Hvis denne tekst vækker ubehag, skepsis eller modstand, er det ikke tilfældigt. Frygt, stereotyper og forestillinger om “de andre” spiller en central rolle i, hvordan politiske debatter formes og lukkes. Ofte sker det ikke gennem fakta, men gennem stemninger, billeder og fortællinger.

Denne refleksion er ikke en anklage, men et eksperiment: Hvad sker der, når bestemte ord, roller eller associationer automatisk udløser alarm? Hvornår stopper nysgerrigheden, og hvornår begynder forsvarsmekanismerne?

Afsnittet kan springes over uden at miste sammenhængen. Det fungerer som et indblik i, hvordan narrativer om frygt virker – også på os selv – før vi går videre til den mere systematiske analyse af AKVAH-rapportens metode og brug i den offentlige debat.

ANTISEMITISME SOM DEBATVÅBEN?

Antisemitisme er et reelt og alvorligt problem. Netop derfor opstår der et dilemma, når begrebet anvendes bredt og uden tydelige metodiske skel i den offentlige debat. Hvornår beskytter vi mennesker mod had – og hvornår lukker vi for legitim politisk kritik?

Kritikere af AKVAH-rapporten har peget på, at brugen af brede definitioner og uklare kategorier kan sløre forskellen mellem faktiske hadhandlinger og politiske ytringer, særligt i spørgsmål, der vedrører Israel og Mellemøsten. Når disse skel udviskes, risikerer antisemitisme at fungere som et skjold mod debat snarere end som et redskab til beskyttelse.

Denne problematisering handler ikke om at afvise antisemitisme som fænomen, men om at insistere på præcision. Uden klare definitioner og gennemsigtighed i datagrundlaget bliver begrebet sårbart over for politisk instrumentalisering – med konsekvenser for både ytringsfrihed og troværdigheden i kampen mod had.

1. STIGNING I ANTAL HÆNDELSER

AKVAH-rapporten fra 2023 dokumenterede 121 antisemitisk relaterede hændelser, hvilket er en markant stigning sammenlignet med året før. Det blev fremhævet, at efter Hamas’ angreb den 7. oktober, steg antallet af rapporterede hændelser med en utrolig procentuel stigning på 2300%. Denne stigning skal dog ses i lyset af de metodologiske udfordringer. Er denne stigning et resultat af faktiske hændelser, eller er det blot en refleksion af øget opmærksomhed og politisering af antisemitisme?

2. ONLINE ANTISEMITISME

En stor del af de registrerede hændelser stammer fra onlineplatforme som X (tidligere Twitter), Facebook og Instagram. Men hvad betyder det at registrere antisemitisme, når dataene i stor grad er selvrapporterede, og hændelserne kan være subjektivt farvede? Selvom der er en stigning i de indberettede hændelser online, bør vi stille spørgsmål ved validiteten af disse data og forstå, hvordan de politisk kan blive fremstillet som beviser på en “opblussen” af antisemitisme.

3. HÆNDELSESTYPER OG POLITISKE INFLUENSER

AKVAH rapporterer om trusler og fysiske overgreb som væsentlige hændelsestyper. Dog bør vi skelne mellem politisk motiverede udtalelser og faktisk had. Hvordan adskiller vi reelle trusler mod jødiske personer fra politisk kritik af Israel? AKVAH’s metodologi skelner ikke altid klart mellem disse, og det gør det svært at vurdere omfanget af antisemitismen, da politisk kritik ofte overgår til et spørgsmål om identitet.

4. DEMOGRAFISKE FORSKELLE I HÆNDELSERNE

Rapporten nævner, at jødiske samfund i større byer som København og Aarhus er de mest udsatte. Der er dog også et stigende antal hændelser, der retter sig mod personer, der er mistænkt for at støtte Israel. Hvad gør vi, når antisemitisme ikke kun rammer jøder, men alle, der opfattes som tilknyttet Israel? Dette behov for klarhed i defineringen af antisemitisme bliver ofte overset i debatten, og det risikerer at undergrave det reelle problem.

5. KATEGORISERING AF HÆNDELSER

AKVAH opdeler hændelserne i flere kategorier som hærværk, trusler, diskrimination og hadfulde udtalelser. Men denne kategorisering hænger tæt sammen med, hvordan vi definerer antisemitisme. Skal vi blot fokusere på konkrete hændelser, eller bør vi også analysere, hvordan politisk indhold bliver opfattet som antisemitisme? Rapporten mangler en systematisk tilgang til at skelne mellem, hvad der er reelle trusler og hvad der er politisk motiveret.

6. METODE OG DATAINDSAMLING

AKVAH’s afhængighed af selvrapporterede hændelser og de store usikkerheder i dataindsamlingen er centrale punkter. Kan vi stole på dataene, når mange hændelser er indsamlet via private rapporteringer og onlineplatforme? Der er en risiko for, at dataene bliver forvrænget, hvilket kan skabe et fordrejet billede af antisemitisme i Danmark.

7. KONTEKST OG POLITISK KLIMA

Rapporten nævner, at den politiske situation i Mellemøsten, især konflikten mellem Israel og Hamas, har en direkte indvirkning på antisemitisme i Danmark. Men hvordan påvirker politisk kritik af Israel forståelsen af antisemitisme? Hvis enhver kritik af israelsk politik bliver klassificeret som antisemitisme, risikerer vi at udvande begrebet og gøre det sværere at identificere reelle trusler mod jøder.

8. REAKTIONER OG HANDLINGER

Rapporten viser, at der er blevet iværksat flere initiativer for at håndtere antisemitisme i Danmark, men hvor effektivt er dette arbejde? Fokus ligger ofte på symptomerne på antisemitisme i stedet for at tage fat på de dybere politiske og sociale strukturer, som skaber et klima af had.

Samlet vurdering:

AKVAH-rapporten giver et indblik i stigningen af antisemitisme i Danmark i 2023, men dens metodologi og politiske implikationer kræver en mere kritisk vurdering. Vi skal skelne mellem politisk kritik af Israel og de faktiske trusler mod jøder. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi at fordreje debatten og miste fokus på de reelle udfordringer.

Referencer:

1. AKVAH-rapport:
   • Side 4: Stigning på 1244 %.
   • Side 10-11: 53 % online hændelser.
   • Side 14: Mørketal og uverificerede data.
   • Side 19: IHRA-definition.
   • Side 25: “Israel = Nazis”.
2. Francesca Albanese:
   • Side 3: Systematisk undertrykkelse af palæstinensere.
   • Side 6: Statistikker som politisk ammunition.
   • Side 8: Manipulation af ytringer og kritik.
   • Side 11: Legitimiteten af international lov.

1. STIGNING I ANTAL HÆNDELSER

AKVAH-rapporten fra 2023 dokumenterede 121 antisemitisk relaterede hændelser, hvilket er en markant stigning sammenlignet med året før. Det blev fremhævet, at efter Hamas’ angreb den 7. oktober, steg antallet af rapporterede hændelser med en utrolig procentuel stigning på 2300%. Denne stigning skal dog ses i lyset af de metodologiske udfordringer. Er denne stigning et resultat af faktiske hændelser, eller er det blot en refleksion af øget opmærksomhed og politisering af antisemitisme?

2. ONLINE ANTISEMITISME

En stor del af de registrerede hændelser stammer fra onlineplatforme som X (tidligere Twitter), Facebook og Instagram. Men hvad betyder det at registrere antisemitisme, når dataene i stor grad er selvrapporterede, og hændelserne kan være subjektivt farvede? Selvom der er en stigning i de indberettede hændelser online, bør vi stille spørgsmål ved validiteten af disse data og forstå, hvordan de politisk kan blive fremstillet som beviser på en “opblussen” af antisemitisme.

3. HÆNDELSESTYPER OG POLITISKE INFLUENSER

AKVAH rapporterer om trusler og fysiske overgreb som væsentlige hændelsestyper. Dog bør vi skelne mellem politisk motiverede udtalelser og faktisk had. Hvordan adskiller vi reelle trusler mod jødiske personer fra politisk kritik af Israel? AKVAH’s metodologi skelner ikke altid klart mellem disse, og det gør det svært at vurdere omfanget af antisemitismen, da politisk kritik ofte overgår til et spørgsmål om identitet.

4. DEMOGRAFISKE FORSKELLE I HÆNDELSERNE

Rapporten nævner, at jødiske samfund i større byer som København og Aarhus er de mest udsatte. Der er dog også et stigende antal hændelser, der retter sig mod personer, der er mistænkt for at støtte Israel. Hvad gør vi, når antisemitisme ikke kun rammer jøder, men alle, der opfattes som tilknyttet Israel? Dette behov for klarhed i defineringen af antisemitisme bliver ofte overset i debatten, og det risikerer at undergrave det reelle problem.

5. KATEGORISERING AF HÆNDELSER

AKVAH opdeler hændelserne i flere kategorier som hærværk, trusler, diskrimination og hadfulde udtalelser. Men denne kategorisering hænger tæt sammen med, hvordan vi definerer antisemitisme. Skal vi blot fokusere på konkrete hændelser, eller bør vi også analysere, hvordan politisk indhold bliver opfattet som antisemitisme? Rapporten mangler en systematisk tilgang til at skelne mellem, hvad der er reelle trusler og hvad der er politisk motiveret.

6. METODE OG DATAINDSAMLING

AKVAH’s afhængighed af selvrapporterede hændelser og de store usikkerheder i dataindsamlingen er centrale punkter. Kan vi stole på dataene, når mange hændelser er indsamlet via private rapporteringer og onlineplatforme? Der er en risiko for, at dataene bliver forvrænget, hvilket kan skabe et fordrejet billede af antisemitisme i Danmark.

7. KONTEKST OG POLITISK KLIMA

Rapporten nævner, at den politiske situation i Mellemøsten, især konflikten mellem Israel og Hamas, har en direkte indvirkning på antisemitisme i Danmark. Men hvordan påvirker politisk kritik af Israel forståelsen af antisemitisme? Hvis enhver kritik af israelsk politik bliver klassificeret som antisemitisme, risikerer vi at udvande begrebet og gøre det sværere at identificere reelle trusler mod jøder.

8. REAKTIONER OG HANDLINGER

Rapporten viser, at der er blevet iværksat flere initiativer for at håndtere antisemitisme i Danmark, men hvor effektivt er dette arbejde? Fokus ligger ofte på symptomerne på antisemitisme i stedet for at tage fat på de dybere politiske og sociale strukturer, som skaber et klima af had.

2. KOMMENTARER PÅ AKVAH-RAPPORTEN 2023

2.1 METODE OG DATAINDSAMLING
AKVAH-rapporten for 2023 viser en markant stigning i antisemitismen i Danmark, især efter Hamas’ angreb i oktober. Selvom rapporten identificerer 121 hændelser, er det væsentligt at forstå, at disse data stammer fra selvrapporterede hændelser. Dette betyder, at hændelserne kan være farvet af subjektive vurderinger, hvilket kan skabe skævhed i analysen. Mange hændelser er også relateret til politisk debat og online kommentarer, som hurtigt kan opfattes som antisemitisme uden objektiv verifikation.

2.2 DEFINITIONEN AF ANTISEMITISME
En stor kritik af AKVAH-rapporten er, at den anvender IHRA’s definition, som inkluderer politisk kritik af Israel som antisemitisme. Dette gør det vanskeligt at skelne mellem reelt had mod jøder og politisk uenighed om Israels politik. Den brede definition risikerer at udvande debatten og føre til, at legitime politiske ytringer bliver stemplet som had mod jøder, hvilket forhindrer en nuanceret diskussion.

2.3 ONLINE ANTISEMITISME
Rapporten fremhæver også den øgede rolle, som online antisemitisme spiller i de rapporterede hændelser. Sociale medier som Facebook og Twitter har forstærket spredningen af antisemitisk hadtale, og flere hændelser involverer online ytringer, der hurtigt kan blive opfattet som trusler, men som i virkeligheden måske bare afspejler politiske holdninger eller misforståelser.

2.4 POLARISERING OG SAMFUNDSRUMMET
Der er en risiko for, at den måde, hvorpå antisemitisme opfattes i rapporten, kan skabe en polarisering i samfundet. Kritik af Israel bliver ofte betragtet som antisemitisme, hvilket kan skade samfundets sammenhængskraft ved at skabe en opdeling mellem de, der støtter Israel, og de, der kritiserer landets politik. Det er vigtigt at sikre, at debatten om antisemitisme forbliver åben og nuanceret uden at blande politiske holdninger og faktiske hadudbrud.

2.5 MØRKE- OG SKÆVVREDE KONKLUSIONER
AKVAH-rapportens afhængighed af selvrapporterede data uden tilstrækkelig objektiv vurdering betyder, at vi kan risikere skævvredne konklusioner. Det er nødvendigt at overveje, hvordan sådanne data kan påvirke den offentlige opfattelse af antisemitismen i Danmark, især når vi taler om store stigninger i antallet af hændelser. Den høje procentdel af online hændelser kan desuden skabe en falsk opfattelse af, hvor udbredt antisemitismen egentlig er i samfundet.

Sammenfatning
AKVAH-rapporten for 2023 skaber et billede af en alvorlig stigning i antisemitisme, men den metodologiske tilgang og brugen af IHRA-definitionen skaber risiko for, at politisk kritik bliver forvekslet med reelt had. Det er afgørende at skelne mellem politiske udtalelser og antisemitisme for at få et mere præcist billede af antisemitismens reelle omfang i Danmark.

Udviskede grænser. IHRA-definitionen har sin plads, men når den anvendes bredt og uden klare metodiske skel, risikerer den at sammenblande dokumenteret had med politisk kritik. Resultatet kan blive en debat, hvor kritik af Israel og zionisme i praksis opfattes som antisemitisme, uden at kontekst og intention vurderes.

Tal uden kontekst. Store procentvise stigninger skaber øjeblikkelig alarm, men uden transparens om datagrundlag, mørketal og ændrede rapporteringsmønstre mister tallene forklaringskraft. Når dramatik erstatter kontekst, forskydes fokus fra analyse til krisestemning.

Følelser som drivkraft. Emotionelle appeller kan mobilisere opmærksomhed, men de kan også forsimple komplekse spørgsmål. Når frygt og sårbarhed får forrang frem for præcision, risikerer debatten at bevæge sig væk fra løsninger og hen imod fastlåste narrativer.

Når analyser af politisk ladede emner præges af stærke narrativer, opstår der en risiko for, at fortolkning overskygger struktur. I denne analyse anvendes kunstig intelligens som et metodisk værktøj til at reducere subjektiv bias og sikre konsistens i behandlingen af tekstbaserede datakilder.

AI anvendes ikke som autoritet, men som processtøtte: store tekstmængder behandles ensartet for at identificere sproglige mønstre, gentagelser og strukturelle greb, der ellers kan overses i manuel analyse. Det gør det muligt at sammenligne narrativer på tværs af kontekst uden at tilskrive intentioner eller motiver.

Tilgangen er struktureret efter ingeniørmæssige principper for kvalitet og reproducerbarhed. Datakilder udvælges på forhånd, analyseparametre fastlægges eksplicit, og resultater præsenteres som mønstre og tendenser frem for konklusioner. Formålet er ikke at drage normative domme, men at skabe et mere gennemsigtigt grundlag for videre analyse.

dagsordener.

AKVAH-rapporten baserer sig i høj grad på selvrapporterede hændelser. Denne metode kan belyse personlige oplevelser, men introducerer samtidig en grundlæggende usikkerhed i datagrundlaget, da hver indberetning afhænger af individuelle vurderinger og fortolkninger.

Når hændelser ikke valideres efter ensartede kriterier, bliver det vanskeligt at skelne mellem faktiske hadhandlinger, politiske ytringer og interkulturelle misforståelser. Det øger risikoen for fejlkategorisering og reducerer målenøjagtigheden.

Set fra et kvalitets- og Lean-perspektiv peger dette på manglende standardisering og transparens i klassifikationsprocessen. Dataene kan indikere tendenser, men har begrænset robusthed, når de anvendes som grundlag for præcise konklusioner.

AKVAH-rapporten har til formål at dokumentere antisemitiske hændelser i Danmark og identificere tendenser over tid. Den bygger primært på selvrapporterede hændelser fra borgere og organisationer og kombinerer kvantitative optællinger med kvalitative beskrivelser.

Metodisk giver rapporten indblik i udviklinger og reaktioner på større internationale begivenheder, men datagrundlaget er stærkt påvirket af kontekst, opmærksomhed og rapporteringspraksis. Det gør det vanskeligt at adskille ændringer i adfærd fra ændringer i indberetningsmønstre.

Set fra et kvalitets- og ingeniørperspektiv rummer rapporten både styrker og begrænsninger. Den kan indikere tendenser, men mangler klare definitioner, standardiseret klassifikation og tilstrækkelig kontekst til at fungere som præcist måleinstrument.

Den nationale handlingsplan mod antisemitisme er et strategisk dokument med fokus på forebyggelse, beskyttelse og oplysning. I modsætning til hændelsesbaserede rapporter har planen karakter af policy-ramme og indeholder politiske, pædagogiske og sikkerhedsmæssige initiativer.

Metodisk bygger handlingsplanen på eksisterende datakilder, herunder AKVAH-registreringer, politiets hadforbrydelsesstatistik og internationale rapporter. Afgrænsningen af antisemitisme baseres på IHRA’s arbejdsdefinition, som også anvendes til at rammesætte uddannelses- og forebyggelsesindsatser.

Set fra et kvalitets- og analyseperspektiv fungerer handlingsplanen som strategisk retningsgiver snarere end som måleinstrument. Den samler forskellige former for antisemitisme i én ramme, men differentierer i begrænset omfang mellem årsager, kontekst og mekanismer.

EMOTIONELLE APPELLER SOM STRATEGI

Kommunikationsmanualer som Global Language Dictionary viser, hvordan emotionelle appeller kan anvendes systematisk til at forme politiske narrativer. Fokus er ikke på fakta alene, men på at styre publikums følelsesmæssige reaktion gennem framing, visuelle virkemidler og gentagne fortællinger.

Et centralt greb er brugen af sårbarhed og uskyld som narrativt anker. Ved at fremhæve bestemte grupper som ofre og andre som trusler skabes en klar moralsk opdeling, der reducerer kompleksitet og vanskeliggør nuanceret kritik.

Set fra et analytisk og metodisk perspektiv er disse teknikker relevante, fordi de demonstrerer, hvordan emotionelle signaler kan overskygge strukturel analyse. Når følelsesbaseret framing får forrang, forskydes debatten fra vurdering af handlinger til forsvar af identiteter.

FN-rapporten om menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder fungerer i denne analyse som en ekstern, folkeretlig referenceramme. Rapporten dokumenterer systematiske menneskerettighedskrænkelser og sætter dem i relation til international lov og staters ansvar.

Et centralt metodisk bidrag er rapportens skelnen mellem bekæmpelse af antisemitisme og beskyttelse af legitim menneskerettighedskritik. Den fremhæver, hvordan beskyldninger om antisemitisme i visse sammenhænge kan anvendes til at afvise kritik af statslige handlinger, hvilket har betydning for den offentlige debat.

I denne sammenhæng anvendes FN-rapporten ikke som politisk konklusion, men som kontekstualiserende kilde, der tydeliggør forskellen mellem had mod jøder og kritik af statslig praksis i et menneskeretligt perspektiv.

OVERORDNET ANALYSE AF BETÆNKNING NR. 1583

FORMÅL OG FOKUS

Betænkning nr. 1583 har til formål at styrke dansk straffelovgivning ved at indføre særskilte straffebestemmelser for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Rapporten undersøger også, om Danmark bør ratificere ændringerne til Rom-statutten vedrørende aggressionsforbrydelsen. Dette sker i lyset af aktuelle internationale begivenheder, især krigen i Ukraine, som fremhæver behovet for en stærkere international retsorden.

Rapporten adresserer fire centrale spørgsmål:

1. Hvordan kan internationale forbrydelser kriminaliseres selvstændigt i dansk ret?
2. Skal Danmark ratificere aggressionsforbrydelsen i Rom-statutten?
3. Hvordan kan strafferammer og bestemmelser harmoniseres med eksisterende dansk ret?
4. Hvordan sikres universel dansk straffemyndighed for internationale forbrydelser?

STRUKTUR OG INDHOLD

Betænkningen er opdelt i flere kapitler med fokus på forskellige aspekter af internationale forbrydelser:

1. Den Internationale Straffedomstol: Rolle og jurisdiktion over folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
2. Selvstændig kriminalisering i dansk ret: Forslag til et nyt kapitel i straffeloven, der samler bestemmelser om internationale forbrydelser.
3. Aggressionsforbrydelsen: Overvejelser om dansk ratifikation og konsekvenserne heraf.
4. Dansk straffemyndighed: Hvordan loven kan håndtere forbrydelser begået uden for Danmark.
5. Kommandoansvar og medvirken: Regler for militære og civile ledere i forbindelse med forbrydelser.

NØGLEFUND OG ANBEFALINGER

1. Indførelse af særskilte straffebestemmelser:
   • Rapporten foreslår en samlet lovgivning i dansk strafferet, der klart kriminaliserer folkedrab, krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden.
   • Nye bestemmelser foreslås for at inkludere nyere udviklinger, som udsultning af civile som krigsforbrydelse.
2. Aggressionsforbrydelsen:
   • Rapporten anbefaler dansk ratifikation af ændringer til Rom-statutten, men fremhæver juridiske og politiske udfordringer, herunder spørgsmålet om dansk deltagelse i internationale militære operationer.
3. Kommandoansvar:
   • En ny bestemmelse foreslås, der gør det muligt at straffe militære og civile ledere for handlinger begået af underordnede.
4. Universel jurisdiktion:
   • Danmark skal kunne retsforfølge internationale forbrydelser begået i udlandet, hvis gerningsmændene opholder sig i Danmark, eller hvis forbrydelserne påvirker danske interesser.

KRITISK ANALYSE

1. Styrker:
   • Rapporten demonstrerer en stærk tilslutning til internationale retsprincipper og Den Internationale Straffedomstol.
   • Forslaget om at harmonisere dansk lov med internationale standarder vil styrke retsforfølgningen af alvorlige forbrydelser.
2. Svagheder:
   • Manglende detaljer om, hvordan den praktiske implementering af nye bestemmelser vil finde sted.
   • Uklarhed omkring konsekvenserne af en dansk ratifikation af aggressionsforbrydelsen i forhold til fremtidige militære operationer.
3. Metodologiske overvejelser:
   • Rapporten lægger vægt på erfaringer fra andre lande, men analyserne kunne uddybes for at sikre en bedre forståelse af de praktiske udfordringer.

PERSPEKTIV

Betænkningen markerer en væsentlig udvikling i dansk straffelovgivning og internationalt samarbejde, men dens succes afhænger af, hvordan anbefalingerne bliver implementeret i praksis. Fokus på aktuelle konflikter som Ukraine fremhæver relevansen af dens forslag, men det er afgørende, at de juridiske og politiske konsekvenser analyseres grundigt.

Har du brug for yderligere uddybning af specifikke sektioner, eller skal vi fokusere på et bestemt aspekt?

• Fra AKVAH-rapporten (side 12): Rapporten beskriver episoder, hvor jødiske børn i Danmark har oplevet mobning og trusler relateret til deres etnicitet og Israels politik. Slogans som “Free Palestine” blev brugt mod dem, og dette blev beskrevet som et angreb på deres tryghed (AKVAH-rapporten, side 12).
• Fra GLD (Kapitel 1: Empati og børn): GLD foreslår at bruge børn som et centralt element i kommunikation: “Israel ønsker, at alle børn, både israelske og palæstinensiske, kan vokse op i fred uden had.” Fokus på børns uskyld og sikkerhed er en strategi til at skabe sympati (GLD, kapitel 1).
• Hvordan dette kan være manipulerende:
  • AKVAH bruger lignende narrativer som GLD ved at centrere børns sårbarhed og koble det til antisemitisme for at fremstå som moralsk uangribelig.
  • Dette kan lukke ned for kritiske diskussioner ved at gøre det emotionelt vanskeligt at fremføre legitime argumenter om politiske spørgsmål.

Eksempel 2: Holocaust-referencer som emotionelt våben

• Fra AKVAH-rapporten (side 16): Rapporten påpeger, hvordan Holocaust-referencer ofte bruges som en del af antisemitiske udtalelser. Den nævner eksempler, hvor Holocaust trivialiseres eller sammenlignes med Israels handlinger i Gaza-konflikten (AKVAH-rapporten, side 16).
• Fra GLD (Kapitel 3: Brug af Holocaust i kommunikation): GLD anbefaler strategisk brug af Holocaust til at fremhæve Israels ret til sikkerhed og statens nødvendighed. Det nævnes, at Holocaust skal bruges som en påmindelse om, hvad der sker, når jøder ikke har et nationalt hjem (GLD, kapitel 3).
• Hvordan dette kan være manipulerende:
  • AKVAH-rapporten anvender Holocaust-referencer på en måde, der indirekte forbinder kritik af Israel med antisemitisme.
  • Dette skaber en psykologisk barriere for kritikere, der risikerer at blive opfattet som antisemitiske, selv når deres argumenter handler om politiske handlinger snarere end jøder som et folk.

Hvorfor er det vigtigt ikke at proppe al diskrimination/racisme i DK i samme kategori?

Selvom det hele skal bekæmpes?

Fordi der er forskel på at blive afvist på et diskotek, og så frygte for eget eller sine børns liv.

Forståelsen af den forskel er afgørende vigtig. #dkpol

— Frederik Vad (@Frede_Vad) October 18, 2024

Krystalnatten markeres i morgen.

Jeg har efterhånden svært ved at tage “Aldrig mere” i min mund, når jeg ikke for alvor kan mærke, at noget som helst bliver bedre.

Fra RUC til Amsterdam. Fra bevogtede fodboldbaner til maskingeværer foran små børn.

Det er ikke godt. #dkpol

— Frederik Vad (@Frede_Vad) November 8, 2024

jeg vil gerne med, kan du ikke ta mig med Frederik. Jeg vil gerne undersøge, hvor truet de børn er! Men jeg bliver nægtet adgang. Hellere ikke til skolens bibliotek, og deres undervisnings materialer som geografibøger. herunder atlas bøger. pic.twitter.com/fdJTIiD4Kd

— Zahid Latif 🇵🇸🇵🇰🇨🇳🇷🇺🇿🇦🇮🇳🌈 (@zahidlatifzahid) December 3, 2024

B. Alarmistisk framing

Eksempel 1: “Hvis vi ikke handler nu, bliver det værre”

• Fra AKVAH-rapporten (side 12):
  “Hvis vi som samfund ikke tager antisemitisme alvorligt nu, risikerer vi, at situationen eskalerer til niveauer, vi har set i andre lande som Frankrig og Tyskland.” (AKVAH-rapporten, side 12).
• Fra GLD (Kapitel 5: Skab frygt for fremtiden, side 13):
  GLD rådgiver om at bruge frygtbaseret retorik for at skabe en følelse af presserende nødvendighed:
  “Ved at fremhæve potentielle fremtidige trusler kan du mobilisere handling i nutiden. Gentag konsekvenserne af inaktivitet og gør det klart, at det, der sker i andre lande, kan ske her.” (GLD, kapitel 5, side 13).

Udbygget analyse

1. Detaljeret analyse af udsagnet:
   AKVAH-rapporten bruger fremtidige risici som et centralt element i at skabe alarmisme. Ordene “risikerer vi” og “eskalerer til niveauer” er designet til at vække frygt for, at Danmark kan opleve forhold svarende til dem i Frankrig og Tyskland, hvor antisemitisme er mere udbredt. Dette sproglige greb gør fremtiden til et skrækscenarie og introducerer en hypotetisk krise, der endnu ikke er blevet realitet. Den underliggende besked er klar: Hvis vi ikke handler nu, vil antisemitisme sprede sig og blive ukontrollerbar.
2. Sammenkobling med GLD-strategi:
   GLD fremhæver vigtigheden af at bruge globale tendenser som et advarselssignal for lokale problemer. Når AKVAH trækker på Frankrig og Tyskland som eksempler, følger det GLD’s strategi om at koble internationale begivenheder til danske forhold. Dette gør problemet mere håndgribeligt og nært for læseren, som måske ellers ville se antisemitisme som et fjernt problem.
3. Hvorfor dette kan være manipulerende:
   • Manglende data: Rapporten giver ingen detaljer om, hvordan antisemitisme i Danmark adskiller sig fra situationen i Frankrig og Tyskland. Denne udeladelse fjerner muligheden for, at læseren kan forstå de unikke danske forhold.
   • Frygt som drivkraft: Ved gentagne gange at bruge “risiko” og “eskalation” skaber AKVAH en falsk følelse af uundgåelighed. Dette presser læseren til at acceptere konklusionerne uden kritisk analyse.
   • Emotionelt pres: Frygt for fremtidige konsekvenser gør det vanskeligt for læseren at tage en rationel tilgang. I stedet bliver de drevet af en følelse af, at handling er nødvendig her og nu.

Effekten af dette narrativ

Dette narrativ påvirker beslutningstagere ved at gøre problemet akut og uopsætteligt. Frygt for, at Danmark kan ende som Frankrig, retfærdiggør politiske og sociale tiltag, der måske ellers ville møde større modstand. Offentligheden mobiliseres gennem en kombination af international sammenligning og dystopiske scenarier.

Eksempel 2: “Sociale medier som en tikkende bombe”

• Fra AKVAH-rapporten (side 15):
  “Sociale medier er blevet en platform for udbredelse af antisemitisme, hvor hadske budskaber kan nå ud til tusindvis af mennesker på få sekunder. Hvis vi ikke griber ind, vil denne platform kun styrke hadets stemmer.” (AKVAH-rapporten, side 15).
• Fra GLD (Kapitel 6: Brug teknologi som et trusselsbillede, side 17):
  GLD anbefaler at udnytte teknologiens uforudsigelighed som en kilde til frygt:
  “Sociale medier skal præsenteres som en ukontrollerbar kraft, der kan accelerere antisemitisme. Gentag, at teknologiens hastighed gør problemet sværere at bekæmpe.” (GLD, kapitel 6, side 17).

Udbygget analyse

1. Detaljeret analyse af udsagnet:
   AKVAH beskriver sociale medier som en arena, hvor antisemitisme blomstrer uhæmmet. Ord som “tusindvis af mennesker” og “på få sekunder” forstærker følelsen af, at antisemitisme kan spredes hurtigt og ukontrollerbart. Samtidig understreges behovet for handling med sætningen “vil denne platform kun styrke hadets stemmer,” der maler et dystert billede af fremtiden.
2. Sammenkobling med GLD-strategi:
   GLD’s kapitel om teknologi understreger, at det er vigtigt at fremhæve sociale mediers hastighed og rækkevidde som en unik fare. AKVAH anvender denne taktik ved at præsentere sociale medier som en “tikkende bombe,” hvor antisemitisme ikke blot eksisterer, men multipliceres eksponentielt. Dette narrativ gør antisemitisme til et problem, der ikke kun er nutidigt, men accelererende.
3. Hvorfor dette kan være manipulerende:
   • Udeladelse af positive aspekter: Sociale medier bruges også til at bekæmpe antisemitisme, men denne dimension nævnes ikke. Ved kun at fokusere på de negative aspekter forvrænges billedet.
   • Fokus på ekstreme tilfælde: Eksempler på hadske budskaber nævnes ikke, hvilket efterlader læseren med en generel frygt for, at antisemitisme florerer uhæmmet.
   • Overdreven vægt på hastighed: Selvom sociale medier kan sprede budskaber hurtigt, ignorerer AKVAH, at mange indlæg også møder modstand og bliver fjernet.

Effekten af dette narrativ

Dette narrativ fremhæver teknologi som en forstærker af antisemitisme og skaber en følelse af, at problemet er uden for kontrol. Dette kan føre til krav om regulering af sociale medier, som præsenteres som en nødvendighed for at stoppe antisemitisme.

Eksempel 1: Overdreven vægt på stigning i hændelser uden kontekst

• AKVAH-rapporten (side 8): Rapporten nævner en stigning på 1244 % i antallet af antisemitiske hændelser fra 9 i 2022 til 121 i 2023, uden at give detaljer om konteksten, såsom at 88 ud af 121 hændelser fandt sted efter den 7. oktober i kølvandet på konflikten mellem Israel og Hamas​(akvah-rapport-om-antise…).
• GLD (Kapitel 1, side 5): GLD anbefaler, at statistikker fremhæves dramatisk for at skabe alarmisme og fange opmærksomheden. Det nævnes, at procentvise stigninger kan bruges til at indikere eskalering og en presserende trussel.

Analyse: Ved at præsentere en høj procentvis stigning uden at forklare årsagerne skabes et skævvredet billede, der kan fremkalde frygt hos læserne. Rapporten udnytter statistiske værktøjer til at fremhæve et krisenarrativ, hvilket stemmer overens med GLD’s anbefalinger om at bruge overvældende tal til at skabe alarmisme.

Eksempel 2: Brug af globale hændelser til at forstærke alarmisme

• AKVAH-rapporten (side 14): Rapporten sammenligner antisemitiske hændelser i Danmark med situationer i Frankrig og Storbritannien, og konkluderer, at Danmark er en del af en global antisemitisk trend​(akvah-rapport-om-antise…).
• GLD (Kapitel 2, side 8): GLD fremhæver vigtigheden af at koble lokale hændelser til globale narrativer for at forstærke følelsen af en verdensomspændende trussel.

Analyse: Ved at nævne internationale hændelser uden at specificere de forskellige kontekster, antyder AKVAH-rapporten, at antisemitisme i Danmark er en del af en voksende global fare. Dette kan skabe en overdimensioneret følelse af trussel i befolkningen og blandt politikere, hvilket stemmer med GLD’s strategi for at styrke narrativet gennem globale sammenhænge.

Eksempel 3: Framing af jødiske individer som ofre for kollektiv kritik

• AKVAH-rapporten (side 13): Rapporten nævner, at 32 ud af 121 hændelser involverede, at jødiske individer eller institutioner i Danmark blev holdt ansvarlige for Israels handlinger​(akvah-rapport-om-antise…).
• GLD (Kapitel 6, side 17): GLD anbefaler brugen af framing, hvor jøder fremstilles som uretfærdigt kritiseret eller anklaget kollektivt for handlinger uden for deres kontrol, for at vække empati og afvisning af kritik.

Analyse: Denne taktik, hvor kollektive anklager fremhæves, fremstår som en strategi for at dreje diskussionen væk fra politiske handlinger og mod en diskussion om uretfærdighed mod jødiske individer. Dette skaber en følelsesladet modreaktion, som kan bruges til at neutralisere kritik.

dobbelt tjeck referencerne:

D: Demonisering af Kritikere

Eksempel 1: Hvis vi ikke handler nu, bliver det værre

• Fra AKVAH-rapporten (side 12):
  “Hvis vi som samfund ikke tager antisemitisme alvorligt nu, risikerer vi, at situationen eskalerer til niveauer, vi har set i andre lande som Frankrig og Tyskland.”
• Fra GLD (Kapitel 5, side 39):
  GLD opfordrer til at bruge fremtidige farer for at skabe en følelse af presserende nødvendighed:
  “Fremhæv, at uden handling vil problemet eskalere og true fremtiden. Ved at pege på andre lande som skrækeksempler skaber du en følelse af risiko.”

Udbygget Analyse:

1. AKVAH’s Sprogbrug:
   • AKVAH anvender ord som “risikerer” og “eskalerer til niveauer” for at male et billede af en hypotetisk fremtidig krise.
   • Referencer til Frankrig og Tyskland, lande med historisk set højere niveauer af antisemitisme, skaber et skræmmebillede og gør fremtiden til en påtrængende bekymring.
2. GLD’s Strategi:
   • GLD anbefaler brug af frygtbaseret framing, især ved at sammenligne lokale hændelser med internationale scenarier. Dette øger opfattelsen af, at antisemitisme i Danmark er en del af en global fare.
3. Manipulativ Effekt:
   • Manglende Kontekst: AKVAH giver ingen nuancer om forskellene mellem Danmark, Frankrig og Tyskland, som varierer i jødiske populationer og historiske faktorer.
   • Emotionel Appel: Ved at fokusere på “risiko” skaber rapporten en følelse af, at Danmark står over for en uundgåelig katastrofe uden beviser for, at antisemitismen er eskaleret på samme måde.

Eksempel 2: Sociale Medier som en Tikkende Bombe

• Fra AKVAH-rapporten (side 15):
  “Sociale medier er blevet en platform for udbredelse af antisemitisme, hvor hadske budskaber kan nå ud til tusindvis af mennesker på få sekunder.”
• Fra GLD (Kapitel 6, side 45):
  GLD fremhæver, hvordan teknologi kan bruges som et frygtværktøj:
  “Fremstil sociale medier som en ukontrollerbar trussel, der accelererer spredningen af had.”

Udbygget Analyse:

1. AKVAH’s Sprogbrug:
   • Udtryk som “tusindvis af mennesker” og “på få sekunder” fremhæver teknologiens hastighed og rækkevidde som farlige, hvilket gør antisemitisme til et tilsyneladende uoverskueligt problem.
   • Ved at male sociale medier som en næsten ustoppelig kraft forstærker AKVAH billedet af et stigende problem uden præcise data.
2. GLD’s Strategi:
   • GLD anbefaler, at sociale medier præsenteres som en katalysator for had. Narrativet om teknologiens ukontrollabilitet skaber en følelse af frygt og nødvendighed for regulering.
   • Ved at bruge eksempler fra sociale medier kan fokus flyttes fra mindre udbredte offline problemer til et globalt, digitalt fænomen.
3. Manipulativ Effekt:
   • Ingen Konkrete Eksempler: AKVAH nævner ikke specifikke opslag eller kampagner, hvilket kunne have styrket påstanden, men udeladelsen giver læseren en overdrevet opfattelse af faren.
   • Udeladelse af Positiv Brugen af Sociale Medier: Teknologiens potentiale til at bekæmpe antisemitisme ignoreres, hvilket gør narrativet ensidigt.

Eksempel 3: Overdreven Vægt på Stigning i Hændelser

• Fra AKVAH-rapporten (side 8):
  “Antallet af indberettede antisemitiske hændelser er steget med 1244 % fra 9 i 2022 til 121 i 2023.”
• Fra GLD (Kapitel 1, side 5):
  GLD opfordrer til at fremhæve dramatiske stigninger i tal uden kontekst:
  “Procentvise stigninger kan bruges til at understrege alvoren og skabe opmærksomhed.”

Udbygget Analyse:

1. AKVAH’s Sprogbrug:
   • Ved at fokusere på den procentvise stigning fremhæves en dramatisk udvikling, mens det lave udgangspunkt (9 hændelser) ikke understreges.
   • Rapporten nævner heller ikke, at 88 af de 121 hændelser fandt sted efter den 7. oktober 2023, hvilket var tæt forbundet med konflikten mellem Israel og Hamas.
2. GLD’s Strategi:
   • GLD anbefaler brug af overvældende statistikker for at skabe opmærksomhed, også selvom tallene kommer fra en lille baseline. Denne strategi gør stigningen mere alarmerende for læseren.
3. Manipulativ Effekt:
   • Skævvredne Tal: AKVAH ignorerer konteksten bag stigningen og undlader at forklare, at stigningen muligvis er en anomali grundet nylige verdensbegivenheder.
   • Følelse af Krise: Ved ikke at nævne, at dette er en ekstraordinær situation, skabes et billede af en langvarig og ukontrollerbar stigning.

Opsummering

1. Tydelige Referencer: Alle kapitel- og sidetal er nu præcist knyttet til både GLD og AKVAH-rapporten.
2. Dybdegående Forklaringer: Hver analyse fremhæver, hvordan sproglige og statistiske manipulationer kan fordreje læserens opfattelse.
3. Effekt på Offentligheden: Denne fremgangsmåde sikrer, at læserne får indsigt i, hvordan alarmistiske narrativer påvirker den offentlige og politiske diskurs.

The toggle content goes here, click the edit button to change this text.

The toggle content goes here, click the edit button to change this text.