DIGITAL HEKSEJAGT: CANCEL CULTURE, DANMARK OG YTRINGSFRIHED

En uenighed kan begynde med ét opslag og ende med, at et menneske bliver gjort til symbol for alt det, andre er imod. Citater deles, folk vælger side, og den, det handler om, kan have svært ved at komme til orde.

Som søn af en gæstearbejder fra Pakistan har jeg set, hvor hurtigt sociale medier kan forstærke konflikter. I denne artikel undersøger jeg digital udskamning, blokeringer og gruppens pres. Jeg bruger heksejagten som metafor for mekanismerne — ikke som en påstand om, at konsekvenserne er de samme.

“..I København anno 2025 bliver man stadig brændt — ikke fysisk, men digitalt. Den moderne heksejagt foregår ikke på torvet, men i kommentarspor og blokeringer. Tavshed og udskamning er blevet nutidens bål og brand. Vi gentager middelalderens fejl med AfD-mentalitet og intolerance. Er det virkelig dér, vi vil hen?..”
— Zahid Latif, Søn af en gæstearbejder fra Pakistan · ZLCOPENHAGEN, 2025

SÅDAN OPSTÅR DIGITAL UDSKAMNING

Et enkelt citat kan blive løsrevet fra sin sammenhæng og delt som bevis for, hvem en person angiveligt er. Når mange reagerer på samme tid, kan diskussionen hurtigt komme til at handle om personen frem for det oprindelige udsagn.

• Udskamning: Et udsnit af en samtale spredes uden den fulde sammenhæng.
• Blokering: Nogle deltagere mister muligheden for at svare direkte i den samme tråd.
• Hån: Memes og øgenavne gør konflikten mere personlig.

“Karen” er et eksempel på, hvordan et navn kan blive en karikatur. Når vi bruger sådanne mærkater, risikerer vi at dømme personen, før vi har undersøgt, hvad der faktisk blev sagt.

HVORFOR BRUGE ORDET “HEKSEJAGT”?

I Danmark var 1500- og 1600-tallet trolddomsprocessernes storhedstid. Mennesker blev anklaget og straffet på baggrund af forestillinger om trolddom. Nationalmuseet beskriver periodens heksetro og retssager.

Når jeg bruger ordet “heksejagt” om sociale medier, er det en metafor for, hvordan en anklage kan samle en gruppe og gøre det svært for den udpegede at komme til orde. Digital udskamning kan ikke sidestilles med historiske retssager, tortur og henrettelser. Sammenligningen gælder gruppens reaktion — ikke følgernes alvor.

HVAD KAN VI GØRE, FØR VI DELER?

Digital udskamning vokser, når vi reagerer på et udsnit uden at kende sammenhængen. Før vi deler en anklage eller deltager i et kommentarfelt, kan vi stille tre spørgsmål:

• Har jeg set det oprindelige opslag? Et skærmbillede kan mangle det, der blev skrevet før og efter.
• Skelner jeg mellem handling og person? Man kan kritisere et udsagn uden at gøre afsenderen til en karikatur.
• Giver jeg plads til et svar? En blokering kan være en nødvendig personlig grænse, men den bør ikke i sig selv bruges som bevis for, at den anden tager fejl.

Vi behøver ikke være enige for at diskutere redeligt. Vi kan begynde med at undersøge, hvad der faktisk blev sagt, før vi dømmer den, der sagde det.