
OR BE THE LITTLE IMMIGRANT BOY WITH THE MATCHES
NÅR URETFÆRDIGHED BLIVER TIL LOV, BLIVER MODSTAND EN PLIGT
JEG OPLEVER DENNE URETFÆRDIGHED SOM EN PSYKISK TERROR
For hvert svovlstik jeg tænder, ser jeg et lys, en flamme af håb, der kæmper for at brænde klart. Men som i H.C. Andersens fortælling om den lille pige med svovlstikkerne, ved jeg, at flammen er flygtig. Jeg står her som den lille indvandrerdreng med svovlstikkerne, hvor hver tændt stik repræsenterer et forsøg på at blive hørt, set og accepteret i et samfund, der konstant truer med at slukke mine drømme.
Første svovlstik tænder jeg, når jeg taler om ytringsfrihed og lighed. Flammen brænder stærkt et øjeblik, men så kommer kulden – et Danmark, hvor Frederik Vad og Mette Frederiksen udtaler sig om muslimer som en trussel mod nationen. Jeg ser lyset blinke og vakle, som om det er ved at brænde ud, når de siger, at vi aldrig kan blive “ægte” danskere, uanset hvor meget vi integrerer os.
Andet svovlstik tænder jeg, når jeg stiller kritiske spørgsmål til politikerne. I det korte øjeblik flammen brænder, ser jeg en mulighed for dialog, en chance for forsoning og retfærdighed. Men mørket vender hurtigt tilbage. Svovlstikket brænder ud, når de ignorerer mine henvendelser og vælger at fortsætte med deres generaliseringer og mistænkeliggørelse af os, der ikke passer ind i deres snævre definition af danskhed.
Tredje svovlstik er tændt, når jeg insisterer på at dokumentere min kamp for retfærdighed, med min mikrofon og min telefon i hånden. Men flammen er sårbar, ligesom jeg. Politiet nægter mig retten til at optage, og svovlstikket brænder hurtigt ud. Jeg efterlades igen i mørket, tavs og uden den dokumentation, jeg havde håbet ville beskytte mig.
Hver gang jeg tænder et svovlstik, håber jeg på varme, håber jeg på lys. Men Danmark, som Vad og Frederiksen repræsenterer, er koldt. For hvert forsøg på at lyse op i mørket, bliver jeg mødt med en ny vind af fordomme, mistro og afvisning. Hvert lys kæmper for at brænde klart, men truslen om at blive slukket hænger konstant over mig.
Som den lille pige i H.C. Andersens fortælling, forsøger jeg at holde flammerne i live. Men når svovlstikkerne er brændt ud, hvad er der så tilbage? Kulden vender tilbage, og jeg bliver efterladt i mørket, alene med mine udbrændte drømme. Alligevel vil jeg fortsætte med at tænde mine svovlstikker, for hver flamme, uanset hvor kortvarig, er et bevis på min kamp for retfærdighed og lighed.
Se mere om kampen for at blive hørt her: Menneskerettigheder i Danmark
Og følg min satire på TikTok: DPS News.

ER METTE FREDERIKSEN EN PALÆSTINENSISK HOLOCAUSTBENÆGTERE?
NÅR KULTURELLE BROER KOLLAPSER: MIN KAMP FOR RETFÆRDIGHED
Jeg har altid ønsket at bygge bro mellem kulturer gennem mit kreative arbejde med ZLCOPENHAGEN. Men i dag føler jeg mig som den indvandrerdreng, der brænder den sidste svovlstik –som H.C. Andersens eventyr, hvor lyset slukkes en efter en, og håbet forsvinder. Det kulturelle sammenstød mellem øst og vest har ramt mig dybt, og min identitet som homoseksuel, muslim og borger i Danmark er kun et pust væk.
Krænkelserne begyndte længe før – da jeg var 7 år gammel, i 1982, hvor vi var på besøg i min fars landsby i Pakistan. Og sjovt, nok den 7/oktober, et årsdag, hvor uskyldige på begge sider af konflikten blev dræbt, og igen et nyt overgreb over min krop. Men denne gang i et højlys dag, fuld offentlighed. Det finder jeg mig ikke i. ( Det er svært skrive men jeg har ikke noget at miste længe, det sidste svovlsstik brænder.)
Jeg deler min historie for at kaste lys over den uretfærdighed, vi står over for. Min kamp handler om mere end mig selv – det handler om alle os, der oplever diskrimination på grund af vores seksualitet, religion eller identitet. Det er ikke kun en personlig kamp – men en vigtig kamp. Det var ikke mening, jeg ville skrive dert her, men det lettende.
Jeg håber, at min historie kan være en del af den større debat om, hvordan vi sikrer lige rettigheder i et samfund, der skal værne om ytringsfrihed og retfærdighed for alle. Jeg havde min værdighed med lidt privatliv, men den er også blæst ud, som den sidste svovlstik, der måske gik ud.
DET OVERORDNEDE
FULD GENNEMSIGTIGHED OM MIN OPLEVELSE SOM BORGER OG MUSLIM I DANMARK
Dette blogindlæg er en del af min fortsatte kamp for gennemsigtighed og retfærdighed i forbindelse med den behandling, jeg som borger og muslim har oplevet i Danmark. Igennem mit forløb har jeg gentagne gange været vidne til krænkelser af mine basale rettigheder, og dette indlæg vil løbende blive opdateret med dokumentation og refleksioner. Formålet er at gøre det klart for offentligheden, hvordan vi muslimer bliver behandlet, og hvilke udfordringer vi står over for i et land, der påstår at være bygget på demokrati og lige rettigheder.
Hændelserne og krænkelserne:
- 3. OKTOBER 2024: Politiet kontaktede min læge uden mit samtykke for at indhente helbredsoplysninger bag min ryg. Dette er en direkte krænkelse af mine rettigheder ifølge Databeskyttelsesforordningen (GDPR), der sikrer mit privatliv og retten til at beskytte mine personlige oplysninger. Derudover blev jeg opsøgt af politibetjente i mit hjem, hvilket skabte en intimiderende atmosfære uden nogen klar grund til deres tilstedeværelse.
- 5. OKTOBER 2024: Endnu engang blev jeg uretmæssigt kontaktet af politiet, uden at jeg blev oplyst om formålet. Dette besøg skabte yderligere bekymring og var en krænkelse af min ret til privatliv, som sikret under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
- 7. OKTOBER 2024: Jeg blev anholdt uden gyldig grund og udsat for nedværdigende behandling. Politiet fratog mig min varme påklædning og efterlod mig i en kold celle uden adgang til mad eller drikke, på trods af at de kendte til mit svækkede helbred. Dette er et direkte brud på FN’s Torturkonvention og EMRK’s Artikel 3, som forbyder umenneskelig og nedværdigende behandling. Som følge af dette er jeg nu syg og under behandling med penicillin.
Tidligere hændelser – 2015: Overdreven magtanvendelse og mistænkeliggørelse i Sværtegade
Denne oplevelse med politiet i 2024 er desværre ikke enestående. Allerede i 2015 oplevede jeg en grov krænkelse af mine rettigheder, da jeg blev udsat for overdreven magtanvendelse af politiet. I Sværtegade, i forbindelse med Krudttønden-sagen, blev jeg lagt i håndjern og ransaget af panserklædte betjente uden nogen berettiget grund. Jeg blev mistænkeliggjort og overfaldet uden nogen forklaring eller efterfølgende undskyldning fra politiet. Denne hændelse var et tydeligt eksempel på magtmisbrug og diskrimination mod mig som borger, og det spejler det mønster af urimelig behandling, jeg igen oplever i dag.
Denne systematiske mistænkeliggørelse og overdrevne magtanvendelse er ikke kun et angreb på mig personligt, men på vores fælles rettigheder som borgere i et retssamfund.
Krænkelse af min ret til at filme politiet: Under min interaktion med politiet blev jeg forhindret i at filme deres arbejde, hvilket er en krænkelse af mine rettigheder som borger. Det er vigtigt at understrege, at borgere i Danmark har lov til at filme politiets arbejde i det offentlige rum, som en del af vores retssikkerhed. Politiets opgave er at opretholde tryghed og sikkerhed, og for at sikre, at de ikke misbruger deres magtbeføjelser, har vi som borgere ret til at dokumentere deres handlinger. Dette er en essentiel del af vores demokratiske rettigheder.
Ifølge dansk lov må borgere gerne filme politiet, ligesom de må filme alle andre i det offentlige rum. Der findes ingen særregler, der forhindrer dette. Optagelser af politiarbejde kan være en vigtig garanti for både borgeren og politiet, da det giver mulighed for at dokumentere og vurdere hændelser, der kan være kontroversielle eller krænkende. Når borgerne har mulighed for at filme, bliver både deres og politiets retssikkerhed styrket. I mit tilfælde blev denne ret imidlertid nægtet, hvilket kun forværrer mistanken om, at mine rettigheder som borger blev krænket.
Hvorfor jeg deler min historie: Denne blog er ikke blot en personlig beretning, men også en måde at kaste lys over det uretfærdige system, som jeg og mange andre muslimer oplever i Danmark. Jeg kæmper for gennemsigtighed og retfærdighed, og jeg vil løbende opdatere sagen med al relevant dokumentation. Min historie er ikke kun en personlig kamp – det er en kamp for alle, der står over for diskrimination og urimelig behandling i en demokratisk stat, som burde sikre lige rettigheder for alle.
DATO: 24. OKTOBER 2024
DATO: 24. OKTOBER 2024 ( kladde form ikke færdigt endnu)
Emne: Samtale med Katrine fra Servicecenteret om “forebyggende adfærd” Benjamin og Ham der med C fra Sektion for specielle sager
Resumé af sagen og videre skridt:
I går talte jeg med Valdemar, som ringede og beklagede det sene svar. Valdemar vr den person, der bl.a. sad i partruljevognen sammen me 2 andre, og kørte mig til Bella høj Stationen. Han videregav mig til duppen, og han var meget omsorgsfuld. Det var det han kunne hjælpe mig med. Vi takkede fint af, men idag tænker, hvad nu til krystal natten, hvor jeg igen være til stede.
I går talte jeg med Valdemar, som ringede og beklagede det sene svar og videregav til duppen. Han var omsorgsfuld i sin tilgang. I dag ringer jeg igen og undrer mig over, hvordan vi håndterer det “forebyggende adfærd.”
Gælder de samme menneskerettigheder, som er fastsat i FN’s Verdenserklæring og ICCPR, også under politiloven, især i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse? Hvordan sikrer vi, at procedurerne for frihedsberøvelse i Danmark overholder disse rettigheder?
I lyset af Torturkonventionen, har vi gjort nok for at forhindre tortur og nedværdigende behandling, også i tilfælde af administrativ frihedsberøvelse?
Disse spørgsmål er afgørende for at sikre, at vores menneskerettigheder respekteres i praksis, og for at vi kan undgå vilkårlige frihedsberøvelser.
I dag ringede jeg igen for at drøfte, hvad der sker med den forebyggende adfærd. Jeg ønsker at undgå at blive frihedsberøvet igen. Jeg kontaktede politiet på 93500350, som Katrine og veledte mig til og snakkede fint med Benjamin. ( nævn hans Batch nummer her Benjamin (A2657))
Han fortæller at man føler en politi lov, hvor man ser ud fra 2 grene. Dene ene er hvis man skønner, at personen ikke kan tage vare på sig selv, eller udviser en fare for andre. Det er igen politiets skøn. og den anden gren er hvis man udviser et agressivt adfærd. uanset hvilken del, så skalman ifølge politi lov givning følge den lvo ved anoldelse, at nævne sine rettigheder. Og det er åbenbart ikke gået helt efter bogen.
Hvad siger lovginingen på dette område, og om ytringsfrihed. Er det i cambolage, når politiet overruler min rettigheder igennem et skøn.
Selv i den samtale jeg havde idag med ham, skulle han lige snakke med sin kolega om når man bliver administrativt frihedsberøvet at den samme regl gælder. Det vil jeg snakke med den juriske del idag. også om dokumentation. hvis netto ikke var der til registrereing, hvad så
Skøn: værdighedskravet, opfyldt, hvis man ikke sørger for at borgeren får vand medicin.
Jeg føler, at politiet skal tage vare på mig, især når der er risiko for, at jeg kan blive involveret i et slagsmål eller blive udsat for aggressiv adfærd. Det er svært at tage vare på mig selv i sådanne situationer. Der er behov for et samarbejde mellem de humanistiske instanser og politiet for at skabe en forebyggende indsats.
Det er vigtigt at nuancere situationen, især hvis man ønsker at være alene. Hvis jeg har været involveret i noget, skal det håndteres korrekt. Der er registrering og vurdering af, om jeg skal være administrativt frihedsberøvet. Det handler ikke kun om loven, men også om at sikre, at jeg behandles med værdighed.
Jeg bemærker, at jeg ikke fik mulighed for at drikke vand eller tage min medicin. Dette er vigtigt for mit velbefindende. I stedet for at lade tingene eskalere, skal der være fokus på at dokumentere situationen objektivt.
, jeg finder samtalen vigtig, da den har betydning for, hvordan jeg bliver behandlet fremadrettet.
den måde bliver bhenadlet. Hvad var formålet 5. okt, jeg ringer idag, reguleret respleje loven, i har lavet rapporter journalisere, referat, hvorfor vi gør det, afhørring, eller bare et smål, journalisering systemer, dataeret, frihedsberøvelse, afsæt i for skellige love regler, straffe loven, politiloven, sikkerhedsmæssige forhold, lungebetænmdelse, alle de oplysninger i data, ud fra et skøn. politiet handling her og nu, ca. , afklaret, politi. Politiet, efterforksning. Efter retnings tjeneste, spørg om, må man gerne filme sikkerhedsmæssige forhindre, beslag læggelse, ude gå . loven på loven, lov fastet, stadfaster, men man ud gange måskilt opstage med lille refarat. C0185 tak ( Afdeling sepcielle sager ) Vi snakker om overvågning og hvad er tilladt og ikke tilladt. vedhæft billede af billede på deres rude, og den snak jeg havde med B0873. ( brevet er ikke sendt endnu, men kun i kladeform her indtilvidere….
DATO: 22. OKTOBER 2024
DATO: 22. OKTOBER 2024
Emne: Ringer ind idag og snakker med Valdemar, som bl.a. stod for kørsel mod Bella Høj Politi Station
Resumé af sagen og videre skridt
Efter flere dages stilhed fra myndighederne, valgte jeg at følge op den 22. oktober. Det var dagen efter, jeg oprindeligt havde forsøgt at få fat i Valdemar fra politiet, som jeg havde fået besked om først ville være tilgængelig den 21. oktober. Jeg ringede igen omkring kl. 15 og denne gang fik jeg ham i røret.
Vores samtale varede i ca. 15 minutter, og det føltes som en af de mest behagelige samtaler, jeg har haft med politiet indtil nu. Jeg kunne mærke, at han lyttede. Jeg forklarede ham, at jeg ringede fra en journalistisk vinkel, da jeg har en tendens til at grave i sager, der ikke altid får den opmærksomhed, de fortjener. Jeg havde en del spørgsmål om min frihedsberøvelse den 7. oktober, som jeg stadig ikke har fået klare svar på.
Valdemar spurgte ind til, hvordan jeg havde fået hans navn og nummer, og jeg fortalte, at jeg havde ringet til 114, hvor de vejledte mig om, at han først ville være tilbage den 21. oktober. Jeg nævnte også, at jeg havde ringet dagen før, men da var han ikke til stede, så jeg prøvede igen i dag. Jeg følte, det var vigtigt at være helt åben om min tilgang, så jeg fortalte ham også, hvem jeg er, og at jeg allerede har lagt det hele offentligt frem på min hjemmeside. Jeg nævnte også podcast-episoden, hvor jeg har lagt lydfilen fra mit besøg af to politibetjente den 5. oktober ud til offentligheden.
Valdemar lyttede og sagde, at han ville undersøge sagen nærmere og vende tilbage til mig kl. 14 næste dag. Indtil videre venter jeg stadig på hans opdatering. For første gang i lang tid følte jeg dog, at der var nogen, der tog mig seriøst.
For mig handler det her ikke kun om svar på mine spørgsmål – det handler om at kæmpe for retfærdighed. Jeg vil have klarhed over, hvorfor jeg blev frihedsberøvet, og hvad der er blevet sagt mellem Statsministeriet og politiet. Jeg tror på, at sandheden må komme frem, og jeg vil blive ved med at søge den, indtil jeg får de svar, jeg har ret til.
DATO: 15. OKTOBER 2024
DATO: 15. OKTOBER 2024
Til: Statsminister Mette Frederiksen
Statsministeriet og Politiet
Dato: 15. oktober 2024
Emne: Anmodning om aktindsigt, beviser, lydbesked, nægtelse af interview, overvågningsmateriale samt indgivelse af klage og retssag mod Den Danske Stat og Mette Frederiksen
Resumé af sagen og videre skridt
Denne sag begyndte med min forsøg på at udføre mit arbejde som autodidakt freelancejournalist den 7. oktober 2024, hvor jeg ønskede at interviewe Statsminister Mette Frederiksen og Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Trods at jeg på forhånd havde meldt min ankomst, blev jeg uretmæssigt frihedsberøvet og placeret i en kold celle i 4 timer, hvilket har resulteret i en alvorlig helbredsmæssig konsekvens, da jeg nu er på penicillin mod lungebetændelse. Under anholdelsen blev der brugt overdreven magt, og jeg har oplevet, at politiet har hindret mig i at udføre mit journalistiske arbejde.
Jeg har siden anmodet om aktindsigt og stiller spørgsmålstegn ved de oplysninger, der er blevet videregivet fra Statsministeriet til politiet, da min frihedsberøvelse ikke er begrundet. Jeg har også sendt tidligere henvendelser, som ikke er blevet besvaret, hvilket er i strid med Offentlighedsloven.
Denne sag stopper dog ikke her. Jeg vil fortsætte med at gøre brug af mine rettigheder i et retssamfund og opsøge både Statsministeren og Udenrigsministeren for at få klare svar på de spørgsmål, mange i offentligheden er desperate efter at få svar på. Den udenomstaktik, jeg har oplevet, er uacceptabel og tåler ingen sammenligning. At en dansk statsminister opfører sig på denne måde er dybt problematisk og historieløst.
Jeg vil derfor gå videre med sagen og fortsat forsvare mine rettigheder som borger og journalist.
Kære Statsminister Mette Frederiksen og Politiet,
Jeg skriver hermed for at anmode om aktindsigt og dokumentation vedrørende min anholdelse den 7. oktober 2024 samt en række relaterede hændelser. Denne anmodning inkluderer også indgivelse af en formel klage og varsling om, at jeg fører en retssag mod Den Danske Stat og Statsminister Mette Frederiksen for overtrædelse af mine grundlæggende rettigheder som borger og journalist samt for undergravelse af samfundets værdier og retsprincipper.
1. Opkald til politiet den 14. oktober 2024
Den 14. oktober 2024 kl. 09:38 ringede jeg til politiet og talte med Wilhelm, som informerede mig om, at den ansvarlige i min sag, en mand, først ville være tilgængelig på torsdag. På baggrund af dette kontaktede jeg derefter Politiets Klage Myndighed. Jeg er dog stadig uforstående over for, hvorfor jeg ikke har fået oplyst mit journalnummer tidligere, trods gentagne henvendelser.
Under samtalen med Wilhelm blev jeg også informeret om, at politiet ikke kunne give mig yderligere oplysninger om sagen grundet GDPR-reglerne. Jeg anmodede om, at politiet indhenter overvågningsmateriale fra Netto ved Pilestræde Landemærket, da der fandt en alvorlig, umotiveret magtanvendelse sted ved min anholdelse, og jeg mener, at disse optagelser vil være vigtige beviser. Personalet i butikken har oplyst mig om, at jeg skal kontakte politiet for at få udleveret optagelserne.
Jeg forventer, at politiet snarest indhenter disse beviser som led i sagens opklaring, og at der handles hurtigt, da videooptagelser typisk kun gemmes i en begrænset periode.
2. Nægtelse af adgang og interview den 7. oktober 2024
Den 7. oktober 2024 forsøgte jeg at udføre mit arbejde som autodidakt freelancejournalist ved Christiansborg. Mit formål var at interviewe Statsminister Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen om aktuelle politiske spørgsmål. Jeg blev imidlertid nægtet adgang til at udføre dette interview, hvilket er en direkte krænkelse af min ret til ytrings- og pressefrihed, jf. Danmarks Grundlov § 77, der garanterer ytringsfrihed, samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, som sikrer pressefriheden.
Jeg blev herefter uberettiget anholdt ved Netto på Pilestræde ved Rundetårn, men jeg er siden blevet informeret om, at min anholdelse angiveligt skulle være sket ved Christiansborg. Dette er en fejl, og jeg kræver en undersøgelse af, hvordan denne fejlagtige oplysning er blevet registreret i min sag. Jeg anmoder om aktindsigt i alle dokumenter og journalnotater, hvor ordet “Christiansborg” optræder, da jeg gentagne gange i dagene op til havde informeret om min planlagte ankomst den 7. oktober 2024, hvilket blev bekræftet i min samtale med receptionisten Martin.
3. “Eskalerende informationer” fra Christiansborg og Statsministeriet – Sikkerhed på spil
Jeg vil også påpege, at i og med at Christiansborg og Statsministeriet har givet “eskalerende informationer” i min sag, har dette sat min sikkerhed på spil. Disse fejlagtige oplysninger, som er blevet registreret, har skabt en forvrænget opfattelse af mit anliggende, hvilket har bidraget til en urimelig håndtering af min sag og frihedsberøvelse. Det er på baggrund af denne alvorlige fejlinformation, at jeg nu fører en retssag mod Den Danske Stat og Mette Frederiksen, da mine rettigheder som borger i et demokratisk samfund er blevet krænket. Jeg anser dette som et direkte angreb på retsprincipperne, der danner grundlaget for vores samfund.
4. Frihedsberøvelse under politiloven og administrative frihedsberøvelser
Under min samtale med politiet den 14. oktober blev jeg informeret om, at min frihedsberøvelse den 7. oktober blev foretaget under politiloven og kategoriseret som en administrativ frihedsberøvelse. Jeg forstår dog ikke denne begrundelse, da jeg ikke har gjort noget ulovligt. Jeg benyttede blot min ret til at bevæge mig frit i det offentlige rum og opsøge Statsministeriet personligt, hvilket jeg havde informeret både politiet og Statsministeriet om forud for min ankomst den 7. oktober.
Jeg anmoder derfor om fuld aktindsigt i de informationer, som er blevet videregivet fra Statsministeriet til politiet, både den 4. oktober, hvor jeg første gang kontaktede dem om min planlagte ankomst, og den 7. oktober. Disse oplysninger er afgørende for at forstå, hvorfor jeg blev frihedsberøvet og hvordan jeg blev kategoriseret som en administrativ trussel.
5. Manglende svar på min e-mail af 23. september 2024 – Brud på Offentlighedsloven
Jeg har tidligere sendt en e-mail dateret den 23. september 2024 til Statsministeriet, men jeg har endnu ikke modtaget et svar. Ifølge Offentlighedsloven skal en anmodning om aktindsigt behandles inden for 7 arbejdsdage. Da jeg ikke har modtaget svar på min anmodning, er dette et klart brud på Offentlighedsloven. Jeg anmoder derfor igen om aktindsigt og forventer, at min henvendelse behandles hurtigst muligt. Derudover ønsker jeg at få en forklaring på, hvorfor min tidligere anmodning ikke er blevet besvaret inden for lovens fastsatte tidsramme.
6. Manglende feedback og politiets håndtering af racismehenvendelser
Jeg har gentagne gange rettet henvendelser til politiet angående racisme og diskriminerende udtalelser, som jeg har oplevet under mine interaktioner med dem. Desværre har jeg ikke modtaget nogen meningsfuld feedback eller løsninger på disse klager. Trods adskillige forsøg på at belyse den diskrimination, jeg har oplevet som … muslim og pakistansk dansker, er mine klager blevet ignoreret. Disse henvendelser er veldokumenterede i de e-mails og korrespondancer, jeg har sendt. Jeg kræver, at alle disse henvendelser tages alvorligt og indgår som en del af undersøgelsen af min sag.
7. Brud på retsprincipper og retssikkerhed
Min frihedsberøvelse den 7. oktober 2024 var både uberettiget og ude af proportioner, hvilket strider mod Retsplejeloven § 755, der kræver, at enhver anholdelse skal ske på et retsmæssigt grundlag og kun i det omfang, det er nødvendigt. Jeg blev ikke informeret om årsagen til min anholdelse på tidspunktet, hvilket yderligere udgør et brud på Retsplejeloven § 108, der sikrer, at enhver tilbageholdt person skal oplyses om årsagen til frihedsberøvelsen.
Desuden blev jeg tilbageholdt under nedværdigende forhold, hvilket er en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, som forbyder umenneskelig eller nedværdigende behandling. Jeg blev frataget min jakke, hue, handsker og sko og efterladt i en kold celle, hvilket resulterede i en forværring af min helbredstilstand og en efterfølgende diagnose med lungebetændelse.
8. Sag mod den danske stat og Statsministeren
Jeg varsler hermed min hensigt om at føre en sag mod den danske stat og Statsminister Mette Frederiksen for overtrædelser af mine grundlæggende rettigheder, herunder:
- Ytrings- og pressefriheden jf. Grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
- Retten til personlig frihed og retssikkerhed jf. Retsplejeloven § 108 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 5.
- Retten til værdig behandling jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 3.
Jeg vil føre denne sag med krav om erstatning for de fysiske og psykiske skader, jeg har lidt som følge af den ulovlige frihedsberøvelse samt den systematiske hindring af min ret til at udføre mit arbejde som journalist. Jeg kræver en erstatning på 300.000 kr. for de skader, jeg har lidt.
9. Spørgsmål til Statsministerens holdning til palæstinensiske lidelser
Jeg anmoder om en udtalelse fra Statsminister Mette Frederiksen vedrørende hendes stilling til de palæstinensiske lidelser, noget som vi har set få meget begrænset opmærksomhed fra regeringens side. Jeg har fuld ret til at vide, hvad Statsministeren, som repræsentant for Danmark, tænker om denne humanitære krise, især i lyset af den støtte, som regeringen har ydet til andre parter i konflikten. Jeg forventer en åben og klar udtalelse fra Statsministeren.
10. Delvis dokumentation på TikTok og efterfølgende sygdom
Jeg havde planlagt at vise hele hændelsen samlet på TikTok, men indtil videre er kun dele af det blevet offentliggjort. Her er linket til den første video: TikTok-video del 1. Efter anholdelsen blev jeg syg og er i øjeblikket på penicillin mod lungebetændelse, som jeg pådrog mig efter at have været isoleret i en kold celle på en gulvmadras i 4 timer. Dette er en direkte konsekvens af Statsministerens ansvar og politiets magtanvendelse, som strider mod presse- og ytringsfriheden. Her er en anden video, der viser situationen: TikTok-video del 2.
Samlede anmodninger:
- Aktindsigt i telefonsamtalerne fra den 5. oktober 2024 samt alle relevante dokumenter.
- En kopi af samtalen den 7. oktober kl. 14.00 med Martin fra Statsministeriets reception.
- En redegørelse for, hvordan ordet “Christiansborg” er blevet koblet til min anholdelse, og en undersøgelse af journalnotaterne i min sag.
- En offentlig udtalelse fra Statsministeren om den danske regerings holdning til palæstinensiske lidelser.
- En redegørelse for den juridiske begrundelse for min anholdelse den 7. oktober 2024 samt aktindsigt i alle relevante dokumenter vedrørende min sag.
- En undersøgelse af politiets håndtering af mine henvendelser om racisme, samt hvorfor der ikke er blevet fulgt op på disse klager.
- Politiets indhentning af overvågningsmateriale fra Netto ved Pilestræde Landemærket som dokumentation for magtanvendelse ved min anholdelse.
- En forklaring på manglende svar på min e-mail af 23. september 2024 i overensstemmelse med Offentlighedsloven.
Jeg ser frem til en hurtig og fyldestgørende behandling af denne anmodning og forventer at modtage en bekræftelse på modtagelsen af denne klage.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
Slangerupgade 13, st. th.
2200 København N
DATO: 11. OKTOBER 2024
DATO: 11. OKTOBER 2024
TIL: KØBENHAVNS POLITI, ANKLAGEMYNDIGHEDEN, TEGLHOLMEN
EMNE: ANMODNING OM DOMSTOLSPRØVELSE, BEVISMATERIALE OG KRÆNKELSER AF MINE RETTIGHEDER
Kære Københavns Politi, Anklagemyndigheden,
Jeg, Zahid Latif, henvender mig for at anmode om fuld gennemsigtighed og aktindsigt i forbindelse med hændelser den 3., 5. og 7. oktober 2024, hvor jeg blev udsat for uberettiget frihedsberøvelse, krænkelse af mine rettigheder samt uforholdsmæssig og dehumaniserende behandling.
Jeg ønsker desuden at informere om, at jeg vil gøre brug af min ret til domstolsprøvelse i henhold til Retsplejeloven § 469, for at få efterprøvet lovligheden af min anholdelse og den procedure, der blev fulgt.
Hændelserne:
3. OKTOBER 2024:
Min læge blev kontaktet af politiet for at indhente personfølsomme oplysninger uden mit samtykke. Dette er en alvorlig overtrædelse af Forvaltningsloven og Databeskyttelsesforordningen (GDPR), som sikrer retten til privatliv og beskyttelse af personlige data. Jeg blev heller ikke informeret om denne kontakt på noget tidspunkt.
Derudover blev jeg opsøgt af to politibetjente i mit hjem, og flere betjente stod udenfor. Denne situation skabte en uforholdsmæssig intimidering, som er i strid med Politiloven § 4.
5. OKTOBER 2024:
På denne dag blev jeg igen kontaktet af politiet uden at få nogen klar forklaring eller grund til deres tilstedeværelse. Dette gentagne besøg udgjorde en overtrædelse af min ret til privatliv i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) Artikel 8.
7. OKTOBER 2024:
Denne dag blev jeg ubegrundet anholdt og udsat for nedværdigende behandling. Jeg blev frataget min varme beklædning og efterladt i en kold celle, uden adgang til basale fornødenheder såsom mad og drikke, på trods af at politiet var klar over min kroniske sygdom og svækkede immunforsvar. Som følge heraf er jeg nu syg og under behandling med penicillin for lungebetændelse.
Under anholdelsen blev mine rettigheder gentagne gange krænket, hvilket omfatter:
- Uberettiget frihedsberøvelse: Jeg blev ikke informeret om grundlaget for anholdelsen eller mine rettigheder, hvilket er i strid med Retsplejeloven § 108.
- Brud på FN’s Torturkonvention: Behandlingen, jeg blev udsat for, var nedværdigende og umenneskelig, i strid med FN’s konvention mod tortur.
- Overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK): Artikel 3, der forbyder umenneskelig eller nedværdigende behandling, blev krænket under min anholdelse.
- Uforholdsmæssig magtanvendelse: Politiets magtanvendelse var unødvendig og uforholdsmæssig, i strid med Politilovens § 4 samt Straffelovens §§ 245 og 247.
- Forhindring af dokumentation: Jeg blev ulovligt forhindret i at filme politiets handlinger i offentligheden, hvilket er en overtrædelse af mine rettigheder til at dokumentere.
Anmodning om bevismateriale:
For at sikre en retfærdig og gennemsigtig gennemgang af hændelserne anmoder jeg om fuld aktindsigt i sagen, herunder:
- Videooptagelser fra overvågningskameraer i relevante områder.
- Lydoptagelser af politiets samtaler under og efter min anholdelse.
- Dokumentation for politiets kontakt til min læge den 3. oktober uden mit samtykke.
- Rapporter og notater fra betjente, der deltog i anholdelsen og politiaktionerne den 3., 5. og 7. oktober.
Anmodning om domstolsprøvelse:
Jeg anmoder desuden om en domstolsprøvelse af hændelserne, jf. Retsplejeloven § 469, for at få efterprøvet lovligheden af min frihedsberøvelse, politiets magtanvendelse og de krænkelser, jeg blev udsat for.
Jeg arbejder i øjeblikket på at samle yderligere dokumentation og vil indgive en formel klage senere. Indtil da anmoder jeg om hurtig behandling af min anmodning om aktindsigt og bevismateriale, så jeg kan sikre, at sagen bliver behandlet på en retfærdig og åben måde.
Som led i gennemsigtigheden vil hele sagen, inklusive alle breve og e-mails, blive registreret og offentliggjort på følgende hjemmeside:
https://zlcopenhagen.com/do-i-have-to-pour-petrol-on-myself-to-get-attention/
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
Slangerupgade 13, st. th.
2200 København N
DATO: 9. OKTOBER 2024
DATO: 9. OKTOBER 2024
DATO: 8. OKTOBER 2024
DATO: 8. OKTOBER 2024
TIL: KØBENHAVNS POLITI, JURIDISK AFDELING
EMNE: UDVIKLING AF KLAGE OVER FRIHEDSBERØVELSE, MAGTANVENDELSE, ORGANISATORISKE MANGLER OG ANSØGNING OM ERSTATNING
Kære Københavns Politi, Juridisk Afdeling,
Mit navn er Zahid Latif, og jeg ønsker hermed at udvide og supplere min klage fra den 7. oktober 2024. Jeg blev udsat for mistænkeliggørelse, overdrevet magtanvendelse og krænkelse af mine rettigheder i forbindelse med hændelserne den 5. og 7. oktober 2024, hvilket har haft en negativ indvirkning på min psykiske tilstand. Jeg søger en formel begrundelse for frihedsberøvelsen, magtanvendelsen og ønsker erstatning for de fysiske og psykiske følger af forløbet.
HÅNDTERING AF PSYKISK SÅRBARHED
Jeg er på antidepressiver og i behandling for angst, hvilket jeg er sikker på, at politiet var opmærksomme på under hændelsen den 7. oktober. Alligevel blev jeg udsat for spørgsmål og en behandling, der forværrede min angst. En af betjentene spurgte mig direkte, om jeg havde tænkt på at “begå terror mod mig selv”. Dette spørgsmål skabte frygt og forværrede min psykiske tilstand, da jeg følte mig mistænkeliggjort og truet på grund af min mentale sårbarhed.
Jeg vil gerne forstå, hvorfor politiet, velvidende om min psykiske tilstand, valgte at stille disse spørgsmål, og hvorfor der ikke blev taget skridt til at håndtere situationen mere hensynsfuldt og skånsomt.
SPØRGSMÅL OM HELBRED OG PERSONLIGE OPLYSNINGER
Jeg blev under hændelsen spurgt, om jeg fejler noget eller har sygdomme, hvilket satte mig i en meget akavet og ubehagelig situation. Jeg følte mig presset til at udlevere private helbredsoplysninger til tre unge betjente, som jeg mener, ikke havde noget med sagen at gøre. Dette var krænkende og irrelevant for den aktuelle situation.
Samtidig var jeg i fysisk smerte, da håndjernene var strammet bag ryggen, hvilket forårsagede smerter. Jeg følte mig fanget både fysisk og psykisk og tvunget til at udlevere oplysninger, der ikke burde have været en del af samtalen. Jeg ønsker en forklaring på, hvorfor disse spørgsmål blev stillet, og hvordan politiet vurderer, at de relaterer sig til sagen.
DOKUMENTATION OG KOORDINERING
Jeg vedlægger et screenshot af en SMS, jeg sendte til de to betjente, der besøgte mig den 5. oktober, efter deres ankomst. I denne SMS udtrykker jeg min forundring over den manglende kommunikation og koordinering mellem politiet og Statsministeriet. Jeg vil gerne vide, hvor og hvordan min ankomst blev registreret, og hvorfor denne information ikke blev kommunikeret til de involverede betjente. Se evt Vedlagt Lydbesked.
- LYDBESKED 1: Omhandler hændelsen ved Krudttønden i 2015
Jeg anmoder om aktindsigt i politiets håndtering af disse oplysninger, samt en forklaring på, hvordan de blev behandlet, og hvilke beslutninger der blev truffet på baggrund af dem.
HVORFOR ESKALEREDE SITUATIONEN?
Jeg ønsker at forstå, hvorfor situationen den 7. oktober eskalerede, på trods af at jeg flere gange havde informeret politiet på forhånd om min ankomst. Hvorfor blev jeg mødt med spørgsmål om min mentale tilstand og min sikkerhed, når jeg allerede havde klargjort mine hensigter?
Hvis politiet var bekymret for min sikkerhed, hvorfor blev der ikke taget skridt til at håndtere situationen mere forsigtigt? Jeg blev udsat for unødvendig stress, der forværrede min angst, selvom min intention hele tiden var at samarbejde åbent og gennemsigtigt.
OVERVÅGNING OG OPTAGELSE AF SAMTALER
Under hændelsen blev jeg nægtet muligheden for at optage samtalen, til trods for at jeg flere gange bad om tilladelse til det. Jeg ønsker en forklaring på, hvorfor jeg ikke måtte optage. Som ingeniør er det en del af min faglige træning at samle kvantitative data og lave research baseret på solide beviser. Jeg bruger denne tilgang både som beklædningsdesigner, billedekunstner og autodidakt freelance journalist med satireelementer.
Jeg forstår ikke, hvorfor jeg i et demokratisk samfund ikke må dokumentere en hændelse, der vedrører min egen sikkerhed og frihed. At nægte mig at optage samtalen sætter mig i en sårbar position, hvor jeg ikke kan dokumentere min version af hændelsen. Dette bringer mig i fare for at blive misforstået eller urimeligt behandlet, og det er tydeligt, at den manglende tilladelse til optagelse gør det umuligt for mig at indsamle beviser for min egen sag.
Dette mønster gentager sig i min sag med betjent B0873, hvor jeg også blev nægtet adgang til at optage samtaler og dokumentere hændelsen. Jeg vil offentliggøre denne sag på min platform for at belyse, hvordan borgeres rettigheder bliver begrænset. Hvorfor må man ikke optage, når man i sit faglige virke arbejder med at dokumentere, undersøge og skabe transparens i et demokratisk samfund?
Jeg ønsker at forstå, om denne politik handler om at bringe mig i fare ved at nægte mig muligheden for at dokumentere hændelserne korrekt. I et frit og demokratisk land bør jeg som borger have ret til at dokumentere mine oplevelser, så jeg kan beskytte mig selv og mine rettigheder.
FREMTIDIGE FORBEDRINGER OG RETTIGHEDER TIL DOKUMENTATION
Jeg vil gerne vide, hvordan jeg som borger kan sikre, at min ret til at dokumentere og beskytte mig selv bliver respekteret. Under forløbet blev jeg nægtet at optage hændelsen, selvom jeg flere gange anmodede om det. Det er vigtigt for mig at vide, hvilke rettigheder jeg har i sådanne situationer, og hvordan jeg fremover kan sikre min retssikkerhed og retfærdighed gennem dokumentation, især når jeg står alene.
SPØRGSMÅL TIL POLITIETS OPBYGNING OG KOMMUNIKATION
Som ingeniør, journalist og borger er jeg interesseret i at forstå, hvordan jeres organisation fungerer internt, især i forhold til kommunikation og koordination med andre myndigheder som Statsministeriet. Jeg vil gerne vide:
- Hvor meget information havde de betjente, der deltog den 5. og 7. oktober, om min situation?
- Hvordan kan jeres interne kommunikation forbedres for at undgå lignende fejl i fremtiden?
- Hvilke procedurer følges, når politiet modtager information om en borger fra en anden myndighed?
RACISTISKE YTRINGER OG MISTÆNKELIGGØRELSE
I disse dage ser vi flere politikere, der fra talerstolen fremsætter racistiske ytringer. Desværre oplever jeg, at denne form for diskrimination også afspejler sig i mine møder med politiet. Jeg er blevet mødt med mistænkeliggørelse og overdrevet magtanvendelse, hvilket ikke er acceptabelt.
Et tidligere eksempel på dette er min sag med betjent B0873, hvor jeg blev nægtet adgang og havde problemer med at dokumentere sagen. Den form for behandling gentager sig her, hvor mine rettigheder som borger bliver overset, og jeg føler mig unødvendigt diskrimineret.
Jeg ønsker, at der tages handling for at sikre, at politiets arbejde bliver transparent, og at diskrimination og mistænkeliggørelse undgås i fremtiden, både i ord og handling.
HÆNDELSEN I 2015 (SVÆRTEGADE)
Jeg ønsker også at påpege hændelsen fra 2015 ved Krudttønden, hvor jeg blev overfaldet af politiet uden grund. Jeg var på vej fra Adelgade til Mødrehjælpen og blev stoppet i Sværtegade, hvilket resulterede i uforholdsmæssig vold mod mig. Denne sag er relevant, da jeg i det aktuelle forløb oplever lignende mistænkeliggørelse og magtmisbrug fra politiets side. Jeg oplever, at disse episoder har skadet mit forhold til politiet yderligere og skabt frygt og mistillid.
OPSUMMERING
Jeg anmoder om aktindsigt i ovennævnte punkter og ønsker en afklaring på de spørgsmål, jeg har stillet. Det er vigtigt for mig at forstå, hvorfor situationen blev håndteret, som den gjorde, og hvordan politiet kan forbedre deres fremgangsmåde i fremtidige sager, især når borgerens mentale sundhed er i spil.
Jeg ser frem til en hurtig og grundig behandling af min klage og forbeholder mig retten til at offentliggøre sagen, hvis den ikke håndteres tilfredsstillende.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
Slangerupgade 13, st. th.
2200 København N
DATO: 7. OKTOBER 2024
DATO: 10. OKTOBER 2024
TIL: KØBENHAVNS POLITI, JURIDISK AFDELING
EMNE: KLAGE OVER UBERETTIGET FRIHEDSBERØVELSE, MAGTANVENDELSE, DISKRIMINATION, MANGELFULD PROCEDURE OG ANMODNING OM DOMSTOLSPRØVELSE OG ERSTATNING
KÆRE KØBENHAVNS POLITI, JURIDISK AFDELING,
Jeg, Zahid Latif, indgiver hermed en formel klage over den behandling, jeg blev udsat for under min uberettigede frihedsberøvelse den 7. oktober 2024. Jeg anmoder samtidig om en domstolsprøvelse af hændelsen og søger erstatning for den fysiske og psykiske skade, jeg har lidt. Behandlingen og proceduren under anholdelsen var groft mangelfuld, og jeg blev hverken oplyst om mine rettigheder eller behandlet i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har forpligtet sig til at overholde.
BAGGRUND FOR KLAGEN:
Under min uberettigede anholdelse blev jeg adskillige gange udsat for ydmygende og dehumaniserende behandling. Da jeg blev spurgt af politiet, hvorfor jeg havde så meget tøj på, forklarede jeg, at det regnede, blæste og jeg frøs. På trods af dette valgte politiet at fratage mig alt mit overtøj, min fløjlsjakke og mine sko. Jeg blev efterladt i en kold celle, iført minimal påklædning, liggende på en plastbetrukket gulvmadras med et tyndt tæppe. Cellen var direkte kold, placeret op mod en ydervæg, og min tilstand blev hurtigt forværret.
Jeg har gjort opmærksom på min (private forhold) og min kroniske tilstand, hvilket allerede burde være kendt af politiet, da de har haft kontakt med min læge. På trods af denne viden valgte politiet at ignorere mine helbredsmæssige behov og i stedet forværre min tilstand. Det undrer mig, at på trods af denne forudgående viden, blev jeg bevidst gjort sårbar og udsat for yderligere helbredsmæssige risici.
Da jeg bad om ekstra tæpper, fordi jeg frøs, blev jeg hånligt afvist af en stemme over højtaleren, der spurgte: “Fryser du?”. Dette var både dehumaniserende og frækt. Denne behandling er uacceptabel, og jeg kræver en redegørelse for denne nedværdigende opførsel.
JURIDISK GRUNDLAG OG KONVENTIONSOVERTRÆDELSER:
- Uberettiget frihedsberøvelse: Jeg blev anholdt uden at blive oplyst om årsagen til anholdelsen, og politiet undlod at oplyse mig om mine rettigheder, herunder retten til at forholde mig tavs. Dette er et klart brud på procedurereglerne og min retssikkerhed.
- FN’s Torturkonvention: Behandlingen, jeg blev udsat for, er et brud på FN’s konvention mod tortur, som forbyder grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Den behandling, jeg oplevede, falder direkte ind under denne kategori.
- Menneskerettighedskonventionen: Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forbyder umenneskelig eller nedværdigende behandling, hvilket jeg blev udsat for under min anholdelse.
- Retsplejeloven § 108: Jeg blev nægtet mine rettigheder under anholdelsen og beder derfor om en domstolsprøvelse for at få efterprøvet lovligheden af frihedsberøvelsen og politiets behandling.
- Politiloven § 4: Politiets magtanvendelse var unødvendig og uforholdsmæssig. Min anholdelse og den dehumaniserende behandling, jeg blev udsat for, var langt fra proportional med situationen.
- Straffelovens §§ 245 og 247: Den fysiske og psykiske smerte, jeg blev påført, kan klassificeres som vold, og jeg blev udsat for grov nedværdigende behandling uden grund.
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE SPS-STØTTE:
Jeg er en studerende med bevilget SPS-støtte (Specialpædagogisk Støtte) på baggrund af min kroniske sygdom og psykiske sårbarhed. Min ansøgning om forlængelse af mit studieforløb er baseret på dokumentation for min tilstand. At politiet vælger at ignorere min helbredsmæssige situation, og ovenikøbet undlader at tage mine særlige behov i betragtning, selvom de har kontaktet min læge, er yderst kritisabelt og i direkte strid med de menneskerettigheder og ligebehandlingsforpligtelser, som Danmark er forpligtet til at overholde.
DISKRIMINATION OG DEHUMANISERING:
Jeg føler, at jeg blev udsat for diskrimination på baggrund af min etnicitet, min seksuelle orientering som homoseksuel, og mit helbred. Min helbredstilstand blev også behandlet med hån og manglende respekt, da jeg blev tvunget til at afsløre private oplysninger om min HIV-status til flere betjente, på trods af at dette er en privat sag. Disse oplysninger blev krævet uden nogen egentlig grund, blot for at “komme det i systemet”, hvilket jeg finder uacceptabelt og krænkende.
ERSTATNINGSKRAV:
Som følge af den ulovlige frihedsberøvelse, den grove og dehumaniserende behandling, og de sundhedsmæssige konsekvenser, jeg har lidt, herunder min lungebetændelse, kræver jeg en erstatning på 300.000 kr. Oprindeligt anmodede jeg om 30.000 kr., men som følge af de alvorlige konsekvenser har jeg forhøjet kravet.
MINE KRAV:
- En skriftlig redegørelse for min anholdelse og politiets magtanvendelse.
- Aktindsigt i alle relevante dokumenter og oplysninger vedrørende min sag, jf. Forvaltningslovens § 9.
- En domstolsprøvelse af sagen, så jeg kan få efterprøvet lovligheden af frihedsberøvelsen og den mangelfulde procedure, jeg blev udsat for.
- En offentlig undskyldning for den nedværdigende og dehumaniserende behandling, jeg blev udsat for.
- En erstatning på 300.000 kr. for de fysiske, psykiske og helbredsmæssige skader, jeg har lidt.
VIDERE HANDLING OG FN-INDSIGELSE:
Jeg vil sende en kopi af denne klage til FN’s menneskerettighedskomité samt FN’s torturkomité for at fremhæve, hvordan Danmark har brudt sine internationale forpligtelser. Jeg vil offentliggøre sagen på min hjemmeside og gøre opmærksom på, hvordan politiet i denne sag har tilsidesat basale rettigheder, som Danmark er forpligtet til at beskytte.
Jeg ser frem til en hurtig og fyldestgørende behandling af min klage og en bekræftelse på modtagelsen.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
Slangerupgade 13, st. th.
2200 København N
DATO: 6 OKTOBER
DATO: 6 OKTOBER 2024, KL 20:57 – ANMODNING OM AKTINDSIGT OG FORKLARING PÅ PÅSTÅEDE TRUSLER
KÆRE STATSMINISTER OG POLITIET,
Jeg er blevet informeret om, at jeg angiveligt skulle have fremsat trusler mod jer fredag den 5. oktober 2024 kl. 12:26 fra nummeret 51281834. På baggrund af denne påstand anmoder jeg om aktindsigt i to telefonsamtaler, da jeg er bekendt med, at samtaler med Statsministeriet optages af sikkerhedsmæssige årsager. Jeg ønsker at forstå, præcis hvor denne påståede trussel skulle være fremsat, således at politiet også kan verificere det. Politiet spurgte mig, om jeg selv havde optaget samtalen, hvilket jeg finder underligt, da det burde være deres ansvar at sikre den nødvendige dokumentation. Det er åbenlyst umuligt for mig at optage en samtale, mens jeg ringer ud.
De specifikke samtaler, jeg efterspørger aktindsigt i, er følgende:
Første samtale: Fredag den 5. oktober kl. 09:01, hvor jeg informerer receptionisten hos Statsministeriet om, at jeg vil komme mellem kl. 13 og 14 samme dag for at forsøge at etablere kontakt med Statsministeren. Samtalen varede 11 minutter og 48 sekunder.
Anden samtale: Fredag den 5. oktober kl. 13:48, hvor jeg følger op med receptionens kolleger. Samtalen varede 6 minutter og 17 sekunder. Jeg orienterede også politiet om min planlagte ankomst, som en selvstændig og ansvarlig handling.
Da dette er en yderst alvorlig sag for mig, er mit første skridt at få aktindsigt i disse optagelser. Jeg vil tage sagen videre, når jeg har modtaget de relevante oplysninger.
Derudover sendte jeg et brev til jer i fredags med titlen: “METTE, HVORFOR ER DU SÅ AFKOBLET FRA VIRKELIGHEDEN? – TID TIL AT STÅ FREM OG TAGE ANSVAR”, og jeg forventer at høre nærmere fra jer snarest muligt.
Af hensyn til gennemsigtighed og åbenhed vil jeg gerne informere om, at jeg dokumenterer hele processen på min blog:
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
DATO: FRI, 4 OCT 2024
DATO: FRI, 4 OCT 2024 – JEG FIK MIN MORGENKAFFE GALT I HALSEN!
METTE, HVORFOR ER DU SÅ AFKOBLET FRA VIRKELIGHEDEN? – TID TIL AT STÅ FREM OG TAGE ANSVAR
Kære Mette Frederiksen,
Efter jeg sendte mit brev i går med titlen “AF MED SLØRET, METTE – TID TIL ÅBEN DIALOG OM ISRAEL, HAMAS OG VESTENS ANSVAR”, vågnede jeg op til din kommentar fra åbningsdebatten 2024. Ærligt talt – jeg kan ikke tro, hvor afkoblet fra virkeligheden du virker. Du råber om antisemitisme og uretfærdigheder, men har du nogensinde tænkt over din egen rolle i det her? Jeg fik vitterlig kaffen galt i halsen.
https://www.youtube.com/watch?v=5ekhC84usuI
Det er simpelthen ikke til at tro, at du kan være så blåøjet. Hvis ikke, må du have brug for lægehjælp, for du virker totalt afkoblet fra den virkelighed, vi andre lever i. Du taler om ansvar, men hvor er dit eget ansvar? Hvorfor tør du ikke tage en reel debat og stå frem, når du hævder at være så moralsk forarget? Det virker som om, du tror, vi ikke gennemskuer din manglende evne til at tage stilling til de virkelige problemer.
Når du taler om Hamas som en fjende, så lad mig minde dig om noget fundamentalt: Mange af de mennesker, du kalder terrorister, var engang små børn, der så deres forældre blive massakreret og deres hjem ødelagt. Hamas, Harakat al-Muqawama al-Islamiyya, opstod som et svar på undertrykkelse og besættelse. For mange palæstinensere er Hamas ikke blot en militant gruppe, men en modstandsbevægelse mod den besættelse, de har levet under hele deres liv. Dette vælger du dog helt at overse i din ensidige fremstilling.
Jeg har set i Åbenhedsordningen, at du har haft flere rejser til Israel, og jeg mistænker dig for at være betalt af den israelske lobby. Hvor langt er du nået med aktindsigten i dine betalte rejser til Israel? Denne artikel (link til artikel) rejser vigtige spørgsmål, og vi har brug for klarhed over, hvilke interesser du reelt varetager. Du taler om truslen fra Hamas, men hvor er din sympati for det palæstinensiske folk? Handler dit politiske spil overhovedet om moralske værdier, eller er der andre kræfter på spil?
Du beskylder andre for at være kujoner, men hvor er din egen modstandskraft, når det handler om at møde reel kritik? Du blokerer folk på sociale medier, undgår direkte spørgsmål og gemmer dig bag talerstolen. Det er pinligt og en åbenlys strategi for at undgå ansvar.
Jeg vil skrive til de relevante offentlige instanser og sørge for, at vores kommunikation bliver offentliggjort på min blog, så alle kan følge med i, hvordan dette bliver håndteret. Du har heller ikke svaret på mit brev, som jeg sendte til dig og Dronning Margrethe sidste år. Det er direkte skammeligt.
Tiden er inde, Mette, til at du trækker hovedet ud af din egen røv og begynder at forholde dig til virkeligheden. Hvorfor ikke tage en åben debat og vise det mod, du selv efterlyser? Eller er du for dybt begravet i lommen på dine støtter til at tage den kamp?
Jeg ser frem til dit svar – hvis du altså tør tage ansvar denne gang.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
DATO: THU, 3 OCT 2024
DATO: THU, 3 OCT 2024 – ÅBENT BREV TIL STATSMINISTEREN: TID TIL AT STÅ FREM!
DATO: 30 SEPTEMBER 2024
DATO: THU, 30 SEPTEMBER 2024
Svar på afgørelse og anmodning om aktindsigt vedrørende politiets adfærd
Til: Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Frederiks Plads 42, 9. sal
8000 Aarhus C
Telefon: 41 78 35 00
Mail: [email protected]
Fra: Zahid Latif
Slangerupgade 13, st. th
2200 København N
311075-1663
Kære Politiklagemyndighed, og til Politi
Jeg har modtaget jeres afgørelse fra den 30. september 2024, og jeg finder det fuldstændigt uacceptabelt, hvordan min sag er blevet behandlet. At I nægter at genoptage min klage viser tydeligt den manglende respekt og vilje til at adressere den systematiske forskelsbehandling, som mange oplever fra politiets side. I stedet for at tage min klage alvorligt bliver jeg mødt med lukkethed og magtmisbrug.
Jeg anmoder hermed om fuld aktindsigt i alle detaljer vedrørende min sag. Jeg kræver indsigt i alt, der er blevet diskuteret om mig, hvordan beslutningerne er truffet, og hvorfor politiet følte, det var passende at kontakte min læge bag min ryg. Jeg har ret til at vide, hvordan I har håndteret min sag – eller rettere, hvordan I har forsøgt at feje den ind under gulvtæppet.
Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg agter at offentliggøre hele denne sag på min blog for at eksponere, hvordan det danske system – og især jeres myndighed – systematisk svigter borgere. Jeres lorteland og dets uretfærdigheder skal eksponeres til fuld offentlighed, så resten af verden kan få indblik i den psykiske terror og de mafia-lignende metoder, I benytter for at intimidere og lukke munden på dem, der forsøger at protestere.
Jeg har gentagne gange forsøgt at rejse denne sag og gøre opmærksom på de problematiske forhold, jeg har oplevet, herunder episoden den 3. august, hvor jeg blev mødt med racisme fra politibetjent B0873. Hvordan kan jeg føle mig sikker, når jeg systematisk bliver mødt med nedværdigende behandling fra politiet, som også uden varsel ringer til min læge for at grave i min private baggrund? Er det ikke jeres pligt at beskytte borgerne, ikke intimidere dem?
Jeg kræver klare svar på følgende:
- Hvad er den præcise årsag til, at politiet kontaktede min læge? Hvad er formålet med at undersøge min sundhedsmæssige baggrund uden min tilladelse?
- Hvad er sket med de mange henvendelser, jeg har foretaget om racisme og diskrimination? Bliver de ignoreret eller taget seriøst?
- Hvorfor bliver jeg mødt med nedladende og respektløs opførsel, når jeg henvender mig til politiet eller PET?
- Hvordan forholder det sig med min ret til selv at overvåge og dokumentere politiets adfærd? I 2015 blev jeg overfaldet af politiet ved Sværtegade, hvor jeg uden grund blev mistænkeliggjort. Skal jeg have lov til at dokumentere disse overgreb for at beskytte mig selv mod denne behandling?
Jeg har også forsøgt at kontakte Kaare Dybvad og Peter Hummelgaard, men der er ingen, der gider at lytte. Hvordan skal jeg føle mig sikker, når jeg mødes med denne form for psykisk terror fra både politiet og systemet, og ingen er villige til at tage ansvar? Det her er præcis grunden til, at jeg har mistet enhver tillid til det danske politi og myndighederne generelt.
Jeg forventer en hurtig behandling af min aktindsigtsanmodning og en seriøs respons på mine spørgsmål. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke længere vil acceptere at blive ignoreret eller manipuleret. Jeg vil fortsætte med at eksponere dette korruptionssystem, og dets behandlingsmetoder, så det danske folk og resten af verden kan se, hvad der virkelig foregår.
@dps_news Freespeech ytringsfrihed #pakistan #india ♬ Monkeys Spinning Monkeys - Kevin MacLeod & Kevin The Monkey
HVOR ER I?
HER ER VI, HER ER VI HER ER VI, GODDAG GODDAG GODDAG
SÅDAN HAR JEG DET
MIN KAMP FOR AT BLIVE HØRT – MIN SMERTE, DER BLEV IGNORERET
Jeg er vred. Ikke bare lidt irriteret eller frustreret. Jeg er vred på et system, der konstant forsøger at kvæle min stemme, som om jeg ikke har noget at sige. Som om min smerte ikke betyder noget. Mette Frederiksen, statsministeren, hører ikke efter. Hun lytter ikke til mig, og det er mere end bare min frustration – det er en dyb, gennemtrængende smerte, der kommer fra at blive ignoreret, misforstået og mistænkeliggjort.
Jeg har forsøgt at komme i kontakt med hende. Jeg har gjort det klart, hvad jeg ville, og hvorfor jeg ville det. Jeg har taget alle de skridt, der kræves – jeg har ringet, informeret, meddelt mine planer. Jeg agtede at møde op foran Statsministeriet for at filme min kontakt til stedet. For mig handler det om at vise verden, hvad der sker, når vi forsøger at råbe magten op. Jeg sagde det til dem – jeg ville gøre det synligt. Men selv det bliver vendt imod mig.
Jeg ringer til en mand ved navn Martin (eller noget i den retning – jeg skal nok få styr på detaljerne senere), og samtalen er klar. Jeg fortæller ham, at jeg har tænkt mig at informere politiet om mine bevægelser, fordi det er min ret. Jeg er ikke en kriminel – jeg er bare et menneske, der insisterer på sin frihed til at blive hørt. Jeg fortalte også, at jeg planlagde at komme foran Statsministeriet, men da vejret var godt, udsatte jeg det. Jeg ringede igen og informerede om, at jeg først ville dukke op på mandag. Det var så simpelt – ren og ligetil kommunikation. Ingen hemmeligheder, ingen trusler. Jeg informerede dem som en ansvarlig borger.
Men alligevel blev mine ord misbrugt. Nogen, måske Martin, måske en anden, tog mine ord og gjorde mig til en trussel. Politiet fik at vide, at jeg havde truet Mette Frederiksen. At jeg havde sagt, jeg ville hælde benzin på mig selv for at få opmærksomhed. Men det er en løgn. Jeg har aldrig truet nogen – jeg har bare gjort min frustration tydelig. Det var aldrig en trussel, det var en rå sandhed om, hvor langt man kan blive skubbet, når ens stemme bliver ignoreret.
Politiet ringer til mig og siger, de er på vej. De påstår, jeg har truet statsministeren, men ingen har taget sig tid til at verificere det. Ingen har lyttet til mine samtaler. De antager bare det værste, fordi det er nemmere end at lytte til en, der står uden for magtens cirkel. Jeg fortalte dem, at jeg ikke var hjemme, men hos min kæreste. Alligevel forsøgte de at udspørge mig, som om jeg allerede var dømt. De bemærkede endda, at jeg ikke bor der, og det var dér, det slog mig: De forsøger at kontrollere mig, min frihed, mit liv. De vil vide, hvor jeg er, som om jeg ikke har ret til at bevæge mig, som jeg vil, i dette land.
Da de endelig ankommer, gør jeg klart, at jeg optager alt. Jeg har ingen grund til at skjule noget – for sandheden er på min side. De beder mig gå udenfor, men jeg er midt i at lave mad. Jeg laver toastbrød med æg, mælk og sukkerfrit kunstigt sukker. Det er simpelt, men jeg vil gerne have det færdigt. Så jeg siger til dem, at de bare kan sætte sig, mens jeg bliver færdig. Jeg optager stadig alt, fordi jeg ikke stoler på dem. Ikke efter, hvad der er sket før. Jeg har klaget over en betjent før – politimand B083 – og den oplevelse sidder stadig i mig som et åbent sår.
De beskylder mig for at have truet Mette Frederiksen. Jeg begynder at grine. Ikke fordi det er sjovt, men fordi det er så absurd. Jeg spørger, hvem der har sagt det, og de svarer, at det fik de at vide. Men har de lyttet til samtalerne? Nej. De handler på rygter, på fejlagtige antagelser, som om det er nok til at angribe min karakter og min intention. Hele min eksistens bliver skubbet ind i en kasse af mistænkeliggørelse, og ingen gider tage sig tid til at finde ud af, hvad der faktisk er blevet sagt.
Jeg læser et brev op, som jeg har skrevet til Mette Frederiksen. Jeg har sendt det den 3. om aftenen, og jeg genlæser det her for dem, mens jeg optager. Jeg vil sikre mig, at min stemme bliver hørt, om så det betyder, at jeg skal gentage mig selv igen og igen. Det er vigtigt, at de ved, hvad jeg står for – hvad jeg kæmper for.
Tårerne begynder at trille, og jeg kan ikke stoppe dem. Det er ikke bare vrede mere – det er dyb, rå smerte. En smerte over ikke at blive set som et menneske. At blive reduceret til en potentiel trussel, bare fordi jeg tør tale højt. Min toast brænder på, og det er som om, det symboliserer, hvordan hele mit liv er ved at brænde sammen, mens jeg står her og prøver at holde fast i noget, der giver mening. Den kvindelige betjent hjælper mig med at slukke for branden, og for et øjeblik er der noget menneskeligt i rummet. Vi taler, og jeg føler, at hun måske endelig forstår en lille del af, hvad jeg gennemgår.
Men det ændrer ikke det faktum, at jeg stadig står alene med en stemme, der kæmper for at blive hørt. Jeg står her som et symbol på alle de børn og voksne, der aldrig fik lov til at tale. Jeg vil ikke tie stille. Ikke nu, ikke nogensinde. Om det koster mig min karriere, mit omdømme, mit liv – jeg er ligeglad. For det handler om noget større end mig. Det handler om retfærdighed, om menneskelighed.
Efter de forlod mig, så jeg en TikTok-video fra en ven, der mindede mig om, hvordan vi bliver dehumaniseret af systemet. Hvordan politiet og magthaverne ser på os med mistro, i stedet for at forstå os som mennesker med smerte og frustrationer. Jeg sendte den video til politiet – de skulle vide, hvad de gør mod os. De skulle forstå, hvad det betyder at blive reduceret til noget, man ikke er. Jeg nægter at lade dem styre min fortælling.
Jeg vil være den stemme, der råber højt, ikke kun for mig selv, men for alle dem, der ikke længere kan.
CHALTE CHALTE: A SONG ABOUT LETTING GO AND EMBRACING FAITH
As I sit here, surrounded by the noise and chaos of a world that never seems to stop, I often find myself drawn to one song—“Chalte Chalte” from the movie Pakeezah. It’s not just a song to me; it’s a reflection of my inner struggle, a journey of surrendering to fate and, above all, faith. Much like the story of “The Little Match Girl”, who eventually lets go of her harsh reality, this song speaks to the part of me that just wants to let go of the constant fight and place my fate in the hands of something larger than myself—my faith, my belief in a higher power.
The lyrics themselves carry a sense of quiet resignation, of someone who has wandered far enough and is ready to leave the burden behind. Let me walk you through the translation of each line, as I see them through my own eyes:
Chalte Chalte, Chalte Chalte
(As I keep walking, walking along)
Here, the act of walking feels symbolic of life itself. Each step represents another day, another struggle, another test of endurance. How often do we walk this path, not knowing where it leads, but simply hoping that the journey will give us peace?
Yun Hi Koi Mil Gaya Tha
(I happened to meet someone along the way)
Sometimes, people enter our lives unexpectedly, and for a moment, they give us hope. But hope, much like the flame of a match, flickers. The encounters we cherish are fleeting, just like in the story of The Little Match Girl, where each match she strikes brings temporary warmth before extinguishing into the cold reality of life.
Sar-e-raah, Chalte Chalte
(On the path, while walking)
We meet people along the way, but they’re not meant to stay. The journey continues, even after these momentary pauses. It reminds me of how transient our connections can be in life, how quickly everything changes. There’s an aching sadness in this, yet an acceptance that we can’t hold onto everything forever.
Wahi Tham Ke Reh Gayi Hai
(My night has come to a standstill)
Meri Raat Dhalte Dhalte
(As my night slowly fades away)
The night represents the darkness in our lives, those moments when we feel completely lost, unable to see what lies ahead. For me, this verse speaks to the countless nights I’ve spent wondering, worrying, and trying to hold on when perhaps I should have let go.
Jo Kahin Gayi Na Mujhse, Wo Zamana Keh Raha Hai
(The words I never said, the world is now saying)
How many times do we suppress what we feel, what we want to say? We stay quiet, and life goes on without us. This line captures the frustration of unsaid words, unexpressed emotions, and how, in the end, it doesn’t matter. Life continues with or without our participation.
Ke Fasana Ban Gayi Hai, Meri Baat Talte Talte
(What I didn’t say, has now turned into a tale, as time kept slipping away)
This is perhaps the most powerful line for me. Life, with all its uncertainties, becomes a story that is told by time itself. We lose control over the narrative, and the more we try to hold onto our version of it, the more we realize we can’t. It reminds me of The Little Match Girl, who, in the end, is left to her fate, her story written not by her, but by her circumstances.
The entire song feels like a slow release, a relinquishing of control. And for someone like me, caught between the expectations of society and the desires of the heart, this resonates deeply. Sometimes, the only way to survive is to stop fighting and to place your trust in something larger than yourself. In my case, it’s my faith.
Shab-e-Intjaar Aakhir, Kabhi Hoga Mukhtar Bhi
(The night of waiting will finally come to an end someday)
This verse fills me with hope. No matter how long the wait, no matter how dark the night, I believe that it will end when the time is right. Faith is what helps me endure—the faith that, even when I feel most trapped by life’s demands, there is a higher purpose waiting for me.
Ye Chirag Bujh Rahe Hain, Mere Saath Jalte Jalte
(These lamps are burning out, slowly along with me)
The flickering flame is such a vivid image, representing life’s fragility. Just like the little girl in The Little Match Girl who lights her matches one by one, seeking warmth and hope, we too light our own lamps, hoping they will guide us. But even flames burn out, and in those moments of darkness, we realize that surrendering is not the same as giving up—it’s about trusting that the path, however invisible, will lead us somewhere safe.
The Parallel of Letting Go
In Hans Christian Andersen’s story The Little Match Girl, the young girl clings to her matches as the world around her becomes unbearably cold. She knows the matches will burn out, but for those brief moments, they bring her comfort and warmth. In the end, it’s only by letting go—by allowing herself to be taken away—that she finds peace.
Much like her, I have found that holding onto life’s struggles, fighting every battle alone, can only take me so far. There comes a time when you must surrender—not out of weakness, but out of strength. And this is where my faith comes in.
I am not a match that will burn forever. I am not a warrior who will win every fight. But I am someone who can let go, who can trust that life is more than a series of battles. My journey, like the song Chalte Chalte, is about moving forward, step by step, not knowing where the road will end but trusting that it will take me where I need to go.
A Conclusion Wrapped in Faith
Every time I listen to this song, I am reminded that life isn’t about holding onto every moment, every struggle, or even every person we meet. It’s about continuing the journey, with the faith that, when the time comes, I can let go and trust in the path ahead.
In today’s world, where the demands of society can feel suffocating, where expectations can trap us, I find solace in songs like Chalte Chalte. They remind me that it’s okay to surrender sometimes, to place my fate in something greater. Like The Little Match Girl, I don’t need to keep striking matches for warmth. Instead, I can believe in the light that faith brings, even in the darkest of times.
It’s not about giving up; it’s about letting go and trusting the journey.
Translation Summary:
- Chalte Chalte, Chalte Chalte – As I keep walking, walking along
- Yun Hi Koi Mil Gaya Tha – I happened to meet someone along the way
- Sar-e-raah, Chalte Chalte – On the path, while walking
- Wahi Tham Ke Reh Gayi Hai – My night has come to a standstill
- Jo Kahin Gayi Na Mujhse – The words I never said
- Ke Fasana Ban Gayi Hai – Have now turned into a tale
This song isn’t just about walking through life; it’s about surrendering control and trusting the journey.
Tænk, hvis lektoren på Københavns Professionshøjskole havde forsvaret en mand som ikke ville give hånd til homoseksuelle.
— Frederik Vad (@Frede_Vad) June 11, 2024
@amkg313 Så skete det igen.. #fy #fyp #foryou #foryoupage ♬ original sound - Mohammad Khani