under udvikling, data indsamling råt format
UTROVÆRDIG OG UVÆRDIG REAKTION FRA ASMAA ABDOL-HAMID
— Eva Gregersen (@evagps) January 19, 2025
I fredags fik jeg en besked i indbakken: "Så gav hun lyd."
Det var sådan, jeg erfarede, at Asmaa Abdol-Hamid havde brudt tavsheden og lavet et opslag om mig. Hun udviste nemlig ikke den gode pli at tagge mig.
I opslaget… pic.twitter.com/g6a4xQqMPR
Sidste fredag var jeg til et debatarrangement om ytringsfrihed på Dokk1 i Aarhus med deltagelse af Jakob v. H. Holtermann, Nina Palesa Bonde og Omar Alkhatib og med Lotte Folke som moderator.
— Eva Gregersen (@evagps) March 24, 2024
Under paneldebatten udfoldede Alkhatib en argumentation, som jeg vil opsummere sådan… pic.twitter.com/XAzcbup7vo
EVA SHARIA-CHOK-GREGERSEN – EN ISLAMOFOBS MISSION
HVAD SKER DER?
Eva Gregersen, selvudnævnt “forsvarer” af danske værdier, har gjort det til sin mission at blæse islamiske begreber som jihad, sharia og kalifat op til en eksistentiel trussel. Hun er Danmarks egne hjemmeproducerede Fox News-korrespondent, altid klar til at advare mod “den muslimske fare”.
Hendes seneste mål? Asmaa Abdol-Hamid. For naturligvis skal en muslimsk kvinde, der deltager i den offentlige debat, straks udpeges som endnu en infiltrator fra islams skyggeverden.
HVORFOR ER EVA PÅ KRIGSSTIEN?
Fordi hun har en politisk kampagne at drive. Det handler ikke om fakta, ikke om debat – men om frygtspredning.
Eva opererer ikke alene. Hun synes at være tæt forbundet med Christian Marcussen, en person der tidligere er kendt for sine islamofobiske udtalelser. Sammen danner de en selverklæret frontlinje mod muslimsk tilstedeværelse i den offentlige debat.
Men lad os være ærlige – er det rigtig frygt, eller er det en bekvem levevej for folk som Eva?
HVORNÅR EKSALEREDE DET?
Januar 2025 blev måneden, hvor Eva Gregersen gik fra latent islamofobi til ren hysteri.
Hun trak et fem år gammelt foredrag frem fra arkivet og begyndte at “analysere” gamle mails, fordreje konteksten og citere løst og kreativt – alt sammen for at holde gang i sin fortælling om islams snigende overtagelse af Danmark.
I bedste konspirationsteoretiske stil genbrugte hun gammelt materiale, som var det friske terrortrusler.
HVORDAN DRIVER EVA SIN KAMPAGNE?
Ved at bruge Berlingske Media som sin propagandakanal.
I Eva Gregersens optik er ytringsfrihed en luksus, der kun gælder for hende selv og hendes meningsfæller. Modstandere bliver udstillet, dæmoniseret og pakket ind i et narrativ, hvor de enten er naive eller direkte fjender af Danmark.
Berlingske fungerer som en slags borgerlig “khalifat”, hvor narrativet styres af den zionistiske fløj, mens modstandere konsekvent fremstilles som naive landsforrædere eller skjulte ekstremister.
Hvorfor dog have nuancer i debatten, når man kan lave en dramatiseret krigsfortælling?
EVA GREGERSENS FRYGT-ZOMBIE
FASTLÅST I SIN EGNE MARERIDT
Eva Gregersen vågner hver morgen til den samme frygtdrevne fortælling. Et samfund under angreb. En kultur, der er ved at forsvinde. Fjender overalt.
Men hvad nu, hvis fjenden ikke er de mennesker, hun jagter, men den frygt hun selv har skabt?
🎵 “Zombie, zombie, zombie-ie-ie…”
Eva Gregersen er fanget i et ekko-kammer, hvor de samme gamle historier bliver gentaget igen og igen – uanset om de er sande eller ej.
Hvis Eva Gregersen skulle have en temasang, ville det være denne. En sang om, hvordan gamle fjendebilleder aldrig dør – selv når de for længst er forsvundet fra virkeligheden.
NÅR SPØRGSMÅL BLIVER TIL FÆLDER
EVA GREGERSEN OG HENDES JAGT PÅ SPØGELSER
I en tid, hvor vi taler om dialog og forståelse, må vi også tale om Eva Gregersen, en kvinde, der mestrer kunsten at stille spørgsmål, som ikke er spørgsmål, men snarere snubletråde for dem, hun gerne vil afsløre som “farlige elementer”. Det seneste offer? Omar Alkhatib, som blev mødt af hendes velkendte metode: en anklage pakket ind i et pænt formuleret spørgsmål.
Mener du, at det liberale demokrati er den bedste samfundsmodel også for muslimer, eller foretrækker du et islamisk styre efter islamiske forskrifter?
Ser man det! Et valg mellem pest og kolera – det liberale demokrati eller den usagte underliggende trussel om sharia.
EVA GREGERSEN: MESTEREN I RETORISKE SPIND
Lad os være ærlige. Eva Gregersen forsøger ikke at forstå noget som helst. Hun ved allerede, hvad hun vil høre, og stiller derfor spørgsmål, der kun har de rigtige svar, hvis de bekræfter hendes egen frygt.
Hendes spørgsmål er ikke en invitation til debat, men en fælde:
- Svar A: “Ja, jeg elsker sharia.” – Boom! Eva har fundet endnu en jihadist.
- Svar B: “Nej, jeg elsker vestligt demokrati.” – Boom! Eva triumferer: “Aha! Han skjuler noget!”
Dette er ikke en debat, dette er Eva Gregersens paranoia forklædt som intellektuel analyse.
NÅR EVA GREGERSEN SMÆKKER FÆLDEN
Alkhatib prøvede at undgå hendes fælde ved at påpege problemet i hendes præmis. Men i Eva Gregersens univers er tavshed lig med skyld, og forsvar er en bekræftelse på hendes mistanke.
Selv publikum bemærkede hendes teknik. En mandlig tilskuer sagde det ligeud:
Jeg synes, det er besynderligt, at du ikke har svaret. Jeg har aldrig prøvet sådan en debat, hvor folk ikke vil svare. Kun hvis de var politikere.
Ja, eller hvis man bliver placeret i en KGB-lignende afhøring, hvor Eva Gregersen spiller rollen som anklager, dommer og jury.
EVA GREGERSEN – NÅR ISLAMOFOBI BLIVER EN LIVSSTIL
Det er et mønster. Eva Gregersen har gjort det til sin mission at afsløre muslimer som en samfundstrussel.
Hvorfor? Fordi hendes verdensbillede kræver det. Hvis ikke muslimer udgør en trussel, så falder hele hendes eksistensberettigelse sammen. Hun er en retorisk konspirationsteoretiker i stil med Sjúrður Skaale, som også ser fjender overalt. Læs her, hvordan han har udviklet sig til Hamas’ spejlbillede:
Sjúrður Skaale – Hamas’ spejlbillede
Faktisk er Eva Gregersen og Sjúrður Skaale ikke så forskellige – begge trives i en atmosfære af frygt, og begge ved præcis, hvordan man manipulerer en debat, så det eneste tilladte svar er det, der bekræfter deres narrativ. Læs denne retoriske analyse af Sjúrður Skaales hadtale og se, hvordan frygt bruges som politisk våben:
Sjúrður Skaale – Retorisk Analyse af Hadtale
EVA GREGERSEN VIL HAVE MUSLIMER PÅ ANKLAGEBÆNKEN – MEN HVEM ER DEN RIGTIGE TRUSSEL?
Det egentlige problem er, at Eva Gregersen ønsker, at muslimer konstant skal stå skoleret. Hun og hendes ligesindede kræver, at muslimer beviser deres loyalitet – igen og igen.
Men hvad med dem, der puster til ilden og skaber mistro? Hvornår bliver Eva Gregersen og hendes kampfæller holdt til ansvar for den giftige debat, de fører?
Ligesom der findes håndledsstøtte til vægtløftere, findes der også retorisk håndledsstøtte til islamofober, så de kan gentage de samme klichéer uden at blive trætte. Måske burde vi sende Eva et par af disse:
Håndledsstøtte – Perfekt til gentagne islamofobiske angreb
EVA, ER DU HER FOR AT FORSTÅ, ELLER FOR AT VINDE?
Så lad os skære det ud i pap: Eva Gregersen er ikke interesseret i svar – hun er interesseret i bekræftelse.
Hvis hun virkelig ville vide, hvad muslimer mener, ville hun stille åbne spørgsmål uden skjulte dagsordener. Men hendes egne tekster og debatmetoder viser det modsatte:
- Hun opstiller falske dilemmaer.
- Hun skaber “os mod dem”-fortællinger.
- Hun nægter at lytte, medmindre svaret passer til hendes skabelon.
Så spørgsmålet er ikke, om muslimer er en trussel, men om Eva Gregersen selv er en trussel mod en saglig debat?
Eva, er du her for at forstå, eller er du her for at vinde?
Hvis du virkelig ønsker en ærlig debat, så smid fælderne og lyt.
Ellers spilder du ikke kun andres tid – men også din egen.
Punkt 1: Respekt for menneskerettigheder
Punkt 1: Respekt for menneskerettigheder
Første version af Hammas Charter (1988):
I den oprindelige version af chartret står der følgende (i oversat form):
“Israel vil eksistere og fortsætte med at eksistere, indtil islam fjerner det, som det fjernede det, der kom før det.”
“Initiativet til jihad er den enkelte muslims pligt. At afvise og bekæmpe ondskaben er en hellig pligt. Konfrontationen med den zionistiske fjende er en grundpille i realiseringen af dette mål.”
I denne version er fokus på islamisk jihad og bekæmpelse af den zionistiske besættelse. Menneskerettigheder nævnes ikke eksplicit, og tonen er konfessionel og konfronterende.
Nyere version af Hammas Charter (2017):
I den reviderede version fra 2017 er formuleringen mere moderat og inkluderende. Her er et uddrag:
“Hamas mener, at det palæstinensiske folk har ret til selvbestemmelse, frihed og uafhængighed. Vi respekterer menneskerettighederne og støtter en retfærdig løsning baseret på internationale normer.”
“Vores kamp er rettet mod besættelsen og undertrykkelsen, ikke mod nogen religion eller etnicitet.”
Ændringer:
- Tilføjelse af menneskerettigheder: I den nye version er der en eksplicit henvisning til menneskerettigheder, hvilket ikke var tilfældet i 1988.
- Mindre fokus på islamisk stat: Selvom Hamas stadig er en islamistisk bevægelse, er tonen i 2017-versionen mere inkluderende og mindre konfessionel.
- International ret: Den nye version anerkender internationale normer og love, hvilket er en markant ændring fra den oprindelige version.
Mål:
- At fremstå som en mere moderat og acceptabel aktør på den internationale scene.
- At tiltrække bredere støtte, både regionalt og globalt, ved at understrege universelle værdier som menneskerettigheder.
- At adskille sig fra ekstremistiske grupper ved at fremhæve en retfærdig sag frem for religiøs ekstremisme.
Punkt 1: Respekt for menneskerettigheder
Punkt 1: Respekt for menneskerettigheder
Første version af Hammas Charter (1988):
I den oprindelige version af chartret står der følgende (i oversat form):
“Israel vil eksistere og fortsætte med at eksistere, indtil islam fjerner det, som det fjernede det, der kom før det.”
“Initiativet til jihad er den enkelte muslims pligt. At afvise og bekæmpe ondskaben er en hellig pligt. Konfrontationen med den zionistiske fjende er en grundpille i realiseringen af dette mål.”
I denne version er fokus på islamisk jihad og bekæmpelse af den zionistiske besættelse. Menneskerettigheder nævnes ikke eksplicit, og tonen er konfessionel og konfronterende.
Nyere version af Hammas Charter (2017):
I den reviderede version fra 2017 er formuleringen mere moderat og inkluderende. Her er et uddrag:
“Hamas mener, at det palæstinensiske folk har ret til selvbestemmelse, frihed og uafhængighed. Vi respekterer menneskerettighederne og støtter en retfærdig løsning baseret på internationale normer.”
“Vores kamp er rettet mod besættelsen og undertrykkelsen, ikke mod nogen religion eller etnicitet.”
Ændringer:
- Tilføjelse af menneskerettigheder: I den nye version er der en eksplicit henvisning til menneskerettigheder, hvilket ikke var tilfældet i 1988.
- Mindre fokus på islamisk stat: Selvom Hamas stadig er en islamistisk bevægelse, er tonen i 2017-versionen mere inkluderende og mindre konfessionel.
- International ret: Den nye version anerkender internationale normer og love, hvilket er en markant ændring fra den oprindelige version.
Mål:
- At fremstå som en mere moderat og acceptabel aktør på den internationale scene.
- At tiltrække bredere støtte, både regionalt og globalt, ved at understrege universelle værdier som menneskerettigheder.
- At adskille sig fra ekstremistiske grupper ved at fremhæve en retfærdig sag frem for religiøs ekstremisme.
Selvfølgelig skal du brændes af Karen. Fordi sådan gjorde danskerne, ikke muslimer, over et bål. Så vær du kun glad or du ikke selv lever i middelalderen.
— Zahid Latif 🇵🇸🇵🇰🇨🇳🇷🇺🇿🇦🇮🇳🌈 (@zahidlatifzahid) September 21, 2024
Emne: Anmeldelse af Eva Gregersen for racisme og ærekrænkelse 20/1/2025
Til Politiet,
Jeg skriver til jer angående en sag, hvor en offentlig person, Asmaa Abdol Hamid, samt andre personer udsættes for systematisk miskreditering på sociale medier. Denne hetz ser ud til at involvere Eva Gregersen, journalist hos Berlingske, og Christian Marcussen, medlem af Det Nationale Integrationsråd.
Den 20. januar indgav jeg en anmeldelse af Eva Gregersen for racisme og ærekrænkelse, da hendes opslag konsekvent er rettet mod muslimer med generaliserende og nedsættende karakter. Hun udnytter sin platform til at sprede forvrængede narrativer, hvilket potentielt er i strid med Straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) samt reglerne om injurier.
På Facebook (se opslag her: [link til opslag]) bliver gamle citater fra Asmaa Abdol Hamid taget ud af kontekst og præsenteret som aktuelle i 2025. Dette er en bevidst manipulation, som tjener til at skade hendes omdømme. Denne form for misinformation bruges systematisk af Eva Gregersen til at skabe en negativ opfattelse af muslimer og deres rolle i samfundet.
Jeg ønsker at få undersøgt:
- Om Eva Gregersens udtalelser og opslag falder ind under Straffelovens § 266 b (racismeparagraffen).
- Om hendes aktiviteter kan klassificeres som injurier eller ærekrænkelser.
- Om Christian Marcussen som medlem af Det Nationale Integrationsråd har misbrugt sin position til at deltage i en offentlig hetz mod muslimer.
Jeg har tidligere anmeldt Christian Marcussen for intimiderende og injurierende udtalelser rettet mod mig personligt. En specifik udtalelse, delt den 21. september 2024, lød: “Kunne du egentligt godt tænke dig mere terror i Danmark?” (Se vedhæftede screenshot).
Denne udtalelse er groft krænkende og kan potentielt være i strid med injurielovgivningen. Jeg vil derfor gerne høre, hvor langt I er kommet med behandlingen af denne anmeldelse, da samme person fortsætter sin målrettede kampagne mod muslimer i offentligheden.
Jeg ser frem til jeres opfølgning på både denne tidligere sag og den aktuelle anmeldelse af Eva Gregersen for racisme.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
50156010
ZLCOPENHAGEN
Vedhæftede screenshots fra Facebook (15. januar, 17. januar, 19. januar)