CHALTE CHALTE
EN REJSE MOD AT GIVE SLIP OG FINDE TILLID TIL TROEN
Chalte Chalte’ er en klassisk indisk sang fra Bollywood-filmen Pakeezah (1972) med Meena Kumari. Her dykker jeg ned i tekstens betydning, oversættelse og hvorfor netop denne bollywood-sang har formet min tro og mit syn på Vesten.
Når jeg sidder her, omgivet af en verden, der aldrig rigtigt står stille, er der én sang, der kalder på mig igen og igen – “Chalte Chalte” fra filmen Pakeezah. For mig er det langt mere end bare en sang; det er en spejling af min indre kamp, en rejse mod at give slip og lægge mit liv i hænderne på troen, på noget større end mig selv. Ligesom i historien om “Den Lille Pige med Svovlstikkerne,” som til sidst lader sin barske virkelighed forsvinde, taler denne sang til en del af mig, der længes efter at overgive mig til noget større – min tro og min tillid til, at livet har en dybere mening.
SE HELE TEKSTEN OG MIN TOLKNING LINJE FOR LINJE
CHALTE CHALTE, CHALTE CHALTE
(mens jeg fortsætter med at gå, går videre)
Her føles vandringen som et billede på livet selv. Hvert skridt er endnu en dag, endnu en prøve, endnu en lille kamp. Vi går, uden altid at vide hvorhen, men håber alligevel på, at vejen foran os gemmer bare en smule fred.
YUN HI KOI MIL GAYA THA
(jeg mødte nogen tilfældigt undervejs)
Nogle mennesker træder ind i vores liv uden varsel og tænder en kort gnist af håb. Men håbet kan være som flammen fra en tændstik – klart, varmt, og hurtigt væk igen. Det minder mig om Den Lille Pige med Svovlstikkerne, der i et øjeblik finder varme i hver tændstik, før virkeligheden igen bliver kold.
SAR-E-RAAH, CHALTE CHALTE
(på vejen, mens jeg gik)
Vi møder folk på livets vej, men de er ikke altid ment til at blive. Vi går videre efter de små stop, og minderne følger med os. Det gør ondt, at så meget er midlertidigt – men netop det lærer os også at acceptere, at noget kun er til låns.
WAHI THAM KE REH GAYI HAI
(jeg er gået i stå)
MERI RAAT DHALTE DHALTE
(mens min nat langsomt svinder bort)
Natten er det mørke, vi nogle gange bliver fanget i. For mig taler linjen til de utallige nætter, hvor jeg holdt fast i det, der egentlig var ved at slippe. Nogle gange må vi lade natten ebbe ud og give os selv lov til at finde ro uden at kæmpe imod.
JO KAHIN GAYI NA MUJHSE, WO ZAMANA KEH RAHA HAI
(de ord, jeg aldrig sagde, bliver nu sagt af verden)
Vi holder så tit igen på det, vi virkelig føler. Vi tier, mens livet går videre uden vores stemme. Denne linje rummer alle de usagte ord og tilbageholdte følelser – og får mig til at tænke over, hvordan verden alligevel fortsætter, med eller uden vores deltagelse.
KE FASANA BAN GAYI HAI, MERI BAAT TALTE TALTE
(det, jeg ikke sagde, er nu blevet til en historie, mens tiden gik)
Her mærker jeg, hvordan livet – med al sin uforudsigelighed – bliver til en historie, tiden selv skriver. Jo mere jeg prøver at styre fortællingen, desto tydeligere ser jeg, at jeg ikke kan kontrollere alt. Verset vækker en lyst til at male, tegne, skabe; at lade det usagte få form i kunst og farver, som kan leve videre mellem lys og mørke.
SHAB-E-INTJAAR AAKHIR, KABHI HOGA MUKHTAR BHI
(ventens nat vil endelig få sin afslutning en dag)
Her ligger håbet: at den lange nat ikke varer evigt. For mig er det troen på, at uanset hvor mørkt det bliver, vil lyset komme, når tiden er rigtig. Det er min tro, der holder mig oprejst, selv når forventninger og krav føles som et fængsel.
YE CHIRAG BUJH RAHE HAIN, MERE SAATH JALTE JALTE
(disse lamper brænder ud, langsomt sammen med mig)
Den flakkende flamme er et smukt, skrøbeligt billede. Som pigen, der tænder én tændstik efter den anden, tænder vi også vores små lamper og håber, de viser vej. Men selv lys brænder ud, og i de mørke øjeblikke forstår jeg, at overgivelse ikke er nederlag – det er at stole på, at vejen, også når den er usynlig, fører os mod et sted med ro og fred.
AT GIVE SLIP – EN PARALLEL
Ligesom i fortællingen om Den Lille Pige med Svovlstikkerne klamrer vi os nogle gange til de små gnister, der giver midlertidig varme. Men freden ligger ofte i at give slip. Når jeg overgiver mig, opdager jeg, at det ikke er svaghed, men styrke. Troen minder mig om, at livet ikke er en krig, jeg skal vinde, men en vej, jeg skal gå.
Jeg er ikke en flamme, der skal brænde for evigt. Jeg er ikke en kriger, der skal vinde hver eneste kamp. Men jeg kan give slip og stole på, at livet er større end en række slag. Min rejse, ligesom sangen “Chalte Chalte”, handler om at tage ét skridt ad gangen uden at kende målet – med tillid til, at vejen fører mig derhen, hvor jeg hører til.
For læsere, der ønsker at se sangteksten og dens betydning forklaret på engelsk,har jeg samlet en fuld oversættelse her: Chalte Chalte – meaning & English lyrics
.
AFSLUTNING – EN TRO INDHYLLET I RO
Hver gang jeg lytter til denne sang, bliver jeg mindet om, at livet ikke handler om at holde fast i alle kampe eller alle mennesker. Det handler om at fortsætte rejsen med en tro på, at jeg kan give slip, når tiden er inde, og at stien foran mig vil bære mig.
Dette er første gang, jeg åbner for en verden, som vores medier næsten ikke rører – til fordel for sæbeoperaer og ligegyldigt TV fra USA. Vi bombarderes med tomme historier og splatter uden sjæl, mens Bollywood rummer en dybde og følelsesrigdom, vi sjældent får at se.
Derfor vil jeg dele flere stykker fra denne verden fremover – og “Chalte Chalte” er kun begyndelsen.
Chalte Chalte, Chalte Chalte – (Mens jeg fortsætter med at gå, går videre)
Yun Hi Koi Mil Gaya Tha – (Jeg mødte tilfældigt nogen undervejs)
Sar-e-raah, Chalte Chalte – (På stien, mens jeg gik)
Wahi Tham Ke Reh Gayi Hai – (Jeg er gået i stå)
Jo Kahin Gayi Na Mujhse – (De ord, jeg aldrig sagde)
Ke Fasana Ban Gayi Hai – (Er nu blevet til en fortælling)
