No Shipment to Israel

EVA SHARIA-CHOK GREGERNSEN: TASTATUR-JIHAD MOD MUSLIMER

EVA SHARIA-CHOK GREGERNSEN: TASTATUR-JIHAD MOD MUSLIMER
19. Januar 2025 ZLC Team
Eva Gregersen ser skræmt ud, klar til tastatur-jihad mod Hamas og alt, hvad hun ikke forstår.

under udvikling

fælles interesser, presse på at mobilere venstreføløjens side, og så kan de ligesom mobilisere venstreføljøjne også at arrange sig her. Dvs hun bruger presse på, højre venstre politik.

EVA SHARIA-CHOK-GREGERSEN

HVAD: Eva Gregersen, selvudnævnt “forsvarer” af danske værdier, har gjort det til sin mission at puste islamiske begreber som jihad, sharia, og kalifat op som skræmmebilleder i sin retorik. Hendes seneste mål? Asmaa Abdol-Hamid.

HVORFOR: For at drive en politisk kampagne, der tilsyneladende har mere med zionistisk agenda og frygtspredning at gøre end faktuel debat. Eva ser ud til at arbejde i tæt tandem med figurer som Christian Marcussen, der tidligere er kendt for sine islamofobiske udtalelser.

HVORNÅR: Det hele eskalerede i januar 2025, hvor Eva genoplivede et fem år gammelt foredrag og begyndte at bruge kreative citater og en opsigtsvækkende mailkorrespondance som ammunition.

HVORDAN: Ved at bruge Berlingske Media som en platform til at distribuere sin dagsorden. Medieinstitutionen fungerer som en slags borgerlig “khalifat”, hvor narrativet styres af den zionistiske fløj, mens modstandere dæmoniseres og udstilles.

PARAPLY-OVERBLIK: Eva Sharia-Chok-Gregersen er kun toppen af isbjerget. Berlingske Media Huset ser ud til at agere som en femtekolonne-virksomhed, hvor frygt og polarisering fremmes på bekostning af reel journalistik. Det er på tide at undersøge, hvordan dette maskineri fungerer, hvem der støtter det, og hvordan de bruger retoriske kneb til at manipulere offentligheden.

KONKLUSION: Hvis Berlingske er et “khalifat”, så er Eva dets mest loyale prædikant. Det er tid til at grave dybere.

Når Spørgsmål Bliver Til Fælder: Et Svar Til Eva Gregersen

I en tid, hvor vi ofte taler om dialog og forståelse, er det bemærkelsesværdigt, hvordan nogle spørgsmål aldrig er ment som spørgsmål, men snarere som fælder. Sådan var det med Eva Gregersens spørgsmål til Omar Alkhatib under et debatarrangement om ytringsfrihed på Dokk1 i Aarhus. Et spørgsmål, der på overfladen kunne fremstå som nysgerrigt, men som i virkeligheden var en anklage pakket ind i høflige ord.

Eva spurgte: “Mener du, at det liberale demokrati er den bedste samfundsmodel også for muslimer, eller foretrækker du et islamisk styre efter islamiske forskrifter?”

Lad os starte med at anerkende, at dette spørgsmål ikke bare er ladet – det er designet til at placere Omar i en situation, hvor han kun kan tabe. Uanset hvordan han svarer, vil hans ord blive tolket som enten en bekræftelse af Vestens frygt for “sharia” eller som en afvigelse fra hans tro, der ville placere ham i kategorien af “dårlige muslimer”. Dette er ikke dialog – det er retorisk chikane.

Forudindtagethed forklædt som spørgsmål

Eva’s tilgang afslører hendes egne forudindtagede holdninger. Hun skriver selv, at hun mener, Omar er “strategisk tavs om sit idealsamfund”. Men hvordan kan man hævde at være interesseret i dialog, når man allerede har besluttet, hvad svaret er? Det er en anklage, ikke et spørgsmål. Det er ikke et forsøg på at forstå, men på at udstille.

Alkhatib reagerede med tydelig frustration, hvilket ikke er overraskende. Eva’s metode handler nemlig ikke om at få en reel samtale, men om at fremføre en pointe: at muslimer generelt er mistænkelige og skal stå til regnskab for, hvorvidt de er “for Danmark” eller “imod Danmark”. Denne “os mod dem”-retorik skaber ikke plads til nuancer, men forstærker splittelser.

Når fælden smækker

Alkhatib besvarede spørgsmålet ved at påpege, at det var umuligt at svare i den kontekst, Eva havde skabt. Han forklarede, at han ikke ville reduceres til en stereotype eller en “brik i et spil”. Og han havde ret. Når Eva beskriver sit spørgsmål som “godt”, undlader hun at nævne, at det ikke var godt, fordi det skabte dialog, men fordi det satte en fælde op for den, der blev spurgt.

Publikum bemærkede det også. En mandlig publikummer sagde senere direkte til Omar: “Jeg synes, det er besynderligt, at du ikke har svaret. Jeg har aldrig prøvet sådan en debat, hvor folk ikke vil svare. Kun hvis de var politikere.”

Det er vigtigt at huske, at debatter som disse ikke skal handle om, hvem der kan vinde point på publikums bekostning. De bør handle om reel forståelse og nuancer. Og når spørgsmålene bliver til fælder, forsvinder muligheden for netop det.

Hvorfor det er farligt

Eva’s metode er farlig, fordi den ikke alene mistænkeliggør én person, men også sender et signal om, at muslimer skal stå til ansvar for noget, de aldrig har gjort. Det skaber en “god muslim/dårlig muslim”-dikotomi, som reducerer komplekse mennesker til simple stereotyper. Det er uhyggeligt, fordi det ikke bare gør dialog svær – det gør den umulig.

Hvis Eva virkelig ønskede svar på sit spørgsmål, ville hun have stillet det uden skjulte dagsordener. Men når målet er at konkludere på forhånd, som hendes transskript tydeligt afslører, bliver det ikke andet end spild af tid – for hende selv og for alle andre i rummet.

En afsluttende tanke

Eva, hvis dit mål er at skabe dialog, så lyt til, hvad du selv siger. Spørg dig selv: Er jeg her for at forstå, eller er jeg her for at vinde? Hvis det første er sandt, så stil åbne spørgsmål og vær klar til at lytte. Hvis det sidste er tilfældet, så vær ærlig om din agenda. Alt andet er et spild af alle vores tid.

Punkt 1: Respekt for menneskerettigheder

Punkt 1: Respekt for menneskerettigheder

Første version af Hammas Charter (1988):

I den oprindelige version af chartret står der følgende (i oversat form):

“Israel vil eksistere og fortsætte med at eksistere, indtil islam fjerner det, som det fjernede det, der kom før det.”
“Initiativet til jihad er den enkelte muslims pligt. At afvise og bekæmpe ondskaben er en hellig pligt. Konfrontationen med den zionistiske fjende er en grundpille i realiseringen af dette mål.”

I denne version er fokus på islamisk jihad og bekæmpelse af den zionistiske besættelse. Menneskerettigheder nævnes ikke eksplicit, og tonen er konfessionel og konfronterende.

Nyere version af Hammas Charter (2017):

I den reviderede version fra 2017 er formuleringen mere moderat og inkluderende. Her er et uddrag:

“Hamas mener, at det palæstinensiske folk har ret til selvbestemmelse, frihed og uafhængighed. Vi respekterer menneskerettighederne og støtter en retfærdig løsning baseret på internationale normer.”
“Vores kamp er rettet mod besættelsen og undertrykkelsen, ikke mod nogen religion eller etnicitet.”

Ændringer:

  1. Tilføjelse af menneskerettigheder: I den nye version er der en eksplicit henvisning til menneskerettigheder, hvilket ikke var tilfældet i 1988.
  2. Mindre fokus på islamisk stat: Selvom Hamas stadig er en islamistisk bevægelse, er tonen i 2017-versionen mere inkluderende og mindre konfessionel.
  3. International ret: Den nye version anerkender internationale normer og love, hvilket er en markant ændring fra den oprindelige version.

Mål:

  • At fremstå som en mere moderat og acceptabel aktør på den internationale scene.
  • At tiltrække bredere støtte, både regionalt og globalt, ved at understrege universelle værdier som menneskerettigheder.
  • At adskille sig fra ekstremistiske grupper ved at fremhæve en retfærdig sag frem for religiøs ekstremisme.

Punkt 1: Respekt for menneskerettigheder

Punkt 1: Respekt for menneskerettigheder

Første version af Hammas Charter (1988):

I den oprindelige version af chartret står der følgende (i oversat form):

“Israel vil eksistere og fortsætte med at eksistere, indtil islam fjerner det, som det fjernede det, der kom før det.”
“Initiativet til jihad er den enkelte muslims pligt. At afvise og bekæmpe ondskaben er en hellig pligt. Konfrontationen med den zionistiske fjende er en grundpille i realiseringen af dette mål.”

I denne version er fokus på islamisk jihad og bekæmpelse af den zionistiske besættelse. Menneskerettigheder nævnes ikke eksplicit, og tonen er konfessionel og konfronterende.

Nyere version af Hammas Charter (2017):

I den reviderede version fra 2017 er formuleringen mere moderat og inkluderende. Her er et uddrag:

“Hamas mener, at det palæstinensiske folk har ret til selvbestemmelse, frihed og uafhængighed. Vi respekterer menneskerettighederne og støtter en retfærdig løsning baseret på internationale normer.”
“Vores kamp er rettet mod besættelsen og undertrykkelsen, ikke mod nogen religion eller etnicitet.”

Ændringer:

  1. Tilføjelse af menneskerettigheder: I den nye version er der en eksplicit henvisning til menneskerettigheder, hvilket ikke var tilfældet i 1988.
  2. Mindre fokus på islamisk stat: Selvom Hamas stadig er en islamistisk bevægelse, er tonen i 2017-versionen mere inkluderende og mindre konfessionel.
  3. International ret: Den nye version anerkender internationale normer og love, hvilket er en markant ændring fra den oprindelige version.

Mål:

  • At fremstå som en mere moderat og acceptabel aktør på den internationale scene.
  • At tiltrække bredere støtte, både regionalt og globalt, ved at understrege universelle værdier som menneskerettigheder.
  • At adskille sig fra ekstremistiske grupper ved at fremhæve en retfærdig sag frem for religiøs ekstremisme.