Who is Larry Ellison? Here's everything you need to know about the billionaire IDF donor who may soon have the keys to the TikTok algorithm in the US. Da jeg hørte om Israels angreb i Libanon, hvor de brugte civile teknologier som personsøgere og walkie-talkies som våben, blev jeg chokeret. Tænk, at noget så simpelt som en kommunikationsenhed kan blive forvandlet til en bombe. Det er ikke bare en konflikt langt væk – det handler om teknologien, vi bruger hver eneste dag. Hvis det kan ske dér, kan det så også ske her? Kunne din telefon blive en trussel mod dig selv? Det skræmmer mig, hvor tæt forbundet vi er. Danmark importerer masser af teknologi fra Israel – alt fra computere til kommunikationsudstyr og avanceret ansigtsgenkendelse. Ja, ansigtsgenkendelse. Tænk, at nogle af de værktøjer, vi stoler på til sikkerhed og bekvemmelighed, måske kan misbruges. Efter at have hørt om teknologier, der bliver forvandlet til våben, føles det pludselig utrygt. Vi tænker sjældent over, hvor vores teknologi kommer fra. Vi stoler blindt på vores telefoner og computere, men burde vi? Israel brugte skuffeselskaber til at skjule sine handlinger, og hvem siger, det ikke sker andre steder? Danmark har endda hjulpet USA med at spionere på udenlandske ledere. Det her handler ikke kun om privatliv længere – det handler om sikkerhed. Kan vores egne enheder vende sig imod os? Angrebet i Libanon var en brutal påmindelse om, hvad der kan ske. Målet var Hezbollah, men mange uskyldige mennesker blev dræbt, herunder børn. Teknologi, som vi forbinder med noget positivt, blev til redskaber for vold. Og det får mig til at tænke: Hvor sikre er vi egentlig, når vi bruger de samme typer produkter fra de samme forsyningskæder? Jeg er begyndt at tænke mig om to gange, og det burde du måske også. Den teknologi, vi omgiver os med hver dag, er måske ikke så uskyldig, som den ser ud. I september gennemførte Israel et dødeligt angreb i Libanon, hvor næsten 3.000 mennesker blev såret, og snesevis blev dræbt – herunder fire børn. Israels efterretningstjeneste brugte personsøgere og walkie-talkies, som blev gjort til bomber, for at ramme Hezbollah-militante. Men mange civile blev også ofre, hvilket har ført til anklager om krigsforbrydelser. Hezbollahs leder, Hassan Nasrallah, kaldte angrebet en “krigserklæring” mod Libanon. Leon Panetta, tidligere direktør for CIA, har kaldt Israels angreb for en terrorhandling, selvom Israel hævder, at det kun var rettet mod Hezbollah. De mange civile ofre, herunder kvinder og børn, har udløst global vrede. Panettas udtalelser har styrket opfattelsen af, at angrebet var i strid med international lov og fuldstændig uretfærdigt. Efter angrebet mødtes FN’s Sikkerhedsråd. Rusland fordømte angrebet som terrorisme og kritiserede USA for at støtte Israel. Kina var ligeledes vrede og kaldte angrebet en krænkelse af international lov. Begge lande opfordrede til øjeblikkelige tiltag for at forhindre yderligere aggression fra Israel. Israels brug af eksplosive personsøgere har haft alvorlige globale konsekvenser – ikke kun politisk, men også økonomisk. Ved at benytte ungarske og taiwanske virksomheder til at skjule enhederne, har Israel rejst spørgsmål om sikkerheden i de globale teknologiforsyningskæder. Det får nu flere lande til at tvivle på pålideligheden af vestlig teknologi, og mange vender sig mod Kina for at finde sikrere alternativer. Ironisk nok har det israelske angreb givet Kina flere kunder i Mellemøsten og Vestasien. Landene i regionen vender sig væk fra vestlig teknologi af frygt for, at den kan blive våbeniseret. Kinesiske producenter rapporterer nu om en stigning i ordrer, hvor kunderne kræver, at alle komponenter udelukkende fremstilles i Kina for at undgå manipulation.
PAS PÅ!
DIN IPHONE KAN BLIVE TIL EN BOMBEDANMARK SPIONERER PÅ DIG – HVEM HOLDER ØJE?
ISRAELS PAGERANGREB I LIBANON
TIDLIGERE CIA-DIREKTØR: DET VAR TERRORISME
RUSLAND OG KINA FORDØMMER ISRAELS HANDLINGER
ISRAEL HAR ÅBNET PANDORAS ÆSKE: SPLITTELSE AF DEN GLOBALE ØKONOMI
KINA STYRKER SIN POSITION I MELLEMØSTEN




Vigtige navne:
Organisationer:
Virksomheder:


