel, og efterfølgende undlade at sikre overvågningsvideoen fra stationen, har myndighederne frataget mig muligheden for at føre en retfærdig klage over politiet. Jeg står alene med min forklaring – uden objektive beviser – mens politiassistent B0873 frifindes uden uafhængig efterprøvning.

Dette er ikke blot et individuelt svigt. Det er et symptom på en større systemfejl, hvor retssikkerhed bliver reduceret til en formalitet. Jeg henviser også til en anden sag, hvor Claus Rønnegaard og politiets håndtering i Tibet-sagen tydeligt viser, hvordan magten bruges uden konsekvens.
Læs Tibet-sagen og politiets magtmisbrug her

DET SKAL ÆNDRES – OG DET SKAL ÆNDRES NU

Jeg forsøgte at anmelde racisme.
Jeg blev mødt med mistænkeliggørelse, fysisk magtanvendelse og nægtelse af min ret til dokumentation.
Beviser blev ikke sikret. Retssikkerheden blev undergravet.

Det kan og må ikke være normen.

Danmark har brug for:

Kropskameraer på politiet
Ret til at optage egen samtale uden vilkårlig afvisning
En uafhængig klageinstans, der tager borgerens beviser alvorligt

Hvis vi skal tage retssikkerhed alvorligt, må gennemsigtighed og ansvarlighed ikke være valgfrit – men lovpligtigt.

LÆS HER: 1. VIDNE ABDELHAKIM EL HASNI

ANALYSE AF VIDNEUDSAGN

ABDELHAKIM EL HASNI

DATO OG JOURNALNUMMER for hans kommentar 29/102024 08:28 for 03/08/2024 – 0100-61605-10491-24

KLAGEPUNKT	VIDNETS KOMMENTAR (CITAT)
1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD	“Kender ikke noget til det. Har ikke personligt overværet situationen.”
2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’	“I ekspeditionen skiftes vi typisk hver time til at varetage opgaven på gulvet (floorwalker), som består i at åbne døren/slusen ved brug af fjernbetjening. Jeg kiggede på manden som del af screeningen.”
3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION	“Jeg bemærkede ikke nogen rullende øjne eller irritation fra mig selv eller kollegaer. Manden blev mødt med et smil og venlig dialog.”
4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE	“Manden blev vejledt om klagemuligheder og blev bedt om at følge reglerne, herunder at lægge sin mobiltelefon væk. Jeg mistede ikke fatningen.”
5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN	“Jeg har ikke haft fysisk kontakt med manden. Min rolle var at guide og informere ham om reglerne.”
6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD	“Jeg har ikke observeret nogen aggressiv eller truende adfærd fra mig selv eller kollegaer. Alt foregik sagligt og roligt.”
7. LATTER/RESPEKTLØSHED	“Min reaktion var nok møntet på, at manden har brug for en repetition af emnet fra i går. Det plejer jeg altid at tage med et smil og lidt formel dialog.”

LÆS HER: 2. VIDNE CARSTEN BRIX BORG B0873

CARSTEN BRIX BORG SKREVET DEN 14/10

DATO OG JOURNALNUMMER : 03/08/2024 – 0100-61605-10491-24

KLAGEPUNKT	VIDNETS KOMMENTAR (CITAT)
1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD	“Jeg kan slet ikke genkende det scenarie Klager opstiller i sin klage. Klager blev budt velkommen og der blev spurgt ind til hvad vi kunne hjælpe med. Klager havde derimod en meget konfronterende adfærd og ønskede fra start ikke at indordne sig under Ekspeditionens husregler heriblandt optagelse med telefonen i ekspeditionen.”
2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’	“Som Floorwalker i ekspeditionen er det en af opgaverne, at vurdere personerne i slusen inden der gives adgang til ekspeditionen, hvorfor alle uden undtagelse bliver set an for sindstilstand og evt. våben inden 2. slusedør bliver åbnet. Dette blev også forklaret for Klager på dagen.”
3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION	“Jeg har på intet tidspunkt rullet øjne af Klager. Jeg forsøgte derimod at få Klager til at oplyse et konkret eksempel på den generelle rasisme han ville anmelde, sådan at han kunne blive visiteret til en skranke. Det er korrekt at jeg bad Klager om at specificere anmeldelsen uden at bruge sin telefon, i det han var meget opsat på at filme og optage i ekspeditionen. Det er en skiltet husregel, at der ikke må filmes eller optages i ekspeditionen.”
4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE	“Jeg mistede på intet tidspunkt besindelsen, men bad derimod Klager om, at opføre sig ordentligt og respektere husreglerne. Dette ønskede Klager tilsyneladende ikke, da han fortsatte sin konfronterende adfærd. Klager blev derfor bedt om at gå en tur på omkring 15 minutter og så komme tilbage når han kunne opføre sig ordentligt og indordne sig under ekspeditionens husregler.”
5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN	“Jeg har på intet tidspunkt haft fysisk kontakt med Klager.”
6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD	“Der var ikke nogen politiansatte, der udviste unødig aggressiv eller truende adfærd.”
7. LATTER/RESPEKTLØSHED	“Jeg hørte ikke nogen grine af Klager.”

SUPPLERENDE DOKUMENTATION FRA JOURNAL:

Følgende beskrivelse blev skrevet umiddelbart efter hændelsen den 3. august 2024 kl. 13:35 anmeldelses tidspunkt:

“PER henvendte sig i ekspeditionen i det han ville anmelde generel racisme i Danmark. PER havde sin telefon fremme og blev bedt om at slukke telefonen eller lægge den væk.”
“PER reagerede med, hvorfor kigger du sådan på mig og havde en generel aggressiv og konfronterende attitude.”
“PER blev bedt om at opføre sig ordentligt og ellers komme tilbage når han kunne dette. PER reagerede med at det skulle politiet også.”
“PER vejledt om at gå en tur på omkring 15 minutter og så henvende sig påny med en anden attitude.”
“PER fortsatte og kaldte det tilstedeværende politipersonale for racister.”
“PER blev igen bedt om at forlade stationen og komme tilbage når han kunne opføre sig ordentligt.”
“PER bad efterfølgende om polititjenestenummer, som han fik. PER tog herefter ophold lige foran slusen til ekspeditionen.”

ANMELDELSE AF B0873 – EPISODEN DEN 03/08/2024 KL. 16:27

DATO OG JOURNALNUMMER: 03/08/2024 – 0100-61605-10499-24

KLAGEPUNKT	DETALJER FRA ANMELDELSEN
1. RULLENDE ØJNE OG RESPEKTLØSHED	“Anmelder oplyser dagsdato, hvor en betjent havde rullet øjne af ham.”
2. GENEREL RACISME	“Anmelder talte om, at der var en generel samfunds racisme, som politiet skulle tage sig af.”
3. POLITIETS HANDLINGER	“Anmelder ville gerne klage over politiet, idet han mente at politiet var der for at han kunne føle sig tryg, og det gjorde han ikke.”
4. VEJLEDNING OM KLAGEMULIGHEDER	“Anmelder vejledt i muligheden for at klage.”

RESUMÉ:

Anmeldelsen blev foretaget telefonisk den 3. august 2024 kl. 16:27 fra adressen Slangerupgade 013 ST. TH., 2200 København N.
Anmelder var utilfreds med politiets adfærd og fremhævede specifikt en episode, hvor en betjent havde rullet øjne af ham.
Klagen omhandlede generelle oplevelser af racisme i samfundet og politiets manglende opfyldelse af deres rolle som tryghedsskabende.
Anmelderen blev vejledt i, hvordan han kunne klage over politiet.

LÆS HER: 3. VIDNE CHARLOTTE HILL MØLLER-MADSEN

CHARLOTTE HILL MØLLER-MADSEN

DATO OG TIDSPUNKT FOR AFLEVERING: 14/10/2024 kl. 11:33 JOURNALNUMMER: 331-2380-24

KLAGEPUNKT	VIDNETS KOMMENTAR (ORDRET CITAT)
1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD	“Jeg har ikke hørt nogen tale respektløst eller nedladende til klager.”
2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’	“Det er floorwalkerens opgave at vurdere den borger, der står i slusen. Som floorwalker kigger man derfor på borgeren op og ned, af hele borgeren. Dette gør man, for at vurdere, om der er sikkerhedsmæssige årsager til, at personen ikke skal lukkes ind i ekspeditionen.”
3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION	“Jeg har ikke set nogen rulle med øjnene af klager.”
4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE	“Jeg har ikke hørt eller set nogen miste besindelsen mod klager.”
5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN	“Jeg har ikke bemærket, at nogen har anvendt magtanvendelse over for klager.”
6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD	“Der var ikke nogen politiansatte, der udviste unødvendigt truende eller aggressiv adfærd.”
7. LATTER/RESPEKTLØSHED	“Jeg hørte ikke nogen grine af klager.”

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER:

Vidnet bekræfter, at de fulgte standardprocedurer for sikkerhed og dialog.
Klagerens beskyldninger om rullende øjne og respektløshed blev ikke observeret af vidnet.

LÆS HER: 4. VIDNE KARIN NORDAHL ØER

ANALYSE AF VIDNEUDSAGN: KARIN NORDAHL ØER

DATO OG JOURNALNUMMER: 14/10/2024 – 331-2380-24

KLAGEPUNKT	VIDNETS KOMMENTAR (ORDRET CITAT)
1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD	“Jeg har ikke hørt nogen tale respektløst eller nedladende til klager.”
2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’	“Det er floorwalkerens opgave at vurdere den person, der står i slusen. Derfor kigger man som floorwalker op og ned af – og på – hele personen for at vurdere, om der er sikkerhedsmæssige årsager til, at personen ikke skal lukkes ind.”
3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION	“Jeg har ikke set nogen rulle med øjnene af klager.”
4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE	“Jeg har ikke hørt nogen miste besindelsen. Jeg hørte floorwalkeren informere klager over, at han måtte forlade ekspeditionen, hvis ikke klager respekterede forbuddet om brug af telefon. Denne information var i et sagligt tonefald.”
5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN	“Jeg har ikke set nogen skubbe til klager.”
6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD	“Der var ikke nogen politiansatte, der udviste unødvendigt truende eller aggressiv adfærd.”
7. LATTER/RESPEKTLØSHED	“Jeg hørte ikke nogen grine af klager.”

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER:

Vidnet fremhævede, at floorwalkerens opgave er sikkerhedsmæssig vurdering.
Klagerens påstand om rullende øjne og irritation blev afvist som ikke observeret.
Vidnet understregede, at information om mobiltelefonforbud blev givet i sagligt tonefald.

LÆS HER: 5. VIDNE SIMONE MAHARAJ WESTPHALL

ANALYSE AF VIDNEUDSAGN: SIMONE MAHARAJ WESTPHALL

DATO OG JOURNALNUMMER: 14/10/2024 – 331-2380-24

KLAGEPUNKT	VIDNETS KOMMENTAR (ORDRET CITAT)
1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD	“Jeg har ikke observeret nogen, der talte respektløst eller nedladende til klager. Alle medarbejdere opførte sig professionelt.”
2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’	“Som floorwalker vurderes borgere i slusen for sikkerhedsmæssige formål. Det indebærer, at vi kigger på borgeren for at sikre, at der ikke er sikkerhedstrusler.”
3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION	“Jeg har ikke bemærket, at nogen rullede med øjnene eller udviste irritation overfor klager.”
4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE	“Klager blev på intet tidspunkt behandlet respektløst. Jeg observerede, at han blev vejledt om reglerne og bedt om at komme tilbage, hvis han kunne følge disse.”
5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN	“Jeg lagde en hånd på klagers skulder for at guide ham ud, men der var ikke tale om skubben.”
6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD	“Jeg har ikke observeret nogen truende eller aggressiv adfærd fra politiets side.”
7. LATTER/RESPEKTLØSHED	“Jeg bemærkede ikke nogen latter eller respektløshed fra medarbejdere mod klager.”

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER:

Vidnet understregede, at kontakt med klager var minimal og fulgte procedurer.
Hun bekræftede, at sikkerhedsvurderinger og vejledninger blev givet sagligt og professionelt.
Vidnet forklarede, at fysisk kontakt var begrænset til guidning og ikke var aggressiv.

Brev 1: Hvordan skal man respektere ordensmagten, når der bliver lavet rullende øjne

Afsender: Zahid Latif (latif.zahid@gmail.com) Dato: 3. august 2024 kl. 17:19 Emne: Hvordan skal man respektere ordensmagten, når der bliver lavet rullende øjne Til: kbh

Besked: Jeg vil ha’ videomateriale af episoden og den optagede samtale under politimandens samtale i dag til Anklagemyndigheden. Det er hermed bekræftet, at politiet er en flok racister, der kun er ude på at optrappe konflikter og skider på os indvandrere og muslimer.

Brev 2

Brev 2: Klage over politibetjent B0873 for “rullende øjne”

Afsender: Zahid Latif (latif.zahid@gmail.com) Dato: 16. august 2024 kl. 14:34 Emne: Anmodning om aktindsigt og klage over politibetjent B0873

Til rette myndighed,

Jeg skriver hermed for at anmode om aktindsigt i oplysningerne om mig, som er blevet noteret af politiet i forbindelse med min henvendelse den 3. august 2023 på Hovedbanegården, hvor jeg forsøgte at anmelde en sag om racisme. Jeg ønsker specifikt at få udleveret oplysningerne, der er blevet registreret af politibetjent B0873, samt hvad der generelt er blevet noteret om mig internt i politiets systemer i relation til denne sag.

Denne anmodning er i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Databeskyttelsesloven, som giver mig ret til indsigt i de personoplysninger, som behandles om mig. Jeg ønsker at bruge disse oplysninger i min klage over betjentens adfærd, da jeg mener, at der er tegn på diskrimination og racisme også internt i politiet, og at min sag ikke er blevet håndteret korrekt.

Derudover vil jeg gerne vide, hvorfor jeg ikke måtte optage min samtale med politibetjent B0873 under min henvendelse på politistationen. Jeg blev informeret om, at det ikke var tilladt at optage samtalen, men det er min forståelse, at dansk lovgivning ikke forbyder borgere at optage samtaler, hvor de selv deltager. Jeg ønsker derfor en klar redegørelse for, hvilke regler der gælder for optagelse af samtaler på politistationer, og hvorfor der gælder forskellige regler, når politiet selv optager telefonsamtaler med borgere.

Dette er særligt relevant, da jeg i min samtale med politibetjent B0873 blev mødt med en nedladende og uværdig opførsel, hvor han rullede med øjnene og svarede mig på en respektløs måde. Jeg anser dette som en overtrædelse af de værdighedskrav, som politiet er underlagt ifølge Politilovens § 1, stk. 1, som fastslår, at politiet skal udføre deres arbejde med respekt for borgernes værdighed og retssikkerhed.

Jeg ser frem til at modtage en skriftlig bekræftelse på modtagelsen af denne henvendelse samt svar på mine spørgsmål om optagelsesregler og mine rettigheder i denne forbindelse. Jeg forventer også at modtage de ønskede oplysninger i henhold til min anmodning om aktindsigt inden for rimelig tid.

Med venlig hilsen, Zahid Latif CPR-nr.: 3110751663

Brev 3: Anmodning om undersøgelse af hændelse på Hovedbanegården

Afsender: Zahid Latif (latif.zahid@gmail.com) Dato: 3. september 2024 kl. 14:30 Emne: Anmodning om yderligere undersøgelse af hændelse med politibetjent B0873

Til rette myndighed,

Jeg skriver for at anmode om yderligere handling og en grundig undersøgelse i forbindelse med en hændelse, der fandt sted den 3. august 2023 på Hovedbanegården. Jeg mødte op på politistationen for at anmelde den stigende racisme, jeg oplever. Fra starten af min henvendelse blev jeg mødt med en respektløs og nedladende opførsel fra politibetjent B0873.

Da jeg trådte ind på stationen, lagde jeg mærke til, at betjent B0873 gav mig elevatorblikke, hvor han så mig op og ned, som om han vurderede mig på en mistænksom måde. Jeg spurgte ham direkte, om der var noget galt, men i stedet for at svare sagligt, antydede han, at jeg så mistænkelig ud og ville tjekke, om jeg havde noget på mig.

Jeg forklarede ham, at jeg var kommet for at anmelde den stigende racisme, jeg oplever, og nævnte, at jeg havde flere eksempler gemt på min telefon. Da jeg forsøgte at tage min telefon frem for at vise disse eksempler, beordrede han mig irriteret til at lægge telefonen tilbage i lommen. Da jeg gjorde som instrueret, bad han mig herefter om at komme med konkrete eksempler, hvilket jeg fandt frustrerende. Jeg gjorde ham opmærksom på dette, men han svarede blot, om jeg ikke kunne huske eksemplerne uden at bruge min telefon. Hans reaktion var at rulle med øjnene og udvise tydelig irritation.

Da jeg bad ham om at opføre sig ordentligt, mistede han næsten besindelsen og beordrede mig til at forlade stationen i 15 minutter. Kort efter blev jeg mødt af fem betjente, hvor en, ved navn Simone, fysisk skubbede mig mod glasdøren, som jeg næsten ramte. Dette skabte en yderst utryg situation.

Jeg kræver en redegørelse for, hvorfor jeg ikke måtte optage min samtale med politibetjent B0873, da dansk lovgivning tillader borgere at optage samtaler, hvor de selv deltager. Jeg anmoder også om adgang til overvågningsmateriale fra episoden.

Jeg forventer en hurtig og grundig undersøgelse af denne sag samt en officiel undskyldning fra de involverede betjente.

Med venlig hilsen, Zahid Latif CPR-nr.: 3110751663

Brev 4: Udvidelse af klage over frihedsberøvelse og magtanvendelse

Afsender: Zahid Latif (latif.zahid@gmail.com) Dato: 8. oktober 2024 Emne: Udvikling af klage over frihedsberøvelse, magtanvendelse, organisatoriske mangler og ansøgning om erstatning

Til: Københavns Politi, Juridisk Afdeling

Kære Københavns Politi, Juridisk Afdeling,

Mit navn er Zahid Latif, og jeg ønsker hermed at udvide og supplere min klage fra den 7. oktober 2024. Jeg blev udsat for mistænkeliggørelse, overdrevet magtanvendelse og krænkelse af mine rettigheder i forbindelse med hændelserne den 5. og 7. oktober 2024, hvilket har haft en negativ indvirkning på min psykiske tilstand. Jeg søger en formel begrundelse for frihedsberøvelsen, magtanvendelsen og ønsker erstatning for de fysiske og psykiske følger af forløbet.

HÅNDTERING AF PSYKISK SÅRBARHED

Jeg er på antidepressiver og i behandling for angst, hvilket politiet var opmærksomme på under hændelsen den 7. oktober. Trods dette valgte betjentene at stille spørgsmål, der forværrede min angst. En af betjentene spurgte mig direkte, om jeg havde tænkt på at “begå terror mod mig selv”. Dette spørgsmål skabte frygt og mistænkeliggjorde mig på grund af min mentale sårbarhed. Ifølge Retsplejelovens § 108 skal borgerne under frihedsberøvelse behandles på en respektfuld måde, og dette spørgsmål var både uprofessionelt og skadende for min mentale tilstand.

Jeg ønsker en forklaring på, hvorfor politiet, velvidende om min psykiske tilstand, ikke tog skridt til at håndtere situationen på en mere skånsom og respektfuld måde.

SPØRGSMÅL OM HELBRED OG PERSONLIGE OPLYSNINGER

Under hændelsen blev jeg gentagne gange spurgt om mit helbred og eventuelle sygdomme, hvilket satte mig i en ubehagelig og akavet situation. Jeg følte mig presset til at udlevere private helbredsoplysninger til tre unge betjente, som ikke havde nogen berettigelse til at spørge ind til disse oplysninger. Dette var både krænkende og irrelevant for sagen.

Samtidig var jeg i fysisk smerte, da håndjernene var stramt spændt bag ryggen, hvilket forårsagede smerter i mine håndled og skuldre. Jeg blev hverken informeret om, hvorfor håndjernene var nødvendige, eller hvorfor jeg blev behandlet på denne måde. Ifølge Forvaltningsloven § 27 skal personlige oplysninger behandles med respekt og omhu, hvilket tydeligvis ikke skete i denne situation. En af betjentene svarede, nedladende, om det er i skulderen, eller ved håndledet det gør ondt? Men jeg var i en akavet låst stilling og sad i bilen meget dårligt.

DOKUMENTATION OG KOORDINERING

Jeg sendte en besked til nummeret 51281834, vedlagt som screenshot da det var det eneste kontaktoplysning, jeg havde, efter at jeg modtog en opringning fra dette nummer lørdag den 5. oktober. De to personer fra politiet oplyste, at de var på vej ud til mig, og jeg så ud af mit vindue, at flere politibetjente befandt sig udenfor på Godthåbsvænget.

Men inden da, under samtalen, introducerede den kvindelige person sig muligvis som “Ditte” (hvis jeg husker korrekt) og fortalte, at de var på vej til min bopæl. Jeg informerede hende om, at jeg ikke var hjemme i Slangerupgade, men opholdt mig på Godthåbsvænget 9 hos min kæreste. Hun stillede herefter spørgsmål ved, hvorfor jeg opholdt mig der og påpegede, at jeg ikke boede der fast. Jeg undrede mig over denne bemærkning, da det ikke burde vedrøre politiet, hvor jeg vælger at opholde mig i landet, som om jeg skulle være klar til at modtage dem hjemme. De kom dog forbi, mens jeg vr ved at lave mad i køkkenet, hvilket man kan høre i lydbeskeden.

Det virkede usædvanligt, at man blot kan troppe op uden yderligere forvarsel til en afhøring, og at man forventer, at jeg skal være på min bopæl, selvom jeg på forhånd havde informeret dem om min placering.

Jeg undrede mig også over, hvorfor de virkede så overraskede, da jeg benægtede at have truet statsministeren. De kunne ikke give mig klare svar på mine spørgsmål, og jeg efterspurgte en verifikation fra Statsministeriets båndede optagelser. I den vedlagte lydfil kan man høre, at en mandlig betjent spurgte mig, om jeg selv havde optaget samtalen. Dette fandt jeg underligt, da det er Statsministeriets politik, at alle samtaler optages. Jeg plejer ikke at optage mine samtaler, når jeg ringer ud, og det bør være politiets ansvar at verificere denne information.

Jeg anmoder derfor om aktindsigt i politiets håndtering af disse oplysninger samt en forklaring på, hvorfor samtalen ikke blev verificeret via Statsministeriets egne optagelser, jf. Offentlighedslovens § 7 om ret til aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter og Forvaltningslovens § 9 om borgernes ret til indsigt i oplysninger, der vedrører deres sag.

HVORFOR ESKALEREDE SITUATIONEN?

Jeg ønsker at forstå, hvorfor situationen den 7. oktober eskalerede, selvom jeg flere gange havde informeret både Statsministeriet og politiet om min ankomst på forhånd. Min hensigt var at filme med min selfie-stang og mikrofon til en v-blog for Danish Pølsesnak News, og jeg havde gjort det klart, at min tilstedeværelse var fredelig og gennemsigtig.

Da jeg talte med Martin fra Statsministeriet den 7. oktober, underrettede jeg ham om min ankomst og forklarede mine planer. Jeg gjorde det også klart, at jeg ville bevæge mig i det offentlige rum, hvilket jeg har fuld ret til. Af hensyn til gennemsigtighed bad jeg også om en kopi af vores samtale. Trods disse foranstaltninger og min klare intention om at samarbejde, blev jeg mødt med spørgsmål fra politiet om min mentale tilstand og sikkerhed, hvilket virkede ude af proportioner med min faktiske hensigt.

Hvis politiet virkelig var bekymret for min sikkerhed, undrer jeg mig over, hvorfor der ikke blev taget skridt til at håndtere situationen mere skånsomt og hensynsfuldt. I stedet blev jeg udsat for unødvendig stress, som kun forværrede min angst, selvom jeg hele tiden forsøgte at handle åbent og gennemsigtigt. Det undrer mig derfor, hvilke grundlag politiet havde for at anholde mig, da jeg tydeligt havde kommunikeret mine planer og hensigter.

OVERVÅGNING OG OPTAGELSE AF SAMTALER

Under hændelsen blev jeg nægtet muligheden for at optage samtalen, selvom jeg flere gange anmodede om tilladelse. Jeg ønsker en forklaring på, hvorfor jeg ikke måtte optage. Som ingeniør er det en del af min faglige træning at indsamle kvantitative data og udføre research baseret på dokumentation og solide beviser. Jeg bruger denne tilgang både som beklædningsdesigner, billedkunstner og autodidakt freelance journalist med satireelementer.

I et frit og demokratisk samfund, som Danmark, er det afgørende, at borgeres ret til at dokumentere hændelser, der vedrører deres egen sikkerhed og frihed, bliver respekteret. Ifølge Retsplejelovens § 746 har borgerne ret til at indsamle dokumentation, især når det gælder deres egen beskyttelse. At nægte mig retten til at optage samtalen sætter mig i en sårbar position, hvor jeg ikke kan dokumentere min version af hændelsen. Dette øger risikoen for, at jeg bliver misforstået eller urimeligt behandlet. Den manglende tilladelse til optagelse begrænser mine muligheder for at indsamle beviser for min egen sag og underminere mine rettigheder som borger.

Under anholdelsen forsøgte jeg at spørge, om jeg måtte tage min mobil frem og optage, men jeg blev nægtet det. En af betjentene kommenterede nedladende, at “så må du håbe, en anden optager hændelsen udefra,” hvilket både var unødvendigt og en klar demonstration af overdrevet magt. Dette udtalelse underminerede min ret til retfærdig og ligeværdig behandling, hvilket strider mod Politilovens § 4, som kræver, at politiets indgriben skal være nødvendig og proportional.

Desuden er værdighedskravet ifølge Forvaltningslovens § 9 ikke blevet overholdt, da politiet skal møde borgerne på lige fod og behandle dem med respekt. Når man som borger nægtes muligheden for at dokumentere sin egen anholdelse, og endda modtager nedladende kommentarer, underminerer det ikke kun min retssikkerhed, men det forringer også tilliden til politiets arbejde.

Dette mønster gentog sig i min sag med betjent B0873, hvor jeg også blev nægtet adgang til at optage og dokumentere hændelsen. Jeg vil offentliggøre denne sag på min platform for at fremhæve, hvordan borgeres rettigheder bliver begrænset i sådanne situationer. Hvorfor må man ikke optage, når det er afgørende for at sikre gennemsigtighed og dokumentation i et demokratisk samfund?

Jeg ønsker en præcis forklaring på, om denne politik, der nægter mig retten til at dokumentere, har til hensigt at bringe mig i fare ved at hindre mig i at sikre beviser for korrekt behandling. I et frit samfund bør både politiet og borgerne have mulighed for at sikre sig gennem dokumentation, så både min og politiets sikkerhed kan overholdes. Dette understreger behovet for solide kvantitative data, såsom lydoptagelser, for at sikre, at mine rettigheder ikke bliver undergravet.

FREMTIDIGE FORBEDRINGER OG RETTIGHEDER TIL DOKUMENTATION

Jeg ønsker at få en præcis juridisk afklaring på, hvordan jeg som borger kan sikre, at min ret til at dokumentere og beskytte mig selv bliver respekteret fremover. Under det aktuelle forløb blev jeg nægtet retten til at optage hændelsen, selvom jeg gentagne gange anmodede om det. Jeg vil gerne vide, hvilke rettigheder jeg har i sådanne situationer, og hvordan jeg kan sikre min retssikkerhed og retfærdighed gennem korrekt dokumentation, især når jeg står alene.

For at undgå en gentagelse af denne situation vil jeg gerne vide, hvilke retningslinjer der gælder for borgere, der udfører dokumentation og optagelser på offentlige steder. Hvad er mine rettigheder i forhold til at optage video og lyd i det offentlige rum, herunder når jeg deltager i offentlige debatter og laver journalistiske optrædener? Retsplejelovens § 746 sikrer, at borgerne har ret til at dokumentere hændelser, og Politilovens § 4 fastslår, at politiets magtanvendelse skal være proportional og nødvendig i forhold til situationen. Jeg ønsker en klar juridisk vejledning til, hvordan jeg kan sikre, at mine rettigheder til dokumentation overholdes i fremtidige situationer.

Da jeg planlægger at foretage lignende optrædener i fremtiden, for eksempel ved jødiske institutioner eller andre offentlige rum, hvor jeg ønsker at belyse Mette Frederiksens åbningsdebat og hendes gengivne spørgsmål, er det vigtigt for mig at vide, hvad jeg må og ikke må. Hvilke lovgivningsmæssige begrænsninger skal jeg være opmærksom på, og hvad er de præcise retningslinjer for at undgå, at en situation eskalerer, som det gjorde den 7. oktober?

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg igen agter at lave en lignende journalistisk dokumentation med mit kamera for at kaste lys på åbningsdebatten, som er blevet gengivet i de vedlagte billeder. For at sikre, at der ikke sker yderligere misforståelser eller ubegrundede indgreb fra politiets side, anmoder jeg om klare retningslinjer for, hvordan jeg lovligt kan udføre mine aktiviteter uden risiko for unødvendige indgreb eller eskalationer, der truer min retssikkerhed.

SPØRGSMÅL TIL POLITIETS OPBYGNING OG KOMMUNIKATION

Som ingeniørstuderende, autodidakt freelance journalist og borger, er jeg dybt interesseret i at forstå, hvordan jeres organisation fungerer internt, især når det kommer til kommunikation og koordination med andre myndigheder som Statsministeriet. Jeg anser det som afgørende, at der er en effektiv informationsstrøm internt for at undgå fejl som dem, der opstod i forbindelse med hændelserne den 5. og 7. oktober 2024.

Derfor vil jeg gerne have en grundig forklaring på følgende:

Hvor meget information havde de involverede betjente om min situation? Hvilken præcis viden var til rådighed for de betjente, der deltog i hændelserne den 5. og 7. oktober, herunder oplysninger modtaget fra Statsministeriet? Dette er vigtigt i forhold til at vurdere, om alle relevante data blev delt korrekt og i rette tid mellem jeres enheder.
Hvordan kan jeres interne kommunikation forbedres for at undgå lignende fejl fremover? Jeg ønsker en detaljeret forklaring på, hvilke konkrete skridt I vil tage for at forbedre kommunikationen internt, så lignende fejl og misforståelser kan undgås. Ifølge Forvaltningslovens § 9 har borgere ret til at få indsigt i de oplysninger, der vedrører deres sag, og jeg ønsker at sikre, at informationer deles og behandles korrekt.
Hvilke procedurer følges, når politiet modtager information om en borger fra en anden myndighed? Det er vigtigt for mig at forstå, hvilke standardprocedurer der er for at behandle oplysninger modtaget fra andre myndigheder som Statsministeriet, og hvordan disse oplysninger bliver distribueret og behandlet i jeres organisation. I henhold til Offentlighedslovens § 7 har jeg ret til at anmode om aktindsigt i, hvordan disse oplysninger er blevet behandlet i min sag.

En forbedret kommunikationsstruktur vil ikke blot reducere risikoen for fejl og eskalering af sager, men også nedsætte de ressourcemæssige omkostninger for politiet. Jeg vil gerne vide, om jeres organisation opererer med en flad eller hierarkisk struktur, og hvordan oplysninger fordeles i en sådan struktur. Hvordan sikres det fremover, at alle involverede parter har adgang til de nødvendige oplysninger i en sag, så borgernes rettigheder respekteres, og unødvendige konflikter undgås?

Jeg ser frem til at få en detaljeret besvarelse og en præcis forklaring på, hvordan I vil sikre, at lignende situationer ikke opstår igen, og hvordan jeg kan være sikker på, at relevante oplysninger bliver kommunikeret korrekt fremover.

RACISTISKE YTRINGER OG MISTÆNKELIGGØRELSE

I disse dage ser vi flere politikere fremsætte racistiske ytringer fra talerstolen. Desværre oplever jeg, at denne form for diskrimination også afspejler sig i mine møder med politiet. Jeg er blevet mødt med mistænkeliggørelse og overdrevet magtanvendelse, hvilket ikke er acceptabelt.

Et tidligere eksempel på dette er min sag med politibetjent B0873, hvor jeg blev nægtet adgang og oplevede problemer med at dokumentere hændelsen. Den type behandling gentager sig her, hvor mine rettigheder som borger bliver overset, og jeg føler mig unødvendigt diskrimineret. Jeg arbejder på en formel sag mod B0873, hvor han fremsatte vildledende oplysninger, nægtede mig at optage samtalen, og tvistede mine ord for at skabe en forvrænget opfattelse af hændelsen.

Jeg vedhæfter en lydbesked fra den begivenhed som dokumentation, hvor betjentens uprofessionelle adfærd tydeligt fremgår.

Anmodning om yderligere handling i sag med politibetjent B0873 Til rette myndighed, Jeg skriver for at anmode om en grundig undersøgelse og yderligere handling i forbindelse med en hændelse, der fandt sted den 3. august 2024 på Hovedbanegården. Jeg ankom til politistationen for at anmelde den stigende racisme, jeg oplever, men blev mødt med respektløs og nedladende opførsel fra politibetjent B0873. Ved min ankomst bemærkede jeg straks, at betjent B0873 gav mig elevatorblikke og vurderede mig på en mistænkelig måde. Da jeg spurgte ham, om der var noget galt, antydede han, at jeg så mistænkelig ud, og at han ville tjekke, om jeg havde noget på mig. Da jeg forklarede, at jeg var kommet for at anmelde den stigende racisme, og nævnte, at jeg havde flere eksempler gemt på min telefon, beordrede han mig til at lægge telefonen væk, trods mine forsøg på at vise disse eksempler. Da jeg efterfølgende blev bedt om konkrete eksempler, og han samtidig nægtede mig adgang til at bruge min telefon til at vise dem, fremstod hans adfærd som provokerende og inkonsekvent. Da jeg bad ham om at opføre sig ordentligt, mistede han næsten besindelsen og beordrede mig til at forlade stationen i 15 minutter. Hans opførsel eskalerede yderligere, da flere betjente, herunder en ved navn Simone, fysisk skubbede mig ud mod glasdøren, hvilket skabte en yderst utryg situation for mig. Efter at jeg var blevet skubbet ud, bad jeg om betjentens nummer og blev mødt med yderligere respektløs opførsel fra en anden betjent, som grinede og talte nedladende om mig med sine kolleger. Jeg har optaget en lydfil umiddelbart efter hændelsen som dokumentation for min oplevelse, og jeg henviser til videoovervågningsmateriale fra området som bevis for hændelsen. Desuden anmoder jeg om en undersøgelse af, hvorfor jeg ikke måtte optage samtalen med politibetjent B0873, når dansk lovgivning tillader borgere at optage samtaler, de selv deltager i, jf. Straffelovens § 263. Politiet selv informerer borgerne om, at samtaler optages via deres telefonsystemer. Jeg kræver en klar forklaring på, hvilke regler der gælder for optagelse af samtaler på politistationer, og hvorfor der tilsyneladende er forskellige regler for politiet og borgerne. Jeg forventer en hurtig og grundig undersøgelse af sagen samt en officiel undskyldning fra de involverede betjente, herunder politibetjent B0873 og betjenten Simone. Jeg kræver en redegørelse for de foranstaltninger, der vil blive taget for at sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig. Jeg ser frem til en skriftlig bekræftelse på modtagelsen af denne henvendelse samt en detaljeret redegørelse for sagen. Med venlig hilsen, Zahid Latif

HÆNDELSEN I 2015 (SVÆRTEGADE)

Jeg ønsker også at fremhæve en tidligere hændelse fra 2015 i forbindelse med Krudttønden, hvor jeg blev udsat for uforholdsmæssig vold og mistænkeliggørelse fra politiets side. Jeg var på vej fra Adelgade til Mødrehjælpen og blev stoppet af politiet i Sværtegade. Uden nogen som helst gyldig grund blev jeg mistænkeliggjort og behandlet som en potentiel terrorist. Situationen udviklede sig hurtigt, og jeg blev brutalt væltet omkuld, hvilket resulterede i, at min sportstaske – som indeholdt personlige genstande, herunder trusser og andet privat tøj – blev spredt ud over asfalten.

Denne ydmygende behandling, som fandt sted i fuld offentlighed, var ikke kun fysisk voldsom, men også psykisk belastende. At blive mistænkt for terrorisme uden nogen konkret årsag er ikke bare krænkende, men skaber en dyb følelse af uretfærdighed. Episoden fra 2015 har i høj grad påvirket min tillid til politiet negativt. Trods mine gentagne forsøg på at forklare situationen og samarbejde, blev jeg behandlet på en måde, der ikke afspejlede proportionalitet eller respekt.

Denne tidligere episode er yderst relevant, da jeg i det aktuelle forløb oplever samme form for mistænkeliggørelse og magtmisbrug. Desværre er det kun blevet værre siden da. Den behandling, jeg blev udsat for den 7. oktober 2024, hvor jeg blev anholdt med håndjern bundet bag ryggen, er endnu et eksempel på uforholdsmæssig og unødvendig magtanvendelse. Politiet var velvidende om, at jeg er på antidepressiv medicin og lider af angst, men alligevel blev der ikke taget nogen form for hensyn. Tværtimod forværrede politiets behandling min psykiske tilstand, hvilket skabte yderligere frygt og mistillid til myndighederne.

Det er vigtigt at påpege, at sådanne hændelser kunne være blevet håndteret langt mere skånsomt og proportionalt. Velvidende at jeg ikke udgjorde nogen reel trussel, og at jeg har en sårbar psykisk tilstand, burde politiet have valgt en mildere tilgang. At blive bundet med håndjern bag ryggen og ført væk på denne måde føles som en gentagelse af den ydmygelse, jeg oplevede i 2015. Det er et mønster af systematisk mistænkeliggørelse og uforholdsmæssig magtanvendelse, som har haft alvorlige konsekvenser for min tillid til politiet.

Denne form for overgreb på borgerens værdighed er i strid med Politilovens § 4, der foreskriver, at politiets indgriben skal være nødvendig og proportional i forhold til situationen. Det er også et brud på mine rettigheder som borger ifølge Forvaltningslovens § 19, som sikrer, at borgeren skal behandles med respekt og retfærdighed. Den behandling, jeg blev udsat for i både 2015 og 2024, er langt fra disse principper og har efterladt mig i en tilstand af frygt og mistro.

Jeg anmoder derfor om en grundig undersøgelse af begge hændelser for at fastslå, hvordan politiet har undladt at handle i overensstemmelse med loven, og hvilke foranstaltninger der vil blive taget for at forhindre, at jeg og andre borgere udsættes for lignende overgreb i fremtiden.

OPSUMMERING

Jeg kræver en grundig undersøgelse af de gentagne episoder, hvor jeg er blevet udsat for mistænkeliggørelse, uforholdsmæssig vold og nedladende behandling af politiet. Det er tydeligt, at politiets adfærd over for mig både i 2015 og i de seneste hændelser viser et systematisk mønster af magtmisbrug og diskrimination, som jeg ikke vil acceptere. Der er en klar mangel på proportionalitet og respekt i politiets indgriben, som hverken tager hensyn til min psykiske sårbarhed eller mine rettigheder som borger.

Jeg ønsker ikke kun en redegørelse, men også handling. Politiet skal holdes ansvarlige for deres manglende respekt for borgernes værdighed og deres overtrædelser af lovgivningen, som har resulteret i alvorlige krænkelser af mine rettigheder. Jeg vil ikke tillade, at disse hændelser bliver fejet ind under gulvtæppet.

For fuld gennemsigtighed og åbenhed vil jeg offentliggøre hele dette forløb på min blog: https://zlcopenhagen.com/do-i-have-to-pour-petrol-on-myself-to-get-attention/. Her vil alle detaljer, dokumentation og jeres eventuelle svar blive fremlagt. Dette sker i alles favør, da offentligheden har krav på at vide, hvordan deres politi agerer, og hvilke foranstaltninger der bliver taget for at sikre, at sådanne krænkelser af rettigheder ikke finder sted igen.

En kopi af dette brev er også sendt til min advokat for at sikre en juridisk gennemgang og opfølgning på sagen.

Jeg forventer en hurtig og professionel behandling af denne sag, og at der tages de nødvendige skridt for at sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig.

Med venlig hilsen, Zahid Latif

SAMLET ANALYSE

VIDNEUDSAGN, LOYALITET OG NEUTRALITET

INDLEDNING: Denne analyse har til formål at gennemgå vidneudsagnene fra de involverede politibetjente i sagen den 3. august 2024. Fokus er på, hvordan vidnerne reagerer over for klageren og deres kollega (B0873), samt hvorvidt der er indikationer på en skadelig loyalitet, der kompromitterer neutralitet og objektivitet. Derudover ser vi på konsekvenserne af, at klageren ikke fik lov til at optage samtalen og blev nægtet adgang til videooptagelser.

VIDNERNES REAKTIONER

Respektløs og nedladende adfærd: Alle vidner afviser at have observeret respektløs eller nedladende adfærd fra B0873 eller andre politibetjente. Vidnernes enslydende forklaringer kan indikere en intern solidaritet, der minimerer muligheden for kritik af en kollega.
Mistænkeligt ‘elevatorblik’: Vidnerne beskriver elevatorblikket som en del af deres sikkerhedsprocedurer og ikke rettet specifikt mod klageren. Forklaringerne er enslydende og forsvarer praksissen som nødvendig, hvilket kan signalere en kollektiv tilgang til at beskytte arbejdsgangen.
Rullende øjne og irritation: Ingen af vidnerne bekræfter klagerens oplevelse af rullende øjne eller irritation. Det skaber et billede af, at klagerens subjektive oplevelse bliver undermineret af et samlet modspil fra politiet.
Tab af fatning og ordre om at forlade: Vidnerne fremstiller situationen som rolig og professionel, hvor klageren blev vejledt om husregler og bedt om at komme tilbage efter 15 minutter. Ingen vidner anfører tab af fatning fra B0873, men vidneudsagnene mangler detaljer om, hvordan situationen eskalerede.
Fysisk kontakt/skubben: Simone Maharaj Westphall bekræfter fysisk kontakt, men beskriver det som en guidning uden aggression. Andre vidner afviser enhver fysisk kontakt, hvilket kan indikere, at Simone’s beskrivelse er ment til at minimere situationens alvor.
Aggressiv og truende adfærd: Vidnerne afviser enstemmigt enhver truende eller aggressiv adfærd fra politiet. Dette kan tolkes som en kollektiv beskyttelse af politiets image.
Latter og respektløshed: Ingen vidner indrømmer, at der blev grinet eller udvist respektløshed over for klageren. Denne konsensus kan afspejle en prioritet om at undgå kritik af politiets kultur.

LOYALITET VS. NEUTRALITET: Vidnernes forklaringer peger på en tydelig loyalitet over for kollegaen B0873. Loyalitet kan være naturlig i en arbejdskontekst, men når alle vidneudsagn er ensrettede og beskytter kollegaen, risikerer neutraliteten at forsvinde. Dette stiller spørgsmålstegn ved, om de faktiske omstændigheder kan afdækkes objektivt.

KLAGERENS POSITION: Klageren står uden vidner eller mulighed for selv at dokumentere hændelsen, da optagelse blev nægtet. Fraværet af videooptagelser og den manglende adgang til stationens overvågning gør det svært at bevise klagerens version af begivenhederne. Dette skaber en asymmetrisk magtbalance mellem politiet og klageren.

KONSEKVENSER OG ANBEFALINGER

Manglende videooptagelser:
- Fraværet af videooptagelser forværrer klagerens mulighed for retfærdighed.
- Anbefaling: Politiet bør implementere kropskameraer for at sikre objektiv dokumentation.
Ensartethed i vidneudsagn:
- Vidnernes enslydende forklaringer kan indikere en intern bias.
- Anbefaling: Uafhængige observatører eller tredjepartsvurderinger kan styrke troværdigheden.
Klagerens muligheder:
- Klageren bør overveje juridisk bistand og fortsat anmode om adgang til videooptagelser.
- Anbefaling: En grundig undersøgelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) med fokus på eventuelle skævheder i sagsbehandlingen.

AFSLUTNING

Denne sag viser, hvordan manglende dokumentation og intern loyalitet kan skabe udfordringer for retssikkerheden. Klagerens ret til at dokumentere interaktioner med politiet bør styrkes, og gennemsigtighed i politiarbejdet er essentielt for at opretholde offentlig tillid.

HVAD SIGER LOVEN?

Straffeloven § 264d – Forbyder kun deling af optagelser af private forhold. Politiets arbejde i offentlige rum er ikke privat. Ytringsfrihed & offentlighedslov – Borgerne har ret til at dokumentere myndigheders arbejde. Det er ikke ulovligt at filme politiet i offentlige rum. Politiloven § 5 – Politiet må kun gribe ind, hvis det er nødvendigt og proportionelt. At filme er ikke en hindring for deres arbejde. Konklusion: Det er fuldt lovligt at filme og offentliggøre optagelser af politiet i offentlige rum. Hvis en betjent påstår andet, er det enten uvidenhed eller vildledning.

HVAD ER SCREENING – OG HVORFOR KAN DET VÆRE ET PROBLEM?

SCREENING – NÅR POLITIET VURDERER DIG

Når du møder politiet, starter kontakten med en vurdering – en såkaldt screening. Det er her, politiet bedømmer din adfærd, kropssprog og sindstilstand. Formålet? At vurdere, om du udgør en sikkerhedsrisiko.

Men denne vurdering – der på papiret skal være neutral og professionel – kan hurtigt forvandle sig til et magtmisbrug, hvis politiets opførsel bliver respektløs eller nedværdigende.

NÅR SCREENING BLIVER EN KILDE TIL KONFLIKT

Hvis en betjent:

Ruller med øjnene

Nedgør dig med kommentarer

Behandler dig som mistænkt – uden grund

… så er det ikke screening. Det er stigmatisering. Det skaber utryghed, provokation – og sætter borgeren i en defensiv position.

Det var præcis det, jeg oplevede i sagen med politiassistent B0873, hvor jeg blev mødt med mistillid og afvisning, selvom jeg kom for at anmelde racisme.

MÅ DU OPTAGE POLITIET?

JA – OG DET ER EN DEL AF DIN RETSSIKKERHED

Politiet må gerne optage dig. Så hvorfor må du ikke optage dem? Ifølge dansk lovgivning – herunder Straffelovens §263 – må du gerne optage samtaler, du selv deltager i.

Alligevel blev jeg nægtet retten til at dokumentere, hvad der skete.

Resultat?

Min oplevelse står alene.

Politiets version bliver den eneste “sandhed”.

Jeg kan ikke føre en effektiv klage over politiet, når beviserne er væk.

DOKUMENTATION = DIN BESKYTTELSE

Når politiet nægter borgeren at optage eller sikre adgang til overvågningsvideoer, som det skete i min sag, underminerer det hele ideen om gennemsigtighed og borgernes retssikkerhed.

Læs hvordan lignende magtmisbrug optrådte i Tibet-sagen med Claus Rønnegaard, hvor politiets behandling af demonstranter fik alvorlige konsekvenser – men ingen blev holdt ansvarlige.

ET SYSTEMISK PROBLEM: POLITIETS INTERNE LOYALITET

Betjente beskytter hinanden. Når deres vidneudsagn er enslydende, og dokumentation mangler, bliver sandheden uopnåelig for den almindelige borger.

Dette er ikke enkeltstående fejl – det er systemiske svigt.

Dokumentation bliver ikke indsamlet

Klageinstanser som DUP arbejder uden beviser

Borgerens retssikkerhed udhules

HVAD SKAL DER SKE NU?

GØR KROPSSKAMERAER OBLIGATORISKE

Kropskameraer vil sikre:

Objektiv bevisførelse

Færre konflikter

Mindre plads til manipulation

GIV BORGEREN RET TIL DOKUMENTATION

Hvis politiet må optage dig, må du også optage dem.

Det er ikke bare rimeligt – det er juridisk nødvendigt.

TRÆN POLITIET I VÆRDIGHED OG RESPEKT

Screening skal ikke være et middel til mistænkeliggørelse. Det skal være en professionel vurdering – uden arrogance og uden magtmisbrug.

EPISODEN DEN 7. OKTOBER 2024

TVANG, POLITIVOLD OG FRAVÆR AF RETSSIKKERHED

I forbindelse med den 7. oktober 2024 indgav jeg en formel klage over politiet – nærmere bestemt over politiets behandling og adfærd i forbindelse med en voldsom episode i København. Klagen er registreret under journalnummer 331-2421-24, og beskriver ikke kun magtmisbrug og politivold, men også en grundlæggende mangel på retssikkerhed og gennemsigtighed.

NÆGTET RET TIL AT FILME – FRAVÆR AF DOKUMENTATION

Jeg bad gentagne gange om lov til at filme politiet under vores interaktion – men fik et kategorisk nej. Kort efter kom en nedladende kommentar fra en betjent:

“Så må du håbe, en anden optager hændelsen udefra.”

Denne bemærkning var ikke bare arrogant – den var et klart signal om, at jeg ikke havde ret til at dokumentere. Det gjorde mig retsløs og eskalerede en allerede ubehagelig situation.

MAGTANVENDELSE OG NEDGØRELSE

Omkring kl. 14:00 blev jeg pågrebet og tvunget ind i en politibil under ubehagelige og ydmygende omstændigheder. Jeg oplevede følgende:

Urimelig magtanvendelse: Håndjern blev spændt så stramt, at det forårsagede smerter i håndled og skuldre.
Ignorerede klager: Trods gentagne klager over smerter blev jeg ignoreret.
Mentalt pres: Politiet stillede spørgsmål som: “Har du tænkt dig at begå terror mod dig selv?”
Tvang til at udlevere helbredsoplysninger: Jeg følte mig presset til at afsløre personlige helbredsdata.
Nedladende adfærd: En betjent spurgte hånligt, om det gjorde ondt i håndleddet – som om det hele var en joke.

Disse oplevelser er ikke blot forkerte – de er symptomer på et systemisk magtmisbrug.

RETTEN TIL AT FILME POLITIET – ET VÆRKTØJ MOD URETFÆRDIGHED

Denne hændelse understreger, hvorfor retten til at optage politiet er afgørende for enhver borgers retssikkerhed. Når politiet nægter dig retten til at filme, står du uden bevis – og uden beskyttelse.

Jeg henviser her til en artikel fra Bonne Zzie & Be, der præciserer det juridiske grundlag: Det er lovligt at filme politiet i offentlige rum – og det er en garanti for gennemsigtighed og objektiv dokumentation.

📎 Læs også: Tibet-sagen og Claus Rønnegaards magtmisbrug

HVORFOR DETTE SKAL ÆNDRES – NU

Denne sag viser, hvor skrøbelig retssikkerhed bliver, når politiets opførsel ikke dokumenteres:

Politiet bestemmer, hvad der må optages
Borgerne fratages muligheden for at forsvare sig
Klage over politiet bliver en ensidig affære

ET SYSTEM I UBALANCE – EN BORGER I FARE

Danmark mangler et politisk system, hvor gennemsigtighed, ansvarlighed og lighed for loven er mere end idealer på papir. Politivold og magtmisbrug skal ikke blot kunne ske – de skal dokumenteres og sanktioneres.

EN OPFORDRING TIL FORANDRING

Jeg deler denne historie som et vidnesbyrd om, hvordan systemet kan svigte. Hvis du har oplevet noget lignende, så klag over politiet – og kræv adgang til dokumentation. Kun sammen kan vi kræve:

Kropskameraer som standard
Ret til at dokumentere alle interaktioner
En uvildig behandling af klager

Retfærdighed kræver beviser – og beviser kræver adgang.

§ 4 HVAD ER DET?

POLITI LOVEN: SIKKERHEDSTRUSSEL????

@dialogjuice
Fredag 7. December 2024 var Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sisi på statsbesøg i Danmark hos Kong Frederik. Om morgenen var en karettur planlagt med endestation på Amalienborg. Stig besluttede om morgenen at cykle ind og gøre turen mere festlig ved at vifte med et Palæstinensisk flag for den fine gæst. Desværre forhindrede politiet Stig i at komme nær begivenheden, i modsætning til andre borgere, pga. flaget. Hvem sagde Tibet?! Politibetjentene var tydeligvist pålagt dette oppefra og kunne ikke rigtigt på overbevisende vis forklare beslutningen. Til sidst går der ren sketch idet, da Stig lukkes ind (efter ceremonien er overstået), men så alligevel har nogen krævet ham ført ud igen. Hvem har besluttet at forhindre episoder med pinlige flag for den fine gæst? Politiledelsen, Justitsministeren, Statsministeren? Se med og dan din egen mening!
♬ original sound - dialogjuice

§ 4. Politiet har til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed

DANSK POLITIS STØRSTE SKANDALER

MAGTMISBRUG, OVERGREB OG SKJULT AGENDA

Når vi taler om magtmisbrug og skandaler i Danmark, er det ofte politikerne, der får skylden. Men hvad sker der, når det er ordensmagten selv, der bryder loven? Når de, der skal beskytte borgerne, i stedet dækker over hinanden, fordrejer sandheden og nægter at stå til ansvar? Her er nogle af de største skandaler i dansk politi – eksempler på en institution, hvor magt går hånd i hånd med svigt og overgreb.

LÆS MERE: DANSK POLITIS STØRSTE SKANDALER

TAMIL-SKANDALEN

DA DANSK POLITI BLEV BRUGT SOM POLITISK VÅBEN

I 1980’erne forsøgte Justitsministeriet, anført af Erik Ninn-Hansen, at blokere familiesammenføringer for tamilske flygtninge. En grov krænkelse af menneskerettighederne, og hvad gjorde politiet? Intet. De var lydige lakajer i et system, der skubbede en hel befolkningsgruppe ud i usikkerhed og venteposition. Det var først efter massiv politisk pres, at skandalen blev afdækket, hvilket endte med en rigsretssag – en af de største i dansk historie.

BLEKINGEGADE-BANDEN

POLITIETS PINLIGE PASSIVITET

En gruppe venstreorienterede aktivister begik i 1970’erne og 80’erne en række væbnede røverier, stjal millioner og endte med at slå en betjent ihjel. Politiet blev gentagne gange advaret om gruppens aktiviteter, men ignorerede faresignalerne. De ventede, mens banden opbyggede et netværk, der finansierede internationale terrororganisationer. Den totale inkompetence hos politiet kostede en betjent livet og rystede hele landet.

COP15

POLITISTAT I KØBENHAVNS GADER

I 2009 blev København omdannet til en krigszone under klimatopmødet COP15. Politiet foretog masseanholdelser af demonstranter – mange af dem fuldstændig tilfældige borgere. Folk blev tvunget til at sidde på den kolde asfalt i timevis, uden adgang til mad, vand eller toiletter. En efterfølgende domstolsafgørelse fastslog, at politiets fremgangsmåde var ulovlig, men ingen blev holdt til ansvar.

TIBET-SKANDALEN

DANSK POLITI BØJER SIG FOR DIKTATURER

Da Kinas præsident besøgte Danmark i 2012, blev det klart, at dansk politi ikke arbejder for borgerne, men for magtens elite. Demonstranter, der viftede med tibetanske flag, blev fysisk fjernet, deres flag blev konfiskeret, og ytringsfriheden blev trampet ned – alt sammen for ikke at fornærme en fremmed stormagt. Det værste? Efterfølgende viste interne dokumenter, at dette skete på ordre oppefra – en direkte krænkelse af grundlovssikrede rettigheder.

MØNSTED-SAGEN

EN BETJENT, DER MISBRUGTE SIN MAGT FOR SEX

I 2018 blev en dansk betjent dømt for at have presset en borger til seksuelle ydelser under trusler om juridiske konsekvenser. Politiet, der ellers er hurtige til at jagte småforbrydelser, havde i årevis vendt det blinde øje til én af deres egne. Denne sag rejste alvorlige spørgsmål: Hvor mange andre betjente misbruger deres position? Hvor mange overgreb forbliver skjulte, fordi ingen tør gå imod politiet?

HVORFOR ER DER ALDRIG KONSEKVENSER?

Disse sager viser et mønster. Når politiet fejler, når de overskrider deres beføjelser eller direkte bryder loven, sker der intet.

Når borgere bryder loven, bliver de straffet.
Når politiet bryder loven, får de en intern undersøgelse og en hurtig lukning af sagen.

Hvorfor er det sådan? Fordi dansk politi er en magtfuld enhed, der beskytter sig selv.

HVAD KAN DU GØRE?

Hvis du oplever politiets magtmisbrug, så dokumentér det! Optag video, skriv vidneudsagn, anmeld det til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det er det eneste værktøj, vi har mod et system, der ellers er sat op til at beskytte sine egne.

Politiet skal tjene borgerne, ikke sig selv. Lad os sørge for, at de bliver holdt ansvarlige for deres handlinger.

KENDER DU DINE RETTIGHEDER?

DINE RETTIGHEDER MOD POLITIETS SKJULTE MAGT – HVAD DU SKAL VIDE

Mange borgere ved ikke, at politiets magt har grænser. Hvis du er fredelig, men stadig bliver mødt med unødig modstand, kan det være et overgreb på dine rettigheder. Her får du alt, du skal vide for at beskytte dig selv.

MÅ POLITIET STOPPE DIG UDEN GRUND?

Nej. Politiet må kun gribe ind, hvis det er nødvendigt og står i rimeligt forhold til situationen (Politilovens § 4).

Du kan spørge:

Hvad er den konkrete årsag til, at jeg stoppes?
Er jeg mistænkt for noget?
Har jeg ret til at forlade stedet?

Hvis du ikke får klare svar, kan du klage til DUP – Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

MÅ DU FILME POLITIET? JA – OG HER ER HVORFOR

Mange tror, at politiet kan forbyde dig at filme – men det er forkert.

Du har ret til at filme politiet i offentlige rum
Du må optage lyd af din egen samtale uden at spørge om lov
Politiet må ikke slette dine videoer eller tage din telefon uden retskendelse

Men pas på. Politiet kan påstå, at du “forstyrrer” dem, så hold afstand, hvis du filmer.

Hvis politiet stopper dig:

Sig roligt: “Jeg har ret til at filme, hvis jeg ikke forstyrrer politiets arbejde.”
Bevar roen – enhver ophidset reaktion kan bruges mod dig.

HVAD GØR DU, HVIS POLITIET BRUGER UNØDIG MAGT?

Hvis du oplever autoritært overgreb fra politiet, har du følgende muligheder:

Dokumentér – Hvis du ikke må filme, så skriv præcist, hvad der skete, tid, sted og betjentens nummer.
Find vidner – Andre tilstedeværende kan bekræfte din version.
Klag til DUP – Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler klager over politiets adfærd.
Få en advokat – En juridisk ekspert kan hjælpe dig med at beskytte din juridiske beskyttelse (synonym for retssikkerhed).

Politiet må ikke bruge magt uden grund – det kan være en overtrædelse af loven.

HVAD ER DINE RETTIGHEDER VED ANHOLDELSE?

Hvis politiet tilbageholder dig, har du stadig rettigheder.

Du skal informeres om, hvorfor du bliver anholdt
Du har ret til en advokat – brug den
Du må kun tilbageholdes, hvis det er nødvendigt og proportionalt

Hvis du bliver nægtet adgang til din advokat eller oplever overdreven magtanvendelse, klag straks til DUP.

HVAD GØR DU, HVIS POLITIET OVERTRÆDER LOVEN?

Hvis du mener, at politiets adfærd var ulovlig, skal du tage handling.

Klag til DUP – de undersøger sager om politiets magtmisbrug
Kontakt en advokat for at få vurderet din sag
Offentliggør din oplevelse – gennemsigtighed skaber forandring

KÆMP FOR DIN JURIDISKE BESKYTTELSE

Politiarbejde skal være fair og gennemsigtigt – men det kræver, at borgerne kender deres rettigheder.

Husk: Politiet har ikke ubegrænset magt, og du har ret til at forsvare dig selv lovligt.

Del denne guide – alle bør kende deres rettigheder.

MIN KAMP MOD POLITIVOLD

Har du oplevet politivold, brutalitet eller magtmisbrug? Jeg er her for at informere dig om, hvordan du kan handle og tage de rette skridt. Det er vigtigt at rette sin opmærksomhed mod offentlige instanser som Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der er ansvarlig for at håndtere sager om politivold og magtmisbrug. Jeg vil forklare, hvordan du kan klage og sikre, at din sag bliver behandlet retfærdigt.

SÅDAN KLAGER DU OVER POLITIET

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er den instans, du skal kontakte, hvis du mener, at politiet har brugt unødvendig vold eller opført sig uretfærdigt. DUP er uafhængig af politiet og Justitsministeriet, hvilket sikrer, at din sag bliver behandlet neutralt.

Indsamling af beviser:
- Hvis du har oplevet politivold, skal du sørge for straks at dokumentere skaderne ved at tage billeder og søge lægehjælp. Disse dokumenter er afgørende for din klage.
- Hvis der er vidner, skal du bede om deres kontaktoplysninger, så de kan bekræfte din version af episoden.
- Videooptagelser er en af de mest effektive måder at dokumentere politiets handlinger på. Hvis det er muligt, skal du sikre, at optagelserne gemmes sikkert.
Indgiv din klage:
- Send din klage til DUP med en beskrivelse af, hvad der skete, og inkluder al relevant dokumentation.
- Hvis din klage vurderes alvorlig nok, kan DUP iværksætte en efterforskning.
- I nogle tilfælde kan du være berettiget til en statsbetalt advokat, der kan hjælpe dig gennem processen.

VIDEOOPTAGELSER OG DIN RET

Det er lovligt at filme politiet i det offentlige rum, og flere sager har vist, hvor vigtigt det er ikke at forhindre borgere i at optage politiets magtanvendelse. En artikel fra Bo Elkjær i Information fremhæver, hvordan videooptagelser har spillet en afgørende rolle i at afdække unødvendig vold fra politiets side. Et eksempel er sagen fra Aalborg i 2022, hvor videooptagelser dokumenterede, hvordan en psykisk syg mand blev slået gentagne gange med knippel, hvilket førte til kritik fra DUP.

Disse optagelser er ofte det eneste bevis, der kan sikre retfærdighed i sager om politivold. Politiforbundet har tidligere argumenteret for restriktioner mod optagelser, men offentlig adgang til at filme er afgørende for gennemsigtighed og retssikkerhed.

HANDLINGSPUNKTER

Hvis du oplever politivold, sørg for at handle hurtigt:
- Dokumenter episoden gennem billeder, video og vidner.
- Sørg for at sikre, at alt materiale opbevares sikkert.
Kontakt DUP og indsend en detaljeret klage.
Søg juridisk hjælp, hvis det er nødvendigt. Mange advokater har erfaring med at håndtere sager om politivold.

MIN OPFORDRING

Jeg deler denne information, fordi det er vigtigt, at borgere kender deres rettigheder og ved, hvordan de kan handle, hvis de oplever magtmisbrug. Retssikkerhed afhænger af gennemsigtighed og muligheden for at stille magthavere til ansvar. Hvis du har oplevet noget lignende, så kontakt DUP og brug de ressourcer, der er tilgængelige for at sikre retfærdighed.

Vi har brug for et system, hvor alle, borgere såvel som politifolk, er ansvarlige for deres handlinger. Gennemsigtighed er nøglen til et retfærdigt samfund.