DEN USYNLIGE SPIRAL SAG
TAKNEMMELIGHED? FOR HVAD?
NEJ TAK, JEG ER IKKE EN TJENER I DIT DANMARK
Jeg læste Mette Frederiksens interview i Jyllands-Posten – og noget i mig knækkede.
Hun kræver taknemmelighed.
Ikke bare høflighed. Ikke bare medborgerskab.
Men en dyb, dyb taknemmelighed – som adgangsbillet til det danske “vi”.
Men jeg spørger dig: Taknemmelighed for hvad, Mette?
Skal jeg være taknemmelig, fordi jeg ikke blev bombet sønder og sammen i jeres oliesmurte Mellemøst-invasioner?
Fordi jeg ikke fik en spiral op i kroppen, som I satte i de grønlandske piger – for at kontrollere deres fødsler?
Fordi mine forfædre ikke blev lænket i kælderen og solgt i Dansk Vestindien?
Jeg er ikke din slave. Jeg er ikke din undersåt. Jeg er ikke din gæst.
Når taknemmelighed bliver et krav, bliver det en trussel.
Et usynligt lænkesæt. Pakket ind i høflig politik.
En måde at rangere mennesker på.
Derfor skriver jeg den her tekst.
Ikke som et vredt opråb.
Men som en påmindelse:
Taknemmelighed skal komme af frihed – ikke af frygt.
EN NY TILGANG – GENSIDIG RESPEKT
TAKNEMMELIGHED ER ET VALG, IKKE EN POLITISK PLIGT
Det er ikke længere nok at overholde loven. I Mette Frederiksens Danmark skal du føle rigtigt. Du skal ønske at assimilere dig. Og vigtigst af alt: Du skal være taknemmelig. Ellers bliver du stemplet som en trussel mod sammenhængskraften.
“En dyb, dyb taknemmelighed.” – Mette Frederiksen, Jyllands-Posten
Men taknemmelighed bør aldrig være en pligt. Og assimilation er ikke det samme som integration. Når statsministeren kalder taknemmelighed et ideal for “gode indvandrere”, sender hun et klart signal:
Du skal være taknemmelig for at få lov at være her – ellers hører du ikke til. Det er ikke respekt. Det er sindelagskontrol forklædt som høflighed.
INTEGRATION ER EN RET – IKKE EN BELØNNING
“Folk, der kommer hertil, skal integrere sig. Ikke omvendt.” – Mette Frederiksen, samme interview
Men ægte integration handler ikke om underkastelse – det handler om gensidig respekt. Som Francesca Albanese understreger i sin FN-rapport:
“Krav om assimilation underminerer retten til kulturel selvbestemmelse og skaber en systemisk uligevægt.” – Francesca Albanese, 2024
TAKNEMMELIGHED ER EN GAVE – IKKE EN TEST
Når Danmarks statsminister kræver “en dyb, dyb taknemmelighed” og opfordrer til værdimæssig assimilation, er det ikke et kald til integration – det er en ideologisk test. En slags sekulær sharia, forklædt som danskhed.
Det underminerer alt, hvad lighed og demokrati burde stå for.
Vi må insistere på, at taknemmelighed er noget, der gives frivilligt – aldrig noget, man bliver målt på.
HVAD BETYDER DET, NÅR STATEN KRÆVER TAKNEMMELIGHED?
Forestil dig en stat, der ikke bare bestemmer, hvordan du handler – men også hvordan du føler.
Det er ikke frihed. Det er en slags politisk sharia: Et regelsæt for dit sind. En loyalitetsed forklædt som integrationspolitik.
Og det starter med et enkelt krav: “Vær taknemmelig.”
EN NY FORM FOR SPIRAL – DEN SEKULÆRE SHARIA
Der var engang, hvor piger i Grønland fik sat spiraler op. Ikke for deres egen skyld – men for statens. Man ville styre befolkningens fremtid. Man kaldte det omsorg. Men det var kontrol.
I dag er spiralen ikke lavet af kobber og plastik. Den er lavet af værdier og krav. Den sættes ikke længere i kroppen. Den sættes i sindet.
Og til de muslimer i Danmark har staten et klart budskab:
Du skal ikke længere underkaste dig Allah. Du skal underkaste dig den danske stat.
Du skal bekende dig til “danske værdier” – ubetinget.
Du skal vise taknemmelighed – uden at stille spørgsmål.
Du skal elske et samfund, der måske aldrig vil elske dig tilbage.
Det er ikke islamisk sharia.
Det er sekulær sharia.
Ikke med burka og bønnetider, men med assimilation og social straf.
Ligesom spiralen i Grønland blev sat uden samtykke, placeres også dette krav uden tilladelse:
Et mentalt indgreb i din identitet.
Taknemmelighed er blevet valuta.
Og hvis du nægter at betale?
Så bliver du fremmed. Illoyal. En trussel.
Det starter med tal.
Det ender med underkastelse.
Og midt i det hele mister vi vores integration. Vores tillid. Vores medmenneskelighed.
FRA TAKNEMMELIGHED TIL TAVSHED: DANMARKS NYE SHARIA
De beder os ikke længere bare om at integrere os.
De beder os om at takke for det.
De kræver ikke bare, at vi respekterer loven – men at vi elsker den betingelsesløst. Som et barn, der skal elske en forælder, der slår. Som kvinderne i Grønland, der fik lagt spiraler i kroppen, uden samtykke – for statens skyld. For “sammenhængskraften.”
De siger: “I skal være taknemmelige.”
Vi svarer: “Undskyld, vi er ikke jeres slaver.”
Mette Frederiksens politiske sharia er ikke Allahs.
Det er statens. Og den kræver sindelagskontrol – ikke blot over hvad du gør, men hvad du føler.
HVAD KALDER MAN DET?
Når staten vil bestemme, om du føler nok.
Når du først må være her, hvis du føler det rigtige.
Når du først må tale, hvis du først takker.
Man kalder det kontrol.
Man kalder det diskrimination.
Man kalder det – hvis du tør – en moderne spiral-sag.
Og nogen burde rejse sig og kalde det ved dets navn.
TAKNEMMELIGHED? UNDSKYLD, JEG ER IKKE DIN SLAVE
HVORFOR TAKNEMMELIGHED ER PROBLEMATISK
Start med at forklare, hvordan kravet om taknemmelighed kan skabe en ulige magtrelation mellem grupper. Fremhæv, at mens taknemmelighed kan være en personlig værdi, bliver det problematisk, når det bruges som en social forventning eller en politisk målsætning.
Eksempel:
“Taknemmelighed lyder uskyldigt – som noget positivt og menneskeligt. Men når det bruges som en politisk forventning, sættes lighedsprincippet på spil. Det er ikke frihed, når man konstant skal sige tak for at blive accepteret.”
2. TAKNEMMELIGHED SOM KONTROL
- Historisk perspektiv: Diskuter, hvordan krav om taknemmelighed har været brugt til at kontrollere grupper – fx tidligere koloniserede folk, slaver eller indvandrere.
- Nutidig kontekst: Forklar, hvordan forventningen om taknemmelighed fortsat bruges til at fastholde hierarkier, fx mellem majoritet og minoritet.
Eksempel:
“Når nogen siger, ‘du burde være taknemmelig for at være her,’ betyder det ofte, ‘du skal være taknemmelig over for mig.’ Det er en subtil måde at fastholde magt og placere nogen som afhængige.”
3. “JEG ER IKKE DIN SLAVE”
- Lighedsprincippet: Argumentér for, at alle mennesker er født lige og ikke skylder nogen tak for deres eksistens eller grundlæggende rettigheder.
- Personlig indignation: Skriv direkte og personligt om, hvorfor det er krænkende at skulle vise taknemmelighed for at blive behandlet som ligeværdig.
Eksempel:
“Jeg er ikke din slave, og jeg er ikke en gæst. Jeg er en del af det her samfund, og min ret til at være her afhænger ikke af, om jeg konstant nikker taknemmeligt til majoritetens krav.”
4. METTE FREDERIKSEN OG “TAKNEMMELIG”-RETORIKKEN
Analyser specifikke udtalelser fra Mette Frederiksen, hvor hun fremhæver taknemmelighed som et ideal. Forklar, hvordan dette kan opfattes som en måde at rangere folk på og skabe et “os og dem”-samfund.
Eksempel:
“Når statsministeren taler om, at tidligere generationer af indvandrere var ‘taknemmelige,’ og kontrasterer det med nutidens unge, skaber hun et farligt narrativ. Det fremstiller nogle som værdige og andre som uværdige, afhængigt af deres grad af taknemmelighed.”
5. TAKNEMMELIGHED SOM EN VEJ TIL SPLITTELSE
- Forklar, hvordan kravet om taknemmelighed skaber splittelse og forstærker en “os og dem”-dynamik.
- Brug eksempler fra historien og moderne politik til at vise, hvordan dette fører til marginalisering.
Eksempel:
“Taknemmelighed bør aldrig være et krav for at få adgang til frihed, lighed eller rettigheder. Når det bliver et krav, fungerer det som en skjult måde at fastholde kontrol og distance på.”
6. EN NY TILGANG: GENSIDIG RESPEKT
Afslut med at foreslå en alternativ tilgang til integration og samfundsopbygning. Argumentér for, at et stærkt samfund bygger på gensidig respekt og ligeværdighed frem for hierarkier baseret på taknemmelighed.
Eksempel:
“Vi kan skabe et samfund, hvor alle føler sig hjemme – ikke fordi de er taknemmelige, men fordi de er ligeværdige. Taknemmelighed skal være en personlig værdi, ikke en politisk forventning.”
AFSLUTNING: “JEG ER HER. JEG ER FRI.”
Afslut med et stærkt statement, der understreger din ret til at være en del af samfundet uden at skulle sige tak.
Eksempel:
“Jeg er ikke din slave. Jeg er her som et frit menneske, på lige fod med dig. Jeg kræver ikke mere end dig – kun lige så meget.”
nyt kapitel; unge føler sig marginaliserede, og stigmatiserer. den politik er skræmmende, og gør det ikke sikre, den udtalelse, du kommer med er å polariserende. Du kan ikke sige, jeg vil være langt mere muslim end i dk. Han mudrer debatten til. Det er klart man bliver os og dem, og også i grupper. Du kan ikke koge det ned til et tal, for et problem der er så kompleks.
det er ikke videnskabeligt baseret, det er ddr agtigt, inddrage de mnennesker der handler om, og snakke om det , hvilke problem stillinger, om 5 eller 20, vi skal i fællesskab løse dem, det er den danske model, det er dialog og ikke punke folk.
Morten Dahlin, dialog, samarbejde, anderkender du ik racisme, , og du siger, det ikke er skabt pga tonen, enj det er det, man gør sig selv til offer, fordi man bliver offer med den mistænkeliggørelse.
HVORDAN INTERVIEWET KAN FORTOLKES SOM EN “NY MODSTANDSBEVÆGELSE”
- RETORIKKEN OM EN “TRUSSEL”:
- Frederiksen bruger udtryk som “trussel mod sammenhængskraften” og fremhæver statistikker, der peger på afvigende holdninger blandt danske muslimer. Dette skaber et billede af, at der er en fundamental konflikt mellem danske værdier og muslimske værdier.
- Historisk har modstandsbevægelser handlet om at forsvare værdier og normer mod en opfattet ydre trussel. Her bruges retorikken til at mobilisere modstand mod, hvad hun anser som en indre trussel.
- KALD TIL “ASSIMILATION”:
- Frederiksen taler om “værdimæssig assimilation,” som kan forstås som en kamp for at beskytte det danske fællesskab mod påvirkning fra fremmede kulturer og religioner. Dette kan tolkes som en kamp for at bevare en bestemt idé om danskhed, på bekostning af diversitet.
- BRUGEN AF “OS OG DEM”-RETORIK:
- Hendes fokus på forskellene mellem muslimer og majoritetsdanskere skaber en opdeling, hvor muslimer fremstilles som “dem,” der skal ændre sig for at blive accepteret i “os”-fællesskabet.
- Dette minder om, hvordan historiske modstandsbevægelser har fremhævet en ydre fjende for at styrke en fælles identitet blandt de “forsvarende.”
- FORSLAG OM KONKRETE TILTAG:
- Frederiksen foreslår forbud mod fætter-kusine-ægteskaber og arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere som midler til at modarbejde kulturelle normer, hun anser som uforenelige med danske værdier. Disse tiltag kan ses som en slags strategiske handlinger for at “modstå” påvirkningen fra det fremmede.
HVAD ER PROBLEMET MED DENNE FORM FOR MODSTANDSBEVÆGELSE?
- POLARISERING:
- Retorikken skaber splittelse ved at definere bestemte grupper som “de andre,” som ikke blot skal integreres, men “assimileres.” Det styrker modsætninger i stedet for at skabe fællesskab.
- DISKRIMINATION FORKLÆDT SOM SAMMENHÆNGSKRAFT:
- Frederiksen fremhæver dansk sammenhængskraft som et mål, men ved at placere skylden for problemer hos en bestemt befolkningsgruppe, diskriminerer hun i praksis muslimer og andre minoriteter.
- FALSK MODSTAND:
- Hvor den historiske modstandsbevægelse kæmpede mod undertrykkelse, bruges denne nye “modstandsretorik” til at undertrykke dem, der allerede er marginaliserede.
- MANGLENDE LØSNINGER:
- At fremstille en gruppe som en trussel løser ikke de reelle udfordringer med integration, diskrimination og socioøkonomiske problemer. Det kan i stedet forværre situationen.
ER DETTE VIRKELIG EN MODSTANDSBEVÆGELSE?
Hvis vi bruger begrebet “modstandsbevægelse,” bør vi stille spørgsmålet: Hvad kæmper man mod? Den oprindelige danske modstandsbevægelse kæmpede for frihed og retfærdighed. Mette Frederiksens “modstandsretorik” ser ud til at kæmpe mod forskellighed og mangfoldighed, hvilket står i kontrast til de værdier, modstandsbevægelsen historisk forsvarede.
KONKLUSION:
Mette Frederiksens interview kan godt forstås som en opfordring til en ny form for “modstandsbevægelse” – dog ikke mod besættelse eller undertrykkelse, men mod det, hun anser som kulturelle og værdimæssige trusler fra “det fremmede.” Dette er problematisk, fordi det forvrænger idéen om modstand, og i stedet bruges til at skabe fjendebilleder og øge polariseringen i samfundet.
Hvis du ønsker, kan vi udarbejde et konkret svar til dette narrativ og tydeliggøre, hvordan en moderne modstandsbevægelse som Hamad kunne kæmpe for retfærdighed og inklusion i stedet. Lad mig vide, hvordan du vil fortsætte!
